
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Berlingske-chefredaktør Tom Jensen finder det bekymrende, at politikere i Lolland Kommune har opsagt kommunale abonnementer og truer med at aflyse kommunal annoncering i Folketidende efter en kritisk artikel.
”Jeg har ingen stærke meninger om kvaliteten af Lolland-Falster Folketidendes kritiske historie om tilstandene i og omkring en lokal kommunalbestyrelse,” indleder han.
”Hvad der imidlertid står klart er, at reaktionen fra den nuværende og en tidligere borgmester og tænkeligt politiske støtter faktisk er en halv eller en kvart Viktor Orbán,” tilføjer han.
Tom Jensen pointe er, at Ungarns mangeårige leder ikke censurerede medier:
”Men han skabte tilstande, der pressede frie medier så alvorligt økonomisk, at Orbáns egne oligark-venner derefter kunne købe dem op og forvandle dem til lydige regeringsorganer. Det gider vi ærlig talt ikke se bare en begyndende flig af i Danmark,” lyder det videre.
Torsdag rettede Folketingets Ombudsmand henvendelse til Lolland Kommune, hvor han krævede en redegørelse for forløbet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
TV 2 har i dag omkring 1500 fastansatte personer, men det tal vil i fremtiden blive lavere.
Sådan lød forudsigelsen ifølge Mediawatch fra TV 2's nyudnævnte indholdsdirektør Ulla Pors under et oplæg på konferencen Nordiske Mediedage i Bergen i Norge.
”I år er der ikke de store planer om kæmpe forandringer. Men over tid kommer de forandringer, vi ser i mediebranchen, til at betyde, at vi bliver færre på TV 2,” sagde Ulla Pors.
Som forklaring bliver der blandt andet peget på konkurrencen fra tech-giganterne.
Antallet af henvendelser til Sorglinjen hos Det Nationale Sorgcenter er steget med op mod 25 procent i kølvandet på DR’s tema ’Vi taler om at dø’.
Det skriver DR selv i en pressemeddelelse.
Temaet om livets afslutning har de første måneder af 2026 kørt på DR's platforme i form en række tv- og radioprogrammer, podcasts og artikler på dr.dk.
Blandt andet programmet 'Anne og Sorgen’, hvor Anne Hjernøe og datteren Camille deler deres oplevelser med sorg efter tabet af deres far og mand Jens Folmer Jepsen.
”Vi har fået utrolig mange henvendelser på baggrund af flere af de programmer, der er blevet lavet,” fortæller Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, til DR.
For DR har målet med temaet været at gøre danskerne bedre til at være i nærheden af og tale om døden.

Grigory Dukor/Reuters/Ritzau Scanpix
Det russiske journalistforbund, RUJ, er nu endegyldigt smidt ud af International Federation of Journalists (IFJ).
Det skriver det ukrainske journalistforbund NUJU.
Formelt set blev RUJ allerede suspenderet i februar 2023 som følge af invasionen af Ukraine, men nu er beslutningen endegyldigt stadfæstet af IFJ's kongres.
Sagen har tidligere ført til et brud mellem IFJ og flere nordiske journalistforbund, som kritiserede organisationen for at reagere for sent og for tøvende.

Emily Elconin/Reuters/Ritzau Scanpix
Trods massiv mangel på praktikpladser er der fortsat enkelte praktiksteder med ledige pladser, som endnu ikke har fundet det rigtige match med en mediestuderende.
Det drejer sig ifølge Praktikmatch.dk sig om landbrugs- og energiselskabet DLG Group, rekrutteringsvirksomheden Tempt-team samt regionalavisen Fyens Stiftstidende.
Hos Temp-team er de dog fortrøstningsfulde og regner fortsat med at få ansat en praktikant. Det oplyser kommunikationschef Mia Hjortsberg til Journalisten.
Til gengæld har Fyens Stiftstidende og DLG Group besluttet at indstille søgningen.
”Vi har haft på den gode side af 20 til samtale og fået besat fire af de fem pladser, vi havde slået op. Forudsætningen for et godt praktikforløb er et godt match, og vi har derfor valgt at klare os med de fire rigtig gode praktikanter, vi har ansat,” fortæller chefredaktør Poul Kjærgaard.
Fra pressechef Lasse Hørbye fra DLG Group lyder det:
”Vi har valgt ikke at ansætte en praktikant i denne omgang. Vi har afholdt samtaler, men vi har ikke fundet det rette match. Desværre.”
Omkring 50 studerende manglede i sidste uge en praktikplads. Det har fået Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) og Danske Mediestuderende (DMS) til at kaste sig ud i et fælles opråb om at skaffe flere praktikpladser.

Pressefoto
Jyllands-Postens administrative redaktør, Viggo Lepoutre Ravn, forlader 1. juni mediehuset efter gensidig aftale.
Det skriver MediaWatch.
I den forbindelse bliver stillingen også nedlagt, fordi flere HR-opgaver centraliseret i JP/Politikens Hus. Det oplyser Christina Agger, konstitueret, ansvarshavende chefredaktør, til MediaWatch.
Sportsmediet Mediano overvejer nu bæredygtigheden i satsningen 'Sport & Perspektiv' efter endnu et afslag på mediestøtte.
Det skriver stifter Peter Brüchmann på Medianos hjemmeside.
Her skriver han også, at afslaget fra Medienævnet var begrundet i Medianos koncernforbundethed med JP/Politikens Hus, der ejer 30 procent.

Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Der var tale om en ”klar fejl”, da Berlingske i en artikel under overskriften ‘Hver femte har skjult og farlig type fedt i blodet. Hjertelæger anbefaler nu ”alle voksne” at få det tjekket’ ikke fra starten oplyste om hjerteforskernes interessekonflikter.
Sådan siger Nina Brorson, redaktionschef hos Berlingske, til Videnskab.dk.
Det sker, efter mediet har afsløret, at forskerne bag rådet har fået økonomisk støtte fra firmaer med mulig behandling af tilstanden.
Berlingskes artikel blev citeret i både DR og B.T., men i ingen af artiklerne kan man læse, at de tre forskere i artiklen alle har modtaget økonomisk støtte fra virksomheder, som udvikler lægemidler mod forhøjet Lp(a).
“I det her tilfælde har vi ikke været nok opmærksomme på mulige interessekonflikter, og vi burde have deklareret bedre,“ siger Nina Brorson fra Berlingske til Videnskab.dk.
Avisen har efterfølgende skrevet oplysninger om interessekonflikterne ind i artiklen.
Jyllands-Posten har i kølvandet på en boganmeldelse måttet beklage og bringe en berigtigelse i avisen, efter anmeldelsen har ført til et sammenstød mellem forfatter og anmelder.
Det skriver TV 2.
Sammenstødet bunder i et opslag på Facebook, hvor filosof og tidligere Etisk Råd-formand Jacob Birkler beskyldte Jyllands-Postens anmelder David Trads for at forfalske citater i en anmeldelse af hans nye bog.
Forfatteren påstod, at flere citater i anmeldelsen var opfundne for at få kritikken til at hænge sammen. Han valgte på den baggrund at blokere anmelderen efter en længere meningsudveksling på Facebook.
Men ifølge Jyllands-Posten var der tale om en enkelt redaktionel fejl. I en berigtigelse i mandagens avis skriver avisen således:
”Ved en beklagelig fejl i forbindelse med den interne redigering af anmeldelsen, blev en del af anmelderens egen tekst utilsigtet sat i citationstegn, så det så ud, som om passagen var et direkte citat fra bogen. Dette var ikke tilfældet. Jyllands-Posten beklager fejlen.”

Både Mathias Gidsel og Simon Pytlick er blandt de navne, der sagsøger Better Collective. Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
En større gruppe danske sportsstjerner og det danske håndboldforbund har sagsøgt sportsmediekoncernen Better Collective for på SpilXperten at have bragt billeder, hvor sportsfolkene og landsholdets trøje er blevet brugt.
Det skriver Se og Hør på baggrund af aktindsigt i retsdokumenter fra ved Sø- og Handelsretten, hvor sagen i disse dage kører.
Samlet set kræver sportsfolkene personligt 3.850.000 kroner af Better Collective, ligesom de vil have 100.000 til herrelandsholdets spillerpulje og 50.000 kroner til kvindernes.
Derudover kræver Dansk Håndbold 2,6 millioner kroner. Samlet set lyder kravet dermed på 6,6 millioner kroner.
Ifølge retsdokumenterne er der tale om brug af en rækker billeder, som SpilXperten ifølge sagsøgerne har brugt kommercielt og i markedsføringsøjemed.
Better Collective nægter ifølge Se og Hør at have gjort noget forkert og kræver frifindelse.
Her hævder man, at brug af billederne er sket som led i redaktionel nyhedsformidling på mediet SpilXperten og ikke som led i kommerciel markedsføring for SpilXpertens annoncører.

Emil Helms/Ritzau Scanpix
Efter 15 år som en af DR's mest markante udenrigskorrespondenter forlader Puk Damsgaard nu DR.
Det skriver hun på Instagram, hvor hun uddyber beslutningen med et ønske om forandring og nye journalistiske udfordringer.
”Jeg fortsætter med at bo og arbejde i regionen, og vil indlede nye projekter,” skriver hun.
Blandt andet arbejder hun på en dokumentar om Syrien med instruktør Sigrid Dyekjær og arbejder på et bogprojekt om Grønland for Politikens Forlag.
Det bekræfter Politikens Forlag også i en pressemeddelelse, hvor Puk Damsgaard udtaler:
”For mig er Grønlands-bogen en naturlig forlængelse af mit forfatterskab. I de seneste 15 år har jeg rejst på kryds og tværs af Mellemøsten for at komme tæt på mennesket og ånden i opbrudstider. Jeg vil gå til projektet med ydmyghed, nærvær og lydhørhed med ønsket om at forstå dybden og perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet,” lyder det.

Pressefoto
Tidligere DJ-formand Tine Johansen skal stå i spidsen for Brandbjerg Højskole i Grejsdalen.
Det oplyser højskolen i en pressemeddelelse.
”Vi har valgt Tine som Brandbjergs næste forstander, fordi hun både er en erfaren leder af en værdibåret organisation. Med hendes stærke faglige profil og tydelige værdikompas får højskolen en leder, der både kan værne om vores traditioner og udvikle højskolen ind i fremtiden,” udtaler bestyrelsesleder Linda Greve fra Brandbjerg Højskole i pressemeddelelsen.
Tine Johansen tiltræder 1. juni.

Information
Dagbladet Information kom ud af 2025 med et overskud på 2,9 millioner kroner og et plus på den primære drift på 1,1 millioner kroner.
Omsætningen steg til 119,1 millioner kroner, hvilket primært er drevet af abonnementsindtægter og omlægningen til det nye Information Weekend.
Helt konkret er oplaget vokset i 2025 til omtrent 27.000 betalende abonnenter, hvilket er godt 400 flere end i 2024, lyder det videre i den seneste årsopgørelse.
Her italesætter ledelsen også, at Information har lanceret nye journalistiske formater og investeret i teknologisk udvikling.
”Både omlægning og drift har krævet meget af alle medarbejdere i huset,” lyder det videre i beretningen.
Den 13. maj uddeles årets Kravling-priser til landets bedste journalistik, foto, design og kommunikation lavet af mediestuderende.
De nominerede i de fire kategorier er:
Journalistik:
Kommunikation:
Design:
Foto:
Du kan læse mere om de nominerede projekter på Kravlings-prisens Instagram-profil.

Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Det fremgår af Pulitzerprisens hjemmeside.
Avisen er blevet tildelt den amerikanske hæderspris for sin grundige dækning af Trump-administrationens omfattende og kaotiske ændringer og nedskæringer i de føderale myndigheder.
Dækningen af den amerikanske præsident, Donald Trump, dominerer generelt flere af de Pulitzerpriser, der er blevet tildelt mandag.
The New York Times har vundet Pulitzerprisen i kategorien undersøgende journalistik for avisens afsløringer af, hvordan Donald Trump har udnyttet præsidentembedet til at berige sin familie og allierede.
Prisudvalget rettede mandag et sviende angreb mod Trumps forsøg på at begrænse pressefriheden.
”Mediernes adgang til Det Hvide Hus og Pentagon (USA's forsvarsministerium, red.) begrænses, ytringsfriheden udfordres på gaderne, og USA's præsident har anlagt søgsmål for milliarder af dollar for ærekrænkelse,” lød det ifølge AFP fra Marjorie Miller, administrator for Pulitzerpriserne, forud for offentliggørelsen af årets vindere.
I kategorien lokaljournalistik er The Chicago Tribune blevet hædret med Pulitzerprisen for dækningen af, hvordan de føderale immigrationsmyndigheder gik hårdt til værks i Chicago som led i Trumps indsats mod ulovlige migranter.
Nyhedsbureauet Reuters har modtaget prisen i kategorien national journalistik.
Det sker for artikler om, hvordan Trump har brugt den amerikanske regering og indflydelsen fra sine tilhængere til at udvide den udøvende magt og hævne sig på sine modstandere.

Philip Davali/Ritzau ScanpixPhilip Davali/Ritzau Scanpix
Onsdag i sidste uge blev stillingen som nyhedsdirektør i DR slået op online - og det kom måske bag på nogle.
Tilbage i februar meldte DR’s øverste ledelse nemlig ud, at man havde valgt at nedlægge netop nyhedsdirektørstillingen, der havde været ubesat, siden Sandy French blev opsagt i oktober. Det fremgik dengang af en pressemeddelelse.
I stedet skulle der udpeges der en indholdsdirektør. Den stilling blev opslået i februar, og samtidig blev det daværende nyhedsdirektør-opslag taget ned.
Men nu skal DR altså alligevel have en nyhedsdirektør.
I en mail til Journalisten oplyser DR, at tanken hele tiden har været, at Bjarne Corydon og Naja Nielsen - som i april blev udnævnt til ny indholdsdirektør - skulle ”finde en nyhedskaptajn på broen i DR Nyheder”.
”Det har udmøntet sig i det nyhedsdirektøropslag, som kom ud i onsdags,” oplyser DR.
Den nye stilling er dog et justeret stillingsopslag sammenlignet med det oprindelige. Den kommende nyhedsdirektør vil refererer til Naja Nielsen, og vedkommende vel ikke være bestyrelsesudnævnt.
Forsangeren i bandet Gnags, Peter A.G. Nielsen, har valgt at donere 150.000 kroner til Foreningen Hellebro, der er et herberg og værested for unge hjemløse.
Det skriver bandet i en pressemeddelelse.
Pengene stammer fra et forlig, som forsangeren har indgået med Moderaterne i en sag om partiets brug af Gnags-nummeret ”Når jeg bli'r gammel” i en kampagne.
Moderaterne havde i en kampagne for et pensionsudspil lavet en plakat, hvorpå der stod: ”Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke sidde på en bænk”.
Partiet havde ikke fået lov til at bruge nummeret, og derfor truede Peter A.G. med et søgsmål for brud på ophavsretten.
Situationen endte dog i et forlig mellem de to parter.
Ud over donationen til det godgørende formål skulle partiet ifølge forliget betale 150.000 kroner til Peter A.G., som blandt andet skulle dække nogle sagsomkostninger.

