I 2018 blev tre journalister i Berlingskes gravergruppe belønnet med journalistikkens fornemste pris, Cavlingprisen, for deres dækning af, hvordan der potentielt var blevet hvidvasket for milliarder igennem Danske Bank.

Deres afsløringer har siden fået store konsekvenser – især for ledelsen i Danske Bank – og i slutningen af måneden udkommer journalisterne Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsens egen bog om sagen, ’Beskidte milliarder’.

En ny bog under navnet ’Troldmanden’ retter dog en skarp kritik mod Berlingskes dækning. Bogen er skrevet af journalisterne Birgitte Dyrekilde og Lars Abild og udkommer i næste uge med forord af Flemming Rose. Dette forord er i dag blevet bragt af Børsen.

Påstanden lyder, at Berlingske ikke har dokumentation for, at pengene er blevet hvidvasket.

”Berlingske ved godt selv, at det ikke holder, at de ikke har dokumentation for, at der er hvidvasket for 53 milliarder kroner. De har fået eksperter til at vurdere, at det er potentiel hvidvask,” siger Birgitte Dyrekilde.

Hvad har Berlingske skrevet, der er faktuelt forkert?

”Det er blevet den folkelige opfattelse, at hele beløbet, der er gået igennem Danske Bank, er hvidvask,” siger hun.

Berlingske har vel aldrig skrevet, at alle transaktioner var hvidvask?

”Nej. Men ikke engang de 53 milliarder, de fik Cavlingprisen for, har de påvist.”

”Det er en fjollet diskussion”

Journalist Michael Lund, der har været på hvidvasksagen fra starten, kalder kritikken for ”useriøs”. I Børsen har Berlingske også afvist kritikken.

”Det er en fjollet diskussion, at der ikke skulle være tale om hvidvask. Det drejer sig om kundetyper med stråmænd som direktører, med skjulte ejere og med fuldstændigt fravær af normale og rationelle forretningsaktiviteter,” siger han.

”Og de transaktioner, som de kunder foretager sig, er så mistænkelige og mystiske, at det ganske enkelt er hvidvask. Der er ikke andre forklaringer, og selvfølgelig er det her et forsøg på at skjule illegale aktiviteter. Det ved enhver, der har forstand på hvidvask.”

Overordnet mener Birgitte Dyrekilde med henvisning til en advokatundersøgelse fra Bruun & Hjejle, at Berlingskes dokumentation for, at der har været mistænkelige transaktioner i Danske Banks estiske filial, er god nok. Men problemet er ifølge hende, at der ikke er belæg for, at de mistænkelige transaktioner er det samme som hvidvask.

Det materiale, Berlingske har lavet journalistik på, er vel validt?

”Ja. De har kontoudtog fra bankerne og underliggende bilag. Men de har ikke bilag, der viser, at der eksempelvis er solgt 1.000 kilo heroin. Der er ingen, og de har ingen, beviser for, at milliarderne kommer fra noget kriminelt,” siger Birgitte Dyrekilde.

Den kritik afviser Michael Lund.

”Uanset hvad har vi jo kædet pengestrømme fra Danske Bank Estland til kendte sager om korruption, våbenhandel eller organiseret kriminalitet. Så det er ikke korrekt, at vi ikke har påvist hvidvask,” siger han.

Spændt for en vogn?

Birgitte Dyrekilde mener, at Berlingske er blevet spændt for en vogn hos én af deres kilder, den tidligere finansmand og korruptionsaktivist Bill Browder.

”Berlingske er en del af dækningen af hvidvask og er en del af Bill Browders kampagne. De gør det rigtigt godt for ham,” siger hun.

Bill Browder lægger ikke selv skjul på, at han fører kampagner imod korruption og hvidvask. At han er aktivist. Det skriver han så sent som i går i et debatindlæg til Børsen, hvor han svarer på kritikken i bogens forord.

”For at beskytte mine investorer blev jeg antikorruptionsaktivist og førte offentlige kampagner, der havde til formål at afsløre korruption i russiske virksomheder,” skriver han.

Hvorfor betyder dét, at Browder kører kampagne, at Berlingske gør det samme?

”Det lander jo i Berlingske,” siger Birgitte Dyrekilde.

Der kan jo være mange kilder med motiver i journalistik, men det betyder vel stadig, at det er journalistik, der bliver lavet?

”Ja, men det er hans historier, der lander i Berlingske. De glemmer at fortælle, at han kører sin egen pressekampagne. Det ville være fair bare at skrive det i en note, så man ved det som læser,” siger hun.

”Vi skriver klart og tydeligt, at han er en part”

Michael Lund afviser blankt, at Berlingske skulle være spændt for en vogn eller have forsømt deklareringen af Bill Browder.

”Vi skriver klart og tydeligt, at han er en part i Magnitskij-sagen, og når vi ikke har portrætteret ham mere detaljeret, skyldes det det åbenlyse faktum, at manden ikke er central for vores dækning,” siger han.

Magnitskij-sagen er opkaldt efter Bill Browders advokat Sergej Magnitsky, der afslørede økonomisk kriminalitet og korruption blandt russiske magtfulde rigmænd. I 2009 døde han i et russisk fængsel, og i Børsen siger Bill Browder om dødsfaldet:

”Magnitskij var blevet dræbt, fordi han var min advokat. Hvis han ikke havde arbejdet for mig, ville han stadig være i live i dag.”

Michael Lund, bør læserne ikke vide, at Bill Browder har en aktivistisk fortid med at bekæmpe korruption?

”Det er ikke relevant. Vi præsenterer naturligvis hans rolle som part i Magnitskij-sagen. Men vi betragter ham ikke som en nøglefigur i Danske Bank-sagen, så vi har ikke portrætteret ham dybere. Magnitskij-sagen er derimod relevant, og dokumentationen bag dén sag har vi gennemgået meget grundigt.”

Michael Lund vil ikke ind i en diskussion af, hvilken rolle Bill Browder har spillet i deres kildemateriale.

”Men vi kan sige, at vi har adskillige kilder, som alle uafhængigt af hinanden har leveret afgørende dokumentation. De har gjort det på forskellige tidspunkter, og det er kilder, vi selv har opsøgt og overtalt til at hjælpe os. Det indebærer selvfølgelig, at vi har lovet dem kildebeskyttelse,” siger han.

”Det er en misforståelse at tro, at Bill Browder skulle spille en større rolle i vores arbejde med sagen,” siger Michael Lund.

Berlingske mener ikke, kritik er foreholdt ordentligt

Michael Lund kritiserer ligeledes, at Berlingskes journalister ikke er blevet præsenteret for bogens kritik.

”Det er så syret et forløb det her. Vi vidste godt, de var på vej med et eller andet, men vi er simpelthen ikke blevet forelagt nogen kritik. Det er dybt kritisabelt, og det virker som et meget forudindtaget projekt,” siger han.

Birgitte Dyrekilde er dog af den overbevisning, at kritikken har været forelagt. Begge parter har sendt en mailudveksling til Journalisten, hvor journalist Lars Abild sender fire spørgsmål til Berlingskes journalist Simon Bendtsen. Denne svarer erhvervsredaktør Peter Benson på, og de svar er med i bogen.

Lars Abild har blandt andet spurgt til, hvor mange milliarder kroner der er hvidvasket igennem Danske Bank, og om Bill Browder med sine udtalelser har fået for let spil.

Birgitte Dyrekilde mener, at mailen indeholder en forelæggelse af bogens kritikpunkter. Men ifølge Michael Lund kan spørgsmålene fra Lars Abild på ingen måde kategoriseres som en forelæggelse af kritik. Derudover understreger han, at flere af bogens pointer ville være blevet pure afvist, hvis blot de var blevet forelagt Berlingskes journalister.

”Eksempelvis er vi ikke blevet præsenteret for påstanden om, at vi ikke har påvist hvidvask. Det havde vi kunnet forklare dem, hvis de havde spurgt. Vi har endda tilbudt dem at hjælpe med at forstå sagens bagvedliggende data, men det har de ikke taget imod. Vi havde også kunnet fortælle, at det er faktuelt forkert, at Browder skulle spille så stor en rolle, som de hævder, siger Michael Lund,” siger Michael Lund.

Birgitte Dyrekilde har ikke meget til overs for kritikken:

”Det har jeg ikke noget at sige til. Jeg ved, de har fået spørgsmålene. Jeg går ud fra, journalisterne ved, hvad Berlingske har svaret, og svarene fremgår af bogen,” siger hun.