Presseafdelingen i Fyns Politi stod onsdag over for en af de sværest tænkelige kommunikationsopgaver, da et tog onsdag morgen forulykkede på Storebæltsbroen.
Under massivt pres fra befolkningen og medierne skulle presseafdelingen formidle omfanget af skaderne troværdigt, tryghedsskabende og korrekt. Og samtidig skulle det gøres med stor hensyntagen til pårørende til de passagerer, der var på toget.
“Vi skal understøtte det operative politiarbejde med handlingsanvisninger, så vi kan redde liv og førlighed. Vi skal være oplysende i vores kommunikation til offentligheden, så de har et retvisende billede af ulykkens karakter og omfang, så der i videst muligt omfang ikke opstår rygter. Og så har vi en opgave, hvor vi skal skærme de tilskadekomne og pårørende,“ siger Anders Frandsen, der er kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet.
Det er en opgave, Fyns Politi overordnet har løst “fremragende”. Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i krisekommunikation, der har kigget på Fyns Politis kommunikationsindsats de første to dage efter ulykken.
“Hovedopgaven er at vise, at de har kontrol over begivenhederne. De skal give ro på bagsmækken og indgyde tryghed. Det gør de ved at optræde med autoritet og sørge for at skabe et kontinuerligt informationsflow i deres kommunikation,” siger Rasmus G. Kristensen, der er partner i kommunikationsbureauet Harbinger.
Hvilken opgave har politiet over for offentligheden i sin kommunikation?
“Der er en enorm appetit på information i situationen. I pressen vil man sige, at offentligheden har krav på informationen. Og det er helt legitimt. Det er en ulykke, der er meget tæt på folks liv, hvad end det handler om, at du vil være sikker på, at det ikke er dine egne, det er gået ud over, eller hvordan det vil påvirke Danmark,” siger Rasmus G. Kristensen.
Den opgave lykkedes for politiet, vurderer han. Og det er Flemming Platz, partner i kommunikationsbureauet Niveau og tidligere redaktør hos DR Nyheder, enig i.
“De har lagt sig i selen for at være til stede og svare så åbent som muligt på pressens spørgsmål. I forhold til, hvor svær en opgave de har på hænderne, og hvor kaotisk det er at få oplysninger ude fra ulykkesstedet, så gør de en fremragende indsats og er meget hurtigt på banen,” siger Flemming Platz.
En genistreg at lægge kommunikationen hos Fyns Politi
De to kommunikationseksperter peger på flere konkrete eksempler på ting, Fyns Politi gjorde rigtigt i sin kommunikation.
For det første, siger Rasmus G. Kristensen, var de hurtige og omhyggelige i deres kommunikation. Og dermed er en stor del af opgaven allerede løst. Han roser blandt andet, at politiet afholdt flere pressemøder og konstant kommunikerede på Twitter, uanset om der var nye informationer at bringe på banen eller ej.
“Hvis man toner frem på forskellige kommunikationskanaler flere gange i timen, så kommunikerer man alt, hvad man kan. Vi ser også, at der er flere pressemøder, hvor der ikke kommer afgørende nyt på banen, og der er flere tweets med de samme informationer. Men når man siger, at der ikke er nyt, spiller man med åbne kort,” siger han.
Ifølge Flemming Platz var særligt politiets pressemøder vellykkede.
“De stiller med to politichefer, en beredskabschef og en overlæge. Det er usædvanligt godt, selv om de ikke har særligt meget at sige. Men man kan se, da journalisterne skal stille spørgsmål, at der ikke er mange spørgsmål. Det viser, at kommunikationen har været godt kørende, og at politiet har været meget velforberedt,” siger Flemming Platz.
Samtidig kalder han det en “genistreg”, at Fyns Politi står for kommunikationen frem for Rigspolitiet.
“Det var et godt valg. Det er derude, de har den nyeste viden, og derfor giver det større troværdighed,” siger han.
Gik til tider for langt på Twitter
Begge eksperter har kritik af Fyns Politis brug af Twitter.
Rasmus G. Kristensen mener overordnet, at politiet bruger mediet godt.
“De ved, at der er mange journalister derude, så det er en god kanal til at ramme medierne,” siger han.
Han roser derudover et tweet, hvor politiet efter ulykken fortæller, at de har uddelt bøder til 40 bilister for at fotografere det forulykkede tog.
“Det vinder de meget på. Der kan vi se, at de gør deres arbejde. De håndhæver loven. Det får de også stor opbakning på,” siger han.
Men han vurderer også, at Fyns Politi til tider går for langt på Twitter og bliver for moraliserende.
“Kort efter tweeter de, at det er uetisk at fotografere. Der bliver de dommere over etik, og det er ikke politiets opgave her. Men det er klart, at de helt sikkert også er påvirket af det hensyn, de skal vise til ofrene og deres familier. Det er en hårfin balancegang,” siger han.
Den kritik er Anders Frandsen fra Rigspolitiet uenig i.
“Det er vores opgave at skærme og hjælpe ofre og tilskadekomne. Det indebærer også ikke at blive fotograferet i sårbare situationer. Jeg kan ikke genkende, at det er formanende,“ siger han.
Hvem er tweetet om, at man ikke skal fotografere toget, henvendt til?
“Det er en generel henvisning til offentligheden. Det gælder almindelige borgere og også pressen, som vi selvfølgelig håber og forventer udviser besindelse i situationen,“ siger Anders Frandsen.
Du synes ikke, I dermed kommer til at spille redaktør over for medierne?
“Det har vi ikke nogen ambitioner om. Vi giver en generel henstilling.“
Er det ikke selvmodsigende?
“Det synes jeg ikke, det er.“
Mere Twitter end Facebook
Flemming Platz er generelt mere kritisk over for Fyns Politis beslutning om at bruge Twitter så aktivt.
“De har en Facebook-side, hvor de potentielt kan nå 53 procent af befolkningen. Men de bruger det meste af deres energi på Twitter. Der kan de ramme journalister, men mange opslag derinde er borgerrettede. Og de når kun en lille del af befolkningen,” siger han.
“Det giver en forsinkelse i deres kommunikation i forhold til at nå befolkningen. Sproget er meget dus og fint. Men de lægger en ny formidler ind til befolkningen, som er pressen,” siger han.
Anders Frandsen fortæller, at det generelt var politiets strategi at kommunikere massivt ud på Twitter.
“Vi udsender pressemeddelelser og bringer også opdateringer på Facebook og Twitter. Når vi bruger Twitter så meget, er det, fordi vi ved, at det er en hurtig kanal til at nå medierne. Og vi ved, at det er i de etablerede medier, at størsteparten af befolkningen stadig får deres informationer, så det er den bedste måde for os at nå dem på,“ siger han.
Man kan også kritisere politiet for ikke at være først med at bekræfte, at der var omkomne ved ulykken, siger Rasmus G. Kristensen. Det breakede TV 2 Fyn, flere timer før politiet bekræftede det.
“Det er i konflikt med politiets hovedopgave om at vise kontrol. Det kan virke, som om de ikke helt har styr på timingen. Men det er samtidig meget vigtigt, at man ikke bagefter kan klandre politiet for at have været for hurtig på tasterne. Det er sandsynligvis ikke noget, de kan ændre på i situationen, fordi de skal være så sikre på, hvad de melder ud,” siger Rasmus G. Kristensen.
Anders Frandsen fortæller, at politiet var meget varsom med at bekræfte konsekvenserne, før de var helt sikre på noget.
“Vi melder ud, når vi vurderer, at vi har et bekræftet billede af hændelsen. Vi oplever mange situationer, hvor der kan løbe rygter, som vi ikke kan validere eller bekræfte. Der er vi tilbageholdende. Vi skal være sikre på, at det, vi siger, er så retvisende som muligt,“ siger han.
Flemming Platz roser også politiet for på et afgørende punkt at holde igen over for pressen.
“Jeg synes, det er helt rigtigt, at de ikke begiver sig ud i at placere et ansvar. De siger, at det skal undersøges først. Behovet for svar på, hvordan det kunne ske, hvem de skyldige er, og hvor ansvaret skal placeres, er kæmpestort. Men det er ikke politiets opgave at gøre så kort tid efter ulykken,” siger han.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej,
Man kan jo spørge sig selv, hvad side Journalisten er på her - kommunikationsfolk eller "rigtige" journalisters?
At ophøje Fyns Politis kommunikation til "fremragende" her, er skudt helt forbi skiven. Fyns Politis kommunikation var præcis lige så defensiv og rådvild på lange stræk som Københavns Politis den dag, broerne lukkede.
Fyns Politi havde ingen fornuftig grund til ikke hurtigt at bekræfte, at ulykken var alvorlig og at der var dødsfald - jeg har aldrig før oplevet, at DSB var først med den information ved sådan en ulykke.
Når såkaldte kommunikationseksperter kan kalde den form for kommunikation god, må det være fordi de betragter manglende eller lidt kommunikation som god.
Og hvis det er tilfældet, så har rigtige journalister og kommunikationsfolk så modstridende interesser, at det faktisk er helt svært at se os i samme fagforening på sigt - og det er problematisk, at Journalisten lader sig spænde foran kommunikationsvognen her.
vh Christian Barfoed
Politiets kommunikation osede af utroværdighed og dilettantiske forsøg på at underdrive og hemmeligholde omfanget af ulykken. Når TV2 Fyn kan informere så længe inden politiet, skaber det ikke tillid til etatens dømmekraft.
Politiets kommunikation osede af utroværdighed og dilettantiske forsøg på at underdrive og hemmeligholde omfanget af ulykken. Når TV2 Fyn kan informere så længe inden politiet, skaber det ikke tillid til etatens dømmekraft.
Det er tydeligt, at politiet gerne vil gøre os til mikrofonholdere for dem, når de sammen med samarbejdspartnere, står linet op, korrekt uniformeret og med ansigtet i de rette folder.
Politidirektøren kom med en udmelding om, at man kun meldte ud, når informationerne var verificeret. Det skete kort efter udmeldingen om "otte lettere tilskadekomne" på et tidspunkt, hvor politiet angiveligt vidste der var omkomne.
Politiet må overlade presseetikken til os og ikke hindre os i at fotografere ved at stå i vejen og dermed tvinge os til at underkaste os deres regime. Så skal vi nok lade dem passe deres arbejde!
I Norge kritiserer man politiet for at 'forsøge at bestemme over hvad medierne skal skrive', og bevidst tilbageholde oplysninger.
https://www.politiforum.no/artikler/redaktorer-i-norske-aviser-er-svaert-kritiske-til-politiets-pressetjenester/437750
En del af dette er allerede indført i Danmark med SINE-nettet, tavse pressekoordinatorer og - desværre - i enkelte tilfælde direkte benægtelse af regulære fakta.
Betjente på skadesteder stiller sig i vejen, og diskuterer med pressefotograferne om de må tage billeder, enkelte forsøger direkte at forhindre vores arbejde for 'du må ikke tage billeder af mig, det er forbudt'.
Eksempelvis kender politiet ikke længere til indre/ydre afspærringer og cirkulære nr. 211 - de er spejlblanke.
Dansk presse er MEGET påpasselige overfor tilskadekomne/døde på ulykkessteder, så vil man absolut pege nogen steder hen så er det da netop på de sociale medier hvor dødsvideoen af Louisa & Maren florerer frit, folk kan få skudt hovedet af eller blive stenet ihjel - uden det bryder 'fællesskabsreglerne'.
Problemet er på ingen måde dansk presse som generelt er særdeles obs på presseetik og hensyntagen - problemet er den menige borger som tænker 'fedt, jeg skal have en video' og fyrer lortet af bagefter på Facebook, snapchat osv.....uden filter, uden etiske hensyn, sløringer og uden hensyntagen til ofrene.
Jeg kan kun bakke fuldstændig op bag Sune Fisher og Jan Søgaards indlæg !
Flere