Pressefoto, Story House Egmont
Udgiveren Story House Egmont kom ud af 2025 med et overskud på 32 millioner kroner mod 36 millioner kroner året før.
Resultatet ligger over tidligere forventninger og på niveau med sidste år, selv om omsætningen faldt fra 323,8 mio. kr. til 298,9 mio. kr.
Resultatet er ifølge ledelsesberetningen opnået gennem effektiviseringer og et øget nordisk samarbejde. Egenkapitalen steg til 184 millioner kroner fra 152 millioner kroner.
Selskabet forventer fortsat pres på markedet som følge af faldende oplag og stigende distributionsomkostninger, men har ambitioner om et resultat i størrelsesordenen 15 til 20 millioner kroner.
Story House Egmont er gået fra 242 medarbejdere i 2021 til 170 i 2025.
Finansmediet Euroinvestor lancerer et nyt abonnementsprodukt, Euroinvestor Insider, rettet mod både private investorer og boligejere.
Det oplyser Euroinvestor i en pressemeddelelse.
Med Euroinvestor Insider får brugerne formaterne: Dagens Aktietip, Ugens Topinvestor, Ugens Boligtip og Spørg Millionærklubben, hvor man som bruger i sidstnævnte får adgang til sparring med aktieeksperter fra Millionærklubben.
Euroinvestor har et besøgstal på knap 600.000 hver måned.
De nominerede til årets Publicistpriser er fredag blevet offentliggjort.
Det skriver Den Danske Publicistklub i en pressemeddelelse.
De nominerede til prisen er Weekendavisens Arne Hardis og Hans Mortensen, Rune Lykkeberg fra Information og Rasmus Nielsen fra Altinget.
Ved sidste års uddeling var det DR-korrespondenten Matilde Kimer, som modtog Publicistprisen.
Hun modtog den for sit "mangeårige og vedholdende arbejde som formidler af Ruslands og Ukraines indre liv - og deres betydning for Europa og Danmark", forklarede Den Danske Publicistklub sidste år.
Blandt årets nominerede i Talentprisen er blandt andre forfatteren til bogen "Flæsk", Klara Trebbien Rasmussen.
"Flæsk" er en skildring af den danske svineproduktion, som den 25-årige freelancejournalist fik indblik i, efter at hun gik undercover som staldmedarbejder i fire uger.
Og det er ikke kun til Talentprisen, at temaet om svineproduktionen er aktuelt.
Til Dokumentarprisen er TV 2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?", der er produceret af Kompagniet, blandt de nominerede.
Dokumentaren, som Kompagniet-journalisterne Anna Thyrri, Frida Ingeborg Petersen, Laura Dokkedal og Freja Toftegaard står bag, omhandler den danske svinebranche og sætter fokus på dyrevelfærden i grisestaldene.
Den Danske Publicistklub er Danmarks ældste presseforening.
Hvert år uddeler foreningen priser i kategorierne Publicistprisen, Talentprisen og Dokumentarprisen.
Publicistprisen er hovedprisen og gives til personer, der har ydet en markant indsats i den danske medieverden.
Juryen bag årets Publicistpriser er Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Ulla Pors, indholdsdirektør på TV 2, Sofie Tholl, journalistisk chefredaktør på Zetland, Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Matilde Kimer, korrespondent hos DR, Tor Arnbjørn, næstformand for Publicistklubben og Jesper Jürgensen, formand for Publicistklubben.
Vinderne kåres ved årets Publicistfest den 3. juni klokken 18.
Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu.
Sådan lyder det ifølge en pressemeddelelse fra DJØF i er fælles opråb fra tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS.
Sammen med tænketanken opfordrer DJØF, IDA og DM Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
I kort form lyder de:
1) Lav ensartede og klare varslingsregler. I dag er barselslovens varslingsregler et administrativt minefelt.
2) Harmoniser krav til arbejdsmarkedstilknytning. Mange har i dag sammensatte arbejdsliv. Alligevel beregnes retten til barselsdagpenge forskelligt afhængigt af ansættelsesform.
3) Samordn refusionsreglerne. I dag er der ikke sammenhæng mellem retten til barselsdagpenge og virksomhedernes mulighed for refusion. Det skaber uklarhed og skæve incitamenter i fordelingen af barsel.

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i dokumenterne.
Planen skulle med forsvarschef Michael Hyldgaards egne ord ”skrue ned for Forsvarsakademiets formidling til den brede offentlighed,” skriver mediet.
Det fremgår, at planen siden er blevet aflyst. Det er blandt andet sket efter et møde med flere kritiske ordførere fra forligskredsen, samt efter at FAK selv blev i tvivl om, hvorvidt dele af planen var i strid med grundloven.
Forsvarschefen ville forbyde Forsvarsakademiets ansatte at optræde i uniform, når de var i medierne.
Det var denne del af planen, som John Boye Rasmussen, der er stabschef ved akademiet, rejste tvivl om.
Derudover ønskede Hyldgaard ifølge dokumenterne mere fokus på videreformidling til Forsvaret, samt "periodiske møder" med chefen for FAK, generalmajor Flemming Mathiasen, for at godkende forskning og deltagelse i tv-programmer.
Disse dele af planen er ifølge Berlingske en del af det endelige direktiv, der er sendt fra FKO til FAK.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan forskere fra akademiet følte et internt pres, når de udtaler sig i medierne om Danmarks oprustning.
Dengang stod Peter Viggo Jakobsen og Anders Puck Nielsen, der er blandt de mest synlige forskere på Forsvarsakademiet, frem med deres erfaringer.

Michael Dyrby skal lede det nye AI-medie Projekt Y journalistisk. Frederik Kongsgaard/Ritzau Scanpix
Medienævnet har netop givet tilsagn om at uddele 17.218.121 kroner i innovationsstøtte til i alt 19 medieprojekter.
Støtten går til 11 etableringsprojekter og 7 udviklingsprojekter samt enkelte forundersøgelser.
”Vi har modtaget et rekordstort antal ansøgninger om støtte fra Innovationspuljen, og med 59 ansøgninger tegner 2026 allerede nu til at blive endnu et rekordår,” siger nævnsformand Vibeke Borberg i en pressemeddelelse.
Her lægger hun også vægt på, at flere medier ønsker at producere og distribuere medieindhold på nye måder, og at det skubber til mediestøttens rammevæk og fører til principielle drøftelser i nævnet.
Den største beløbsmodtager er således også det kommende AI-medie Projekt Y, som modtager et tilsagn om 3,23 millioner kroner.
Derudover er de største modtagere Herning Folkeblad (2,63 millioner kroner) og Min By Media (2,25 millioner kroner.

Pressefoto, Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus kom ud af 2025 med et underskud på 11,3 millioner kroner mod et overskud på knap 16 millioner kroner året før.
Det fremgår af mediehusets regnskab.
Det skyldes blandt andet et omsætningsfald fra knap 602 millioner kroner til godt 582 millioner kroner.
Samtidig faldt egenkapitalen fra knap 202 millioner kroner i 2024 til 190,6 millioner kroner ved udgangen af 2025.
Ifølge ledelsesberetningen skyldes underskuddet et fortsat pres på indtægterne fra printavisen, som ikke i tilstrækkelig grad modsvares af vækst i de digitale forretningsområder. Det fremgår også, at der i årets resultat er indregnet 26 millioner kroner til strategiske omkostninger.

Mediet Markedsføring kommer ikke længere til at udkomme som magasin, skriver mediet selv.
”Mediet Markedsføring lægger det trykte magasin i graven for nu. Det gør vi af den meget simple årsag, at der ikke længere er økonomi i foreningen til at udgive et trykt magasin,” siger mediets chefredaktør, Ole Obitsø.
Det er Dansk Markedsføring, der er medlemsorganisation medie-, salgs-, marketing-, reklame- og kommunikationsfolk, der står bag mediet, der er udkommet som magasin siden 1927.
Ifølge bestyrelsesformand Steffen Lundgren Kristensen er det det rigtige at droppe magasinet for at bruge medlemmernes penge på indhold og ikke papir og porto. Chefredaktøren uddyber, at udgifterne til printmagasinet er mere end fordoblet på få år.
I forbindelse med lukningen af magasinet vil der fra slutningen af 2026 blive indført en medlemsmur på mediets hjemmeside.