Information er ude på at skabe drama og få rektor på Aarhus Universitet fyret.

Sådan lyder kritikken fra professor i biologi ved Aarhus Universitet Poul Nissen, efter at Information har rundsendt en mail til flere tusind videnskabeligt ansatte på Aarhus Universitet.

Her spørger Information efter kilder, der har lyst til at tale med avisen i den såkaldte oksekødssag, hvor rektor på Aarhus Universitet har været med til at tilbageholde aktindsigter over for avisen. Avisen vil gerne vide, skriver den i mailen, hvad de ansatte tænker om håndteringen af sagen.

Jo da. Den er her ???????? pic.twitter.com/VQVZN2DIHf

— Anton Geist (@angeist) May 23, 2021

I mailen skriver Information: ”Vi håber meget, du har lyst til at tale med os, og lad os gøre det helt klart: Vi fisker ikke efter en bestemt vinkel og er lige så interesserede i at høre fra folk, der bakker op om ledelsen, som fra dem, der er kritiske.”

Det er den mail, der har fået Poul Nissen til at reagere kritisk. Han har på Twitter blandt andet skrevet, at henvendelsen ”drejer sig vist mere om journalisters egen forfængelighed ved at fremtvinge rektors afgang”.

jeg har nu for tredje gang på få dage modtaget email fra @informeren som spørger, om jeg anonymt vil sige noget belastende om Aarhus Universitets/rektors håndtering af oksekødssagen. Nu drejer det sig vist mere om journalisters egen forfængelighed ved at fremtvinge rektors afgang

— Poul Nissen (@PoulNissen) May 23, 2021

Til Journalisten uddyber han:

”Den kan for mig at se udelukkende have til formål at fastholde presset på rektor. Det synes jeg ikke, er rimeligt,” siger Poul Nissen, der kalder mailen for ”langt ude”.

Hvad er det konkret, der er problematisk i Informations mail?

”At du helt ustruktureret kan indsende bidrag til dem, og så får de bare en rodebunke af citater, som de kan bruge til at vinkle deres historie. Jeg synes, de burde lave en spørgeskemaundersøgelse, så de havde et ordentligt, statistisk materiale. Her er man bare ude efter historier, fortællinger og følelser. Det er useriøst.”

Hvorfor er det useriøst?

”Det er det, fordi jeg ikke er i tvivl om, at deres ønske er at fastholde presset på rektor. Og så mener jeg ikke, man kan lodde stemningen på den måde ved at sende en mail med tre telefonnumre til tusinder af ansatte på AU. Så må de lave en ordentlig rundspørgeundersøgelse.”

Det er vel din egen tolkning, at Information bare er ude på at få rektor fyret?

”Ja, det er rigtigt. Det har jeg også fået sat lige rigeligt på spidsen på Twitter. Jeg reagerede for hurtigt først og undlod at skrive, at der var den mellemregning, at det var sådan, jeg tolkede det som modtager af deres mail.”

Information: Det er ren spekulation

Information afviser kritikken fra Poul Nissen.

”Forskeren hævder på Twitter, at vi har spurgt, om de ansatte anonymt vil bidrage med noget belastende om ledelsen på universitetet. Det er løgn. Det har vi ikke skrevet,” siger indlandsredaktør på Information Anton Geist.

”Tværtimod har vi eksplicit skrevet, at vi ikke fisker efter en bestemt vinkel. Der er ikke noget holdepunkt for kritikken. Det er ren motivspekulation fra hans side, at han mener, vi er ude på det modsatte af, hvad vi skriver i mailen.”

Hvad er jeres hensigt egentlig, hvis ikke det er at skrive kritisk om rektor?

”Det er åbenlyst relevant at høre, hvad medarbejderne på uni mener om ledelsens ageren i sagen. Det letteste for os ville bare være at ringe til nogen, vi tror, ville være kritiske over for ledelsen. Men det er ikke det, vi gør. Vi spørger åbent også efter folk, der bakker op. Og vi har både fået mails fra nogle, der bakker op, og fra nogle, der er kritiske,” siger Anton Geist.

Poul Nissen mener, at Information burde erkende, at sagen er afsluttet.

”Det er ikke sådan, at der ikke er sket noget. Sagen har haft store konsekvenser. Men måske de skal erkende, at sagen er afsluttet, og at Aarhus Universitet har sagt det, der skal siges. Man har givetvis lært meget af sagen.”

Information er vel i sin gode ret til ikke at mene, at sagen er afsluttet?

”Jo. Men så må de jo fastholde interessen hos rektoratet eller i bestyrelsen. Og de synes nok, det er klaret på AU, og at de ikke vil snakke om det i en uendelighed. Det kunne også være, Information må erkende, at der ikke er mere at hente.”

Sagen udspringer af Informations dækning af den såkaldte oksekødsrapport, hvor landbrugslobbyen fik indflydelse på en forskningsrapport fra Aarhus Universitet. En rapport, som universitetet siden har trukket tilbage og beklaget.

I dækningen af den sag har Aarhus Universitet i strid med offentlighedsloven tilbageholdt en række aktindsigter fra Information, indtil universitet havde præsenteret sin undersøgelse af sagen. Noget, rektor på universitetet, ifølge Forskningsstyrelsen, har medvirket til – uden at stille op til interview om sin egen rolle i sagen hos avisen. Han har forklaret, at han ikke var klar over, at beslutningen var ulovlig.

Lektor: Meget usædvanlig henvendelse

Også lektor på Aarhus Universitet Lone Koefoed Hansen er kritisk over for Informations mail.

”Jeg tænker, at de gerne vil have bekræftet, at medarbejderne ligesom Informations journalister er mugne over, hvordan det her er foregået,” siger Lone Koefoed Hansen.

”Jeg føler ikke, jeg kan svare på mailen, medmindre jeg er enig med journalisterne. Og hvis ikke jeg svarer, holder jeg så hånden over ledelsen. Det er ikke, fordi jeg tænker, de er røvhuller. Jeg kan bare ikke se, at det har andet formål end at forsøge at få rektor fyret. Jeg synes, det er en usædvanlig henvendelse,” siger hun.

Jeg forstår ikke helt … hvorfor er det usædvanligt, at journalister gerne vil snakke med de ansatte?

”Det er både metoden og præmissen. Du kan ikke på denne måde lodde stemningen hos potentielt 5.000 mennesker. Jeg synes ikke, metoden stemmer overens med formålet, og så tænker jeg, at de er ude på noget.”

Men ville det ikke være tosset, hvis Information ikke skrev rundt og forsøgte at tale med de ansatte?

”Nej. Jeg synes, det er virkelig usædvanligt. Jeg har ikke oplevet det før.”

Hun mener, at Information og de ansatte grundlæggende oplever mailen helt forskelligt.

”Flere journalister har på Twitter svaret mig, at de ikke mener, der er noget galt med mailen. Men mange modtagere tænker, den er mærkelig. Vi har alle prøvet at snakke med journalister før og oplever, hvordan de ofte har en vinkel på forhånd. Så måske de skulle have været bedre til at forklare, hvorfor de sender den sådan ud og til så mange?” siger hun.

”Det er ikke noget, vi gør specielt tit”

På Information er Anton Geist enig i, at henvendelsen er usædvanlig.

”Det er ikke noget, vi gør specielt tit. Vi har vist gjort det enkelte gange før, men det er bestemt usædvanligt. Men det er også en usædvanlig sag.”

Hvorfor tænker I, det er så vigtigt, at det er relevant at spørge alle videnskabeligt ansatte på AU?

”Fordi vi på den måde kan få et bredere billede, end hvis vi bare ringede til nogle få,” siger Anton Geist.

Men I har ikke bare lagt jer fast på en vinkel på forhånd?

”Jeg har meget svært ved at forstå den mistanke. Hele denne sag er blevet afdækket, fordi vi har arbejdet grundigt, vedholdende og seriøst journalistisk. Vi har ikke skrevet noget, der var forkert. Sagen har medført beklagelser og fyringer. Der er intet i konteksten, der tyder på, at vi kun er ude på at skabe drama. Jeg synes også, vi har været rigtigt gode til at skrive klart i mailen, at vi ikke fisker efter en vinkel.”

Anton Geist er enig i, at Information godt kunne have sendt et spørgeskema til de ansatte. Men avisen undlod det, da den hellere ville i dialog med forskerne, da svarmulighederne i rundspørgen kunne være begrænsede og give et resultat, der næppe var repræsentativt ifølge redaktøren.

Og så er han enig med Lone Koefoed Hansen i særligt én ting: Information kunne have gjort mere ud af at beskrive, at mailen var sendt til alle videnskabeligt ansatte, avisen kunne finde ved at hente data fra institutternes hjemmesider.

”Vi kunne godt bedre have forklaret, hvordan vi sendte mailen ud. Der kan opstå en forvirring om karakteren af vores mail, hvor mange den er sendt rundt til – og hos den enkelte forsker kan det være svært at forstå, hvorfor de lige præcis har fået den,” siger han.

”Men deres grundlæggende kritik har de ikke belæg for. Det er bare synsninger.”