Helene Kristine Holst. Berlingske
Der er lavet mange interviews på dr.dk med kilder fra Statens Serum Institut de seneste måneder. Men da en journalist fra dr.dk i sidste uge interviewede en faglig kilde fra SSI, var omstændighederne pludselig anderledes.
”Kilden fortæller, at han er instrueret i, at hele artiklen skal til gennemsyn og en form for godkendelse hos Seruminstituttet inden publicering,” fortæller Mads Vesterby Damm, ledende redaktionschef i DR Nyheder.
Kravet blev ifølge Mads Vesterby Damm afvist af DR.
”Det er os, der har redigeringsret over det indhold, vi udkommer med. Det kan være helt i orden, hvis en kilde gerne vil se centrale citater igennem. Men vi sender ikke journalistik til gennemsyn hos kilder af nogen art. Det ville jo være det samme som at afgive redigeringsretten,” siger han.
Han fortæller, at DR forstår det som en ny praksis, der er blevet indført af SSI.
”Vi har det fra den faglige kilde og ikke fra deres kommunikations- eller presseteam. Jeg ved, vi har kontaktet dem for at høre, om de holder fast i den praksis. Men jeg har ikke hørt resultatet af den snak.”
Åbent brev til SSI
Også på Berlingske har journalister oplevet, at kilder fra Statens Serum Institut stiller krav om at få hele artikler, rubrikker og sågar billeder at se.
Det fik for nylig Berlingskes chefredaktører, Mette Østergaard og Tom Jensen, til at sende et brev til direktionen i Statens Seruminstitut. Brevet har de også lagt ud på Twitter, hvor Tom Jensen skriver: ”Vi mener, at SSI som statslig myndighed har ageret uhensigtsmæssigt over for en fri og kritisk presse.”
I brevet kan man læse, at Berlingske henvender sig til SSI ”fordi vi i en række tilfælde ikke oplever den samarbejdsvillighed, som bør være til stedte under en krise som denne”.
Chefredaktørerne skriver, at de oplever et alvorligt problem, der handler om godkendelse af indhold.
Herefter beskrives det, hvordan én kilde fra SSI vil se overskrift, og hvordan en anden vil se både artikel, overskrift og billedtekst. I begge tilfælde afvises det af redaktionen. Det sidste eksempel er en kilde fra SSI, der helt vil trække sig, efter at han får tilsendt rubrikken på artiklen.
I brevet skriver Berlingske, at avisen normalt ikke viser overskriften og hele artiklen jf. redigeringsretten, men at det i dette tilfælde skete ved en fejl.
Åbenhed
Helene Kristine Holst er journalist på Berlingske og står bag en af de artikler, der bruges som eksempel i brevet.
”I sidste uge tog jeg kontakt til pressetjenesten og fik derfra direkte kontakt til min kilde. Vi laver interview og aftaler, at han får sine citater at se før udgivelse. Det er helt normalt, så vi sikrer, at alt det faktuelle er korrekt.”
Så langt er alt altså, som det plejer. Men så modtager Helene Kristine Holst en mail fra SSI’s pressetjeneste, der skriver, at de ser frem til at se hele artiklen.
”Jeg svarer, at det kan jeg ikke acceptere, og at aftalen er, at min kilde får sine citater og kontekst til gennemsyn.”
Helene Kristine Holst fortæller, at hun modtager en mail, hvor pressetjenesten skriver, at et mediehus, der går op i åbenhed, også skal tilstræbe åbenhed i den her proces.
”Jeg er uenig i, at det er det, åbenhed betyder, og så sender jeg citaterne til min kilde. Han beder nu om hele artiklen, rubrikken og spørger ind til billedet.”
Igen svarer Helene Kristine Holst, at det ikke kan lade sig gøre.
”De ender med at acceptere det, men jeg er bekendt med en episode, hvor de ender med at trække sig helt,” siger hun.
Hun oplever det som et nyt krav fra SSI, som hun har interviewet tidligere.
”Som jeg husker det, er det første gang, at de beder om det. Det er ikke, fordi vi aldrig sender en hel artikel, men den beslutning skal være journalistens, det er jo ikke en pressemeddelelse for SSI, vi laver. Hvor de kan diktere, hvad vi skal skrive, hvilke kilder vi må have med, og hvad rubrikken skal være.”
Helt forkert at afgive redigeringsret
I DR Nyheder undrer Mads Vesterby Damm sig over, hvordan det er kommet dertil, at SSI stiller disse krav.
”Jeg undrer mig meget over det. Jeg har stor forståelse for, at de som centralt myndighedsorgan har været meget pressede de seneste måneder. Men jeg forstår ikke, at de begynder at stille krav om, at vi skal afgive redigeringsretten over vores indhold.”
Han fortæller, at SSI har forklaret DR – da man spurgte ind til praksissen – at det ikke gælder tv og radio, men alene dr.dk. Da det ifølge seruminstituttet ville være for besværligt på tv og radio.
”Hvis de fastholder, at alt skal til gennemsyn, så må vi gøre læserne på dr.dk opmærksom på det.”
De vil sikkert forklare, at de gør det, fordi de formidler meget kompliceret stof og gerne vil udrydde fejl og misforståelser inden publicering. Kan det ikke give god mening?
”Jeg synes ikke, det er et tungt argument, at deres område er svært. DR beskæftiger sig med tungt og svært stof hver dag. Det betyder ikke, vi skal afgive fuld redigeringsret og lade dem se eventuelle andre kilders citater. Det ville være helt forkert.”
Men er det ikke et problem, hvis resultatet så bliver, at SSI ikke vil interviewes af DR?
”Jo. Men det er først og fremmest et problem for Statens Serum Institut, hvis man ikke vil samarbejde med pressen for at få vigtig information ud til borgere i den her krise.”
SSI vil ikke svare på kritikken
Ifølge Helene Kristine Holst giver det god mening, at SSI vil sørge for at udrydde fejl og misforståelser. Men heller ikke hun mener, at det er grund til at opgive redigeringsretten.
”Journalister har alle dage behandlet kompliceret stof, det er vores arbejde. Vi er ikke eksperter i eksempelvis håndtering af corona, men vi er i stand til at formidle. Det kan vi sagtens uden at sende hele artikler, rubrikker med mere.”
”Jeg bøjer ikke reglerne, så må jeg lade være med at interviewe dem, men det er jo ikke i nogens interesse,” siger hun.
Journalisten har kontaktet SSI af to omgange for at få en kommentar. Først med kritikken fra Berlingske. Til det svarede presseafdelingen på mail:
”Vi er bekendte med Berlingskes kritik og er i dialog med dem omkring det. Vi ønsker at tage denne dialog direkte med dem og ikke via andre medier, så derfor takker vi pænt nej tak til interview.”
Journalisten kontaktede dem efterfølgende igen med den specifikke kritik fra DR. SSI er ikke vendt tilbage inden deadline.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Måske også (men det er en teori, jeg ikke kan dokumentere) at der bliver undervist anderledes på RUC og SDU, og der er en manglende forståelse for mediernes arbejdsbetingelser.
Under alle omstændigheder skal vi ikke acceptere at udlevere hele artikler til kilder. Hvad nu hvis der er tre kilder til en historie? Så kunne de alle sidde og påpege, hvad de mener er fejl ved andre kilders udtalelser. Den går selvfølgelig ikke.
Send kun kilders egne citater til dem, hvis de ønsker det. Det andet er en glidebane
Hvad siger DJs K gruppe til sådan en sag ?
Problemet er naturligvis, hvis det bruges som en forsinkelse i nyheds-strømmen, således at det ikke kan betale sig at faktakontrollere eller det bruges for at hindre kritik gennem obstruktion.
Hvordan insisterer SSI på at få overdraget redigeringsretten ved at bede om en hel artikel til gennemsyn? Kan SSI ikke gennemse artiklen alt det, de vil, uden at det overhovedet behøver at få noget som helst indflydelse på journalistens videre arbejde? Det er vel ikke sådan, at de får tilsendt den eneste kopi af artiklen i hele verden og dermed kan sørge for, at den strander i en skuffe, hvis ikke de sender den retur?
Er det, at man giver kilden indblik i den fulde artikel, en automatisk accept af, at kilden skal have lov til at redigere indholdet i artiklen? I alle disse år har jeg gået og troet, at jeg kunne trykke, PRÆCIS hvad jeg ville, hvis ellers dokumentationen - ved fx at have interviewet på bånd - var på plads. Det sker jo hele tiden, at kilder af forskellige årsager er utilfredse med, hvad man vil skrive, eller hvordan man vil skrive det.
Flere