search

Krasnik: Hemmelige vidneudsagn er i offentlighedens interesse

Det kan være en alvorlig krænkelse, at Weekendavisen bringer intime vidneudsagn fra hemmelig advokatundersøgelse, vurderer ekspert. Chefredaktør forsvarer beslutningen

Det skulle have været anonymt og sikkert for de tre kvinder, som i dag optræder uden navn i Weekendavisen, at henvende sig til Det Konservative Folkepartis whistleblowerordning. Alligevel er journalist Poul Pilgaard kommet i besiddelse af den hemmeligholdte rapport ’Advokatundersøgelse om beskyldninger om påståede seksuelle krænkelser og overgreb’, hvor kvinderne medvirker.

Derfor kan man i dagens udgave af avisen læse tre indtil nu hemmeligholdte beretninger fra kvinderne, som i fortrolighed har ladet sig interviewe af advokatfirmaet Plesner om grænseoverskridende oplevelser med folketingsmedlemmet Naser Khader.

I lange passager i avisen kan man i lighed med de beretninger fra de fem kvinder, som stod frem i DR, læse, hvordan Naser Khader skulle have opført sig krænkende og udvist grænseoverskridende adfærd.

Og den beslutning vækker forargelse hos de kvinder, som har valgt at deltage i advokatundersøgelsen. DR-journalist Sofie Rye var med til at fortælle om de første fem kvinder, der stod frem i juli, og ifølge hende er kvinderne rystede og vrede over, at den fortrolige advokatundersøgelse er blevet lækket til mediet, siger hun i Radioavisen.

Advokat Vibeke Borberg, som har speciale i medieret og presseetik, peger på, at der i den slags sager bør være grundige overvejelser, inden man som Weekendavisen publicerer vidneudsagn, der er givet i fortrolighed:

”De her oplysninger er givet i fortrolighed, og de er ikke tiltænkt offentliggørelse. Derfor skal mediets publicistiske formål for at bringe det være meget tungtvejende. Blandt andet fordi man udleverer kvinderne og udstiller deres troværdighed,” siger hun.

Alvorlig krænkelse af privatlivets fred

Men selv om kvinderne i første omgang har henvendt sig anonymt til Det Konservative Folkeparti og dernæst har deltaget i en hemmeligholdt advokatundersøgelse, så argumenterer avisens chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, for, at det i særlig grad har offentlighedens interesse:

”Der er to årsager til, at det er i offentlighedens interesse. Det ene er, at det var advokatundersøgelsens afdækning af anklagerne, der fik Søren Pape til at smide Naser Khader ud af Det Konservative Folkeparti. Det er i offentlighedens interesse at kende årsagen,” siger han og tilføjer:

”Den anden begrundelse er, at advokatundersøgelser er blevet meget udbredt i dækningen af sager om seksuelle krænkelser. Det er i offentlighedens interesse at vide, hvordan den slags sager foregår.”

Men ifølge Vibeke Borberg er chefredaktørens argumenter umiddelbart ikke tungtvejende nok til, at avisen skal bruge tryksværte og spalteplads på kvindernes vidneudsagn:

”Begge Martin Krasniks begrundelser er normalt valide, men spørgsmålet er, om de kan opveje oplysningernes karakter og konsekvensen for de interviewede. De begrundelser Martin Krasnik nævner, kan ikke i sig selv opveje hensynet til kvinderne og omstændighederne ved deres medvirken i rapporten.”

”Vi får indblik i detaljer, som det er pinefuldt og smerteligt for kvinderne at få ud i offentligheden. Den metode, Weekendavisen her har valgt, kan være en alvorlig krænkelse af privatlivets fred,” siger hun.

Kvinderne er yderligt anonymiserede

I dagens udgave af ’En Uafhængig Morgen’ kunne man høre penneføreren bag artiklen, Poul Pilgaard, fortælle, at Weekendavisen hverken har forsøgt at kontakte Det Konservative Folkeparti, de omtalte kvinder eller Naser Khader selv. Og det er der ifølge Martin Krasnik to særlige grunde til:

”Artiklen handler om indholdet af advokatundersøgelsen. Vi beskriver, hvad der fik Søren Pape til at smide Naser Khader ud af partiet. Den anden grund er, at kvinderne er anonyme i rapporten. Vi respekterer kvindernes anonymitet fuldt ud, og de er yderligt anonymiseret i avisen,” siger han.

For Martin Krasnik er det i sagen særlig centralt, at advokatundersøgelser er blevet et hyppigt værktøj for partier og arbejdspladser til at udrede sager om seksuelle krænkelser. Det har offentlighedens interesse at få indblik i, hvordan den slags processer fungerer, lyder argumentet:

”Advokatundersøgelser i MeToo-sager er ved at udvikle sig til en retsnorm. Det kan der være mange gode grunde til, men der kan også rejses væsentlige spørgsmål. Advokatundersøgelser er mørklagte og hemmelige, og vi ved ikke, hvordan implicerede, vidner og bevismateriale bliver håndteret. Derfor er det i offentlighedens interesse.”

Men bliver vi klogere på, hvordan Plesners advokatundersøgelse af Naser Khader er foregået, når vi hører om tre kvinders beretninger i så rig en detaljegrad?

”Så synes jeg, du skal synke to gange og læse artiklen igen. Der er flere detaljer i artiklen, som beskriver netop det. Blandt andet hvordan advokaterne ikke har fulgt op på parternes påstande og ikke vurderer, hvad der er troværdigt. Beviser, vidner og påstande er blevet fremlagt uden nogen opfølgning eller vurdering. Fra begge sider. Det gælder alle de involveredes retssikkerhed i en sådan undersøgelse at interessere sig for, hvordan det foregår.”

Men det argument køber Vibeke Borberg heller ikke:

”Jeg er enig i, at mørklægningen af advokatundersøgelser er et problem, fordi vi ikke bliver klogere på omfanget af og dynamikken i denne type af krænkelser. Men det her er snarere en udlevering af private oplysninger, end det er et forsøg på at gøre os klogere,” siger hun.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen