search

Derfor er den offentlige kommunikation fuld af skam

Public blaming løber som en rød tråd gennem kommunikationen om corona fra blandt andet regeringens side. Og det virker, siger ekspert – så længe vi er bekymrede

”Udskam de, der ikke har været fornuftige”.

Sådan stod der med rød håndskrift i en note til et taleudkast til Mette Frederiksen forud for et af corona-pressemøderne, som det fremgik af en fotoserie i Politiken søndag, og som blandt andre journalist James Kristoffer Miles har bemærket på Twitter.

Det har ikke skortet på løftede pegefingre i kommunikationen fra politikere og offentlige profiler i forbindelse med coronakrisen.

”Derfor bekymrer det os dybt, når vi hører, at nogle er begyndt at tage det hele lidt mere afslappet. Planlægger påskefrokoster. Tager hele familien med ud at handle,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen på et af hendes pressemøder. ”Det er tankeløst,” sagde dronningen om dem, der holder fester eller runde fødselsdage. ”Hvad sker der dog med jer, københavnere?” har Politiforbundets formand skrevet på Twitter.

Skammen er bragt i spil i den store offentlige samtale – fordi den er effektiv.

”Mennesker er sociale dyr. Det vil sige, vi er opmærksomme på, hvis vi bliver udskammet, for det er et signal til os om, at andre er mindre interesserede i at hjælpe os eller sætter mindre værdi på os,” siger Michael Bang Petersen.

Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i politisk psykologi. I forbindelse med coronakrisen forsker han i, hvordan demokratiske lande som blandt andet Danmark lykkes med at ændre borgernes adfærd, blandt andet gennem myndighedernes kommunikation. Han sender løbende rapporter ind til myndighederne baseret på de nye data fra hans forskning, men har ikke direkte rådgivet myndighederne om udskamning.

64 procent er for udskamning

Public blaming – altså dette at udsætte andre offentligt for udskamning – er relevant som kommunikationsgreb lige nu, fordi coronakrisen kræver, at vi ændrer adfærd for eksempel i forhold til at holde afstand.

”Ud fra et psykologisk perspektiv handler det om, at der er nogle nye normer, der skal fastsættes. Og der er moral og fordømmelse en måde at fastsætte normer på vores liv i områder, som vi opfatter som vigtige,” siger Michael Bang Petersen.

Hans foreløbige analyser viser, at 64 procent af danskerne mener, at det er OK at fordømme andre for eksempel på sociale medier for ikke at være gode nok til at holde afstand.

”Hvis vi på et tidspunkt får etableret de nye normer om at holde afstand, så vil fordømmelsen falde væk. Men hvis der er et længere forløb, hvor folk har forskellige måder at betragte på, hvad der er i orden, og hvad der ikke er, så kan vi se i lang tid, at folk skyder efter hinanden både for ikke at være forsigtige nok og for at kritisere andre for ikke at være forsigtige nok,” siger Michael Bang Petersen.

Gør det til et moralsk emne

Han hæfter sig ved flere ting om skam i den offentlige kommunikation.

For eksempel gør statsminister Mette Frederiksen håndteringen af coronakrisen til en moralsk sag.

”Hun siger, at grunden til, at jeg blander mig, det er, at det er et fælles anliggende. Det, der definerer et moralsk emne, det er, at det er vores alle sammens anliggende, fordi det påvirker vores alle sammens velfærd,” siger Michael Bang Petersen.

På samme måde med erhvervsminister Simon Kollerups kommunikation, da IKEA valgte at åbne sine butikker mandag. Simon Kollerup kunne ikke med juraen i ryggen kræve, at IKEA lukkede dørene i for kunderne igen.

”Så han talte om det moralske i det. Der er en fordømmelse af handlingerne fra IKEA i det, han siger, det mener jeg åbenlyst ligger i det,” siger Michael Bang Petersen.

Skam dig, hvis du fester

Et andet centralt aspekt er, hvem der er afsender på den løftede pegefinger. Måske mest markant den 17. marts, da Dronning Margrethe holdt tale til nationen og sagde, at man ikke kan være bekendt at holde fester og runde fødselsdage.

”Det er tankeløst, og det er først og fremmest hensynsløst,” lød det fra majestæten til det ganske land.

Der er grund til at tro, at folket lyttede efter.

”Generelt ved vi om kommunikation, at det ikke blot handler om, hvad der bliver sagt, men også om, hvem der siger det. Og jo højere grad af tillid, man har til en kilde, jo mere lægger man vægt på det, der bliver sagt. Så når dronningen kommer med det budskab, er der ingen tvivl om, at det har en ekstra vægt,” siger Michael Bang Petersen.

Skal balancere med optimisme

Hans foreløbige analyser har vist, at jo mere bekymret man er for corona, jo mere tilbøjelig er man også til at fordømme andre for at øge risikoen for smitte.

”Så det, der skaber motivationen til at dømme andre for eksempel på sociale medier, er måske i højere grad den bagvedliggende bekymring, end det nødvendigvis er, fordi man ser Claus Oxfeldt eller andre sætte tonen på Twitter.”

Bliver de her løftede pegefingre ved med at virke. Eller bliver offentligheden ”mættet” af skam på et tidspunkt?

”Det ved vi ikke præcist. Men det, vi i hvert fald ved, er, at folk har behov for at se konsistens mellem de informationer, de har til rådighed. Hvis der er et meget lavt smitteniveau, så er det svært at skabe en stærk bekymring,” siger Michael Bang Petersen.

En ting er han dog sikker på. Kommunikationen må ikke være lutter skam og sortsyn.

”Man er nødt til at få folk til at forstå, at det er alvor. Men man skal samtidig kommunikere, at hvis man foretager x, y og z handling, så er man beskyttet. Altså balancere ængstelse og optimisme.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen