search

Ekspert til kommunikationsfolk: Her skal I passe på

En pressemeddelelse må ikke blive brugt som mere end en pressemeddelelse – så bør alarmlygterne blinke hos kommunikationsmedarbejderen. Det er læren af instrukssagen, mener professor i forvaltningsret

”Sagen viser, at man som kommunikationsmedarbejder i offentlig forvaltning skal være særligt påpasselig med, om ens pressemeddelelser bliver brugt til mere end det, de er. Hvis de bliver brugt til at styre, på linje med bekendtgørelser og cirkulærer, skal alarmlygterne blinke.”

Sådan siger Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved SDU, efter at Instrukskommissionen i denne uge afgav sidste del af sin beretning. Kommissionen har siden januar sidste år gransket den såkaldte ’instrukssag’ – forløbet i det daværende Udlændinge- og Integrationsministerium, der førte frem til ulovlig adskillelse af asylpar på danske asylcentre.

Det var en sag, der startede i februar 2016 med pressemeddelelsen ”Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre”.

Og netop det forhold, at pressemeddelelsen har spillet en så central en rolle i den historiske sag, bør får kommunikationsfolk i offentlig forvaltning til at være ekstra opmærksomme, mener Frederik Waage.

I sagen om ulovlig adskillelse af asylpar kom pressemeddelelsen til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for Udlændingestyrelsens sagsbehandling af asylpar på danske asylcentre.

”Jeg tror ikke, at situationen er helt unik. Politikerne skal agere hurtigt hele tiden, og presseafdelingerne bliver større og større,” siger Frederik Waage.

Han advarer mod, at et voksende behov for mere og hurtigere kommunikation også kommer til at betyde, at man lemper på standarderne for de almindelige sagsgange i forvaltningen. De skal blandt andet sikre, at der er lovhjemmel til den politik, som bliver ført.

Må stadig tage ’pædagogiske’ hensyn

”Der kan være situationer, hvor man bliver misbrugt som kommunikationsmedarbejder i et ministerium, det skal man være på vagt over for. Er det sådan, at ministeren går gennem kommunikationsmedarbejderen frem for at gå gennem juristerne, så bypasser man det system, der er, og den kvalitetssikring, der er i embedsapparatet,” siger Frederik Waage.

I sagen om adskillelse af asylparrene var problemet, at det ingen steder stod i pressemeddelelsen, at adskillelse kræver individuel vurdering. Uden den individuelle sagsbehandling er adskillelserne ulovlige.

Frederik Waage tør ikke på baggrund af instrukskommissionens beretning afgøre, om det i sig selv er på kant med sandhedspligten, at oplysningen om individuel sagsbehandling ikke indgik i pressemeddelelsen. Enhver pressemeddelelse må nødvendigvis ses som et kommunikationsredskab, hvor forenklinger er et helt nødvendigt ’pædagogisk’ hensyn, siger han.

”Jeg mener ikke, du kan udlede af sagen her, at man ikke fremover kan lave en pressemeddelelse, hvor du ikke omtaler alle undtagelser. Men kommunikationsfolk er underlagt sandhedspligten helt på lige fod med andre embedsmænd. Der er ingen tvivl om, at al kommunikation skal være sandfærdig,” siger han.

Understreger sandhedspligten

Selv om hele sagen altså startede med en pressemeddelelse, retter kommissionen ikke kritik af kommunikationsafdelingen i det daværende Udlændinge- og Integrationsministerium. De har i stedet søgelyset rettet mod topembedsmænd i ministeriet og Udlændingestyrelsen og konkluderer, at fem medarbejdere har begået så grove forseelser i sagen, at der kan være grundlag for ansættelsesretlige sager.

Frederik Waage vurderer det usandsynligt, at pressemeddelelsen var blevet genstand for kritik, hvis praksis om indkvartering af asylparrene havde været lovlig. Problemet opstod først og fremmest, fordi der fandt ulovlige adskillelser af asylpar sted.

Pressemeddelelsen skal ses som en helhed sammen med de øvrige akter på sagen. Og her opstår netop problemet med, at den kom til at udfylde rollen som mere end en pressemeddelelse, siger Frederik Waage.

Instrukskommissionens arbejde understreger embedsfolkets pligter om især sandhedspligt og om at sige fra over for ulovlige ordrer, vurderer han. Og det gælder også for kommunikationsansatte.

”Med betænkningen er det slået meget klart fast, at det er embedsmændenes opgave at sikre, at både Folketinget og omverdenen bliver informeret rigtigt.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen