search

Rektor på DMJX: Journalistik er en form for kommunikation

Studerende på journalistik og kommunikation har så meget til fælles, at de skal undervises så meget sammen som muligt, foreslår Jens Otto Kjær Hansen. »Det lyder som noget, der er tryllet ud af en drømmefyldt djøf’ers røv,« mener formanden for Journalisterne

Studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i videst muligt omfang have samme grunduddannelse – uanset om de læser journalistik eller kommunikation. Det fremgår af et strategipapir fra DMJX, som bestyrelsen blev præsenteret for i september.

Rektor Jens Otto Kjær Hansen sammenligner den nye struktur med de grundmoduler, der findes på universiteterne.

»Den grundviden, man har behov for som studerende, er den samme,« forklarer Jens Otto Kjær Hansen om planerne.

Han siger, at der fortsat vil være ni uddannelser på DMJX.

»Men en del af viden-komponenterne vil være de samme.«

Strategiplanerne møder imidlertid kraftigt kritik fra formand for specialgruppen Journalisterne i DJ Rasmus Mark Pedersen.

»Det lyder som noget, der er tryllet ud af en drømmefyldt djøf’ers røv,« siger han.

Han har svært ved at se, hvilke fag studerende på kommunikation og journalistik skal have sammen.

»Måske enkelte samfundsfag giver mening, men det bør være en undtagelse,« siger han.

Journalistik er kommunikation

Strategipapiret fra DMJX definerer kommunikation som ”alle former for formidling, inklusive fx design, reklame, journalistik og hybrider mellem disse.”

Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at han godt ved, at journalister ikke selv opfatter journalistik som kommunikationsdisciplin.

»Men kommunikation er faktisk overbegrebet, der dækket over journalistik, formidling og reklame,« siger han.

Betyder det, at for eksempel TV 2's Ulla Terkelsen, TV Avisens Kåre Quist og pressefotografen Mads Nissen i virkeligheden arbejder med kommunikation?

»Ja. Hvilken journalist vil meningsfuldt kunne sige, at vedkommende ikke er en del af en kommunikationsproces? Den person vil jeg gerne møde,« siger han.

Der står i strategioplægget, at ”dimittenderne fra alle vores uddannelser er med deres engagement og kunnen med til at drive kommunikationssamfundet videre.”

Og senere er konklusionen: ”Kort sagt: Bedre kommunikation. Bedre verden.”

I dag udgør publicismen en stor del af undervisningen på journalistuddannelsen. Hvor kommer det ind i undervisningen i fremtiden?

»Det sker, når man anvender for eksempel de sproglige og logiske kompetencer, man har lært. Publicisme handler om de spilleregler og normer, der gælder, når man arbejder som journalist,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

»Pærevælling«

Rasmus Mark Pedersen kalder det »stærkt bekymrende«, at DMJX blander journalistik og kommunikation sammen i »én stor pærevælling«.

»DMJX's strategi lægger op til en total sammenblanding af de forskellige fag, hvor ”kommunikation” er en samlebetegnelse for både journalistik og kommunikation. Det er stærkt usundt, at den institution, der skal undervise i forskellene på journalistik og kommunikation, ikke kan holde faglighederne adskilt,« mener han.

Rasmus Mark Pedersen roser dog DMJX for at have etableret succesfulde kommunikationsuddannelser.

»Men at bruge kommunikation som samlebetegnelse for både journalistik og kommunikation er begrebsforvirring af værste skuffe,« siger han.

En tiltrængt fornyelse

Rasmus Mark Pedersen synes, det er bekymrende, at strategipapiret skal sætte retningen for Danmarks største journalistuddannelse.

»Der er behov for en skarp opdeling mellem de to fag, for at de begge kan blomstre. Og hvis ikke den skole, der skal undervise i fagene, kan finde ud af at adskille det, hvordan skal eleverne så kunne?« spørger han.

Men ifølge Jens Otto Kjær Hansen imødekommer DMJX en tiltrængt fornyelse. For eksempel er det i dag helt almindeligt at skifte mellem journalistik og kommunikation.

»Vi slæber rundt på noget tankemæssigt arvegods, som forhindrer os i at lave de nødvendige fornyelser. Men det er vi ret stålsat på at ændre,« siger han.

Jens Otto Kjær Hansen understreger, at det oplæg, bestyrelsen blev præsenteret for i september, var et foreløbigt udspil. Han præsenterer bestyrelsen for et endeligt oplæg i næste uge.

Ifølge strategiforslaget fra september skal DMJX udnytte, at det er den eneste videregående uddannelsesinstitution med en hel vifte af uddannelser til medie- og kommunikationsområdet.

”Vi kan ikke fag for fag overtrumfe konkurrenterne; men det kan vi på kombinationen af høj grundfaglighed og tilstrækkelig tværfaglighed,” står der.

Kommentarer
32
Mads Ellesøe
10.12.15 12:06
At lederen for en
At lederen for en journalistuddannelse kalde en skarp opdeling mellem journalistik og kommunikation for "tankemæssigt arvegods", som man er "stålsat på at ændre på" er dog noget af det mest triste jeg har læst længe på vores stands vegne.
Jeg ved ikke rigtigt hvor det startede - men det er som om flere og flere glemmer at det er to helt fundamentalt forskellige ting at være ansat til at sælge et budskab og så som journalist at prøve at beskrive verden så objektivt som muligt, afdække magtmisbrug, fungere som demokratiets vagthund etc etc.

Håber virkeligt at der stadigt er en rigtig journalist eller to tilbage i bunkeren, som kan tage kampen op mod hvad Rasmus MP meget rammende beskriver som noget "der er tryllet ud af en drømmefyldt djøf’ers røv"
Fremhævet af Journalisten
Tore Keller
10.12.15 12:25
Kære Jens Otto,

Kære Jens Otto,
Det er en ommer af rang.
I forvejen er der alt for meget fokus på kommunikation på uddannelserne - og der er bestemt ikke mangel på kommunikatører, spindoktorer, PR-folk og andre mennesker, der kommunikerer.

Men journalistikken er i sit væsen noget andet.
Journalistikken kan noget ganske særligt, som vi skal værne om og som det er DJMXXXXXXXXXXXXXXXX's fremmeste opgave at udvikle, beskytte og bevare. Jeg håber på det kraftigste, at du hurtigst muligt skrotter planerne, genovervejer, hvilken opgave DJMXXXXXXXXXXXXXXXXXX har i samfundet og i uddannelsessystemet og i stedet bruger tiden på at lave den bedst mulige uddannelse for journalister. Kommunikation er fint og godt - og du kan blive det på utallige forskellige uddannelsessteder i kongeriget - men det er noget helt andet end journalistik.

Mvh. Tore
Fremhævet af Journalisten
Rune Heidtmann
10.12.15 12:44
»Det lyder som noget, der er
»Det lyder som noget, der er tryllet ud af en drømmefyldt djøf’ers røv,« siger han.

Nailed it.
Fremhævet af Journalisten
Pelle Dam
10.12.15 13:48
Det er fint nok at man kan
Det er fint nok at man kan komme med en intellektuel redegørelse for, at journalistik også er en form for kommunikation, men hvis det dækker over, at man ike kan få øje på den grundlæggende interessekonflikt mellem mennesker der prøver at fremstille en bestemt afsender i et bestemt lys og mennesker der prøver at give modtageren det mest muligt retvisende billede af virkeligheden, så har man spillet alvorligt fallit som leder af en journalistisk uddannelse.

Det er fint nok at man har fået øje på, at mange uddannede journalister i dag skifter frem og tilbage mellem jobs i den ene og den anden branche, men hvis det fører til, at man ophører med at lære unge journalister (og kommunikatører), at de to jobfunktioner grundlæggende har modsatrettede målsætninger, så mener jeg helt alvorligt, at det ville være bedre om man lukkede butikken og overlod uddannelsen af både kommunikationsfolk og journalister til andre.
Fremhævet af Journalisten
Magnus Harald Haslebo
10.12.15 14:03
Fuld støtte til Jens Ottos
Fuld støtte til Jens Ottos tanker. Han rammer den lige i røven.

Selvfølgelig er journalistik kommunikation, og der sælges i endnu højere grad budskaber i journalistik end så meget af den formidling, der kommer fra fx offentlige institutioner. Journalistikkens nuværende største sællert er konflikt.

Eneste forskel er, at journalistikken enten ikke vil vedkende sig det faktum, at der sælges budskaber, eller er blind for det.
Fremhævet af Journalisten
Magnus Harald Haslebo
10.12.15 14:06
Og desuden taler ingen i
Og desuden taler ingen i artiklen eller her i kommentarfeltet substans: Hvilke fag er det, der skal være fælles?

Er det fx erkendelsesteori og sprogfilosofi, som er fag, der indgår på journalistuddannelser i mange andre lande? Det vil i mine øjne give rigtig god mening.
Fremhævet af Journalisten
Jens Ringberg, DR
10.12.15 14:26
Dette er, med al respekt for
Dette er, med al respekt for enhver der lever af kommunikation, en smule rystende.

Der er en fundamental forskel på kernen i journalistik og det, vi bredt her kalder kommunikation.

Det først handler om at undersøge og forklare med en MODTAGERs interesse for øje. Det andet om at fremlægge og præsentere med en AFSENDER (købers) interesse for øje. Malet med bredeste pensel, og jeg véd der er nuancer.

Ingen smagsdommeri heri fra min side. Det er bare helt forskelligt. Den sondring må man da være sig yderst bevidst, når man tilrettelægger fagets uddannelser. Derfor kan man godt arbejde sammen og trække på fælles resourcer. Bare man er klar over, hvor vigtig forskellen er.
Fremhævet af Journalisten
Tore Keller
10.12.15 14:30
@Magnus

@Magnus
Det er ret enkelt i mine øjne. Hvis du er kommunikatør, er du betalt for at fremstille en sag i et bestemt lys og fremme en bestemt interesse. Du får penge for at fremme én bestemt interesse. Fx får ud penge for at fremme Alternativets sag. Helt fair.
Hvis du er journalist er det dit job af afsøge en sags forskellige aspekter og give den bedst mulige tilstræbte sandfærdige udgave. Du får ikke penge for at fremme én bestemt interesse.
Begge dele er fine job. De er bare ikke de samme job.
At arbejde med kommunikation for offentlige, private eller politiske arbejdsgivere er ikke og vil aldrig blive journalistik. Det er kommunikation og interessevaretagelse. Derfor er det fint, hvis der er to forskellige uddannelser til to vidt forskellige job. At tale substans er også at tale det principelle. Hvis man skal købe ideen om, at uddannelserne skal slås sammen for at købe adgangsbillet til en substans-diskussion i dine øjne, så mener jeg, at du overser det store billede.
Jeg er enig i, at journalistik er kommunikation, men kommunikation er ikke journalistik. Vi bør i mine øjne være meget mere opmærksomme på at opretholde vandtætte skodder mellem de to væsensforskellige uddannelser. Men det er nok det sidste, vi ser forskelligt på.
Mvh. Tore
Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
10.12.15 14:35
På SDU uddanner vi kun
På SDU uddanner vi kun journalister. Det er sikkert meeeeeget gammeldags for visse DJØF'ere, men ikke desto mindre væsentligt og helt aktuelt for nogle af os andre, der stædigt holder fast på, at der er en meget stor forskel mellem PR-kommunikation og journalistik.

Kommunikation er nok et fluffy overbegreb i nogle sammenhænge, men vi blander ikke de to ting sammen. Tværtimod prøver vi i alle fag at fastholde og diskutere forskellen på PR-kommunikation og publicistisk orienteret journalistik.

Når vi fx har fag som PR og Kommunikation, så underviser vi i, hvordan kommunikatører kan producere kommunikation, der ligner journalistik på mange punkter, men fx afsender, modtager, interesser og alt muligt andet gør det til ikke-journalistik... På samme måde kan journalister sagtens skrive artikler, der nærmer sig PR.

Når de studerende undervises i temaer som fx retorik, så gør vi en del ud af at forske og undervise i de forskellige retoriske greb, som forskellige kilder benytter sig af etc.

Jeg kan ikke engang se, hvordan fag som mediesociologi skulle kunne udbydes til to så forskellige målgrupper. Heller ikke vores heftige statistik-undervisning er fri for at orienteret mod, at de studerende lærer at dissekere kommunikationsfolkenes indpakninger. Måske international politik...

Og ja, SDU uddanner også til job inden for kommunikation, og det er bare dejligt.

DMJX kommer til at konkurrere med mange meget dygtige kommunikationsuddannelser på universiteterne. Men ja, der er helt sikkert job til kommunikationsfolk.

Mit håb er, at studerende fra alle uddannelserne skoler den næste generation af stærke, publicistisk orienterede journalister. Uanset set strategi. Der er nemlig mere end nogensinde brug for mennesker, der kan skelne.
Fremhævet af Journalisten
Jan Hillers
10.12.15 14:42
Hvor har man fundet den mand?
Hvor har man fundet den mand? Eller rettere: hvem er de ansvarlige for valget? Eller rettere: hvem er de ansvarlige for at udpege de ansvarlige for valget af denne mand.

Rubrikken er banal, manden er banal og det ser ud til vi nu får endnu flere banale journalister.
Dansk journalistik sejler ikke mindst på grund af, at kommunikationsfaget og den klassiske journalistik er endt for meget og for ofte i den samme grød. Nu kommer der så en mand i spidsen for det, der bør være journalistuddannelsens flagskib, og vil trylle grøden om til søbemad tillavet i en munter jolle.
Fremhævet af Journalisten
Hans Sørensen
10.12.15 16:11
I tolker JOKH som nogle måtte
I tolker JOKH som nogle måtte læse en hellig bog. Journalister skal ikke (nødvendigvis) være kommunikationsmedarbejdere og omvendt. Men en stor del af værktøjskassen er præcis den samme. Du skal lære at vinkle. Du skal lære interviewteknik. Du skal kunne arbejde tværmedialt. Og jeg kunne blive ved. Hvad du så VÆLGER at benytte værktøjerne til afgør, hvad du kan kalde dig selv (eller blive kaldt af andre).
Selvfølgelig er der en masse værktøjer, der er forskellige alt efter, hvad du ønsker at blive uddannet som, og sådan må det fortsætte med at være. Sportjournalister skal lære offsideregler, kommunikationsfolk skal lære at narre journalister og journalister skal være krukkede og mavesure. Den "specialisering" skal selvfølgelig foregå for lukkede døre, så ens medstuderende ikke skulle blive smittet.
Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
10.12.15 20:19
Mange spændende indlæg. Hvis
Mange spændende indlæg. Hvis nogen skulle være dybere interesseret i hvad der egentlig ligger bag det, der kortfattet og grovkornet kommer frem i interviewet, så skriv til mig på jo@dmjx.dk.
Lige her blot en gåde: Hvordan søren kan det gå til, at en journaliststuderende på Roskilde Universitet er studerede på Institut for Kommunikation & Humanistisk videnskab? Og at dette institut ved siden af journalistik udbyder uddannelsen i kommunikation? Eller at en journaliststuderende på Ryerson Univ. er indskrevet ved Faculty of communication & design, og en journalist på UTS Sydney må gå på School of Communication og erhverve en "BA of communication (journalism)" grad. Eller - hold fast, for nu breder uhyggen sig - at en phd-studerende på Colombia Journalism Shcool - journalistikkens globale kronjuvel, del med Pullitzer-prisen - ender med titlen PhD in Communications. Er det da lykkes en gal DJØFer (godt nok uddannet på DjH i sin tid) at inficere fire verdensdele?
Forklaringen er lidt enklere: Begrebet kommunikation bruges på flere niveauer. På et af dem - det, man f.eks. finder ved opslag i Dansk Kommunikationsleksikon eller International Encyclopædia of Communcations (hvis nogen slog op, men det bruges vel næppe længere) - er begrebet noget, der fuldstændigt meningsfyldt omfatter, for nu at citere Encyclopædia , "journalism, film, radio, speech, television, advertising, public relations and similar studies". Det er i den den betydning Roskilde, Ryerson, UTS, Colombia Journalism School og mange andre verden over bruger, og som vi nu altså også bruger.
Så er der kommunikation i en anden betydning, den Lene Rimestad betegner PR/kommunikation, og det er et langt snævrere begreb - og et fag og en disciplin, der uden for Danmark i øvrigt normalt betegnes Public Relations.
Hvis man kun evner eller vil forstå kommunikation i den snævre betydning, er det naturligt nok svært at forstå sammenhængen. Og hvis mange har svært ved at forstå de to meget forskellige betydninger af begrebet kommunikation, er det nok snarere det snævre underbegreb vi bør justere end det overbegreb, der forstås i resten af verden.
Fremhævet af Journalisten
Marie Irgens
10.12.15 21:24
Jeg har arbejdet - og
Jeg har arbejdet - og arbejder - med både journalistik og kommunikation. Og jeg er enig med Jens Otto Kjær Hansen. Det er i høj grad de samme redskaber, man bruger - men en anden metodik. Målgruppetænkning, det at kunne skrive, kommunikationsteori. Der er mange fællesnævnere. Og man pendler ofte mellem de to typer jobs. Så jo. Kommunikatører har også brug for at kende til den journalistiske definition af faglighed - og omvendt.
Fremhævet af Journalisten
Nils Mulvad
11.12.15 06:09
I en journalistisk
I en journalistisk grunduddannelse er der i dag i meget høj grad for at have fokus rettet mod udviklingen af journalistikken på disse områder:
- kritisk interview
- andre metoder i undersøgende journalistik som aktindsigt
- datajournalistik og andre nye metoder
- nye forretningsmodeller/produkter
- tæt samarbejde med medierne og førende uddannelelsessteder om disse punkter.
Selvfølgelig er der også punkter, hvor uddannelsen af kommunikationsfolk og journalister kan trække på de samme metoder og undervisere. Men der er disse og en række andre helt særlige behov i en journalistisk uddannelse, som måske kan blive underprioriteret med et for stærkt fokus på kommunikation og et for lille fokus på journalistik.
Vi skulle jo gerne stadig få uddannet journalister som kan fungere som den fjerde statsmagt og afsløre magtmisbrug og andet lignende, samt fortælle folk, hvad der er op og ned i sagerne i stedet for blot at formidle kommunikationsfolkenes dagsordener.
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
11.12.15 07:24
Tak til Nils Mulvad for at
Tak til Nils Mulvad for at forklare det præcist. Selvfølgelig har har kommunikatører og journalister langt hen ad vejen samme værktøjskasse, og selvfølgelig er der steder, hvor det måske giver mening at undervise fælles i brugen af den.

Men at sætte undervisning sammen er også en hulens bunke logistik. Og hvis uddannelsestiden for den enkelte studerende ikke må stige, vil det stadig være langt hovedparten af uddannelsen, som må ske separat, fordi fokus er vidt forskelligt i de to uddannelser og også bør være det.

De lange nyhedsforløb vil utvivlsomt være interessante for kommunikatører også, men vil de være så interessante, at de skal give afkald på mere centrale dele i deres egen uddannelse såsom organisationsteori, forretningsudvikling, kommunikationsstrategi og videnskabsteori? Omvendt vil forretningsudvikling og kommunikationsstrategi utvivlsomt være interessant for journalister, men er det så interessant, at de i uddannelsen skal give afkald på den undersøgende journalistik eller reportage/feature?

Alternativt skal uddannelsen forlænges, så begge parter lærer både kommunikation og journalistik. Men det fornemmer jeg ingen vilje eller lyst til.
Hvis store dele af uddannelserne skal foregå fælles, vil der med andre ord være risiko for, at der sker en udvanding af indholdet begge steder, fordi det vil være et evigt kompromis.

Og min skepsis har ikke noget at gøre med angst for at blive 'smittet', eller hvad der ellers står af tosseri ovenfor. Det har noget at gøre med respekt for begge fag, som langt hen ad vejen kræver forskellige kompetencer.

Mange hilsner
Susanne

En eftertanke: I øvrigt er praktikforløbene for de to uddannelser helt forskellige - journalisterne får praktikløn og har 18 måneder, kommunikationsfolkene er i halvdelen af praktiktiden på SU ... det kunne jo godt komplicere sagerne yderligere ...
Fremhævet af Journalisten
Jakob Dybro Johansen
11.12.15 08:54
@Jens Ringberg: Interessante
@Jens Ringberg: Interessante definitioner (journalistik: modtagerorienteret; kommunikation: afsenderorienteret) - hvor har du dem fra, og er du sikker på, de holder? Journalistik, som det praktiseres, er jo både 'Her er de bedste og billigste fladskærme' (BT), krimi-radio (Serial), folkeoplysning ('Ask og partierne', DR), datajournalistik à la Nils Mulvad og forfatterinterview i avisernes kultursektioner (tæt sammenhæng i den forbindelse, tænker jeg umiddelbart, mellem journalistik og pr). Så hvis man tænker journalistik som modtagerorienteret, må det i hvert fald være et skiftende modtagerbegreb: Journalistikken henvender sig til sin modtager ikke kun som samfundsborger, men også som forbruger af fladskærme, banklån, kulturprodukter osv og som som menneske (fx i featuregenren). Jeg kan godt være i tvivl, om man kan stille det op, som du gør.
Fremhævet af Journalisten
Lene Sparsø
11.12.15 09:16
Det er naturligt, at
Det er naturligt, at uddannelsesstederne tager konsekvenserne af det arbejdsmarked vi har, når det komme til journalistisk og kommunikation. Jens Otte beder jo ingen om at forkaste håndværket journalistisk, men åbner en mulighed for at man enten kan specialisere sig eller komme ud med en mere agil uddannelse. Det synes jeg er en spændende strategisk tankegang, som jeg glæder mig til at se udviklingen på.! Og nutidigt!

Desuden rummer kommunikation meget mere end det, som flere skriver, at man bliver ”betalt for at fremstille et budskab i et bestemt lys”. Arbejder du udelukkende med pressekontakt, så ja, men en kommunikatørs faglighed rummer så meget mere end det!

Ser vi på kommunikationsuddannelsen på DJMX rummer den mange lighedspunkter med journalistuddannelse. Så hvorfor ikke lade de to studier spille samme? Skabe forståelse for ligheder og forskeligheder allerede tidligt i uddannelsesforløbet? Det giver i min optik mening og mulighed for gode relationer når de studerende kommer ud i arbejdslivet.

Men hvis journalistuddannelserne udelukkende skal uddanne 100% rendyrkede journalister, der ikke stikke fingrene ned i kommunikations-krukken, så uddanner de tre uddannelser pt alt for mange journalister. Mange af dem ender jo i kommunikationsjobs, når de er færdiguddannede.
Fremhævet af Journalisten
Uffe Gardel
11.12.15 09:27
DJMX' rektor har spændende
DJMX' rektor har spændende oplysninger om sammenblandingen af journalistik og kommunikation på et for mig ukendt universitet ved navn Colombia University.

På Columbia University, som jeg kender meget bedre, uddannes journalister på Columbia School of Journalism. mens kommunikationsfolk uddannes på School of Professional Studies. De to schools har hver deres undervisere, og der ser ikke ud til at være nogen overlapning i hverken undervisning eller medarbejdere.

Rektor og alle andre kan læse mere her:
http://www.journalism.columbia.edu/
og her:
http://sps.columbia.edu/strategic-communications

Bedste hilsner fra Uffe Gardel, som i dag er journalist og glæder sig til fra nytår at arbejde som kommunikatør
Fremhævet af Journalisten
Jens Ringberg
11.12.15 10:12
@Jakob Dybro Johansen

@Jakob Dybro Johansen
Kære Jakob, mange tak for din respons, og dine spørgsmål, som jeg fint forstår.
Jeg er opmærksom på at sondring er meget firkantet stillet op. Og jeg er med på at der kan være et skiftende modtagerbegreb, som du skriver. Men du må omvendt give mig ret i at der er en fundamental forskel på..
.. at udføre et stykke arbejde med et journalistisk, publicistisk, udgangspunkt - eksempelvis i form af nyheder på en public service-kanal eller klassisk nyhedsjournalistik på en regionalavis eller i et landsdækkende mediehus
.. og at udføre et stykke arbejde, der i realiteten kun går ud på at fremme én bestemt interesse. Nemlig den, der betaler regningen. Man kan tale nok så meget om "kommunikatørers faglighed", og respekt for det - men det er udenomssnak i forhold til det principielle.
VH
Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
11.12.15 11:23
Kære Uffe: Tak for din
Kære Uffe: Tak for din elskværdige rettelse vedr. stavning af Columbia, korrekthed er vores første og største dyd, så korrektion er altid på sin plads.

Og a propos dette: på siden http://www.journalism.columbia.edu/page/203-doctor-of-philosophy-in-communications/204 kan den interesserede læser studere phd-tilbuddet fra Columbia University Graduate School of Journalism, hos hvem liebhavere ifølge siden også skal ansøge for at komme i betragtning.

Også tak til afsenderne af de efterhanden mange reflekterede indlæg med blik på substansen. Nils m.fl. har naturligvis ret i, at der findes indholdsmæssige og metodiske områder, der er unikke for journalister. Det findes for alle vores ni uddannelseslinjer - der er forskellige, vitale grundkompetencer for dem alle, og der skal der naturligvis blive ved med at være. Ellers kunne man ikke uddanne til de forskellige professioner. Men jeg må indrømme, at det var en fejl at tage dette for så selvindlysende, at det end ikke behøvede en kommentar.
Noget af misforståelsen kan måske komme af Jacobs indledning til den så herligt debatskabende artikel: "Studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i videst muligt omfang have samme grunduddannelse – uanset om de læser journalistik eller kommunikation." Det står ikke i strategipapiret. Det står ikke i det, som Jakob sendte til min kommentar i publiceringen. Det er Jakobs måde retorisk at præsentere tinge på, så det sammen med overskrift mv. fik Rasmus Mark Pedersen til, sikkert forudsigeligt, at fare i loftet, og vips har man en god historie. Den kan i kulørthed ikke helt konkurrere med den om den rekordsættende journalistiske vaneforbryder, som Jakob lige har genoptaget i foreningen af vaskeægte journalister, men er stadigvæk ret god.
Men både det ene og det andet eksempel demonstrerer ganske godt et par af de videnområder, som går på tværs af discipliner, retorik og sprog. At forstå hvad det er, for nu at sige det kort, er både vitalt og helt det samme uanset disiplin - hvordan man anvender denne forståelse, er forskelligt (omend, nogle gange, at udspekuleret retorisk brug af agenda og kontekst ind i mellem er forbløffende ens i f.eks. journalistik og reklame). Det samme gælder den fundamentale forståelse af kommunikationsteori, men det gælder, også ud over det basalt videnvæssige, også i forhold til udviklingen på en række samfundsområder, hvor der sker meget store forandringer i rammebetingelser og udviklingsmønstre for al kommunikationsudøvelse. Netop at forstå noget af det, der her er større end hvad man kan få øje på fra journalistikudøvelsens snævre egetperspektiv, er måske en af de vigtigste forudsætninger for at fremtidens journalistik kan bevare - man burde måske sige: genvinde - vital betydning for samfundets sunde udvikling mht. demokrati, etik og magtudøvelse mv.
Og der er andre områder, hvor der i stigende grad er dyb mening i at se uddannelsekompetencer uden for den snævre fagselvforståelse, bl.a. i hele spørgsmålet om at klargøre sig til at sætte sin uddannelse i nyttig anvendelse i samfundet, f.eks. inden for innovation, entreprenuerskab osv. Her lægger samfundet - helt fair - i stigende grad opgaven over på uddannelsinstitutionerne. På sådanne områder, hvor det nævnte blot er eksempler, gælder at undervisning på tværs af de forskellige enkeltdiscipliner inden for kommunikationsområdet giver større effekt end holdt inden for båsene, da fleste, hvis ikke alle, aktivitetstyper, som dimittenderne skal udfolde det de har lært i, baserer sig på det, der skabes ved at forskellige kompetenceområder virker sammen om noget.
Opgaven for en uddannelseinstitution er at være på forkant, ikke på bagkant.



Fremhævet af Journalisten
Jakob Albrecht
11.12.15 12:08
Hej Jens Otto

Hej Jens Otto

Tak for din kommentar.

Du skriver, at der i strategipapiret ikke står, at studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i videst muligt omfang skal have samme grunduddannelse – uanset om de læser journalistik eller kommunikation.

Det, der står, er med strategipapirets sprogbrug:

”At højskolens bacheloruddannelser på sigt får en generisk struktur”

”At (skolen skal, red.) samle de fagmoduler, der går igen på de enkelte uddannelser, og som kan tænkes fri af grundfagligheden, i tværgående undervisning.”

De interesserede kan læse hele oplægget i linket i artiklen.

bh
Jakob Albrecht, Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør
11.12.15 12:08
Kære Jens Otto Kjær Hansen

Kære Jens Otto Kjær Hansen

Tak for indlægget.

Jeg forstår ikke denne sætning i din kritik af Journalistens dækning:

" ... en god historie. Den kan i kulørthed ikke helt konkurrere med den om den rekordsættende journalistiske vaneforbryder, som Jakob lige har genoptaget i foreningen af vaskeægte journalister, men er stadigvæk ret god."

Jakob har ikke genoptaget nogen i Journalisterne. Det har Journalisterne med formand Rasmus Mark Pedersen i spidsen. Er det ham du mener?

Og tillad mig: Det er på kanten af vores debatregler at omtale andre som "rekordsættende journalistiske vaneforbryder."

Det hedder i reglerne at Journalisten ikke accepterer indlæg hvis de:

• har karakter af personangreb - det vil sige kommentarer, der "går efter manden og ikke bolden".

Med venlig hilsen
Fremhævet af Journalisten
Uffe Gardel
11.12.15 12:26
Kære Jens Otto, tak for link
Kære Jens Otto, tak for link til Columbia Universitys PhD i "communications".

Du vil bemærke at universitetet her definerer "communications" som "the study of the relationships between people and media in their cultural, social, political, historical, economic, and technological contexts". Det har jo ikke så meget at gøre med det vi i Danmark forstår ved kommunikation: Det fag der udøves af kommunikatører. Men som du selv skriver ovenfor, så anvendes "begrebet kommunikation (...) på flere niveauer". Ja, for ikke at sige i flere betydninger, der ikke har så meget med hinanden at gøre.

Du vil sikkert også bemærke, at denne PhD i "communications" er placeret på School of Journalism, men dog under vejledning af videnskabelige medarbejdere fra en række institutter på Columbia. School of Professional Studies, der uddanner kommunikatører, er imidlertid IKKE blandt dem. På Columbia sammenblander man ikke uddannelse i kommunikation og journalistik, heller ikke på PhD-niveau.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Dybro Johansen
11.12.15 13:21
@Jens Ringberg: Jeps, den
@Jens Ringberg: Jeps, den sondring er jeg med på - publicisme vs kommercialisme, kunne man måske kalde det? Jeg tænker, det giver mening at tale om to forskellige afsenderudgangspunkter for 'journalistik' og 'kommunikation', hvis man forstår journalistik som et publicistisk gebet og kommunikation som et kommercielt: For journalistikken i sin rene form er målet at gøre modtageren 'klogere'; for kommunikationen er det at sælge et produkt/fremme en bestemt interesse. Samtidig må der være forskel på, hvilke typer modtagere man opererer med inden for henholdsvis journalistik og kommunikation: Journalistikken kan tale til os som samfundsborgere, vælgere, forbrugere, forældre, sportsfans, følelsesvæsener osv, og når journalistikken henvender sig til sin modtager, er henvendelsen et mål i sig selv; kommunikationen taler til sin modtager som kunde, interessent, magthaver - med det formål at lave en påvirkning, der er til fordel for afsenderen; dvs den kommunikative henvendelse er et middel til et mål. Anyway: Tak, fordi du satte nogle tanker i gang. Vh Jakob.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Berggreen
11.12.15 14:45
Full disclosure: Jens Otto

Full disclosure: Jens Otto Kjær Hansen er min chef, og han behøver ikke min hjælp i en debat, så jeg vil ikke gå ind i den, der udfolder sig her.

Men jeg er også medlem af Dansk Journalistforbund, og jeg har flere gange undret mig over kvaliteten af Journalistens dækning af min arbejdsplads, DMJX. Ovenstående artikel er et godt eksempel. Emnet er relevant, men ellers kan jeg ikke se noget i artiklen, der er vellykket, og den efterfølgende debat afspejler jo også, at ingen af artiklens læsere rigtig ved, hvad det er DMJX har planer om eller bliver beskyldt for. Bare for at nævne et par eksempler på svagheder i artiklen.

Rubrikken er enten banal eller insinuerende. At journalistik er en form for kommunikation svarer til at sige, at en bil er en form for køretøj. Det er ikke en god rubrik. Medmindre den skal bruges til uden at ville stå ved det at påstå, at rektor sætter lighedstegn mellem journalistik og PR. Og det ville jo være ufint.

Så er der interviewet med Rasmus Mark Pedersen – som jeg måtte google mig frem til er medlem af hovedbestyrelsen i DJ og dermed med til at afgøre vilkårene for Journalisten. Ingen kritiske spørgsmål.

Hvad mener han for eksempel med det citat, der står både i manchet og indledning? Det giver ingen mening for mig. Hvad laver ”røv” i den sætning, er der noget galt med DJØF’ere (jeg går ud fra, at det skal forstås negativt), og hvad er der med det drømmefyldte?

Og I hvilke fag er det, Rasmus Mark Pedersen mener, man skal holde journalister og kommunikatører væk fra hinanden? Hvor meget skal de fylde på en uddannelse? Hvad med praktikken? Og – vigtigst – er der modstrid mellem det Rasmus Mark Pedersen ønsker, og det DMJX har planer om? (Jeg tror det ikke)

Når Rasmus Mark Pedersen siger: »Men at bruge kommunikation som samlebetegnelse for både journalistik og kommunikation er begrebsforvirring af værste skuffe,«, ville det være rart, hvis journalisten havde spurgt: Hvorfor det? Hvad er det, der er forvirrende, og hvorfor er det ikke bare ret præcist?

Jeg ved godt, Journalisten udøver PR-virksomhed. Formålet med at udgive Journalisten er at få og have tilfredse kunder i Dansk Journalistforbund, og dermed kan det – som debatten under artiklen her præcist viser - pr. definition aldrig være journalistik – såkaldt frihedsbrev eller ej. Men det ved vi jo godt som læsere, så det er i almindelighed helt ok, og Journalisten tager fat i mange spørgsmål, som er væsentlige for faget.
Men jeg tror, redaktionen skulle arbejde lidt mere med kvalitetskontrol og (selv)kritisk feedback.




Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
11.12.15 15:32
Kære Henrik

Kære Henrik

Tak for dit bidrag.

Kan du præcisere: Hvorfor skulle Dansk Journalistforbund medier & kommunikation blive mere tilfredse med Journalisten på grund af denne artikel, som du skriver?

Du konkluderer: Ingen kritiske spørgsmål.

Jeg tolker: Du mener, at vi går Rasmus Mark Pedersens ærinde her på sitet?

I så fald vil jeg opfodre dig til at gå lidt på opdagelse i de øvrige historier på siden. Bare lidt.

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Jens Otto Kjær Hansen
11.12.15 16:32
Øjvind: Navneforvekslingen er
Øjvind: Navneforvekslingen er min fejl, der skulle naturligvis have stået Rasmus.

Med hensyn til betegnelsen "rekordsættende journalistiske vaneforbryder" er mit udgangspunkt, at jeg opfatter det som uden for enhver tvivl dokumenteret, at Qureshi i mere end ti år har anvendt falske kildenavne, i mange, muligvis hundredevis, af artikler - mig bekendt har han offentlig bekræftet det. I lyset af det synes jeg "journalistisk vaneforbryder" er helt berettiget - ellers ville jeg nødigt tænke over hvilken for form journalistisk vanrøgt der skulle til, før du vil finde det acceptabelt at bruge ordet. Havde jeg uden "journalistisk" som prænomen kaldt ham vaneforbryder var det naturligvis en ren bagvaskelsessag. Jeg kender ham slet ikke som person, i min optik er hans erkendte snit "bolden".

Jeg har ikke oplevet en sag med så stort og så langvarigt overtrædelse af grundlæggende regler for hvad man må som journalist, så jeg synes heller ikke "rekordsættende" overdriver, og jeg håber oprigtigt, at det er en rekord, der får lov at stå i lang tid.

Hele sagen omkring om dette, inkl. ekslusion og geninklusion i en forening, hvis erklærede mål er at "værne om den journalistiske frihed og den enkelte journalists ret til at udføre denne forsvarligt" finder jeg aldeles kulørt.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
11.12.15 17:08
Kære Jens Otto

Kære Jens Otto

Tak for replik.

Fakta lige nu:

Ekstra Bladet har oplyst at avisen har gennemgået 787 journalistiske enheder fra Qureshi og fundet tre tilfælde, hvor et citat er båret af en kilde med opdigtet identitet. To af disse enheder er publiceret både på net og i avisen.

Berlingske Media har trukket 22 artikler og er igang med en videre undersøgelse.

Egmont har trukket cirka 500 Qureshi-relaterede artikler, uden det fremgår hvor mange tilfælde af Qureshi-bylinede artikler med falske kildenavne, denne pulje indeholder.

Michael Qureshi erkender over for Journalisten, at han har brugt opdigtede navne på kilder. Han fastholder, at både citaterne og historierne er rigtige.

Navnene er opdigtede for at anonymisere kilderne, selv om det ikke er deklareret i artiklerne, forklarer han.

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Henrik Berggreen
11.12.15 20:02
Kære Øjvind Hesselager

Kære Øjvind Hesselager

Endnu en redaktør der taler udenom. Hvad mener du om min meget konkrete kritik af ovennævnte artikel? (og som sagt, jeg mener kun, at jeg nævner eksempler på svagheder) Synes du, det er er godt interview, der er lavet med Rasmus Mark Pedersen? (og for den sags skyld med Jens Otto Kjær Hansen) Tror du, at der er nogen læsere, der bliver klogere på, hvad der foregår på DMJX af at læse artiklen?

Til dine kommentarer: Jeg mener ikke, I går nogens ærinde, jeg mener, at I har lavet et dårligt interview og en dårlig artikel. Og nej, jeg vil ikke lige nu læse flere af jeres, må jeg jo formode, dårlige artikler - verden er fuld af fremragende journalistik.

Og hvis du ikke selv kan se, at Journalisten understøtter Dansk Journalistforbunds målsætning og dagsordener, tror jeg, vi skal stoppe den diskussion der. Ovenstående artikel bekræfter f.eks. journaliststanden i, at den laver et helt særligt arbejde, som ikke må forurenes af andre. Det kan vi muligvis blive enige om, men at sige, at det ikke understøtter Dansk Journalistforbund, tror jeg trods alt næppe, vi kan blive uenige om.

Mvh

Henrik

Fremhævet af Journalisten
Esben Ørberg
13.12.15 13:16
Selvfølgelig er journalistik
Selvfølgelig er journalistik kommunikation. Selvfølgelig er journalistik formidling. Hvad ellers?

Men deraf kan sandelig ikke sluttes, at journalistik og kommunikation er det samme. Godt det samme!

Den helt store forskel er, at journalistik normalt ikke tjener noget ellers nogens formål (formålet er at publicere), hvorimod kommunikation foregår i en sags/parts tjeneste. Udøvere af kommunikation er i andres brød. Udøvere af journalistisk er ikke. Eller bør ikke være det.

Når man af og til bliver forvirret skyldes det, at journalistiske værktøjer er fremragende i kommunikationsarbejdet. For mig er de uundværlige i arbejdet med at redigere et troværdigt, vedkommende og relevant blad for en organisation og dens 12.000 medlemmer.

Men der er også mange ligheder mellem de to fag-grene og deres udøvere.

Begge arbejder professionelt med kreativ formidling. Begge er (skal være) kritiske – ikke mindst dem, som har en opdragsgiver, som er (lidt for) forelsket i sin sag. Begge skal kunne håndtere en stribe af de samme formidlingsbegreber og –værktøjer. Begge skal kunne danne sig lynhurtigt overblik, skal evne at træde uden for ’egen verden’ og anskue den fra alle vinkler og begge skal være vanvittigt nysgerrige, når de er er på arbejde.

Ordet journalist fremkalder billeder af den klassiske reporter, en slags helteskikkelse, en detektiv, som kæmper døgnet rundt i sandhedens tjeneste for at granske magten og spejle virkeligheden. Men også for mennesker, som har et mere realistisk forhold til den journalistiske profession, vil de globale journalistiske værdier forekomme relevante og rigtige at beskæftige sig med. Det er værdier som uafhængighed, kritisk forhold til og beskyttelse af kilder samt forsvar for ytringsfrihed.

Jeg skriver blot dette for at understrege, at det er vigtigt at være bevidst om den grundlæggende forskel mellem de to fag. Og for at understrege, at der er også mange sammenfald, som for eksempel gør det relevant, at begge fag trives inden for samme uddannelsesinstitution og samme faglige forbund.

Jeg har selv haft fagligt udbytte af at være bevidst om forskelle og ligheder, dels i masser af job inden for medier og kommunikation og dels i de 25 år, hvor jeg har været censor på netop DMJX for godt 300 kommunikationsstuderende og samme antal journaliststuderende.

Esben Ørberg
Journalist, redaktør af Norden Nu, som udgives af Foreningen Norden.
Fremhævet af Journalisten
Jan Dyberg
15.12.15 09:26
(Disclaimer: Jeg er ansat på
(Disclaimer: Jeg er ansat på DMJX som lektor - siden 2000).

Nu er debattråden stukket af i forskellige retninger, men den har i mine øjne fra starten været baseret på grundlæggende misforståelser og en mangel på konkrete oplysninger.

Der er IKKE tale om, at journalist- og kommunikationsstuderende nu skal helt eller delvis lægges sammen. Det vil fortsat fremover være to helt forskellige uddannelser under hatten DMJX. Og med deres helt egne fagprofessionelle udgangspunkter og mål. Basta!

Der står intet andet i DMJX' strategioplæg. Og der er mig bekendt heller ingen planer i den retning. Strategioplægget har været længe undervejs, og vi medarbejdere har været med hele vejen. Jeg kan naturligvis ikke svare på, om ALLE medarbejdere kan stå 100 procent inde for strategien. Men vi ville have vidst, hvis der ligger skuffeplaner omkring en mulig næsten-fusion af de to uddannelser.
Derfor virker det noget overdrevet, hvad der bliver nævnt i denne debattråd. Og der kunne med fordel være skabt klarhed over det fra starten i artiklen.

Jakobs (Albrecht) udgangspunkt er flg to punkter i strategioplægget:


1. ”At højskolens bacheloruddannelser på sigt får en generisk struktur”

2. ”At (skolen skal, red.) samle de fagmoduler, der går igen på de enkelte uddannelser, og som kan tænkes fri af grundfagligheden, i tværgående undervisning.”

Ad 1) Den generiske struktur (træls begreb/JD) dækker over et ønske om, at studerende fra hver af de 9-10 bacheloruddannelser på DMJX skal kunne tage forløb på andre uddannelser - efter eget ønske. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, skal studierne opbygges sådan, at det rent praktisk kan lade sig gøre, fx at en journalist tager et forløb eller et semester på Visuel Kommunikation.
Det har intet med en sammenlægning at gøre.

Ad 2) Her kan der blive tale om, at studerende på Kommunikation og Journalistik undervises sammen eller i samme "fag" - vel at mærke, når det IKKE går ud over grundfagligheden (professionsfagligheden, fx defineret i, at den ene tjener offentligheden, den anden en organisation/virksomhed o.l.).
De to typer studerende kan da sagtens undervises sammen i samfundsfag, sprog, formidling, fortælleformer, mediejura m.m. UDEN at det går ud over deres fagprofessionelle særkender.

Summa Summarum: Det her ligner en storm i et glas vand. Udgangspunktet har fra starten af ikke været tilstrækkeligt konkret.

Diskussionen her om forskelle i fagprofessioner er meget interessant, tøws 'a. Og dem, der kender mig, ved, at jeg er meget pro en 100 procent uafhængig og klassisk, kritisk journalistik.
Men en evt sammenlægning af kommunikations- og journalistik-studiet på DMJX er IKKE et relevant udgangspunkt for dén debat.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Sejr Teichert
15.12.15 10:41
Tak til Jan Dyberg for den
Tak til Jan Dyberg for den opklaring, som både rektor og journalist fra starten af skulle have kommunikeret ud (for lige at holde fast i det alt for overfortolkede ord).
Selvfølgelig kan der være fælles fag og selvfølgelig skal der være markante forskelle i uddannelserne.
Men når udgangspunktet er et strategipapir - sådan nogle er bare aldrig særligt konkrete - ku man måske se misforståelserne dukke op på et par kilometers afstand...
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen