I begyndelsen af 2014 var den russiske finansmilliardær Oleg Tinkov en tur i Belgien, hvor hans nyindkøbte hobby – cykelholdet Tinkoff Saxo – skulle køre et af de første løb siden overtagelsen. Her blev han præsenteret for den nye kommunikationspraktikant, en ung dansker ved navn Victor Petri.

Og det var noget ved det navn, han godt kunne lide.

”Victor … det lyder lidt russisk … du skal sgu’ være vores pressechef,” erklærede Oleg Tinkov over for den måbende DMJX-studerende.

Tinkov var vant til at få det, som han ville, og Victor Petri havde sådan set ikke noget imod at være pressechef frem for praktikant.

”Og så krøllede vi praktikkontrakten sammen og skrev en ny,” fortæller han.

Således blev en opsigtsvækkende karriere i kommunikationsbranchen katapulteret i gang af tilfældighedernes spil og en excentrisk milliardær i en af sine glade stunder.

For Victor Petri var det en drengedrøm, der pludselig foldede sig ud. Sideløbende med DMJX-studiet havde han været skribent på cykelsitet Feltet.dk, han cyklede selv, og hans nye chef, Bjarne Riis, var barndomsidolet.

”Det er det sjoveste, jeg nogen sinde har prøvet. Bjarne var jo min store helt, og når man sad der i bilen sammen med Oleg, og han pludselig snakkede i telefon med Putin … så var det altså med øjnene på stilke. Jeg arbejdede 18 timer i døgnet i to år uden en fridag. Men det blev simpelthen for hårdt i længden,” fortæller Victor Petri, der lykkedes med at holde gang i studiet og skrive et bachelorprojekt sideløbende med jobbet.

Håndværkskommunikatører

Der var et hul i markedet. Mellem de hurtige journalister og de kloge kommunikations-kandidater manglede der ligesom noget. Nogle, som havde den journalist-praktiske tilgang til arbejdet og kunne komme ud over stepperne.

I det hul fødtes kommunikationsuddannelsen på DMJX, og for 10 år siden begyndte det første hold.

”Vi var nogle stykker, der længe havde talt om, at der inden for kommunikation manglede den der professionsbachelor, der vægtede praksis højt. Der var kommunikationsuddannelser på universiteterne, men ikke nogen, hvor man fik trænet de praktiske færdigheder, herunder i praktikophold,” fortæller Lone Krogsholm.

Hun er journalist af baggrund og havde undervist i virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus, inden hun blev tilknyttet DMJX. Her fik hun en central rolle for opbygningen af kommunikationsuddannelsen.

”Jeg var den gennemgående underviser, og jeg skulle blandt andet ud til arbejdspladserne for at forsøge at ”sælge” vores praktikanter, hvilket i sig selv var sjovt. Og så kom de der 50 meget forventningsfulde unge mennesker, der var meget engagerede, som vi udviklede det hele med undervejs.”

Som journalist havde Lone Krogsholm selv arbejdet med kommunikationsopgaver og konstateret, hvor meget det i praksis baserede sig på det journalistiske håndværk. Derfor kom journalistikken også til at blive central i uddannelsens opbygning.

”Det kunne godt virke, som om dem bag uddannelsen famlede lidt efter, hvilken viden der skaber gode kommunikationsfolk – journalistik, videnskabsteori, makroøkonomi, forhandlingsteknik? Men det gode var, at det hele var bundet sammen af en form for strategisk grundtænkning: Hvorfor gør jeg, som jeg gør?” fortæller Victor Petri. Foto: Emil Jakobsen

”Bachelor i lusk”

Ser man på det første hold af kommunikationsuddannede fra DMJX, fortæller Linkedin-profilerne om jobs i presseafdelinger, kommunikationsbureauer, eventbureauer, reklamebureauer, digitale bureauer og så videre.

Pernille Nygaard er marketingskonsulent i forlaget L&R Uddannelse. Hun føler stadig, hun trækker på sin uddannelse.

”Jeg bruger meget min kommunikationsfaglige baggrund. Ikke så meget som producerende, men i forhold til, hvordan man laver den gode kunderejse på tværs af platforme. Det er kommunikationsteori og spørgsmålet om det gode budskab,” fortæller hun.

At uddanne journalister og kommunikatører side om side var ikke ukontroversielt, og DMJX pustede selv til ilden med en reklamekampagne for uddannelsen, der ironisk spillede på fordomme med formuleringer som ”bachelor i lusk” og ”statsautoriseret skiderik”.

Kasper Tangvig, i dag pressechef i Legoland, husker en vis skepsis fra de øvrige studerende på DMJX.

”Ingen tvivl om, at der var nogle udfordringer. Men i løbet af studietiden udviklede det sig fra at være ’os’ og ’dem’, til at vi fik blødt op på tingene. Der var mange sociale aktiviteter på tværs, og det er generelt noget af det, der er stærkt ved skolen – man har forskellige kompetencer, og alle har gavn af at kende hinanden, når vi kommer ud på den anden side.”

Fyret for forkert trøje

Hos Tinkoff Saxo kom Victor Petri hele vejen rundt på den kommunikationsfaglige pallette – fra pressehåndtering til kontakt til sponsorer og langsigtede pr-strategier for holdet, herunder kraftig vækst på de sociale medier.

Og så blev han fyret adskillige gange. Det var nærmest en del af jobbet.

”Jeg tror, jeg er blevet fyret af Oleg 16 gange, mens jeg var på Tinkoff Saxo. Første gang havde han fundet på, at finansredaktøren på The Guardian skulle komme ned til Gran Canaria og interviewe ham. Det skulle jeg sørge for, men det var ham finansredaktøren altså ikke med på, og så var Oleg sur. Da jeg så kom ned til aftensmaden med holdet, havde jeg taget den gamle Tinkoff Saxo-trøje på i stedet for den nye, der lige var blevet trykt. Det var simpelthen dråben, og så blev jeg fyret. Senere kom hans højre hånd, holdets direktør Stefano, og forklarede: Det er altså bare noget, han siger.”

Victor Petri holdt to år i det omrejsende cykelshow. Så sagde han ja tak til et tilbud hos en af holdets sponsorer – B&O – om at blive ansvarlig for deres digitale kommunikation.

”Der gik det fra cirkus til rigtigt kontorarbejde,” fortæller han.

Strategisk tænkning med i bagagen

Når man først er på jobmøllen, kan det gå hurtigt med at skifte sæde. B&O brugte reklamebureauet Robert/Boisen & Like-minded, og her fik Victor Petri tilbud om den stilling, han har i dag, som leder af ’social and brand activation’ og senere også et partnerskab.

”Det er gået hurtigt,” konstaterer han efter lige at have talt årene, fra han blev færdiguddannet.

Men selv om han er blevet kastet godt rundt i den kommunikationsfaglige manege, har han hele tiden følt, at han fra uddannelsen havde den faglige bagage, der var brug for.

”Selve uddannelsen var bygget op af mange moduler, der handlede om vidt forskellige ting. Det kunne godt virke, som om dem bag uddannelsen famlede lidt efter, hvilken viden der skaber gode kommunikationsfolk – journalistik, videnskabsteori, makroøkonomi, forhandlingsteknik? Men det gode var, at det hele var bundet sammen af en form for strategisk grundtænkning: Hvorfor gør jeg, som jeg gør? I mit arbejde i dag har vi kreative folk til at skabe indholdet, mens jeg er den, der sidder og overvejer, hvordan det skal fungere. Det er en grundforståelse, som jeg synes blev skabt på studiet.”