
Modelbillede af en voldtægt. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Medierne skal stoppe med at bruge ordet ’sexdømt’.
Det er den klare opfordring fra organisationen Everyday Sexism Project Danmark.
Ordet negligerer, hvad et seksuelt overgreb rent faktisk er, lyder det fra talsperson Iben Philipsen.
”Det er med til at ændre forståelsen af, hvad et overgreb rent faktisk er. Ikke mindst for ofrene for overgreb. Det er klart, at det har konsekvenser. Det har den måde, vi bruger sproget på,” siger hun.
Organisationen peger blandt andet på artiklen ”Sexdømt plejefar tiltalt igen: Her er kommunens reaktion” som et eksempel.
”Det er faktuelt forkert. Man bliver ikke dømt for at have sex med nogen rent juridisk. Man bliver dømt for voldtægt. Og det er ikke det, de skriver,” siger hun.
Kald en spade for en spade
I den konkrete artikel er flere unge piger blevet voldtaget af deres plejefar.
Det gør brugen af ordet ’sexdømt’ endnu mere uforståelig, mener Iben Philipsen.
”Det kan godt være, at plejefaren har en fortælling om, at det er sex. Men når vi bruger det ord, så accepterer vi også overgrebspersonens narrativ. Det er et problem. For dem, det er gået ud over, er det ikke sex. Det er vold. Desuden kan man som voksen aldrig have sex med et barn. Der vil det altid være en voldtægt,” siger hun.
Hvad skulle de skrive i stedet for?
”’Voldtægtsdømt’ kunne være meget passende. Hvis man er dømt for mord, skriver man også ’morddømt’.”
Er brugen af ordet ’sexdømt’ virkelig et problem for ofre for voldtægt?
”Der er ikke lavet undersøgelser om det. Men vi hører generelt, at ofre finder det krænkende eller provokerende. Jeg siger ikke, at alle gør. Men vi oplever, at det har en indvirkning på ofrene,” siger Iben Philipsen.
”Jeg synes, det er noget vrøvl”
På Ekstra Bladet afviser chefredaktør Poul Madsen klart, at ordet skulle være problematisk.
”Jeg synes, det er noget vrøvl. Jeg tror ikke, der er nogen, der læser den overskrift eller den artikel, der ikke tror, der er tale om en forbrydelse,” siger han.
”Der er enormt mange holdninger til, lige præcis hvilke ord vi skal bruge. For mig handler det om, at mine læsere aldrig må være i tvivl om, hvad vi skriver om, og det er de slet ikke med denne overskrift og artikel.”
Hun anfører, at man juridisk set aldrig bliver dømt for at have sex, men for at voldtage. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade og bruge ordet ’voldtægt’?
”Det gør vi også. En sexdømt er en, der har begået en seksuel forbrydelse. Det tror jeg ikke, nogen i dette land kan være i tvivl om.”
’Voldtægt’ er langt mere brugt end ’sexdømt’
I alt er ordet ’sexdømt’ blevet brugt 177 gange af danske medier de sidste to år ifølge en Infomedia-søgning, Journalisten har lavet. I samme periode er ordet ’voldtægt’ blevet brugt over 52.000 gange.
Iben Philipsen, er det ikke et udtryk for, at medierne generelt er gode til at beskrive det korrekt?
”Jeg har ikke læst alle de artikler. Men det er dejligt, at man læner sig mod en større lydhørhed over for disse problematikker. #MeToo har også betydet, at flere tør stå frem og fortælle om det. Det er en positiv udvikling. Men at flere skriver ’voldtægt’, gør det ikke korrekt, at Ekstra Bladet bruger et problematisk ord,” siger hun.
”Det er ikke godt nok, før medierne helt stopper med at bruge det ord. Men jeg ved godt, at det ikke er den hellige gral, der løser alle problemer. Det er en brik i det store billede, som handler om at nedbringe mængden af seksualiseret vold.”
Hun understreger samtidig, at hun ikke anklager medierne for ikke at tage emnet seriøst.
”Det er jeg ikke i tvivl om, at de gør. De synes da på ingen måde, at voldtægter er en god ting. Men derfor mener jeg stadig, de kan tage ansvar for, hvordan de bruger sproget,” siger hun.
De andre medier gør det også
Everyday Sexism Project Danmark har også tidligere skrevet til Ekstra Bladet og gjort opmærksom på, at ordet i deres optik er problematisk. Her lød svaret tilbage blandt andet, at Ekstra Bladet brugte ordet, fordi det var kort nok til at være i en rubrik, og fordi andre medier brugte det, fordi det var retvisende.
De begrundelser køber Philipsen ikke.
”Jeg har forståelse for, at der er nogle formater i aviser. Men det kan ikke være rigtigt, at længden på ordet ’voldtægtsdømt’ er det afgørende. Og at andre medier bruger det? Det gør kun problemet værre,” siger hun.
Den kritik afviser Poul Madsen.
Hun synes ikke, det er en god grund til at bruge ordet …
”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der er sådan nogle typer, der aldrig vil stille sig tilfreds med et svar. Vores svar er meget enkelt: Vi skriver det, som folk forstår, og vi er ikke ude i en mission for hverken det ene eller det andet,” siger chefredaktøren.
”Det er helt skudt ved siden af at kalde det en negligering eller at sige, at det ikke er et stærkt nok ord til at beskrive det. Jeg synes, de skulle bruge deres energi på noget vigtigere. Der er uden tvivl masser af problemer at tage op, som er helt ude i hampen,” siger Poul Madsen.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Han kalder bare Iben Philipsen på hendes egen argumentation. Det er hende, der forsøger at bruge juraen til at påvise, at hun har ret.
Og dog... Hvis man bliver dømt efter straffelovens paragraf 216, så er der ganske rigtigt tale om voldtægt. Uden at kende de nøjagtige omstændigheder i den konkrete sag, så vil jeg dog næsten tro, at den pågældende er dømt efter enten straffelovens paragraf 222 eller 223 (måske endda begge), idet disse omhandler samleje med hhv. mindreårige eller plejebørn. Her dømmes man ifølge lovteksten for netop samleje - eller med et andet ord sex.
Umiddelbart bruges ordet voldtægt kun i paragraf 216, mens ordlyden er helt anderledes i de 16-17 øvrige paragraffer i straffelovens kapitel 24 om sexualforbrydelser.
Jeg tror altså ikke, man kan klandre Poul Madsen for ikke at have styr på fakta i denne sammenhæng. Det er nok nærmere Iben Philipsen, der burde læse lovteksten igennem en ekstra gang, inden hun angriber medierne for ikke at formidle retvisende. Det samme kunne man med fordel have gjort fra fagbladets side, så man bidrog med fakta til historien - i stedet for blot at skabe balance ved lade to uenige parter blive hørt.
Flere