"Det er ikke sådan, at reglerne er overgivet af en gud, og at vi skal holde fast i dem, og kan man ikke det, er man et dårligt menneske," siger Gitte Luk. Andreas Bang Kirkegaard
Hvorfor blev du lektor på journalisthøjskolen?
”Som barn drømte jeg om at blive journalist. Min far gav mig en rød Olivetti i 1960’erne, og den sad jeg og skrev lange, drivende sentimentale historier på. Men i gymnasiet var der en dansklærer, som fik mig overtalt til at læse litteratur. Det gjorde jeg så og fik siden job som HF-underviser i Struer, og på et tidspunkt sad jeg der og tænkte: ’Hvis jeg bliver ved her, så får jeg snart et guldur fra amtet.’ Så jeg tog fagjournalistuddannelsen, og da der kom et job på journalisthøjskolen – en sprogstilling – søgte jeg og fik den.”
Nu har du været ansat som sprogunderviser i små 20 år og er kendt som sprogrevser og skolens ukronede kommadronning. Hvor kommer det med sprog fra?
”Jeg ved det faktisk ikke, jeg er ikke fra nogen boglig familie, men har bare altid haft en interesse for sprog og været meget glad for grammatik. Tysk, latin … Regler. Sådan noget, hvor der ikke er nogen tøven. Det synes jeg så, jeg er ved at bløde lidt op på. Dansk er jo ikke så entydigt regelbundet, som folk tror. Mange bliver skuffede, når de ringer og spørger om noget, og jeg svarer, at det er en gråzone. ’Måske det ene, måske det andet.’ Så tænker de: ’Hun er lidt vag.’”
Det handler vel om, at Sprognævnet er lidt vagt, når det åbner for dobbeltbetydninger og valgfrihed?
”Ja, og uha, don’t get me started. Det behøver vi nok ikke snakke om.”
Nej, okay. Men du er selv blødt op?
”Nu siger jeg noget, som jeg aldrig har sagt til nogen før: I virkeligheden går jeg ind for fravalg af startkomma.”
Hvorfor dog?
”Fordi det er nemmere. Man kan jo kommatere en tekst ihjel ved at sætte alle de kommaer foran ledsætningerne. Det er kun, fordi jeg er underviser på journalisthøjskolen, at jeg gør, som man skal.”
Da jeg gik på skolen for 10 år siden, husker jeg det, som om det var meget vigtigt for en del af os studerende, at vi kunne sætte kommaer og kendte de grammatiske regler ind og ud. Er det stadig sådan?
”Der er jo altid nogen, der interesserer sig for formidling, og mange søger ind, fordi de kan lide at skrive. Men vi bruger mindre tid på det end tidligere, og der er færre undervisningstimer i sprog. Det handler selvfølgelig om, at der er mindre undervisning generelt. Det er en skam: Vi har simpelthen for lidt en-til-en-undervisning, hvor vi rent faktisk sidder og træner de her ting. Sans for sproget og glæde ved det får man kun ved at skrive og skrive og skrive. I dag holder jeg oplæg tre gange á tre timer for de studerende fra første semester. Man kan have en injektionsforestilling om, at det, jeg står og docerer, går direkte ind i de studerende, og at de så efterfølgende går ud og gør det. Men sådan er det selvfølgelig ikke.”
Gitte Luk
Født i Esbjerg i 1953.
Uddannet cand.mag. i nordisk og engelsk sprog og litteratur på Aarhus Universitet (1980) og fagjournalist på journalisthøjskolen (2000).
Har bl.a. arbejdet som HF-underviser, informations-medarbejder og freelancejournalist.
Siden 2001 sprogunderviser på journalisthøjskolen.
Forfatter til bogen ’Styr kommaet’.
Er sprogbeherskelsen generelt blevet ringere?
”Ja – men det er netop generelt. Jeg gæsteunderviser også på universitetet, hvor jeg skal lære de studerende at formidle til andre end fagfæller. Da jeg begyndte for 10 år siden, var problemet, at de skrev for akademisk og for lidt mundret. I dag er problemet, at de skriver for dårligt. De kender for få regler, for lidt til sætningsbygning. Helt banale ting.”
Tiden er jo også en anden, og de færreste journaliststuderende ender f.eks. i dag som bladjournalister, men kommer i høj grad til at lave video og tweete og snappe …
”Ja, og jeg vil ikke sige, at det var meget bedre i gamle dage, for der sker jo nogle skred. Jeg gør det også selv: Skriver anderledes, sjusker. Så kan der sidde nidkære folk på Facebook, der skriver: ’Gitte, skulle der ikke have været komma i den sætning?’ Jeg tænker: ’Hold dog op’, men har heldigvis et standardsvar, hvor jeg skriver, at jeg kun sætter tegn, hvis jeg får penge for det. Jeg går stadig ind for, at sproget er levende og i udvikling. Det er ikke sådan, at reglerne er overgivet af en gud, og at vi skal holde fast i dem, og kan man ikke det, er man et dårligt menneske. Det er da fedt, at det udvikler sig. Jeg kan endda gribe mig selv i at bruge udtryk, som jeg ville have kastet op over for bare fem år siden. Sådan noget som: ’Det ligner, at han …’.”
Kan du også finde på at skrive det?
”Nej. Det gør ondt i mig.”
I en tid med fake news og alverdens dårligdomme, der kan kompromittere journalistikkens troværdighed – hvor vigtigt er sprogkorrekthed og tegnsætning så egentlig?
”Det er et svært spørgsmål, men skal man absolut prioritere, er grammatik selvfølgelig ikke øverst. Det er lidt en nebengesjæft. Hvis vi nu diskuterede økologiske havregryn, så var jeg hende, der lavede papkasserne til dem. Jeg laver bare emballagen. Men hvem gider købe havregryn, hvis ikke emballagen er i orden?”
Hvordan reagerer du selv på fejl i medierne?
”Hvis der er en fejl allerede i anden linje, så ser jeg i hvert fald anderledes på resten. Er det den eneste fejl, så går det nok, men er der gennemgående fejlskred, mister jeg interessen. Og jeg ved, at mange avislæsere, som går op i regler, sidder klar derude til at brokke sig. Det er dumt at sætte sin troværdighed på spil for noget så banalt som et forkert placeret komma.”
Du er 66. Hvor længe bliver du ved?
”Ja, det er så det. I virkeligheden er det et privilegium, at jeg kan holde op i morgen, hvis jeg vil. Nogle gange tænker jeg, at det måske også er ved at være på høje tid, og nu er der også et barnebarn på vej … Men jeg kan så godt lide at være sammen med de studerende. Det er derfor, jeg er der. Jeg har en aftale med nogle kolleger om, at når de synes, jeg begynder at lyde for meget som en gammel, nostalgisk idiot, så skal de prikke mig på skulderen og sige: Nu er det tid.”
Tror du, du bliver prikket, når det her udkommer?
”Det ved man sgu aldrig.”
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.