”De formår at styre deres budskaber igennem på en konsistent måde og tale det frem i de forskellige sammenhænge, de er i. Ud fra den betragtning, at det er en sag, der kan være svær at styre, fordi den går i alle mulige retninger, synes jeg, de virker forberedte. Og det synes jeg er godt håndværk.”

Sådan siger Trine Kromann-Mikkelsen, kommunikationsdirektør i ’Demant’ i podcasten ’Budskab’ om Weekendavisens kommunikation, efter at avisen i sidste uge bragte en længere artikel med ubearbejdede passager fra De Konservatives advokatundersøgelse om Naser Khader.

Artiklen blev hurtigt beskudt med kritik fra flere sider.

På Twitter spørger flere ind til, hvorfor Weekendavisen bringer uddragene uden på forhånd at have indhentet samtykke fra de kvinder, der har udtalt sig til De Konservatives whistleblower-ordning.

Det er nogle meget personlige historier, som der er delt i fortrolighed. Har I fået lov af kvinderne til at dele dem?

— Katja Moikjær (@pudderkatja) September 3, 2021

Og i ’Presselogen’ søndag blev Martin Krasniks begrundelser for ikke at høre kvinderne blandt andet benævnt ’pseudoargumenter’. Noget, Martin Krasnik fejede af banen med en kommentar om, at det så ville være ’en helt anden artikel’, Weekendavisen var i gang med.

Han foldede også sine argumenter for at bringe artiklen ud i en leder i Weekendavisen.

Stiller forsvarslinjen godt

”Jeg synes egentlig, de er lykkes ret godt,” siger Trine Kromann-Mikkelsen som hæfter sig ved, at chefredaktør Martin Krasnik og journalisten bag artiklen formår at holde en stringent og konsistent kommunikationslinje med få og afstemte budskaber.

Henrik Kjerrumgaard, stifter af White Cloud, er enig i, at Krasnik lykkes, når det kommer til at holde linjen.

”De står sådan set fast hele vejen igennem på det, de siger. Det er en god dyd i kommunikation, når du har en konflikt, at du skal vælge at stille din forsvarslinje der, hvor du mener, du ikke får behov for at flytte den,” siger han.

Han hæfter sig blandt andet ved, at Martin Krasnik var hurtig til at svare på Twitter, da artiklen blev publiceret.

”Selvfølgelig har de haft en bevidsthed om, at det var kontroversielt,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Spørgsmål står tilbage

Men eksperterne mener også, at nogle spørgsmål stadig står ubesvarede tilbage, efter at Krasnik har stået på mål for artiklen og den tilhørende leder.

”Der er en større principiel journalistisk diskussion i det her, som også kørte på Twitter i dagene efter, nemlig: Må man som medie overhovedet det her? Eller har de forbrudt sig mod nogle presseetiske standarder. Og det synes jeg ikke rigtigt, han adresserer,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Trine Kromann-Mikkelsen er enig.

”Hvis jeg ser på, hvad han kunne have gjort mere af i sin kommunikation, så var det at løfte sløret for, om der kommer flere opfølgende artikler, kommer de til at dække det fra andre vinkler,” siger hun.

Ifølge Martin Krasniks argumentation i både avisens leder og i flere medier efterfølgende så han to grunde til at bringe artiklen baseret på De Konservatives advokatundersøgelse: For det første at skabe større transparens om, hvorfor Naser Khader måtte forlade De Konservative. Og for det andet at skabe debat om advokatundersøgelser generelt, og hvordan de er brugt i sammenhæng med MeToo-sager.

Selv mener Martin Krasnik, at den del er lykkes, blandt andet fordi han selv har deltaget i flere debatter. Men her er eksperterne uenige.

”Martin Krasnik pakker det ind i, at de ønsker at rejse en debat om advokatundersøgelser. Men det, de har rejst en debat om, er, hvad vi synes om det, Naser Khader har gjort, og hvad vi synes om, at de (Weekendavisen, red.) har trykt denne her redegørelse uden at kontakte kvinderne,” siger Henrik Kjerrumgaard.