I mandags bragte Politiken et Ritzau-telegram, hvor rubrikken lød ”Fire kvinder blev ofre for ung mands sexoverfald”.

Dagen efter var ordet ’sexoverfald’ ændret til ’voldtægter’.

Ændringen er sket, fordi Politiken ikke længere vil bruge ord som ’sexoverfald’ og ’sexdømt’ i deres journalistik. Det sagde Politikens chefredaktør Anne Mette Svane til Journalisten i oktober i år.

Anne Mette Svane forklarer, at mandagens rubrik i Politiken var en ”ærgerlig fejl og en smutter”.

Allerede mandag aften indskærpede Anne Mette Svane over for sine medarbejdere, at Politiken ikke skriver ’sexdømt’ eller ’sexoverfald’.

”Det har intet med sex at gøre. Der er ingen forskel på ’sexdømt’, ’sexovergreb’ eller andre ord i den stil, når man taler om så alvorlige sager,” siger hun.

Politiken ændrede sine retningslinjer efter kritik fra organisationen Everyday Sexism Project Danmark i Journalisten. Organisationen mener, at ord som ’sexoverfald’, ’sexdømt’ og ’sexovergreb’ negligerer voldtægt og seksuelle krænkelser.

Ritzau holder fast

Martin Darling, der er redaktions- og onlinechef på Ritzau, fortæller, at Ritzaus sprogpolitik altid er at benytte de mest præcise ord om det, der skal beskrives. Men de har ikke en eksplicit politik for ordet ’sex’.

”Vi er altid meget opmærksomme på, om vores sprogbrug er optimalt i forhold til det, vi gerne vil beskrive,” siger han.

Har I tænkt jer at lave en sprogpolitik for ordet ’sex’?

”Vi har en sprogretningslinje for alle ord. Nemlig, at de skal anvendes på en måde, så de bedst og mest objektivt beskriver virkeligheden.”

”Vi er allerede varsomme med at skrive, at nogen har sex, hvis der er eller kan være tale om en kriminel handling på grund af for eksempel tvang eller den forurettedes alder,” siger han.

Ifølge ham vil Ritzau også fremover kunne bruge ordkonstellationer med ’sex’, når der er tale om seksuelle krænkelser.

”Sprog er for det meste kontekstafhængigt, så hvis det er hensigtsmæssigt i konteksten, vil vi da nok kunne finde på at skrive ’sexforbryder’ eller ’seksuelle overgreb’ som samlende betegnelser. Men naturligvis altid med konkrete uddybninger, hvor det er relevant,” siger han.

Hvorfor ikke bare ’voldtægt’?

I løbet af de sidste to år er ordet ’sexoverfald’ blevet brugt seks gange af Ritzau ifølge en Infomedia-søgning, Journalisten har lavet.

I forhold til det konkrete telegram forklarer Martin Darling, at der ikke blot kunne stå ’voldtægt’ frem for ’sexoverfald’, som Politiken ellers har ændret rubrikken til.

Hvorfor kan der ikke bare stå ’voldtægter’?

”Gerningsmanden er dømt for tre voldtægter og et overgreb af anden karakter. Det har vi villet sammenfatte i rubrikken, og efter flere overvejelser er vi kommet frem til den pågældende ordsammensætning.”

”I underrubrikken skriver vi om voldtægterne og benytter i alt betegnelsen voldtægt et halvt dusin gange i teksten. Jeg synes ikke, hverken rubrik eller artiklen i sin helhed kan efterlade nogen læser i den tro, at der har været tale om nogen grad af frivillighed fra ofrenes side.”

Synes du ikke, at ordet sex er misvisende i forhold til overgreb som voldtægter?

”I sammenhæng med ordene ’overfald’ og ’ofre’ samt ’voldtægter’, der allerede bliver skrevet i underrubrikken, synes jeg ikke, at det kan give et indtryk af, at det har været et frivilligt forhold,” siger Martin Darling.

I en mail til Journalisten præciserer Martin Darling efter interviewet, at ordet ’sex’ kan være misvisende i bestemte sammenhænge, og at Ritzau derfor i den konkrete situation heller ikke skriver, at en mand er dømt for at have sex med fire kvinder.