search

Medier kritiserer Midt- og Vestjyllands Politi: Skaber grobund for bysladder

Redaktører på lokale og regionale medier i Midt- og Vestjylland siger, at politiets nye, strammere kommunikationspolitik giver basis for bysladder. Politiet er ikke overrasket over kritikken: ”Det er jo på nogle måder en indskrænkning, de oplever” (Præciseret 21/11 kl. 09.31)

7. oktober sendte politiet i Midt- og Vestjylland en mail til lokale og regionale medier i deres kreds.

”Fremover vil I – i jeres kommunikation med Midt- og Vestjyllands Politi – kunne opleve, at vi ikke giver jer helt de samme oplysninger, som I måske tidligere har fået,” skriver politiet.

For eksempel har politiet besluttet at give mindre detaljerede oplysninger om, hvad der er blevet stjålet ved indbrud, fremgår det af mailen. Ligesom politiet fremover kun vil omtale trafikofres tilstand i brede vendinger, og de vil ikke længere oplyse identiteten på dødsofre ved trafikulykker. Det har politiet i kredsen ellers hidtil gjort, vel at mærke hvis de pårørende har givet tilladelse til det.

”Det vil have den konsekvens, at der er historier også af principiel vigtighed, som vi ikke kan dække,” siger Lars Norup, chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad.

”Vi møder mere og mere den holdning fra politiet, at: ”Det har I ikke godt af at vide”. Det er jo sådan noget, der er til stor fare for offentligheden. Vi må insistere på, at det er os som redigerede medier, der beslutter, hvad læserne og offentligheden har godt af at vide. Den beslutning skal ikke ligge hos politiet,” siger Lars Norup.

Politiets nye kommunikationspolitik bliver kritiseret skarpt af medierne i regionen. Utilfredsheden er så stor, at lokalmedierne og politiet har aftalt at holde møder sammen på politigården i Holstebro i begyndelsen af december.

Basis for bysladder

Chefredaktør Lars Norup får opbakning fra flere andre medier i regionen.

”Politiet forsøger selv at komme tæt på befolkningen, blandt andet med en mobil politistation i det midt- og vestjyske. Den nærhed får de i helt særligt omfang gennem pressen, og det vil være rigtigt dumt at sætte over styr gennem stram kommunikationsstrategi,” mener ledende nyhedsredaktør på TV Midt Vest Lars Lundgaard.

”Det giver så meget basis for bysladder ikke at oplyse om de her ting,” siger Jesper Markussen, redaktionschef på Dagbladet Holstebro-Struer.

Det gælder for eksempel i sager om trafikuheld, hvor Midt og Vestjyllands Politi ifølge den nye kommunikationspolitik giver færre informationer til pressen end før. Problemet er, lyder det fra de lokale medier, at det skaber grobund for sladder.

”Hvis man bor i Ulfborg syd for Holstebro, en by med omkring 2.000 mennesker, så ved de alle sammen godt, hvis nogen er kørt galt, hvem det er. Og de er da nysgerrige efter at vide, hvad der er sket med dem,” siger Jesper Markussen.

”Specielt i en tid, hvor vi ved, hvad der kan opstå af rygter på sociale medier, er det vigtigt, at vi som lokalmedie kan tilbyde at oplyse professionelt om konsekvenserne af et uheld. Hvad er der sket, og hvad er tilstanden hos de implicerede personer,” siger Brian Holst, nyhedsredaktør på Midtjyllands Avis.

”Det handler om almindelig interesse og bekymring for hinanden som lokalsamfund. Vi dyrker det ikke som nogen sensation,” siger Lars Lundgaard, TV Midt Vest.

Detaljer ved indbrud kan hjælpe politiet

Som en del af politiets nye kommunikationspolitik har de også begrænset pressens adgang til detaljer om, hvad der er stjålet ved indbrud. Også denne del vækker undren.

”Som i dag, hvor jeg lige har siddet og skrevet om et indbrud, hvor der var stjålet designermøbler, men vi må ikke få at vide hvilke møbler. Jeg har svært ved at se, hvem det kunne skade, at vi får at vide, om der er tale om en enkelt 7’er-stol, eller om det er 300 Verner Panton-lamper,” siger Jesper Markussen, redaktionschef på Dagbladet Holstebro-Struer.

Eskil Lyngsøe dækker krimistoffet på Viborg Stifts Folkeblad. Han har bemærket, at hans politinoter bliver kortere og kortere.

”Kunne det ikke være i politiets interesse, at vi skriver, at der er stjålet fire ægget-stole, så nogle studser over, hvis de pludselig ser de stole sat til salg,” siger Eskil Lyngsøe.

”Vores opgave er jo blandt andet at holde øje med tendenser i kriminaliteten. Hvis der opstår en bølge af indbrud efter designermøbler, så er det vores opgave at sætte fokus på det og bede folk om at være opmærksomme, hvis de for eksempel ser nogle af de stjålne designermøbler sat til salg. Det vanskeliggøres jo, hvis politiet ikke fortæller, hvad der er stjålet,” siger Brian Holst, nyhedsredaktør på Midtjyllands Avis.

De lokale medier håber, politiet vil løsne op for kommunikationspolitikken, efter at medierne og politiet har holdt møde i december.

”Jeg forventer, vi får en god dialog, som vi også har tradition for at have med politiet, og at politiet overvejer, om det egentlig ikke også er i deres interesse at være mere detaljerede om, hvad kriminaliteten består af, både når det drejer sig om indbrud og trafikuheld,” siger Lars Lundgaard, ledende nyhedsredaktør på TV Midt Vest.

Politiet: Kritikken overrasker ikke

Kommunikationskonsulent ved Midt- og Vestjyllands Politi Anne Kirkegaard bekræfter, at flere medier har været utilfredse med de nye retningslinjer og har opfordret til et møde, hvorefter politiet har inviteret til møde på politigården. Mødet skal både handle om de nye retningslinjer og om det generelle samarbejde.

Kommunikationskonsulenten oplyser videre, at politiet ikke ønsker at kommentere de konkrete kritikpunkter fra pressen, før politiet og lokalmedierne er mødtes i begyndelsen af december.

”Jeg synes, det er mest ordentligt at vente, til vi har haft vores møder, i stedet for at vi begynder at tage diskussionen i det offentlige rum,” siger hun.

Men kan du forstå, at der er utilfredshed?

”Ja, det kommer ikke bag på mig, at de udtrykker utilfredshed med de nye retningslinjer. Det er jo på nogle måder en indskrænkning, de oplever, i forhold til, hvad de tidligere har fået,” siger Anne Kirkegaard.

Hun siger, at politiet har gjort sig grundige overvejelser, inden de besluttede at indføre de nye retningslinjer.

”Når vi ved møderne får mulighed for at fortælle mere om de overvejelser, vi har gjort os, og de begrundelser, der ligger bag ændringerne, forventer jeg, at medierne vil sige, at det ikke kan være anderledes,” siger Anne Kirkegaard.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke ønsket at uddybe begrundelserne for den nye kommunikationspolitik, før de har holdt deres møder med medierne i begyndelsen af december. Men i den mail, politiet sendte til lokale og regionale medier 7. oktober, begrunder politiet indskrænkningen af oplysninger i forbindelse med indbrud med et ønske om at “ensrette kommunikationen om tyvekoster”.

Beslutningen om ikke længere at oplyse om identiteten på dødsofre begrunder politiet i mailen med, at: “Det er en beslutning, vi har taget ud fra et ønske om ikke at forstyrre de pårørende unødigt i den svære situation, de i forvejen står i.”

Journalisten har også kontaktet Ole Dall, chefredaktør på Skive Folkeblad, for en kommentar. Han ønsker ikke at kommentere sagen før avisens møde med politiet 6. december. Samme svar har Journalisten fået fra Vibeke Larsen, chefredaktør på Herning Folkeblad.

Præciseret den 21/11 klokken 09.31: Journalisten har tilføjet afsnittene om politiets begrundelse for den nye kommunikationspolitik.

Kommentarer
9
Erik Bjørn Møller
20.11.19 15:03
Det ville have været på sin plads, om denne artikel også kunne have viderebragt politiets begrundelse for at ændre i sin kommunikation med omverdenen. Det er jo nok ikke noget, kommunikationskonsulenten har fundet på.
Fremhævet af Journalisten
Marie Nyhus
21.11.19 09:35
Kære Erik, tak for din kommentar. Det har du ret i, og derfor har vi tilføjet de oplysninger, vi har om politiets begrundelse for den nye kommunikationspolitik. Mvh. Marie.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
21.11.19 12:17
Når jeg læser sådan en historie, kan jeg ikke se, hvad alle kommunikationsfolkene hos politiet har gjort af nytte. Med mindre, politidirektørerne fra begyndelsen har haft et mål om, at mørket i højere grad skulle sænke sig. Det er så lykkedes at få nogle journalister - eller hvad kommunikationsfolkene nu er uddannet som - til at udføre den opgave. Skammeligt. Uambitiøst. Ærgerligt. Nogle politifolk er bedre til at videregive informationer end andre. Sådan har det altid været, og pressen har nydt godt af, når det har været en af disse personer, som i offentlighedens tjeneste har fortalt, hvad der sker lokalt. Som kilderne i historierne fortæller, giver de mere detaljerede historier mulighed for både at advare og oplyse. Nu bliver de dygtige politi-kommunikatører stækket. De mobile politistationer er en fis i en hornlygte. Det er jo ikke der, befolkningen bliver informeret om, hvad der foregår i samfundet. Og er hr. og fru Hansen på Twitter for at få politiets tørre og gennemtyggede tegn? Nix. Af artiklen kan jeg læse, at medie-cheferne vil forstå politiets nye praksis efter mødet i december. Næppe, tror jeg, men de må nok acceptere den, og så må mediers og journalisters opgave være at blive dygtigere til at skrive om politi- og retsstof på trods af politiets benspænd. Vel at mærke til gavn for samfundet.
Fremhævet af Journalisten
Allan Andersen
21.11.19 15:24
Det her er jo intet mindre end latterligt og tåbeligt ud over alle grænser.

Politiet klynker generelt, og beder om offentlighedens hjælp - samtidig med at offentligheden ikke må få noget at vide?!

Vi oplever politiet efterlyser voldsmænd og røvere med foto mange uger efter gerningen er begået, og ved denne efterlysning lyder det hurtigt 'Gerningsmanden er fanget'.

Disse kunne snildt have været fanget en dag eller to efter ugerningen ved en fornuftig brug af medierne, ligesom de ting som de stjal eller blodigt tøj fra et overfald fortsat ville kunne blive sikret.

Senest har Nordsjællands Politi efterlyst en mand for voldtægt af en 14-årig pige i Frederikssund 1½ måned efter det skete, det er jo uhørt at lade en så alvorlig forbrydelse blive mørkelagt og så komme halsende for at få hjælp fra offentligheden, mens gerningsmanden snildt kan være forduftet.

Jeg overvejede meget om den efterlysning skulle ignoreres, men grundet ofret blot var 14 år så vejede det tungere end at historien reelt var oldgammel og holdt hemmelig i ugevis.

Jeg har tidligere med det lokale politi haft fint samarbejde hvor feks. en ildspåsættelse blev opklaret på ca. 30 minutter ved at vise foto af den mistænkte - hvorefter hans mor ringede og skældte ud på politiet.

Nu har man iværksat et system der går på 'shhhh, offentligheden må IKKE vide noget'......og det danner netop grobund for sladder, rygter og i sidste ende risiko for selvtægt, når politiet bliver usynligt i medierne.
Fremhævet af Journalisten
Klaus Madsen
21.11.19 15:33
Måske det er en anledning til at basere krimireportagen på andre kilder end politiet. Når det kommer til stykket har politiet mere brug for offentlighedens/mediernes hjælp end omvendt. De nye retningslinier kan bedst opfattes som mistillid til medierne og deres medarbejdere.
Fremhævet af Journalisten
Morten Strægaard
21.11.19 15:41
Den nok største fejlopfattelse i politiets nye strategi er, at man ikke vil oplyse om identiteten på dødsofre ud fra et ønske om ikke at forstyrre de pårørende unødigt i den svære situation, de i forvejen står i.

Det var præcis det man gjorde førhen, ved at være filtret mellem pressen og de pårørende, som sørgede for at relevante informationer blev videregivet fra officiel hånd. Nu risikerer man jo netop i højere grad, at de pårørende bliver forstyrret unødigt - af pressen og privatpersoner, fordi politiet ikke vil agere filter.
Fremhævet af Journalisten
Jacob Topsøe
21.11.19 15:43
At skære ned på informationer om trafikuheld er særligt ærgerligt, da det faktisk er nyttigt for borgerne at læse om, hvor og hvordan disse uheld finder sted. Det er samtidig næsten umuligt for medierne at grave disse informationer frem uden om politiet.
Fremhævet af Journalisten
Morten Brandborg
22.11.19 08:00
Politiets begrænsning af informationer er et kendt og seriøst problem, også på Bornholm. Det gælder også i forhold til adgang til at kunne tage fotos og producere video.
Særligt ved større sager går politiet nærmest i sort og lukker ned for informationerne.
Det gælder også ved grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden oftest kræver lukkede døre. Jeg har flere gange protesteret og fået medhold. Derfor er det vigtigt at få prøvet disse påstande, når det er relevant.
Fremhævet af Journalisten
Vagn Bro
24.11.19 15:58
Efter 11 år som dagbladsjournalist sagde jeg i 1980 mit job op på Ringkøbing Amts Dagblad og blev freelance journalist frem til 1993.

Efter nogle spændende år, rent journalistisk, vendte jeg forsøgsvis tilbage til et job som fastansat på min gamle avis, og jeg gav det et år for at teste, om det i virkeligheden var en bedre tilværelse end ensomme liv som selvstændig.

Konklusionen var – at det var det ikke. I stedet blev jeg ansat som informationsmedarbejder i en kommune.

Men jeg husker min store overraskelse i januar 1993, da jeg fra lokalredaktionen i Skjern første gang ringede til politiet og fik at vide, at de skam ikke måtte oplyse navne på de to bilister, hvis biler var stødt sammen.

Dette var helt nyt for mig.

For i 1970’erne skrev jeg som udgangspunkt navnene på alle uheldsramte trafikanter i avisen – og var de kommet til skade, fik vi også en indikation af, hvor alvorligt kvæstede de var.

Kun hvis der var trafikdræbte, så tilbageholdt politiet navnet på afdøde – indtil politiet havde nået at orienteret den nærmeste familie, der ikke skulle læse det i avisen.

Det var derfor kutyme at kontakte politiet i håb om at nå at få navnet med i avisen. Måske var det også en prioritet hos politiet, idet omtalen af ulykken i dagens avis jo i sig selv kunne orientere familien.

I 1993 gjorde jeg til gengæld den erfaring, at de vagthavende politifolk var begyndt omtalte uheldige trafikanter i et – skal vi sige – mere værdiladet sprog, end jeg havde været vant til i 1970’erne. Ikke så meget i sager med alvorligt tilskadekomne.

Men i samtaler om med trafikuheld uden personskade, så forekom der jævnligt udtalelser fra politiet, som set ud fra et journalistisk synspunkt kunne være velegnet til at kvikke beskrivelsen af et trivielt trafikuheld lidt op.

Sådan var de markante forskelle, jeg oplevede i 1993 til forskel fra 1970’erne.

Min oplevelse var i hvert fald som markant, at jeg fandt det problematisk, at vi ikke mere nævnte navne på uheldige trafikanter. Det var nemlig min opfattelse, at politiet i 1970’erne omhyggeligt undgik værdiladede beskrivelser, netop fordi politiets udtalelser blev knyttet til navngivne personer i avisens omtale.

Også fordi den pågældende politimand ofte blev citeret i artiklen. For citater gør jo alt andet lige sproget lidt mere levende.

Men politiet kunne såmænd ofte lige så godt have nævnt navnene – idet politiet oplyste de pågældende trafikanters omtrentlige hjemsted. Avisens læsere i området behøvede ikke at være store detektiver for selv at sætte navn på den person, som politiet havde omtalt mindre flatterende.

Og i hvert fald er det en kendsgerning, at jeg følte, at borgeren var noget bedre beskyttet mod offentlig udhængning i 1970’erne, netop fordi navnene på uheldige trafikanter konsekvent kom i avisen.

Undtagelsen var, hvis en bilist var spirituspåvirket. Så blev navn og hjemsted ikke nævnt eller antydet – hvorved man forsøgte at undgå at hænge vedkommende ud i avisen, før der var faldet dom eller frifindelse i retten.

’Journalisten’s artikel om politiets yderligere indskrænkning af, hvad politiet kan og må fortælle pressen, gør derfor ikke den bekymring mindre, som jeg følte i 1993.

Alt andet lige forekommer strategien størst mulig åbenhed at være en bedre vej, end strategien mindst mulig åbenhed – hvilket tilsyneladende er den vej tingene går i, hvis man trækker linjen tilbage til 1970’ernes praksis.

Det bør være temaet for det møde, som Midt- og Vestjyllands Politi vil invitere medierne til om møde på politigården.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen