Trods kritik: JydskeVestkysten står fast på at skrive ”sexforbryder” og ”sexoverfald”

JydskeVestkysten skrev ’sexoverfald’ om voldtægtssag og får kritik fra Everyday Sexism Project Danmark. Men JydskeVestkysten står fast: ”Vi skal ikke ændre vores sprogbrug, fordi nogen bliver krænket”

”Skyldigt i farligt sex-overfald: 26-årig idømt forvaring på ubestemt tid.”

Sådan lød overskriften på en artikel fra JydskeVestkysten om en sag, hvor en mand blev dømt for voldtægtsforsøg på sin ekskæreste.

Men det kan være med til at bagatellisere overgrebene og krænke dem, der var ofre for forbrydelserne, lyder det fra Everyday Sexism Project.

”Ordet i sig selv er et problem. Vi har ofre for seksualforbrydelser, der skriver til os, at det har en negativ effekt på dem, at sager som deres bliver omtalt som sex,” siger Zen Donen, talsperson for Everyday Sexism Project Danmark.

”Det er et sprogbrug, der tager gerningsmandens perspektiv. Men der er hverken juridisk eller i realiteten tale om sex.”

Everyday Sexism Project Danmark mener, at medierne helt bør droppe brugen af de ord og i stedet bruge juridisk præcise betegnelser som ’voldtægtsdømt’, ’voldtægtsforbryder’ eller ’dømt for forsøg på voldtægt’.

Zen Donen kritiserer også andre rubrikker på JydskeVestkysten, hvor avisen har brugt ordene ”sexdømt” og ”sexforbryder”.

På JydskeVestkysten er chefredaktør Mads Sandemann uenig i kritikken og står fast på ordvalget.

”Selve brugen af ordet sex i denne forbindelse mener jeg ikke er med til at undskylde gerningen. Vi mener, det er en helt reel brug af ordet, når der er tale om sex på ulovlig vis. Der foregår en hård kamp om sproget, og vi skal ikke ændre vores sprogbrug, fordi nogle bliver krænket,” siger han.

”Sex kan både være lovligt og ulovligt”

Mads Sandemann understreger, at JydskeVestkysten ingen intention har om at ”mase hen over” ofre for seksaulforbrydelser eller indtage gerningsmandens perspektiv i sager om seksualforbrydelser.

”Sex kan både være lovligt og ulovligt. Der kan være seksuelle overgreb, og der kan være frivillig sex. Når vi bruger det i forbindelse med efterforskninger og retssager, bliver det tydeligt koblet sammen med en forbrydelse. Det fremgår tydeligt, at det ikke er lystbetonet.

Hos Everday Sexism Project mener de, at der aldrig kan være tale om sex, når det drejer sig om et overgreb eller en seksualforbrydelse … 

”Der er der uenighed mellem dem og os om ordets betydning. Vi mener, at ordet både kan dække noget kriminelt og noget dejligt,” siger Mads Sandemann.

”Vi ønsker fortsat at bruge ord som sexoverfald og sexovergreb, fordi det er tydeligt for læserne i konteksten, at det både er ulovligt og ubehageligt.”

Ofre oplever, at forbrydelser bagatelliseres

Zen Donen har på vegne af Everyday Sexism Project Danmark også skrevet direkte til JydskeVestkysten og Mads Sandemann for at sige, at de finder ordene problematiske.

”Der sidder utroligt mange ofre og læser med og føler, at deres oplevelser bagatelliseres, for de oplevede ikke at have sex, og de er ikke blevet diagnosticeret med PTSD eller har angstanfald eller svært ved at sove om natten pga. mareridt, fordi de har haft sex. De har følger efter voldtægt og overgreb, ikke efter sex,” lød det blandt andet fra organisationen, der tilføjede:

”Hvis man har viden om ofre for overgreb, ved man også, at de ofte er fulde af tvivl om, hvad der er sket. For gerningspersonen mente jo, det var sex. Det fører til en masse skyld og skam for ofrene, når overgreb blandes med sex.”

Men også i mailkorrespondancen fastholdt Mads Sandemann, at JydskeVestkysten stadig vil bruge ordene som hidtil.

”Jeg mener, det er en korrekt måde at udtrykke sig på,” siger Mads Sandemann.

”Nogle læsere mener også, at vi helt skal undlade at fortælle om sædelighedsforbydelser. Men vi skal fortælle virkeligheden så konkret, som vi kan. Jeg tror næsten uanset, hvordan vi beskriver det, at det vil være hårdt for ofre, at der bliver skrevet om disse sager i medierne. Vi tager det alvorligt, hvis nogle føler sig krænket, men det får os ikke til at ændre vores sprog her.”

Hvis nu der er tale om en voldtægtsforbryder, hvorfor så ikke bare bruge det ord? 

”Det gør vi også tit. Vi bruger begge udtryk. Vi bruger også ord som sexdømt eller sexforbryder, fordi det er et kort udtryk, der giver sproglig variation i en overskrift. Det er en beslutning, den enkelte journalist, der skriver historien, træffer.”

Men du mener godt, at sex kan være ulovligt? 

”Ja. Zen Donen fremstiller ikke en kendsgerning ved at sige, at sex udelukkende er lystbetonet og dejligt. Det er en holdning. Den skal hun have lov til at have. Men jeg deler ikke den holdning.”

Til det svarer Zen Donen:

”Vi mener bestemt, at sex kan være en masse andet end lystbetonet og dejligt. Det kan være kedeligt og dårligt eller endda gøre ondt. Men det, vi taler om her, er overgreb.”

Ritzau har tidligere over for Journalisten fastslået, at de også vil fastholde brugen af ordet sex i forbindelse med sager om overgreb og seksualforbrydelser. Det samme vil Ekstra Bladet.

På Politiken har chefredaktør Anne Mette Svane sagt, at ordene ikke længere skal bruges, da de kan krænke ofre på ny. DR har ligeledes tidligere ændret deres brug af ordet i sager om seksualforbrydelser.

0 Kommentarer

Læs også

Ekstra Bladet får skarp kritik for at bruge ”sexdømt” om voldtægtsdømt

Ekstra Bladet får skarp kritik for at bruge ’sexdømt’ om voldtægtsdømt

09. OKTOBER 2019
Anne Mette Svane

Politiken dropper ordet ’sexdømt’ om voldtægt – risikerer at krænke ofre igen

11. OKTOBER 2019
Redaktør: ”Det sidder dybt i journalister, at sex sælger”

Redaktør: ”Det sidder dybt i journalister, at sex sælger”

19. NOVEMBER 2019
’Sexoverfald’ eller ”voldtægt” - hvilke ord skal medierne holde sig fra?

’Sexoverfald’ eller ’voldtægt’ – hvilke ord skal medierne holde sig fra?

20. NOVEMBER 2019