Nordsjællands Politi får kritik for at undlade at informere om væsentlige sager, ligesom Syd- og Sønderjyllands Politi tidligere har fået. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun i Jylland, pressen oplever, at politiet er blevet mere lukket i sin kommunikation.
”Vi kan mærke, at vi får langt færre politihistorier end tidligere, helt parallelt med det, jeg har læst i jeres dækning,” siger Steffen Slot, journalist på Fredensborg-redaktionen på Frederiksborg Amts Avis.
Han reagerer på flere artikler på Journalisten fra sidste uge om, hvordan politiet i Midt- og Vestjylland har indskrænket pressens adgang til oplysninger om indbrud og trafikuheld, og også i Sydøstjylland får pressen færre oplysninger om indbrud nu end før.
I Syd- og Sønderjylland får politiet kritik for at undlade at nævne alvorlige hændelser, og netop den kritik kommer nu også af Nordsjællands Politi.
Syv mørkesager på fire uger
Politiets lukkethed har været så markant, at Steffen Slot i november sidste år skrev en artikel om emnet med overskriften ”Politiet var tavs om syv vilde sager”, onlineudgaven har en lidt anden rubrik.
”Det ligger dybt i mig, at når man er en myndighed, skal man fortælle, hvad man laver. Dem, der har magten, og det har politiet, skal fortælle, hvordan de bruger den,” siger Steffen Slot og tilføjer, at en åben kommunikation er med til, at man undgår misforståelser, skarpvinkling og rygter.
På hans liste over ”mørkesager” optræder en sag med en 15-årig pige, som blev væltet omkuld af en maskeret mand i skoven nær Kokkedal Station 31. oktober sidste år. Det skete ved 8-tiden om morgenen, og politiet nævnte ifølge avisartiklen ikke episoden over for Frederiksborg Amts Avis på et telefonmøde kl. 12.30.
Kort efter klokken 12 lavede offerets far et facebookopslag med en efterlysning af gerningsmanden, som er blevet delt næsten 14.000 gange. Politiet bekræftede episoden over for Frederiksborg Amts Avis om eftermiddagen og nævnte episoden i den elektroniske døgnrapport dagen efter.
”Opslaget blev delt massivt, lynende hurtigt,” siger Steffen Slot, som udmærket forstår den far, der lavede opslaget, efter at hans datter var blevet udsat for et overfald.
”Problemet er, at det skaber en form for selvtægt og en masse rygtedannelse.”
”Og hans signalement er ikke verificeret af politiet. Vi risikerer, at det er forkerte oplysninger, der kommer ud,” siger Steffen Slot.
Umuligt at undgå, at sociale medier er hurtigst
Politidirektør Jens-Christian Bülow husker udmærket artiklen om de syv ”mørkesager” fra sidste år.
”Helt stilfærdigt vil jeg sige, at det her er et eksempel, som vil opstå igen. Man kan ikke undgå, at pressen oplever situationer, hvor de gerne ville haft oplysninger, som de ikke har fået, eller gerne ville have haft dem før,” siger politidirektøren.
Sagen om den 15-årige piges far, der lavede et facebookopslag med en efterlysning af en gerningsmand, vil ikke vise sig enestående, mener han.
”Den hastighed, hvormed historier og nogle gange rygter kan spredes på sociale medier, er ikke en, vi vil kunne matche. Vi gør os rigtigt umage for at være hurtige, men vi skal også være sikre på, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte,” siger Jens-Christian Bülow.
Han fortæller, at politiet også forsøger at dæmme op for rygtedannelsen på sociale medier.
”For eksempel reagerer vi, hvis vi bliver opmærksomme på, at der florerer historier eller rygter, og går ud og dementerer eller kommenterer, eventuelt på vores egen facebookside,” siger han.
I sagen om den 15-årige og hendes fars facebookopslag gjorde politiet ikke noget aktivt på sociale medier, oplyser han.
”Hele præmissen om, at hvis noget af denne her karakter bliver delt og spredt på Facebook, så skal vi være der til at opfange det, den er helt gal, for det er umuligt for os. Vi har ikke ressourcer til det, og det ville ikke være rigtigt, hvis vi sad og overvågede al aktivitet på SoMe på den måde,” tilføjer politidirektøren.
Brag var ikke skud, men fyrværkeri
Der har været flere alvorlige hændelser, som politiet heller ikke har nævnt, siden Frederiksborg Amts Avis sidste år bragte artiklen om mørkesager.
Blandt andet i oktober i år, hvor Steffen Slot måtte vente til fredagsavisen med at beskrive en episode fra om mandagen, hvor beboere i Nivå hørte et højt brag og anmeldte muligt skyderi til politiet.
Episoden optrådte ikke i politiets døgnrapport, selv om der lokalt blev talt om episoden og skrevet på sociale medier.
Steffen Slot opsnappede episoden på Facebook og ringede til en, han kender i politiet, som blev overrasket over, at pressen ikke var informeret om sagen.
”I politiet mente de, at det var fyrværkeri. Men i lokalsamfundet tror man, det er skud,” siger Steffen Slot.
Han mener, der er en overhængende fare ved, at politiet undlader at oplyse om sager og episoder og overlader offentligheden til for eksempel sociale medier som informationskanaler.
”Der er en risiko for, at det går for hurtigt på sociale medier, eller at vi formidler ting baseret på rygter. Det vil vi nødigt gøre, men det kan vi blive nødt til. Risikoen for, at vi skriver noget forkert, fordi vi må følge rygter, er større og vejer tungere end hensynet til efterforskningen, der jo i langt de fleste sager ikke tager skade af, at politiet helt faktuelt fortæller, hvad de er i gang med at efterforske,” siger Steffen Slot.
Ikke grund til at mene, vi var for sene
Jens-Christian Bülow siger, at politiet er helt med på, at hastighed er vigtig i kommunikationen, og:
”Jo mere vi kan dementere, hvis det er forkert, jo bedre. Det er klart.”
Men hvordan stemmer det overens med jeres kommunikation i sagen om det høje brag i Nivå – en episode, hvor man i lokalsamfundet troede, der var tale om en skudepisode – beboerne hørte braget om mandagen, avisen kunne først skrive om det om fredagen?
”Det stemmer rigtigt godt overens med det, jeg har sagt et par gange, nemlig at vi kommer aldrig til at undgå situationer, hvor pressen synes, at de savner oplysninger eller mener, de har fået oplysninger for sent. Sådan vil det være,” siger Jens-Christian Bülow og tilføjer:
”Vi går ikke og gemmer på ting, uden der er grund til det. Det er den korte udgave.”
Her er tale om en episode, der finder sted om mandagen – er det godt nok, at den kan blive udlagt i pressen om fredagen?
”Det, der er vores opgave, når sådan noget opstår, det er at undersøge og afdække, hvad der er sket. Og jeg har ikke grund til at mene, at vi har været for sene i vores kommunikation om det.”
Var det her et eksempel på en sag, hvor politiet selv skulle informere pressen, eller er det rimeligt nok, synes du, at pressen må bringe sagen op for politiet?
”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har et ansvar for at kommunikere og fortælle lokalområder og borgere i det hele taget om vigtige ting. Herudover er der en presse, som af naturlige grunde også interesserer sig for nogle af de samme ting, som vi arbejder med. Nogle gange kommer pressen først, andre gange så kommer vi først.”
Kommunikationsfolk i stedet for betjente
Steffen Slot mener, skiftet i kommunikationen skete, da Nordsjællands Politi i september 2018 begyndte at sende døgnrapporten digitalt til redaktionerne i stedet for at give en daglig pressebriefing mundtligt på politigården. Nu går det meste af avisens kommunikation med politiet igennem en pressemedarbejder.
”Der er noget helt ulogisk i den måde, politiet kommunikerer med os på.”
”Vi bliver klogere af at tale med de politifolk, der sidder med sagerne og ikke pressemedarbejdere. Det giver tillid, at man kender hinanden. Det havde vi, når vi mødte betjentene, det har vi ikke længere,” siger Steffen Slot.
Politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow mener ikke, at politiet er blevet mere lukket i deres kommunikation, efter at de er gået over til at sende døgnrapporten digitalt i stedet for at udlægge den mundtligt for pressen. Men han er ikke overrasket over kritikken.
”Det er ikke nyt for mig, at de er ærgerlige over, at de ikke længere kan komme på stationerne på den måde, det var før,” siger Jens-Christian Bülow.
”Jeg tror, det er et grundvilkår for det her område, at nogle gange synes de, at vi er lige langsomme nok eller holder lidt for meget på nogle oplysninger, og nogle gange kan vi være lidt forundrede over, at ting, de har fået i fortrolighed, alligevel finder vej til pressen,” siger han, som dog ikke vil give eksempler på det sidste.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
https://polisen.se/aktuellt/handelser/2019/november/29/29-november-1953-morddrap-forsok-stockholm/
https://politirapporten.nu/2019/10/nordsjaellands-politi-efterlyser-mulig-gerningsmand-samt-vidne-i-sag-om-voldtaegtsforsoeg/
Her blev en gerningsmand efterlyst til at voldtægtsforsøg på en 14-årig pige, men tydeligvis havde man ikke travlt med at bede offentligheden om hjælp, for overfaldet skete d. 15.september, og efterlysningen kom først ud d. 30. oktober !
Hvordan kan politiet på nogen måde havde den vildfarelse at nogen almindelige mennesker kan huske et eller andet 1½ måned senere?!
Jeg ville helst have sagt 'rend mig noget så grusomt' og droppe den efterlysning - MEN - hensynet til at der altså var en ung pige som havde krav på at få al mulig hjælp vejede tungere......
Flere