search

Krænket i DR: ”Vi skal gøre det muligt at være anonym, så de unge kvinder kan føle sig fuldstændigt trygge”

Hvis vi vil stoppe sexisme i mediebranchen, skal det være muligt at fortælle anonymt, mener både ofre og tillidsfolk. Sådan er det på Dagbladet Information. Ekspert forklarer reglerne

”Vi skal gøre det muligt at være anonym, så de unge kvinder kan føle sig fuldstændig trygge. Den historie, de fortæller, må ikke betyde, at de skal frygte, hvad det får af konsekvenser for deres karriere, eller om det reelt får konsekvenser,” siger Cecilie Lange.

Hun var blandt de 10 tidligere praktikanter i DR, som skrev et fælles brev til ledelsen om en sexistisk kultur i DR Nyheder.

Fem af de andre kvinder havde haft negative oplevelser med den samme chef. DR’s HR-afdeling oplyste, at man ikke kunne gå videre med sagen, medmindre mindst én af kvinderne ville stå frem med navn for den anklagede.

Det endte en af de andre kvinder, Shani Pedersen, med at gøre, og derfor tog HR sagen videre. Men Shani Pedersen mener, ledelsen stiller sig på krænkerens side ved at kræve, at kvinderne står frem ved navn.

”Når ledelsen kræver, at kvinderne står frem ved navn, så stiller de sig bag krænkeren. Det synes jeg, er fuldstændigt gak. Det vil sige, at en chef i DR kan udøve sexchikane, krænke til højre og venstre – hvis kvinderne ikke har lyst til at stå frem over for den chef, så vil ledelsen ikke gøre noget ved det,” sagde Shani Pedersen til Journalisten i går.

Cecilie Lange er enig. Hun mener, det er lettere at være krænker end krænket i dagens medie-Danmark, og det skal der gøres noget ved.

”Der er så meget på spil for en ung praktikant eller en yngre kvindelig journalist, særligt hvis man fortsat arbejder i huset og risikerer at møde eller endda arbejde sammen med den mand, som har krænket én,” siger hun.

Opgør med sexistisk kultur i branchen

Cecilie Lange er i dag vært på debatprogrammet Touché på Radio Loud, men var i DR Nyheder i fire år. Hun mener, at branchen har brug for et opgør med den sexistiske kultur, som hun selv har oplevet på DR.

”Jeg var ikke på samme måde bevidst om det som praktikant. Men retrospektivt og efter fire år i huset og måske 5-8 oplevelser, som har været langt over grænsen, så kan jeg konstatere, at der var og er en sexistisk kultur i DR Nyheder: De mænd, som gør det her, har opfattelsen af, at de kan slippe afsted med det,” siger hun.

Blandt andet har Cecilie Lange oplevet to gange i sin tid i DR, at den samme chef klappede hende i røven. Hun ønsker ikke at gå i detaljer med episoderne.

DR’s HR-chef Nanna Abildstrøm forklarede i går, at ledelsen beder kvinderne om at stå frem ved navn, fordi det sikrer den anklagedes retssikkerhed.

”En sag af denne karakter kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser for den pågældende, og derfor skal vedkommende have mulighed for at forklare sig på et oplyst grundlag,” skrev Nanna Abildstrøm i en mail.

Ekstra Bladet-journalist: Fælles whistleblower-ordning

Shani Pedersen og Cecilie Lange er ikke de eneste, som efterlyser bedre mulighed for at fortælle om sexistisk kultur eller krænkelser anonymt.

En af dem er Ekstra Bladet-journalist Anders Stoffer, som selv er tidligere tillidsmand og nuværende medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund. Han har selv oplevet problemer med kulturen på Ekstra Bladet og mener, der er brug for at kunne fortælle anonymt i en whistleblower-ordning. Han foreslår, at den går på tværs af mediebranchen.

”Så kan vi få fat i de her problemer ved roden. Jeg håber, det ender med, at vi får tryggere arbejdspladser, og at vi kommer af med den sexistiske tone, som ingen steder hører hjemme,” siger Anders Stoffer.

Information: Her kan du fortælle anonymt

Dagbladet Information er et af de steder, hvor man kan fortælle om krænkelser anonymt. Det fremgår af avisens interne retningslinjer fra 2018.

”Hvis man har oplevet noget grænseoverskridende, ubehageligt eller sexistisk, så kan man gå til tillidsmanden og helt anonymt fortælle, hvad der er sket. Man vil ikke blive afkrævet at stå frem, før det kan få konsekvenser. Det handler om at flytte ansvaret fra dem, det er gået ud over,” siger tillidsrepræsentant Anita Brask Rasmussen.

De retningslinjer fik avisen i 2018, og Anita Brask Rasmussen fortæller, at de bygger på erfaringer – og fejl.

“Jeg har svigtet som tillidsrepræsentant tidligere, og jeg tror, det er på tide, at vi alle ser os selv godt og grundigt i spejlet og finder ud af, hvordan vi skaber et miljø, hvor det her ikke sker, og hvor det altid vil blive sagt, hvis det sker alligevel,” siger hun.

Dine hænder er ikke bundet, fordi de krænkede ikke vil stå frem

Anita Brask Rasmussen tror også, at anonymitet kan få flere til at fortælle ærligt om deres oplevelser.

”Det er klart, at man skal undersøge sagen til bunds og tale med parterne så godt, man kan. Men dine hænder er ikke bundet, fordi de krænkede ikke vil stå frem ved navn. Det er for nemt og forkert,” siger hun.

Tillidsrepræsentanten understreger, at arbejdspladsen godt kan blive så lille, eller hændelsen så konkret, at anonymiteten udfordres. Så må tillidsrepræsentanten og den krænkede aftale, hvad man gør.

”Det er altid nemmere at håndtere en sag, hvis folk ikke er anonyme. Men det betyder ikke, at man ikke kan reagere på viden fra en, som vil forblive anonym. Det vigtigste er, at den krænkede ved, at der er et trygt og sikkert rum, hvor de kan gå ind og fortælle ting, de har oplevet. Så er det vores ansvar at gå videre med det,” siger hun.

Advokat: Sådan er reglerne

Jacob Goldschmidt er partner i SIRIUS Advokater, som rådgiver om whistleblower-ordninger for organisationer og virksomheder. Han forklarer, at anonymitet kan være en god løsning, hvis man vil gøre op med en kultur – men ikke hvis det handler om efterforskning af enkeltpersoner.

”Man kan godt lave et anonymt sted, hvor medarbejdere kan slippe af med oplysninger om et kulturelt problem på arbejdspladsen. Så kan anonymitet være helt på sin plads. Arbejdsgiveren skal sikre et chikanefrit arbejdsmiljø og skal handle på troværdige oplysninger – også hvis de er anonyme,” siger han.

”Men hvis man på baggrund af anonyme anmeldelser skal kunne gå efter navngivne personer, så er dette emne ikke anderledes end enhver anden strafbar eller disciplinær efterforskning: Den anklagede skal have mulighed for at kende anklagen og forsvare sig mod den,” forklarer Jacob Goldschmidt.

Han giver et tænkt eksempel:

”Hvis en whistleblower fortæller ”Kurt har taget mig på ballerne”, så har du et retssikkerhedsmæssigt problem. Uanset hvem der konfronterer Kurt, så har han krav på at vide, hvem han skulle have taget på ballerne og hvornår. Ellers har han ingen chance for at forklare sig. Der kan jo være tale om alvorlige anklager i strid med straffeloven. For hvad nu hvis Kurt ikke har taget nogen på ballerne, og en kollega blot er ude efter ham,” siger advokaten.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen