Studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i videst muligt omfang have samme grunduddannelse – uanset om de læser journalistik eller kommunikation. Det fremgår af et strategipapir fra DMJX, som bestyrelsen blev præsenteret for i september.
Rektor Jens Otto Kjær Hansen sammenligner den nye struktur med de grundmoduler, der findes på universiteterne.
»Den grundviden, man har behov for som studerende, er den samme,« forklarer Jens Otto Kjær Hansen om planerne.
Han siger, at der fortsat vil være ni uddannelser på DMJX.
»Men en del af viden-komponenterne vil være de samme.«
Strategiplanerne møder imidlertid kraftigt kritik fra formand for specialgruppen Journalisterne i DJ Rasmus Mark Pedersen.
»Det lyder som noget, der er tryllet ud af en drømmefyldt djøf’ers røv,« siger han.
Han har svært ved at se, hvilke fag studerende på kommunikation og journalistik skal have sammen.
»Måske enkelte samfundsfag giver mening, men det bør være en undtagelse,« siger han.
Journalistik er kommunikation
Strategipapiret fra DMJX definerer kommunikation som ”alle former for formidling, inklusive fx design, reklame, journalistik og hybrider mellem disse.”
Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at han godt ved, at journalister ikke selv opfatter journalistik som kommunikationsdisciplin.
»Men kommunikation er faktisk overbegrebet, der dækket over journalistik, formidling og reklame,« siger han.
Betyder det, at for eksempel TV 2's Ulla Terkelsen, TV Avisens Kåre Quist og pressefotografen Mads Nissen i virkeligheden arbejder med kommunikation?
»Ja. Hvilken journalist vil meningsfuldt kunne sige, at vedkommende ikke er en del af en kommunikationsproces? Den person vil jeg gerne møde,« siger han.
Der står i strategioplægget, at ”dimittenderne fra alle vores uddannelser er med deres engagement og kunnen med til at drive kommunikationssamfundet videre.”
Og senere er konklusionen: ”Kort sagt: Bedre kommunikation. Bedre verden.”
I dag udgør publicismen en stor del af undervisningen på journalistuddannelsen. Hvor kommer det ind i undervisningen i fremtiden?
»Det sker, når man anvender for eksempel de sproglige og logiske kompetencer, man har lært. Publicisme handler om de spilleregler og normer, der gælder, når man arbejder som journalist,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
»Pærevælling«
Rasmus Mark Pedersen kalder det »stærkt bekymrende«, at DMJX blander journalistik og kommunikation sammen i »én stor pærevælling«.
»DMJX's strategi lægger op til en total sammenblanding af de forskellige fag, hvor ”kommunikation” er en samlebetegnelse for både journalistik og kommunikation. Det er stærkt usundt, at den institution, der skal undervise i forskellene på journalistik og kommunikation, ikke kan holde faglighederne adskilt,« mener han.
Rasmus Mark Pedersen roser dog DMJX for at have etableret succesfulde kommunikationsuddannelser.
»Men at bruge kommunikation som samlebetegnelse for både journalistik og kommunikation er begrebsforvirring af værste skuffe,« siger han.
En tiltrængt fornyelse
Rasmus Mark Pedersen synes, det er bekymrende, at strategipapiret skal sætte retningen for Danmarks største journalistuddannelse.
»Der er behov for en skarp opdeling mellem de to fag, for at de begge kan blomstre. Og hvis ikke den skole, der skal undervise i fagene, kan finde ud af at adskille det, hvordan skal eleverne så kunne?« spørger han.
Men ifølge Jens Otto Kjær Hansen imødekommer DMJX en tiltrængt fornyelse. For eksempel er det i dag helt almindeligt at skifte mellem journalistik og kommunikation.
»Vi slæber rundt på noget tankemæssigt arvegods, som forhindrer os i at lave de nødvendige fornyelser. Men det er vi ret stålsat på at ændre,« siger han.
Jens Otto Kjær Hansen understreger, at det oplæg, bestyrelsen blev præsenteret for i september, var et foreløbigt udspil. Han præsenterer bestyrelsen for et endeligt oplæg i næste uge.
Ifølge strategiforslaget fra september skal DMJX udnytte, at det er den eneste videregående uddannelsesinstitution med en hel vifte af uddannelser til medie- og kommunikationsområdet.
”Vi kan ikke fag for fag overtrumfe konkurrenterne; men det kan vi på kombinationen af høj grundfaglighed og tilstrækkelig tværfaglighed,” står der.
32 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak til Jan Dyberg for den opklaring, som både rektor og journalist fra starten af skulle have kommunikeret ud (for lige at holde fast i det alt for overfortolkede ord).
Selvfølgelig kan der være fælles fag og selvfølgelig skal der være markante forskelle i uddannelserne.
Men når udgangspunktet er et strategipapir - sådan nogle er bare aldrig særligt konkrete - ku man måske se misforståelserne dukke op på et par kilometers afstand...
(Disclaimer: Jeg er ansat på DMJX som lektor - siden 2000).
Nu er debattråden stukket af i forskellige retninger, men den har i mine øjne fra starten været baseret på grundlæggende misforståelser og en mangel på konkrete oplysninger.
Der er IKKE tale om, at journalist- og kommunikationsstuderende nu skal helt eller delvis lægges sammen. Det vil fortsat fremover være to helt forskellige uddannelser under hatten DMJX. Og med deres helt egne fagprofessionelle udgangspunkter og mål. Basta!
Der står intet andet i DMJX' strategioplæg. Og der er mig bekendt heller ingen planer i den retning. Strategioplægget har været længe undervejs, og vi medarbejdere har været med hele vejen. Jeg kan naturligvis ikke svare på, om ALLE medarbejdere kan stå 100 procent inde for strategien. Men vi ville have vidst, hvis der ligger skuffeplaner omkring en mulig næsten-fusion af de to uddannelser.
Derfor virker det noget overdrevet, hvad der bliver nævnt i denne debattråd. Og der kunne med fordel være skabt klarhed over det fra starten i artiklen.
Jakobs (Albrecht) udgangspunkt er flg to punkter i strategioplægget:
1. ”At højskolens bacheloruddannelser på sigt får en generisk struktur”
2. ”At (skolen skal, red.) samle de fagmoduler, der går igen på de enkelte uddannelser, og som kan tænkes fri af grundfagligheden, i tværgående undervisning.”
Ad 1) Den generiske struktur (træls begreb/JD) dækker over et ønske om, at studerende fra hver af de 9-10 bacheloruddannelser på DMJX skal kunne tage forløb på andre uddannelser - efter eget ønske. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, skal studierne opbygges sådan, at det rent praktisk kan lade sig gøre, fx at en journalist tager et forløb eller et semester på Visuel Kommunikation.
Det har intet med en sammenlægning at gøre.
Ad 2) Her kan der blive tale om, at studerende på Kommunikation og Journalistik undervises sammen eller i samme "fag" - vel at mærke, når det IKKE går ud over grundfagligheden (professionsfagligheden, fx defineret i, at den ene tjener offentligheden, den anden en organisation/virksomhed o.l.).
De to typer studerende kan da sagtens undervises sammen i samfundsfag, sprog, formidling, fortælleformer, mediejura m.m. UDEN at det går ud over deres fagprofessionelle særkender.
Summa Summarum: Det her ligner en storm i et glas vand. Udgangspunktet har fra starten af ikke været tilstrækkeligt konkret.
Diskussionen her om forskelle i fagprofessioner er meget interessant, tøws 'a. Og dem, der kender mig, ved, at jeg er meget pro en 100 procent uafhængig og klassisk, kritisk journalistik.
Men en evt sammenlægning af kommunikations- og journalistik-studiet på DMJX er IKKE et relevant udgangspunkt for dén debat.
Selvfølgelig er journalistik kommunikation. Selvfølgelig er journalistik formidling. Hvad ellers?
Men deraf kan sandelig ikke sluttes, at journalistik og kommunikation er det samme. Godt det samme!
Den helt store forskel er, at journalistik normalt ikke tjener noget ellers nogens formål (formålet er at publicere), hvorimod kommunikation foregår i en sags/parts tjeneste. Udøvere af kommunikation er i andres brød. Udøvere af journalistisk er ikke. Eller bør ikke være det.
Når man af og til bliver forvirret skyldes det, at journalistiske værktøjer er fremragende i kommunikationsarbejdet. For mig er de uundværlige i arbejdet med at redigere et troværdigt, vedkommende og relevant blad for en organisation og dens 12.000 medlemmer.
Men der er også mange ligheder mellem de to fag-grene og deres udøvere.
Begge arbejder professionelt med kreativ formidling. Begge er (skal være) kritiske – ikke mindst dem, som har en opdragsgiver, som er (lidt for) forelsket i sin sag. Begge skal kunne håndtere en stribe af de samme formidlingsbegreber og –værktøjer. Begge skal kunne danne sig lynhurtigt overblik, skal evne at træde uden for ’egen verden’ og anskue den fra alle vinkler og begge skal være vanvittigt nysgerrige, når de er er på arbejde.
Ordet journalist fremkalder billeder af den klassiske reporter, en slags helteskikkelse, en detektiv, som kæmper døgnet rundt i sandhedens tjeneste for at granske magten og spejle virkeligheden. Men også for mennesker, som har et mere realistisk forhold til den journalistiske profession, vil de globale journalistiske værdier forekomme relevante og rigtige at beskæftige sig med. Det er værdier som uafhængighed, kritisk forhold til og beskyttelse af kilder samt forsvar for ytringsfrihed.
Jeg skriver blot dette for at understrege, at det er vigtigt at være bevidst om den grundlæggende forskel mellem de to fag. Og for at understrege, at der er også mange sammenfald, som for eksempel gør det relevant, at begge fag trives inden for samme uddannelsesinstitution og samme faglige forbund.
Jeg har selv haft fagligt udbytte af at være bevidst om forskelle og ligheder, dels i masser af job inden for medier og kommunikation og dels i de 25 år, hvor jeg har været censor på netop DMJX for godt 300 kommunikationsstuderende og samme antal journaliststuderende.
Esben Ørberg
Journalist, redaktør af Norden Nu, som udgives af Foreningen Norden.
Kære Øjvind Hesselager
Endnu en redaktør der taler udenom. Hvad mener du om min meget konkrete kritik af ovennævnte artikel? (og som sagt, jeg mener kun, at jeg nævner eksempler på svagheder) Synes du, det er er godt interview, der er lavet med Rasmus Mark Pedersen? (og for den sags skyld med Jens Otto Kjær Hansen) Tror du, at der er nogen læsere, der bliver klogere på, hvad der foregår på DMJX af at læse artiklen?
Til dine kommentarer: Jeg mener ikke, I går nogens ærinde, jeg mener, at I har lavet et dårligt interview og en dårlig artikel. Og nej, jeg vil ikke lige nu læse flere af jeres, må jeg jo formode, dårlige artikler - verden er fuld af fremragende journalistik.
Og hvis du ikke selv kan se, at Journalisten understøtter Dansk Journalistforbunds målsætning og dagsordener, tror jeg, vi skal stoppe den diskussion der. Ovenstående artikel bekræfter f.eks. journaliststanden i, at den laver et helt særligt arbejde, som ikke må forurenes af andre. Det kan vi muligvis blive enige om, men at sige, at det ikke understøtter Dansk Journalistforbund, tror jeg trods alt næppe, vi kan blive uenige om.
Mvh
Henrik
Kære Jens Otto
Tak for replik.
Fakta lige nu:
Ekstra Bladet har oplyst at avisen har gennemgået 787 journalistiske enheder fra Qureshi og fundet tre tilfælde, hvor et citat er båret af en kilde med opdigtet identitet. To af disse enheder er publiceret både på net og i avisen.
Berlingske Media har trukket 22 artikler og er igang med en videre undersøgelse.
Egmont har trukket cirka 500 Qureshi-relaterede artikler, uden det fremgår hvor mange tilfælde af Qureshi-bylinede artikler med falske kildenavne, denne pulje indeholder.
Michael Qureshi erkender over for Journalisten, at han har brugt opdigtede navne på kilder. Han fastholder, at både citaterne og historierne er rigtige.
Navnene er opdigtede for at anonymisere kilderne, selv om det ikke er deklareret i artiklerne, forklarer han.
Mvh
Flere