Du skal bruge meget mere tid, end du regner med. Du skal helt ud til kilderne – i dette tilfælde også ud på politistationerne, hvor der blev kigget i kassevis af sagsakter. Og du kan sagtens lave datajournalistik, selvom du ikke er storforbruger af Excel.

Det lærte Morten Halskov og hans kolleger Asger West og Asger Havstein Eriksen fra Fagbladet 3F, der siden efteråret 2013 har arbejdet på at kortlægge de over 500 dødsulykker på arbejdspladser i Danmark mellem 2004 og 2015.

»Hvis jeg skulle gøre en ting om, var det at lave klarere aftaler fra start om, hvordan vi kategoriserede sagerne i Excel, og hvad der var vigtigt at have med. Selvom vi troede, vi gjorde det på samme måde, var der alligevel variationer, og det spildte vi noget tid på,« fortæller Morten Halskov.

Over 80 artikler

Arbejdet med dødsulykkerne startede i efteråret 2013. En journalist på Fagbladet 3F havde tidligere skrevet om en mand, der brændte op i en silo i Grenå, hvor myndighederne henlagde sagen. Efter at fagbladet gik ind i den, fik arbejdspladsen en bøde, og mandens enke fik erstatning.

»Vi spurgte os selv, om det mon var den eneste sag, hvor myndighederne havde taget fejl?« fortæller Morten Halskov.

Både han og kollegerne har arbejdet med andre historier sideløbende. Men de tre års arbejde er blevet til over 80 artikler på hjemmesiden dodsulykker.dk og en database, hvor samtlige dødsulykker i perioden er kortlagt.

På hjemmesiden findes et interaktivt danmarkskort med små kors. Når man fører musen hen over et kors, kommer en boks op, der fortæller om den dødsulykke, der er sket i netop det område.

»Det tog meget længere tid, end nogen af os havde regnet med. Til tider var den største udfordring faktisk at bevare troen på, at vi nogensinde blev færdige,« siger Morten Halskov.

Anede ikke, hvor stort det ville blive

De søgte aktindsigt i samtlige sager med dødsulykker i alle år fra 2004 til 2015. Anmodningerne sendte de til Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, Forsvaret og Energistyrelsen samt til landets 12 politikredse. De forskellige styrelser giver nemlig ikke aktindsigt i verserende sager, forklarer Morten Halskov.

»Vi endte med at køre rundt til politistationer i hele landet for at sidde og læse kassevis af sagsakter op til 10 timer i træk, imens der sad en politibetjent bag os og holdt øje med, at vi ikke tog nogle af dokumenterne med hjem,« fortæller han. 

Ingen specielle forudsætninger

Hverken Morten Halskov eller hans to kolleger havde arbejdet særlig meget med datajournalistik før og da slet ikke i det omfang. Fagbladet 3F har heller aldrig selv stået for at lave en database før.

»Vi er ikke specielt dygtige til Excel, og vi er ikke datajournalister. Det handlede i høj grad bare om at springe ud i det,« fortæller han.

Aktindsigter og interviews har ført til, at man kan læse om 464 dødsulykker i databasen. Selve designet af databasen er købt ude i byen.

Redaktør for Fagbladet 3Fs medier, Jonas Højlund, fortæller, at det var historiens væsentlighed, der gjorde, at journalisterne fik lov til at bruge så meget tid på sagen.

»Dødsulykker rammer i høj grad vores medlemmer, så det er meget relevant for vores læsere. Og så var det aldrig kortlagt på denne måde før, så det er jo rart at være først med noget,« siger han.