I disse dage har seerredaktør Lars Bennike været ansat på TV 2 i 25 år, og i den tid har TV 2 forandret sig fra at være én kanal til et mylder af platforme, der tilbyder journalistik, sport og underholdning i døgndrift.

»TV 2 har ændret sig helt vildt. Vi er gået fra at være lillebror, der sendte en gang i døgnet til at være en døgnbutik med varer på alle hylder,« forklarer Lars Bennike.

Som seerredaktør hæfter han sig ved, at medarbejderne i dag skal træffe etiske valg betydeligt hurtigere.

»Tidligere optog man, så bearbejdede man det, og i mellemtiden kunne man overveje, hvad der skulle med og ikke med, før man sendte det ud. I dag skal unge reportere dække store, komplicerede sager live og træffe etiske valg indenfor få sekunder. Jeg er totalt imponeret over, at det går så godt, som det gør,« siger Lars Bennike.

Imponerede få sager

Han har siden 1990 prøvet at være været reporter, redaktionssekretær og redaktør på blandt andet udlandsredaktionen, nyhederne og på morgen-nyhederne.
Siden 2008 har han været seernes redaktør, hvor det er hans opgave at behandle store og små klager over TV 2.  
Ser man på antallet af pressenævnssager og tunge klagesager, er der få, mener han.
»Der er ikke mange sager, hvor TV 2 virkelig har fejlet. Det, synes jeg, er imponerende, når vi sender 24 timer i døgnet, og går så tæt på folk, som vi gør. Jeg synes, vi er fantastiske gode til at afveje offentlig interesse og samfundets interesse i forhold til hensynet til privatlivets fred.«

Mere kedelig billedside

Til gengæld synes han, at TV 2 på billedsiden er blevet kedeligere. I begyndelsen af 90’erne havde TV 2s medarbejdere et mantra om, at det skulle være rigtig tv.

»Det lykkes ikke altid, men idealet var, at vi skulle vise de ting, mennesker og miljøer, historien handlede om. Der er vi gået lidt mere over til mand op ad væg. Jeg kan godt savne, at vi ikke bare formidler, hvad andre siger, men også viser det. Der skulle være mere ”show it” og mindre ”tell it”,« forklarer han.

Radio med billeder på

Der er i dag færre redigerede nyhedsindslag og flere live-gennemstillinger.

»Det er en nem og økonomisk måde at gøre det. Men som seer behøver man ikke se på tv’et, når en korrespondent udlægger teksten. Vi laver i nogen grad mere radio med billeder på,« forklarer han.

Når det gælder billedsiden i dokumentarprogrammerne, holder TV 2 dog fortsat fanen højt, mener Lars Bennike.

»Men nyhedsproduktionen er blevet lidt mere standardiseret, fordi der skal leveres så meget.«

TV 2's DNA

Med nu 25 års TV 2-erfaring i baggagen siger Lars Bennike, at TV 2's DNA blandt andet består af en særlig holdånd og sammenhold.

»Jeg oplevede det dengang, da jeg startede på TV 2, men også da vi skulle lave morgen-tv med en lille redaktion og et lille budget. Pionerånden gik igen, da NEWS gik i luften, ved jeg.«

En af de arbejdsdage, han husker bedst, er 11. september 2001.

»I dagene før havde vi siddet på en konference og talt om, at det var en død periode, hvor der ikke rigtigt skete noget. Men det kom til at ændre sig med angrebet 11. september. Alt, hvad der kunne krybe og gå af medarbejdere, kom næsten løbende for at tilbyde deres arbejdskraft. Medarbejderne på TV 2 vil gerne være med, når der sker noget.«

Billeder med to timers forsinkelse

Siden lillebrorårene har TV 2 i dag fået muskler på kroppen.

»Vi kan dække tingene på en helt andet måde end dengang, hvor vi i højere grad fattede ressourcer,« siger han.

En årrække var Lars Bennike redaktionschef på TV 2's morgennyhedsudsendelser på Kvægtorvet.

På morgenfladen var budgettet så skrabet, at der ikke var råd til link-omstillinger, hvor korrespondenter i udlandet sendte lyd og billeder hjem til Danmark – samtidig.

En rigtigt TV 2-løsning

Men så fandt redaktionen ud af, at man kunne sende små billedsekvenser i pakker over internettet.
Det foregik ved, at for eksempel Svenning Dalgaard blev ringet op i Bruxelles og interviewet af studieværten. Når interviewet var slut, blev billedsiden sendt over nettet – det tog typisk et par timer.
På redaktionen i Odense blev lyd og billede af Svenning Dalgaard sat sammen.

»Det var et sindrigt system, en rigtig TV 2-løsning. Den betød, at vi kunne have levende billeder fra korrespondenterne i udlandet i morgenfladen. Allan Silberbrandt syntes, det var fint på grund af tidsforskellen i USA, men for Svenning Dalgaard var det en plage. Han er bestemt ikke a-menneske,« siger Lars Bennike.