Den røde løber var rullet ud, og der blev serveret kaffe, te og syltetøjsmadder, da lokalavisen Gladsaxe Bladet nord for København tirsdag morgen fejrede avisens 100 års fødselsdag.

Faktisk fejrede Gladsaxe Bladet både sit 25 års jubilæum og 50 års jubilæum et år for tidligt – indtil en annoncemedarbejder opdagede fejlen i 2007.

Så det er helt sikkert, at I fylder 100 i år?

”Ja, godt og vel. Søborg Avis udkom fra 1910 til 1918, men fra 1919 udkom avisen i hele kommunen, så vi er udkommet i godt og vel 100 år,” fortæller bladchef og ansvarshavende redaktør Mette Hviid Togsverd.

Hun siger, at avisen er rustet til 100 år mere.

”Men det bliver nok ikke med den nuværende besætning,” forklarer hun.

Om det bliver på papir, er ikke sikkert.

”Jeg kan ikke sige, at papiret består for evigt. Men jeg håber ikke, at papiret uddør lige med det samme – vi er jo ejet af Dansk Avis Tryk,” siger hun.

I dag har Gladsaxe Bladet et oplag på 34.000 eksemplarer om ugen.

”Det er klart, at færre og færre vil sikkert læse den på papir, men så skal de nok komme over på den digitale platform. Jeg ser meget optimistisk på vores fremtid som digital formidler,” siger Mette Hviid Togsverd.

Fra skyttegrave til Pernille Blume

I en særudgave af Gladsaxe Bladet kan man se, hvilke lokalsager avisen under skiftende navne har dækket gennem årene.

Avisen skrev under Første Verdenskrig for eksempel, at der var lavet skyttegrave og løbegange i store dele af kommunen. De fleste husstande i kommunen måtte give husly til soldater udstationeret på blandt andet Bagsværd Fort og Gladsaxe Fort.  

I april 1945 kunne ugeavisen berette, at Hipo-folk havde likvideret tre modstandsfolk. I 1960'erne blev TV-Byen opført i Gyngemosen, mens et formandsskifte i Gladsaxe Håndværkerforening nåede spalterne i 2015. En af de seneste artikler handler for eksempel om, at OL-svømmeren Pernille Blume er blevet kåret til årets idrætsudøver i Gladsaxe.

Talerør for hønse- og kaninavlerforeningen

I dag er Gladsaxe Bladet ejet af Dansk Avis Tryk, men tidligere har avisen været talerør for hønse- og kaninavlerforeningen. Senere blev grundejerne, handelsstandsforeningen og håndværkerforeningen afsender.

”Dengang var det primært referater af diverse foreningers aktiviteter,” fortæller Mette Hviid Togsverd.

Annoncemængden var betydeligt større dengang.

”Hvis man ser eksemplerne på de gamle aviser, vil man se, at hovedparten af avisen var præget af annoncer og meget lidt redaktionel tekst. I dag er vi formidlere af de historier, der opstår i kommunen på godt og ondt. Vi er sat i verden for at beskrive og afspejle det lokale område,” forklarer hun.

Og det er på godt og ondt?

”Ja, vi er også vogteren, der finder ud af, om der er ting, som ikke er, som de burde være. Så peger vi på sober vis på, hvad årsagerne kan være. Det er det, de lokale medier kan – være den lille mands vogter. Men vi skal også bringe de gode historier, så det ikke kun handler om det negative og dårlige,” siger hun.

Busruter og dagrenovation

I dag er der to skrivende journalister på avisen.

En historie i den positive ende kan handle om et nyt boligområde i Bagsværd, der kan tilføre kommunen nye beboere.

Kritiske artikler har på det seneste handlet om for eksempel omlægning af busruter, nye skoledistrikter eller dagrenovationen, der ikke fungerer ordentligt, forklarer Mette Hviid Togsverd.

”Det er ting, der griber ind i læsernes hverdag, og de spørger: ”Kan det virkelig være rigtigt?” Vi skriver om det, der påvirker hr. og fru Jensen.”

Ny konkurrent på nettet

Borgerne er ikke tilbageholdende med at tippe redaktionen.

”Det kan være folk, der har hørt rygter om et kommende byggeri eller andre store ombygninger. Det er noget, læserne går meget op i.”

Ligesom andre etablerede lokalmedier har Gladsaxe Bladet fået en ny konkurrent på nettet – Gladsaxe Nyt, der udgives af mediehuset Local Media.

”Hvis jeg skal være ærlig, kan vi ikke mærke, at det betyder noget for os,” siger Mette Hviid Togsverd.