search

Medier afviser kønsneutralt sprog

”Hver gang en journalist skriver om ’kvindelige forfattere’, får vi reproduceret idéen om, at rigtige forfattere er mænd,” siger ligestillingsdebattør. Flere organisationer indfører principper omkring kønsneutralt sprog, men ikke medierne

Ligestilling handler ikke kun om ligeløn og kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Sproget er også en faktor, der kan være med til at fastholde kvinder  og mænd – i traditionelle kønsroller. Det er flere gange blevet fremhævet af ligestillingsaktører. 

”Vi har et patriarkalsk sprog, vi lægger bare sjældent mærke til, hvor det slår igennem. Det er fyldt med professionsbetegnelser som ’brandmand’, ’domsmand’, ’statsmand’. Verdensmesterskabet i foldbold er for mænd, ellers hedder det ’kvindefodbold’. Jeg tror, vi i alt for lille grad erkender, hvad sproget betyder, siger Anette Dina Sørensen, skribent, ligestillingsdebattør og tidligere kønsforsker.  

Sprogets betydning for ligestillingen får imidlertid stigende anerkendelse, også fra officielt hold. Det måske mest markante eksempel kom i begyndelsen af 2019, da Europa-Parlamentet udgav ’Retningslinjer for kønsneutral sprogbrug’. Her hedder det i indledningen, at inkluderende sprog bidrager også til at mindske kønsstereotyper, fremmer social forandring og bidrager til at opnå ligestilling. 

Den danske version foreslår for eksempel, at man undlader ’han’ og ’hun’ i sætninger, der kan omhandle begge køn, og at man bruger kønsneutrale stillingsbetegnelser, for eksempel ’kassemedarbejder’ i stedet for ’kassedame’. 

For langsomt 

En anden stor organisation – Microsoft – eksperimenterer med inkluderende sprog som en del af stavekontrol-funktionenI den danske version vil det eksempelvis betyde, at man bliver foreslået at bruge ’politibetjent’ i stedet for ’politimand’. 

På Aalborg Universitet har man gjort det obligatorisk at bruge et program, der scanner jobopslag for ’kønnede ord’. Programmet baserer sig på forskning, der viser, at nogle ord appellerer i forskellig grad til kvinder og mænd. For eksempel viser forskningen, at ordet ’ambitiøs’ i højere grad appellerer til mænd, og programmet vil derfor foreslå, at man bruger et alternativt ord som ’professionel’. 

Anette Dina Sørensen glæder sig over de tiltag, der er kommet. Men hun mener, der skal mere til. Den sproglige ligestilling er nødt til at blive presset igennem politisk, ellers går det for langsomt. 

Jo, sprogforandringer sker af sig selv, det tager bare tusind år. Hvis vi ønsker en ligestillet verden, så er vi nødt til at rense ud i de patriarkalske reminiscenser, der ligger i sproget. Og der sker bare ikke noget for alvor, før det sker politisk.”  

Men hun peger også på medierne som en sproglig magtfaktor, der ikke udvikler sig hurtigt nok. 

”Jeg har i årevis undret mig over, hvorfor der ikke er et grundkursus på journalisthøjskolen i, hvordan kønnet sniger sig ind i sproget, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Hver gang en journalist skriver om ’kvindelige forfattere’, mens mænd bare er ’forfattere’, så får vi reproduceret idéen om, at rigtige forfattere er mænd. Medierne har et kæmpe ansvar, for de er med til at skabe vores forestillinger om verden.” 

Medier tøver 

Der er dog ikke tegn på, at kønsneutralt sprog for alvor er en dagsorden på de danske medier. Journalisten har spurgt en række mediechefer, og ingen melder om tiltag eller konkrete overvejelser.  

Vores medier følger løbende den verserende debat omkring kønsneutralitet. Men vi har ikke planer om at ændre i vores sprogpolitik,” skriver eksempelvis Tina Nikolaisen, magasinchef i Egmont Publishing, mens Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard henviser til, at hun tidligere har udtalt sig mod at undgå brugen af ’han’ og ’hun’.  

Nærmest kommer man i DR. Her fortæller sprogredaktør Martin Kristiansen, at man betragter kønnet sprog som en del af et større problemkompleks omkring stereotyper og klichéer, som man aktivt arbejder med. 

”I nyhedssproget er der nogle udtryk, der bare kører rundt. Det kan for eksempel være sådan noget som ”regnedrengene i Finansministeriet” eller ”de tunge drenge i erhvervslivet”, som kan have en underforståelse af, at det er nogle, man skal lytte særligt og lidt andagtsfuldt til. Den slags klichéer arbejder vi med at undgå, blandt andet på nogle klichéworkshops, vi har holdt,” fortæller han. 

