Brugerne elsker nyheder om corona

Trafiktallene på dr.dk er helt enormt høje på grund af det aktuelle coronaudbrud. Også live-sendingen af pressemødet fra Statsministeriet på DR1, TV 2 og TV 2 News trak usædvanligt mange seere i går

”Vi kan bekræfte, at antallet af besøgende på dr.dk er helt enormt højt. Niveauet er dobbelt så højt som det normale, og det er flere end folketingsvalget sidste år, der var det hidtidige højdepunkt.”

Sådan sammenfatter DR’s nyhedschef, Thomas Falbe, brugernes interesse for at læse nyheder på dr.dk det seneste døgn.

Den store trafikmotor er corona, og det er især hovedhistorierne og overbliksartiklerne, der trækker trafik.

”Vi ramte 2,1 million unikke besøgende på dr.dk i går.”

Men også på flow-tv var der usædvanligt mange seere i går.

DR1 sendte live i går fra klokken 20 til 23, blandt andet pressemødet med Mette Frederiksen fra Statsministeriet.

”Der var seertallene også enormt højt,” siger Thomas Falbe.

Ifølge DR Medieforskning var i alt 2,1 million danskere samlet for at se TV 2 Nyhederne, TV 2 News og DR1 onsdag aften.

”Fra statsministeren gik på og frem til klokken 22, lå vi på over en million seere,” siger Thomas Falbe, der sammenligner seerinteressen med en valgaften på tv.

2 Kommentarer

Klaus Bach
13. MARTS 2020
“Brugerne elsker” det er da tæt på uforskammet at skrive. Vi er i en svær situation hvor man gerne vil opdateres?
Jens Gammelgaard
12. MARTS 2020
‘Elsker’? Det er vist det forkerte ord. Men man vil gerne opdateres.

Læs også

Corona: Freelancere må aflyse foredragsturné 1

Corona: Freelancere må aflyse foredragsturné

12. MARTS 2020
<span class=Karantæneramt TV 2-ansat: ”Det er så uvirkeligt”">

Ansat inde fra det coronaramte TV 2: ”Nogle er kede af det, nogle er vrede, nogle er paf”

27. FEBRUAR 2020