Der gik et sus gennem forsamlingen, da ordstyrer Paula Larrain på TV Festivalen i dag fremlagde tal, der viste, at seertallene for de store nyhedsudsendelser er faldet dramatisk på 10 år.
Målt i absolutte seere har DR mistet 164.000 seere på TV-Avisen klokken 18.30, mens seertallet for udsendelser 21.30 er faldet med 74.000 seere. Tallene for TV 2 Nyhederne er endnu dårligere. De to hovednyhedsudsendelser har mistet 282.000 seere og 256.000 seere.
»Engang var tv-nyheder en mærkevare ligesom Gucci. Nu er der nyheder overalt, og vi er blevet til H&M,« sagde nyhedsdirektør Michael Dyrby fra TV 2.
Nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup sammenlignede udviklingen på tv-nyheder med dagbladenes omstilling fra papir til net.
»I mange år gik man rundt og sagde, at det nok gik over – eller at papiret nok skulle holde deres tid ud. Det har taget 25 år at flytte unge fra print til net. Der har taget 25 måneder med flow-tv,« sagde Ulrik Haagerup i debatten på TV Festival med titlen 'Flagskibene synker'.
Nyhederne er flyttet på nettet
Mens seertallene på de klassiske flagskibs-udsendelser på DR og TV 2 er faldet, er nyhedsforbruget på især nettet steget eksplosivt, pointerede de to nyhedsdirektører.
»Folk får nyheder på alle mulige andre måder. Mine døtre, som er i tyverne, kommer måske ikke til at se så mange tv-aviser. Men 87 procent får nyheder fra DR det næste døgn,« sagde han.
Ordstyrer Paula Larrain spurgte Michael Dyrby, hvor meget seertallene kunne falde, før det blev et problem.
»Du får mig ikke til at stå og græde, hvis vi kommer længere ned. 600.000 seere på en tv-nyhedsudsendelse er et fint seertal,« sagde han og pegede på stigende brug af nyheder på net, mobil og TV 2 Play.
Problemet er, at nyhedsforbruget på nettet ofte er helt anderledes, forklarede Ulrik Haagerup.
»En læser af New York Times bruger 23 minutter på at læse avisen. På mobil er tallet 72 sekunder. Vi er inde i en zapperkultur. Hvad gør det ved vores verdensbillede? Det fantastiske ved nyhederne på tv er, at du bliver klogere på noget, du måske ikke vidste i forvejen,« fortalte han.
Orkestret på Titanic
Reaktionen på de faldende seertal fra både DR og TV 2 har været, at værter som Poul Erik Skammelsen og Kim Bildsøe Lassen har fået en central rolle som programprofiler.
Nyhedsdirektørerne blev spurgt om, hvad de ellers havde af forslag til at vende udviklingen.
»I lyder som orkestret på Titanic,« lød en kommentar fra salen.
Michael Dyrby mente, at udsendelserne skal have endnu mere personlig kant, og at der skal skabes et univers omkring tv-nyhederne og deres værter.
»Vi skal ikke tænke, at en nyhedsudsendelse begynder klokken 19 og slutter 19.25. Den skal være der hele tiden,« forklarede han.
I salen spurgte en anden tilhører, hvorfor seningen af tv-nyheder falder, når andre tv-genrer har genopfundet sig selv og slået seerrekorder.
»På enkelte events kan du have større seertal, men alle programtyper, der kommer i en serie, har færre seere end for 10 år siden,« svarede Michael Dyrby.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvor er det befriende dejligt at læse en på en gang både rammende og konstruktiv kommentar som den fra Luci Smith. Tak Luci, du rammer lige i plet.
Man skal måske være opvokset i USA med reklame tv, som jeg er, for netop at sætte pris på en sober og kortfattet nyhedsudsendelse og vejrudsigt. Desværre kan jeg ikke se, at skabelsen af TV 2 og jagten på seertal mellem DR og TV 2 har været med til at udvikle danske nyhedsprogrammer i den retning.
Oplever alt for meget, at cheferne er forelsket i koncepter og at der indføres teknik og tages kulisser i brug i håbet om at virke interessant. På BBC kan de levere en vejrudsigt til hele verden på ca. 2 minutter. Jeg tror at kommende generationer, vil , som jeg, sætte pris på en sober og no-nonsense nyhedsdækning og vejrudsigt. Det er naturligt, når man har været udsat for for meget støj. Også visuelt støj.
Luci Smith skriver om, at hun gerne er foruden de dansende vejrværter på DR. Deri kan jeg godt følge hende.
Men værre er dog sprællemanden iført nypresset habit, i skikkelse af den givetvis udmærkede Poul Erik Skammelsen, som af TV2 er beordret til at vandre hvileløst rundt i sit studie og uafladeligt og synkront med sine udsagn lade armene flakse op og ned.
Det er altså så meget for meget, at min kone og jeg er enige om at finde noget andet at kigge på.
Jeg elsker den overskrift. Det er trist, at de ansvarliges svar er rene bortforklaringer.
Når man ser på udviklingen af de to stationers samlede, daglige programflader over det sidste par år, er min kommentar alene et gylp.
Kære Luci Smith
Tak for dine kommentarer om Vores Vejr og vejrudsigterne, som jeg lige kan hjælpe på vej med nogle fakta.
Vores Vejr er et selvstændigt og 10 minutter langt program om vejret, der sendes mandag til torsdag klokken 18.55 - 19.05. Om fredagen sendes det klokken 21.15 - 21.25.
Programmet indeholder ganske rigtig en vejrudsigt, men har også indslag om vejret i udlandet og dagsproducerede nyhedsreportager, der typisk er vinklet på "de afledte konsekvenser af vejret i Danmark".
Et forsigtigt bud på fordelingen af dansk vejr/udenlandsk vejr, er målt over tid, cirka 90/10. I nogle perioder fylder det udenlandske vejr mere, men henover sommeren har næsten 100 procent af udsendelsestiden gået med det danske vejr.
Tilsyneladende er seerne meget glade for Vores Vejr. Det er ofte med på top 20 over de mest sete programmer i Danmark, og indimellem med i top 5.
Det er egentlig ikke så overraskende, for mig, at et program om vejret, og vejrudsigter genererer høje seertal, det er mig bekendt ret almindeligt for vejrudsigter.
Jeg noterer mig da også, at andre medier har skruet op for vejrdækningen. Måske fordi de også har oplevet, at deres brugere tager godt imod vejrstof?
Måske er forklaringen på DR Vejrets succes, at vejr og vejrudsigter rammer ind i seernes behov? Det er aktuelt, tæt på seernes hverdag og har masser af fascination.
Vi forsøger med Vores Vejr også at være både begavede og lærerige. Så, ja vi har et globalt udsyn og har også historier om klimaforandringer og nørdede detaljer om naturvidenskab. Det er nok en subjektiv vurdering om vi altid lykkes med det.
Mvh
Klaus Wendelboe, ledende redaktør, DR Vejret
Flere