search

Det er så crazy, som vi bruger anglicismer

Engelsk indflydelse på dansk sprog er på vej ud i overhalingsbanen, siger nyudnævnt doktor i emnet. Medierne står med nøglen, men vil de påtage sig dannelses-opgaven eller følge tidens engelske tone?

På en smuk efterårsdag i oktober forsvarede forskeren Henrik Gottlieb sin doktorafhandling ’Echoes of English’ om engelsk indflydelse på dansk sprog. Traditionen tro blev han krydsforhørt gennem flere timer, særligt den norske professor Gisle Andersen var nidkær i sine spørgsmål.

Indtil nordmanden pludselig tog en lille privat afstikker.

”Du skriver på side 110 om Cæcilie, som har nemmere ved at finde de rette betegnelser på engelsk end dansk. Det kender jeg selv fra min egen 12-årige søn, og jeg har talt med flere forældre til teenagere, der har samme oplevelse.”

Pludselig blødte stemningen i auditoriet på Københavns Universitet fuldstændigt op. Det var, som om alle kunne fortælle med på historien om de tossede unge, der snart ikke kan tale deres eget modersmål.

Det er så <span class="rodt">crazy</span>, som vi bruger anglicismer 6

”Når man har en deadline, og der kommer et nyt begreb, som måske ikke findes på dansk, så lader man det engelske udtryk stå, og så når man sin deadline,” siger Henrik Gottlieb, sprogforsker og lektor, Københavns Universitet. Illustration: Maria Tran

Henrik Gottlieb slog det selv fast:

”Den engelske indflydelse på dansk er en snebold, der ruller, og den kommer ikke til at vende. Problemet er, at vi glemmer de danske ord. For den kyniske lingvist er det … interessant.”

Mediebranchen er engelsk-tung

Vi strør anglicismerne om os med let hånd, når vi taler. Vi ’gamer’, ’faker, ’better’, ’crusher’, ’snoozer’. Ting er ’cool’, ’nice’, ’creepy’, ’random’ og ikke sjældent understreget med et ’fucking’ foran.

Det forjættede skridt er, når vi også begynder at skrive dem i vores artikler eller sige dem i mikrofonen. Medier er på flere måder afgørende for, hvilke ord der sætter sig fast i det danske sprog. Dels fordi de massedistribueres. Dels fordi de kommer til at indgå i det tekst-korpus, sprogforskere bruger til at registrere nye ord og skrive dem i ordbøgerne.

 

”Medierne har en enorm rolle. Ingen tvivl om, at det er den helt store indfaldsport,” siger Henrik Gottlieb.

Der er ifølge forskningen stor forskel på, hvor meget forskellige grupper i samfundet bruger engelske udtryk i sproget. Og mediebranchen er et af de engelsk-tunge erhvervsområder.

”Det er klart, at når mediemennesker befinder sig i et miljø, hvor engelsk dominerer, så smitter det af på medierne. Det er der ikke noget mystisk i.”

Henrik Gottlieb peger på, at mange journalister arbejder med udenlandske kilder, som nogle gange skal oversættes og omskrives i en fart.

”Og når man har en deadline, og der kommer et nyt begreb, som måske ikke findes på dansk, så lader man det engelske udtryk stå, og så når man sin deadline.”

Eller ’afleveringsfrist’.

Begrænser mest muligt

Medierne har et stort ansvar som gatekeepers for den sproglige fornyelse. Et tungt åg, men tilsyneladende noget, der er stor opmærksomhed omkring på redaktionerne. Journalisten har konstrueret en lille test af ’anglicisme-tolerance’ og forelagt den for kilder på forskellige medier. Et gennemgående svar er, at man som udgangspunkt bør bruge danske ord, hvis de findes.

”Vi har et princip om, at vi ikke bruger engelske ord, hvis vi kan finde et godt dansk ord. Begræns dem mest muligt, og sæt dig i læserens sted – er der sandsynlighed for, at nogle ikke forstår det?” siger Jeppe Duvå, redaktionschef på Kristeligt Dagblad.

”Vi har et princip om, at vi ikke bruger engelske ord, hvis vi kan finde et godt dansk ord.”

Jeppe Duvå, redaktionschef, Kristeligt Dagblad

Det handler først og fremmest om sproglig kommunikation og forståelighed. Størstedelen af avisens læsere er over 50, og mange vil blive forstyrret og måske ikke forstå et nyere engelsk låneord, forklarer han.

Men dertil mener Jeppe Duvå også, at medierne har en opgave i at bevare det danske sprog.

”Hvis du ser på det ud fra en klassisk publicistisk synsvinkel: Er der så ikke en dannelsesopgave i at prøve at formidle på godt dansk? Det synes jeg, der er. Og det gælder også, hvis man skriver til 13-årige.”

P3 har flest låneord – og det er ok

I den anden ende af modtager-segmentet befinder Søren Bygbjerg sig. Han er chef for DR P3, hvor målgruppen er de helt unge. I Anglicisme tolerance-testen var han den, der scorede højest på tolerancen.

”P3 er det sted i DR, hvor vi ligger tættest på det talte sprog og har flest engelske låneord, og det er ok. Sproget er en generationsmarkør, og i det øjeblik vi begynder at bruge udtryk, som de unge synes er altmodisch, vil de tænke: ’Det er ikke til mig, det er til mine forældre’,” siger han.

I testen er han den eneste, der giver thumbs up til ordene ’legit’ og ’cringe’.

”Ordet ’cringe’ er jeg faktisk ret vild med. Det er en meget præcis betegnelse – du kan næsten se tæerne krølle sig sammen.”

Søren Bygbjerg, chef, DR P3

”Sådan snakker de unge, og vores værter taler også sådan. Ordet ’cringe’ er jeg faktisk ret vild med. Det er en meget præcis betegnelse – du kan næsten se tæerne krølle sig sammen.”

Men det betyder ikke, at der er ren wild west på P3. Dannelsesopgaven, som Jeppe Duvå talte om, findes også her.

”DR har en rolle med at værne om dansk sprog. Det, vi gør, påvirker danskernes sprogbrug rigtig meget. Hvis vores værter bruger et udtryk, vil der ikke gå lang tid, før lytterne bruger det. Så vi har stor bevidsthed om sprog, og engelske låneord kan også være et tema i efterkritikken. Men vi har også en rolle som fornyere af det danske sprog med en stolt arv tilbage fra Jørgen Mylius og Kim Schumacher.”

Svært at gøre alle glade på Femina

Feminas chefredaktør, Isabella Hindkjær, har skullet arbejdet med begge yderligheder af anglicisme-tolerancen.

”Jeg har været steder, hvor det var meget principielt, at man insisterede på dansk for enhver pris. Et sted fik jeg at vide, at man for eksempel kunne finde på at rette Helsinki til Helsingfors, og at ’sambo’ ville være at foretrække frem for ’roomie’. Især det første var jeg lidt rystet over. Så kom jeg på Vice, som var den helt anden grøft. Vi skrev i øjenhøjde med brugere, som var forholdsvist unge, urbane og med et internationalt mindset,” fortæller hun.

På Femina skal hun næsten gabe over begge segmenter.

”Der er mange fantastiske ord, der er ved at ryge ud af sproget. Men første formål må være at blive forstået.”

Isabella Hindkjær, chefredaktør, Femina

”Vi henvender os til alle danske kvinder over 25. Så sproget varierer lidt efter, hvor vi er på vores platforme. De ældre er på print, de yngre er digitale. Så fordi vi har det store spænd aldersmæssigt, træffer vi nogle gange beslutninger, der ikke går lige godt til alle. Vi har læsere, der slet ikke tolererer engelske ord.”

Dannelsesaspektet er ikke noget, der står højt på hendes to do-liste.

”Der er mange fantastiske ord, der er ved at ryge ud af sproget. Men første formål må være at blive forstået.”

”Jeg skriver aldrig CEO”

Det med vrede læserhenvendelser er noget, Bjarne Schilling kan tale med om. Som læsernes redaktør på Politiken er han den, der modtager klager over avisens indhold. Og engelske låneord er i den grad noget, der kan få folk til at fare i blækhuset.

”Vi kan – i princippet – lave det ene stykke uredelig journalistik efter det andet, uden at der bliver løftet et øjenbryn. Men et engelsk ord i en artikel, så er der læserstorm,” fortæller han.

Det næstmest sprogkonservative resultat i Journalistens test kommer fra David Arnholm, der er nyhedsredaktør på Lolland Falsters Folketidende. Det skyldes både hensyn til læserne, men også bare ham selv, indrømmer han.

”Mange af vores læsere er ældre og taler ikke engelsk. Og så er jeg bare ikke så vild med de ord. Noget andet er selvfølgelig, hvis det står i citater, men selv her kan jeg godt finde på at oversætte til dansk. For eksempel når folk har engelske jobtitler. Jeg skriver aldrig ’CEO’ – ikke alle ved, hvad det betyder, og personligt bliver jeg også lidt irriteret over det.”

Men han gør undtagelser.

”Det er ikke nagelfast. Der skal også være rum til journalisten. Jeg kommer til at tænke på Kurt Thyboe. De engelske udtryk var jo en del af hans stil, og det ville ikke give mening at ændre,” siger David Arnholm.

Studerende læser mindre

Søren Boy Skjold underviser i sprogrigtighed på journalistuddannelsen i Aarhus. Her er udgangspunktet, at de studerende skal lære et korrekt og ensartet sprog.

”Det skal helst gå hånd i hånd med Dansk Sprognævn. Medierne skal helst give det indtryk, at der tales korrekt dansk med tydelig udtale. Man må gerne udfordre, man skal bare vide, hvilke regler man bryder.”

Og igen: Læserne går op i sproget.

”Når jeg fortæller folk, hvad jeg laver, bliver jeg altid spurgt: ’Hvorfor lærer du ikke de studerende at skrive korrekt dansk?’ Det er folks opfattelse, at journalister ikke skriver ordentligt. Det er noget, der optager folk meget,” siger Søren Boy Skjold.

”Det er folks opfattelse, at journalister ikke skriver ordentligt. Det er noget, der optager folk meget.”

Søren Boy Skjold, underviser, DMJX

Han oplever ikke, at der er flere engelske ord i de unges sprog i dag end for 15 år siden. Men han synes til gengæld, han kan mærke, at unge i dag ikke får samme sproglige input i deres opvækst som tidligere.

”Vores udfordring er, at unge læser betydeligt mindre skrevet tekst end før. Og så skriver man heller ikke så godt. For at få godt sprog kræver det, at man selv er en aktiv sprogbruger. Hvis man aldrig åbner en bog eller læser avis, så er det svært at få et godt sprog selv.”

Til gengæld får de mere engelsk ind fra digitale medier.

”Jeg tror, de bliver rigtig stærke til engelsk. Men jeg er nervøs for, om de bliver mindre gode til dansk,” siger Søren Boy Skjold.

Børn kan bedre på engelsk

De unge vil have engelske ord, de ældre vil have danske. Spørgsmålet er, om dagens unge-generation ændrer holdning, når de selv bliver ældre.

Margrethe Andersen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, har skrevet ph.d. om unges holdning til engelsk i dansk. Hun tror, mange af de engelsk taleord forsvinder med alderen. Hun lærer blandt andet om unges sprog ved at se reality-serier som ’Ex on the beach’ og registrere de ord, der bruges der.

”Jeg har selv teenagebørn og kan høre, når de taler indbyrdes og med venner, at de taler anderledes end med mig.”

Margrethe Andersen, seniorforsker, Dansk Sprognævn

”Jeg har selv teenagebørn og kan høre, når de taler indbyrdes og med venner, at de taler anderledes end med mig. Man bruger nogle ord, fordi det er smart, når man er ung. Men meget af det glider ud igen.”

Men om strømmen af engelsk, som unge påvirkes af gennem sociale medier, streaming-medier og spil, vil gå ud over deres danske sprogbrug, er et ubesvaret spørgsmål.

”Jeg kender ingen undersøgelser af det. Jeg kan selv mærke på mine børn, at de har lettere ved at sige noget på engelsk end dansk. De bliver gode til engelsk, men deres danske … vi må vente og se.”

”Vi får mere af det hele”

Og så er vi tilbage hos Henrik Gottlieb i sprogforskningen. Han er ikke i tvivl om, at der er og kommer en stigende brug af engelsk i dansk – ikke bare ord, men også det, han kalder kodeskift, hvor man fletter hele engelske sætninger ind i sin danske tale.

I disputatsforsvaret tegnede han store cirkler på tavlen og forklarede, hvordan Danmark har bevæget sig fra tredje-inderste cirkel, hvor der står EFL – English as a Foreign Language – til næst-inderste cirkel, hvor der står ESL – English as a Second Language.

”Verber, adjektiver, kodeskift. Vi får mere af det hele. Det er mit gæt. Jeg græder ikke over det. Sådan er det bare.”

Men han giver også en slags livline som overskrift til et afsnit i doktordisputatsen, som naturligvis er på engelsk: ”The future of Danish: Use it or lose it.”

Det er så <span class="rodt">crazy</span>, som vi bruger anglicismer 4

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen