‘Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød’

Dén dr.dk-rubrik kom på manges læber i begyndelsen af august. I kantinen på Dagbladet Information var den også det store samtaleemne.

Kantinesnakken fik journalisterne Martin Bahn, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen til at kigge nærmere på rapporten, som er lavet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU.

Ugen efter kunne Information bringe artiklen ‘Landbruget betalte for rapport, som gjorde øl, kaffe og slik til større klimasyndere end oksekød’.

Her fortæller Lasse Skou Andersen om Informations dækning af rapporten.

Tre siders læsning røbede finansieringen

”Det står på rapportens side 3, at den er finansieret af Kvægafgiftsfonden, at Landbrug & Fødevarer har været projektledere, og at Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd har siddet med i en styregruppe,” siger Lasse Skou Andersen.

Han kritiserer, at det ikke fremgik af de andre mediers dækning.

”Det er jo klart, at kødbranchen kunne have en interesse i at prøve at relativisere oksekøds klimabelastning. Hvis vi alle sammen bliver vegetarer, går det ud over deres forretning. Så jeg synes, det er problematisk, at finansieringen ikke fremgår af den dækning, der var i andre medier,” siger han.

”Og når det står på side 3, er det svært at se gode forklaringer på, hvorfor det ikke er med.”

Information har indtil videre bragt mere end 10 kritiske artikler om rapporten.

Nu har Aarhus Universitet trukket rapporten om oksekøds klimabelastning tilbage, fordi den ikke lever op til universitetets standarder for armslængde og uafhængig forskning. Blandt andet fordi Landbrug og Fødevarer har skrevet hele afsnit i rapporten.

God gammmeldags kildekritik

Det var gennem aktindsigt i mails mellem forskere og organisationer, at Information fandt frem til, at Landbrug og Fødevarer har skrevet med. Men Lasse Skou Andersen fremhæver kildekritik som det vigtigste redskab i dækningen af rapporten.

De forskere, Information tog kontakt til, hæftede sig blandt andet ved, at tallene for fødevarers klimabelastning, som rapporten sammenligner, stammer fra en række forskellige studier over en lang årrække og fra forskellige lande.

”Det gør, at man ikke kan sammenligne de tal så direkte, som de gør,” siger Lasse Skou Andersen.

Han lavede en stikprøve på kilderne i rapporten, som bekræftede forskernes kritik. Som kilde til tallet for saft og sodavand henviser rapporten eksempelvis til et svensk studie fra 2010, udarbejdet af forskere ansat ved interesseorganisationen for mejerier og mælkebønder i Sverige. Men tallet stammer oprindeligt fra et studie lavet af Coca Cola.

”Da jeg åbner Coca Colas studie, kan jeg se, at det tal, det svenske studie har valgt at bruge for saft og sodavands klimabelastning, er det allerhøjeste tal, der findes i studiet – det for 33 cl. glasflasker. Ved at bruge det tal i oksekødsrapporten går de danske forskere i realiteten ud fra, at al den sodavand og saft, vi drikker i Danmark, har en klimabelastning svarende til den fra cola på 33 cl. glasflaske. Og sådan er det jo ikke,” siger Lasse Skou Andersen.

Han gav COOP et kald for at høre, hvor meget cola i glasflaske danskerne drikker. Her var svaret ”stort set ikke noget”.

Et meget grundlæggende spørgsmål for journalister

”Det, jeg gjorde, var jo sådan set bare at sige: Hvor ved de det fra? Det er jo et meget grundlæggende spørgsmål for journalister. Det her er et eksempel på, at man kan komme et langt stykke ved at stille nogle ‘common sense’-spørgsmål – også når man taler med en ekspert, der har brugt 20 år på at forske i noget, som kan være svært at gennemskue og udfordre,” siger Lasse Skou Andersen.

Han undrer sig over, at problemerne med rapporten ikke er kommet frem i andre mediers dækning.

”På Information er det i hvert fald meget normal praksis, at man, hvis man skriver om en ny rapport, også ringer til en forsker inden for området, som ikke har været med til at lave rapporten. Men jeg tror desværre, at det er lidt symptomatisk for, hvordan mange af den slags historier bliver lavet: At man tænker, at det sikkert er fint, når det er udgivet af et universitet,” siger han.

Martin Bahn, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen har brugt næsten samtlige arbejdsdage de seneste tre uger på oksekødsrapporten.

”Vi har valgt at prioritere den her sag, fordi der er en principiel diskussion om sammenblanding af forskning og politiske interesser. Samtidig handler det om vores måske største udfordring, klima,” siger Lasse Skou Andersen.

“Det er fandeme vigtigt, at de oplysninger, som kommer ud til offentligheden, og som der laves politik på baggrund af, er rigtige og ikke påvirket af den ene eller anden særinteresse. Derfor valgte vi at holde fast og fortsætte, også efter at der var sået den første tvivl om rapporten.”

DR trækker artiklen

I går, da Aarhus Universitet trak rapporten tilbage, valgte DR også at trække den artikel, der var baseret på rapporten.

Om beslutningen siger redaktionschef for DR Nyheder Christian Lindhardt:

”I sig selv er der jo ikke noget odiøst i, at noget forskning bliver støttet af virksomheder, og Aarhus Universitet har indtil nu stået ved deres forskning og ved resultaterne. Da Information får de udfordringer, der har været med støtten og indblandingen, frem i lyset, præciserer vi artiklen og bringer også selv artikler på baggrund af det, Information skriver. Nu, da rapporten er blevet trukket af Aarhus Universitet, har vi valgt at trække artiklen tilbage.”

Har I været for ukritiske i jeres dækning af rapporten?

”Jeg ved ikke, om vi har været for ukritiske. Når det kommer til forskning, er både Aarhus Universitet og DTU rimeligt velanskrevne universiteter, men det er da klart, at det giver stof til eftertanke til en anden gang. I forhold til finansieringen kan jeg ikke sige andet, end at det burde vi have skrevet i den første artikel.”