Han peger dog også på, at der er forskel på juridiske tekster i Europa-Parlamentet og journalistisk sprog, som helst skal afspejle samfundet. DR udgav i 2018 en sprogguide, der giver retningslinjer for eksempel om at undgå stereotyper uden at udstikke skarpe regler. Den vil ifølge Martin Kristiansen blive opdateret løbende, og han kan godt forestille sig, at kønsneutralt sprog kan blive et tema, man vil gå nærmere ind i med råd og vejledninger. 

 

Rettet 10/5 klokken 20.53: Tina Nikolaisen er magasinchef i Egmont Publishing, ikke Aller. 

Kommentarer
5
Tommy Petersen
10.05.20 10:25
Anette Dina Sørensen er feminist ( den kvindelige udgave af mandschauvinist )
Når hun udtaler ”Vi har et patriarkalsk sprog” så er det et meget klart eksempel på en ekstrem bias. "Patriarkatet" er en feministisk opfindelse der har til formål at danne et billede af en mandsdomineret verden. Men virkeligheden er jo at det for nuværende er kvinder der har de magtfulde positioner - og historisk er det jo ganske få mænd der har taget teten. Langt de fleste mænd har ikke haft nogen magt - men har arbejdet i marken, på havet eller som slaver. Det er en vild køns-generalisering at bruge spin-termer som "patriarkat".
Mænd dør iøvrigt stadig 4 år tidligere end kvinder.

Det er mig en gåde hvorfor medierne ukritisk bliver ved med at give feminister taletid - og videregiver mange af de narrativer som feminist-organisationerne dagligt arbejder på at udbrede.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
10.05.20 20:43
Øj...

Kender jeg en eneste kvinde, der ikke synes, det er total spild af tid at diskutere, om 'man' må skrive 'man' i en sætning. Jeg tror det ikke.

Hvor mange danske kvinder går egentlig rundt og føler sig krænket og fornedret over alle de her bagateller? Sådan rigtigt? Mit gæt vil være, at det store, tavse flertal ikke siger noget, fordi det rager dem. Tilbage er så et elitært hylekor, som råber meget højt og udskammer enhver, der kommer til at træde ved siden af den usynlige streg, kun de selv kan se.

Prøv engang at gå ud og snakke med almindelige, danske kvinder, Journalisten. Ikke alle de der kønsforskere og ligestillingsdebattører, hvis holdning man (fuck, der var den igen, den 'man'. Den sniger sig da også ind alle vegne som en anden befamlende, privilegieblind mand) - nå, hvis holdning man kender i forvejen.
Fremhævet af Journalisten
Nalle Kirkvåg
11.05.20 17:51
Jeg er helt enig med Anette Dina Sørensen i, at journalister bør skrive om mænd og kvinder på samme måde!
Og tjek f.eks. denne podcast (lyt evt. fra: 26:50); dette er IKKE en ligegyldig eller en anti-mænd diskussion, som f.eks. Jesper og Tommy mere end antyder: http://naturligvis.buzzsprout.com/236555/1948228-girl-s-day-in-science-og-forskningsbias
Fremhævet af Journalisten
Karen Løth Larsen
11.05.20 21:46
Sprog er aldrig ligegyldigt, jeg er meget enig med artiklens budskab. At opfatte feministiske betragtninger som mandebashing er desværre mere udbredt end korrekt. Og det er lidt trættende, at alle interessante indspark skal mødes med en diskussion om hvorvidt, der er en skævhed i kønsrepræsentation i medierne. Det er da for pokker videnskabeligt dokumenteret i det snart uendelige. Og da begge køn forfalder til kønbias i kilde- og sprogvalg behøver ingen mænd føle, at pilen alene peger på dem. Vi agerer i en strukturel virkelighed og det kan ingen melde sig ud af. Det forstår den unge generation heldigvis meget bedre end os gamle, og jeg oplever som underviser, at de er knap så faktaresistente og kan diskutere uden at tage det personligt. Så der er håb forude for både sprog og kønsdebat.
Fremhævet af Journalisten
Karen Melchior
06.06.20 10:53
Retningslinjerne blev udgiver i december 2018. Sprog er vigtigt da det farver hvordan vi ser verden, hvis vi kun skriver om mænd (han, ham, han, han, han, hans) så ser vi og tænker kun på mænd. Hvis ikke vi ser kvinder, så får kvinder færre muligheder, dårligere behandling (fx hjertestop) og sikkerhed (fx airbags). Læs Invisible Women af Caroline Criado Perez.

Læs mere om retningslinjerne her: http://www.europarl.europa.eu/denmark/da/nyheder-arrangementer/retningslinjer-for-k%C3%B8nsneutral-sprogbrug-i-europa-parlamentet
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen