Dagens udmeldingen fra Finansministeriet og investeringsbanken Goldman Sachs om større åbenhed om salget af DONGs aktier bør føre til, at to dele af den omstridte salgsproces bliver belyst fuldt ud

Sådan siger journalist og forfatter Anders-Peter Mathiasen, der tidligere på året skrev bogen Det Bedste Bud. Bogen forsøger at kulegrave baggrunden for det omstridte salg af DONG-aktierne, der førte til SFs exit fra regeringen.

»Nu er det vigtigt at få at vide, hvad der skete i månederne forud for at salget af aktierne. Men det mest afgørende er, hvad der skete i de allersidste timer i forløbet,« siger Anders-Peter Mathiasen.

Frie hænder til finansministeren

Mandag meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) at han ønsker størst mulig åbenhed omkring DONG-sagen. I dag skriver Politiko, at Goldman Sachs' øverste ledelse giver Claus Hjort Frederiksen frie hænder til at give Folketingets Finansudvalg fortrolig indsigt i investeringsbankens køb af DONG-aktier sidste år.

»Jeg synes det er meget positivt, at de siger, at de vil være åbne,« siger Anders-Peter Mathiasen, der oplevede det modsatte under researchen til bogen.

»Både Finansministeriet og Goldman Sachs nægtede at tale med mig undervejs. De valgte kun at tale med journalister, der ikke var så meget inde i sagerne som mig. De har været meget kontrollerende, og når jeg har tjekket deres oplysninger, ser noget af det grumset ud,« forklarer han.

To centrale spørgsmål

I bogen Det Bedste Bud ridser han 28 spørgsmål op, som det ikke lykkedes ham at få besvaret – fordi Finansministeriet, DONG og Goldman Sachs dengang ikke ønskede at bidrage til at opklare forløbet.

I dag er det ifølge Anders-Peter Mathiasen vigtigst at få belyst:

1. Hvad skete der i det forløb, hvor DONG blev fremstillet som kriseramt, og hvor Goldman Sachs kom ind i billedet og købte en del af aktierne? Kan det virkelig passe, at DONG var så nødlidende, at virksomheden var truet på livet i 2012? Og hvorfor blev statens normale internationale rådgivere ikke tilknyttet i salgsprocessen?
2. Hvad skete der i de dage og timer i oktober 2013, hvor forhandlingerne var ved at være afsluttet? Finansministeriets forhandlingsleder Peter Brixen fortalte regeringens toppolitikere, at der var to matchende tilbud. Men hvorfor vandt Goldman Sachs så udbuddet?

Aftalen var ikke underskrevet

»ATP kunne angiveligt slå tilbuddet fra Goldman Sachs, men regeringen sagde nej, fordi de alternative bud ifølge den daværende finansminister Bjarne Corydon kom for sent – men aftalen med Goldman Sachs var ikke underskrevet endnu,« siger Anders-Peter Mathiasen.

»Hvorfor sagde ministeriet nej til det danske tilbud, når det danske tilbud ikke forgik i skattely og angiveligt var det bedste,« spørger han.

Den nye åbenhed fra finansministeren og Goldman Sachs omfatter ikke medierne, kun Folketingets finansudvalg. Oplysningerne vil forsat være fortrolige.