Andreas var i 2015 den første til at afsløre problemer med teledata, som politiet bruger til retssager. Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
”Jeg kan huske, at da jeg sad og skrev min bachelor, fik jeg en opfattelse af, at det var myndighedernes strategi at tale til mig, som om jeg var dum i hovedet og et lille skolebarn. Det var tæt på at slå mig ud.”
Sådan siger freelancejournalist Andreas Rasmussen, der i sit journalistiske bachelorprojekt i 2015 som den første kunne afsløre, at der var problemer med oplysninger fra telemaster i danske retssager.
En sag, der nu knap fire år senere, igen er højaktuel. Det er kommet frem, at de teledata, politiet bruger i efterforskning og retssager, i årevis har været fyldt med fejl, og Rigspolitiet har blandt andet erkendt, at der kan være fejl i 10.776 sager fra 2012-2019, der skal gennemgås af politiet.
Justitsminister Nick Hækkerup kalder det en ”vaskeægte skandale”.
Andreas Rasmussen mener ikke, at han kunne være kommet frem til mere, end han gjorde i 2015, for politiet anerkendte ikke fejlene.
”Dengang havde jeg jo ingen anelse om, at der var så mange systematiske fejl fra teleselskabernes side og heller ikke fra politiets side. Det var der ikke noget, der tydede på, på det tidspunkt. For politiet ville nærmest ikke anerkende, at der kunne være fejl i enkelte sager,” siger han.
Fik idéen, da han selv skulle for retten
Idéen til at undersøge mastedata fik Andreas Rasmussen i 2011, da han selv skulle for retten i forbindelse med en voldssag.
”Min advokat fortalte, at masteoplysninger ikke altid var præcise. Hvis en lastbil eksempelvis kører forbi, mens man ringer eller skriver, kan mobilen hoppe på den næstnærmeste eller tredje nærmeste mast,” siger han.
Advokatens fortælling lagrede sig i Andreas Rasmussens bevidsthed, og da han skulle skrive sit afsluttende bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dukkede den op igen.
Andreas Rasmussen mener, at sagen i dag ruller for fuld kraft, fordi politiet selv har fundet fejlene.
”Det er ikke en eller anden nyuddannet snothvalp, der kommer og siger, at der er et problem.”
Ærgrer sig ikke over ikke at være på sagen
I 2016 blev Andreas Rasmussens arbejde til 11 artikler i Information, hvor han udredte flere problemer med mastedata. Blandt andet, hvordan teleselskaber angiveligt udleverede fejlagtige oplysninger til politiet, og hvordan forsvarsadvokater manglede viden om unøjagtighederne.
Ærgrer det dig, at det ikke er dig, der skriver om det i dag?
”Det, der er kommet frem indtil videre, har mest været rapportering om, hvad politiet selv har fundet ud af, og hvilke politiske konsekvenser det får. Det politiske spil interesserer mig ikke så meget,” siger han.
”Men hvis jeg kunne se, at der var noget fedt at grave i, ville jeg gerne arbejde med det igen,” siger han og peger blandt andet på en artikel af Politiken, der handler om fejl i Energistyrelsens database over masteplaceringer. Den ville han gerne have skrevet.
”Jeg tænkte, er det helt forkert?”
Hans bedste råd til andre, der prøver at grave en stor sag ud, er at stole på sin mavefornemmelse, særligt, når parterne stiller spørgsmål til din research undervejs.
”Jeg tænkte, er det helt forkert, det jeg laver? Har jeg overhovedet noget at have det her i? Duer jeg overhovedet som journalist? Det der med at stole på sin mavefornemmelse, det er en rigtig god idé,” siger Andreas Rasmussen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
https://nyheder.tv2.dk/2013-10-22-hackersag-faldet-på-gulvet-i-retten-med-et-brag