Journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund fra Berlingske modtager Den Berlingske Fonds Journalistpris for at afdække hvidvask i Danske Bank. Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, overrækker prisen. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Hvem har egentlig ret?

Det vil selvstændig journalist og dokumentarist Tom Heinemann have svar på i strid mellem forfattere, som har gravet i hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Han har derfor indstillet både ’Troldmanden’ og ’Beskidte milliarder’, som begge handler om hvidvaskskandalen i Danske Bank, til årets FUJ-pris, der gives til et særligt godt stykke graverarbejde.

’Beskidte milliarder’ er skrevet af Berlingske-journalisterne Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen og er udgivet i august 2019.

Kort tid forinden udkom ’Troldmanden’ af journalisterne Birgitte Dyrekilde og Lars Abild. En bog, der retter en skarp kritik mod Berlingskes dækning af hvidvasksagen.

Påstanden fra journalisterne Birgitte Dyrekilde og Lars Abild er, at Berlingske ikke har dokumentation for, at der er foregået hvidvask i Danske Bank. Den kritik har Berlingske blankt afvist til Journalisten. 

Vi har spurgt, hvorfor han har indstillet de to bøger, når de umiddelbart modsiger hinanden.

Hvorfor har du indstillet Berlingskes bog, ‘Beskidte milliarder’?

”Jeg læste den anden bog, ‘Troldmanden’. Og så læste jeg, at den samlede historie med nye oplysninger fra Berlingske også kom ud. Jeg har ikke fået læst den fra Berlingske, men jeg føler mig ret velorienteret i sagen, for jeg har fulgt med løbende. Og der opstod en undren, og det er jo den journalistiske dyd nummer et. Og jeg undrede mig oprigtigt over de to bøger.”

”Det her er ikke en provokation, det er et ønske om at finde ud af, hvad der er op og ned. De kan jo ikke begge to have ret, altså de to grupper af journalister. Det stikker hver sin vej. Og der er jeg helt tryg ved, at juryen ved FUJ kan få kigget grundigt på det.”

Er det derfor, du har indstillet dem begge to?

”Ja, for der er simpelthen noget galt her. En af dem har ret, eller også har ingen af dem ret. Enten er Berlingske blevet spændt for en vogn, af én, for mig at se, fuldstændigt anløben skatterådgiver/investeringsrådgiver fra Rusland, som er idømt syv års fængsel for skattesvindel.”

”Er de blevet spændt for en vogn af sådan en fyr på Berlingske, eller er modstanden mod det her fra Dyrekilde og Abilds side så indædt, at de måske også er blevet blinde? Og et andet spørgsmål er, hvor er Berlingskes kilder? Jeg forstår godt, at de har en masse kilder på deres historie, det skal de jo have, og at de ikke vil oplyse dem, det forstår jeg også. Det samme gælder jo for Dyrekilde og Abild.”

”Jeg anser begge grupper som virkelig dygtige erhvervsjournalister. Men et eller andet sted er spørgsmålet, hvem har ret?”

Er det dybest set for at finde ud af, hvem der taler sandt, at du indstiller begge?

”Jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved, om de taler sandt. Jeg vil bare sætte spørgsmålstegn ved, om de er dygtige nok til at gennemskue de kilder, de bruger på begge sider.”

”Generelt som journalister skal vi være enormt påpasselige med at motivforske. Altså hvorfor får vi de her kilder? De kommer sjældent ud af det blå, og når de så gør, skal man sætte sig ned og sige: ”Hvad er grunden til, at vi og ikke de andre får historien?”

”I det her tilfælde ville jeg som gravende journalist, medmindre jeg var hundrede procent sikker i min sag, skrive: ”Tilsyneladende, påståede, angiveligt, kilder fortæller”, foran beløbet. Om det så er 1.500 milliarder, som Danske Bank siger, eller 54, som Berlingske har skrevet.”

Er det derfor, du synes, det er så vigtigt at få svar på?

”Ja altså, jeg synes da, det er vigtigt, at de danske medier, ikke kun de to indstillede, passer på. De skal dobbelttjekke alting, de skal faktatjekke. Det, jeg håber, at juryen kan lave i det her tilfælde, det er populært sagt en ‘Detektor’. Altså gå igennem kilderne og bede journalisterne fra begge bøger om at give dem fortrolige oplysninger, så de kan træffe en afgørelse på et ordentligt grundlag.”

Er det den rette måde at undersøge dem på – at indstille dem til en pris?

”Det ved jeg ikke. Men jeg kunne godt tænke mig, at juryen tog sig grundigt af at se på begge bøger. Der må begge grupper være indstillet på at fortælle meget grundigt, hvor de har deres kilder fra.”