Politik har fyldt meget i Thorkild Dahls arbejdsliv. Den 67-årige TV 2-reporter går på pension om få måneder efter mere end 40 år i journalistik. Han har vandret Christiansborgs gange tynde som politisk reporter på både Ritzau og Berlingske Tidende og som politisk redaktør for TV 2 i kanalens første leveår.
Siden har han også været TV 2's EU-korrespondent i Bruxelles, og han har dækket over 80 EU-topmøder. Man kan roligt konkludere, at han har politik i blodet. Men han synes alligevel, at Christiansborg-journalistikken er kommet til at fylde for meget i medierne. Også hos hans egen arbejdsgiver.
Vildt meget fra Christiansborg
»Der er vildt meget Christiansborg-journalistik nu om stunder. Man mangler skridtet ud i virkeligheden, hvor man snakker med de mennesker, det hele drejer sig om. I dag er der politik fra morgen til aften. Det flytter ikke noget, og folk bliver trætte af det. Og så har jeg ikke sagt noget om TV 2, vel?« siger Thorkild Dahl til Journalisten.
Den sidste sætning hvisker han nærmest. Ligesom for at understrege sin underspillede og afdæmpede facon. En facon, der har gjort ham til en troværdig live-reporter i seernes øjne.
På TV 2 siden 1988
Journalisten fanger Thorkild Dahl over telefonen på en fridag i haven hjemme i Hørsholm til en snak om hans oplevelser i journalistikkens verden, og hvordan han ser på fagets udvikling her på tærsklen til sit otium.
»Jeg har altid været meget forsigtig og privat af natur. Jeg har aldrig udtalt mig til andre medier før i dag, hvor både du og BT har ringet, fordi jeg stopper på TV 2. Men nu kan jeg jo gøre det helt uden risiko. De kan jo ikke fyre mig længere,« siger Thorkild Dahl og griner.
Han var med fra TV 2's fødsel i 1988 og har været reporter på kanalen lige siden. Politik og udenrigsstof har været hans primære stofområder.
Fra parabol til internet
»I min tid har der været to mega-forandringer. I 80'erne kom tv til at fylde meget mere, da DR's monopol blev brudt. Først tillod Schlüter-regeringen paraboler med et lovforslag i 1985, så man kunne se udenlandsk tv, og i 1988 kom TV 2 og lavede et nybrud i måden at lave TV-nyheder på i Danmark. Og siden da har internettet jo forandret journalistikken totalt.«
»Man tror jo, at det er løgn i dag. Men da jeg sad på Ritzaus udlandsredaktion omkring 1980, havde vi jo monopol på alt. Ud over os havde kun Danmarks Radio adgang til Reuters engelske tjeneste. Det betød, at fra klokken 1 om natten til klokken 4, hvor radioavisen igen mødte ind, der var der kun et eneste menneske i Danmark, der vidste, hvad der foregik i udlandet. Det var vores nattevagt,« siger Thorkild Dahl.
Øgede produktionskrav
Internettet har siden sprængt enhver form for monopol på noget som helst i stykker. Det har også gjort det langt lettere og hurtigere at lave research. Men samlet set er journalistikken ikke blevet styrket, mener Thorkild Dahl. For produktionskravene er samtidig øget dramatisk.
»Farten, man skal levere med, er øget vanvittigt. Man skal jo næsten være klar til at levere sit første indslag fra bilen, inden man møder ind. På trods af internettet, så er det næsten blevet sværere at researche, fordi tiden er blevet så meget kortere. Jeg ved ikke, om journalistikken er blevet ringere med årene. Men man må i hvert fald konstatere, at journalistikken kunne være langt bedre, hvis folk havde bare lidt mere tid til at researche på deres historier,« siger Thorkild Dahl.
Manglende fordybelse
Den manglende tid til at gå i dybden er i dag fagets største udfordring, mener han.
»For de fleste journalister i dag er den helt store udfordring at få tiden til at gå i dybden. At komme ned under overfladen og belyse, hvorfor tingene er, som de er. Hvorfor er politik sådan, hvorfor gør fagbevægelsen sådan, hvorfor gør kommunalbestyrelsen sådan. Der er for mange enheder i dag, som bare skal afsted i en rasende fart.«
»Da jeg blev født i Skive, var der tre aviser i byen. I dag bor jeg i Hørsholm, hvor der immervæk bor 23.000 mennesker, men vi har ingen avis. Kun en ugeavis, hvor reklamer og debatindlæg fylder det hele. Rent demokratisk mangler der den dybde, som journalistik havde i gamle dage, hvor der rent faktisk var nogen, der havde eller tog sig tid til at læse en dagsorden igennem til et møde i kommunalbestyrelsen,« siger Thorkild Dahl.
Almindelige mennesker har gjort størst indtryk
Som udenrigskorrespondent har han mødt alverdens statsledere, men det er mødet med almindelige mennesker, der har gjort størst indtryk.
»Jeg har dækket over 80 EU-topmøder, men de fleste af dem kan jeg ikke huske, hvad gik ud på. Det, jeg har haft størst personligt udbytte af, har været at komme rundt i Europa og tale med almindelige mennesker,« siger Thorkild Dahl.
En af de oplevelser, der har sat sig fast, var, da han i 1997 blev sendt til London for at dække prinsesse Dianas begravelse efter hendes trafikulykke i Paris.
I London talte Thorkild Dahl både med royale og statsledere. Men det er ikke dem, han husker. Det er derimod mødet med en gammel formand for en lille fagforening af jernbanearbejdere i Wales.
»Han havde taget rejsen helt til London for at lægge en buket blomster og skrive en besked til Diana. Ham interviewede jeg. Det gjorde et stort indtryk. Jeg følte, at jeg mødte hjertet af Storbritannien. Han stod der i sit pjaltede tøj, der var holdt sammen af sikkerhedsnåle, og han begyndte at græde midt under interviewet. Han udtrykte simpelthen hele Storbritanniens problemer på det tidspunkt,« siger Thorkild Dahl.
Breakede EU's udvidelse
Den største professionelle oplevelse for Thorkild Dahl var aftalen om EU's udvidelse i København. »Det var fredag den 13. december 2002, og vi var de første i hele verden, som kunne breake nyheden. Jeg fik placeret mig et godt sted, hvor den svenske statsminister Göran Persson gik forbi. Den er hjemme, sagde han til mig. Så fik jeg travlt. Jeg råbte og skreg. Selv nyhedsdirektør Michael Dyrby slæbte kabler, så vi kunne komme på live i en fart. Det var et godt eksempel på TV 2-ånden. Det var godt nok mig, der havde nyheden. Men alle knoklede, for at vi kunne få den i kassen,« siger Thorkild Dahl.
Vil holde foredrag
Hvornår han helt præcist får sin sidste arbejdsdag på TV 2, er endnu uvist.
»Jeg ved faktisk ikke, hvilken dato jeg stopper. Vi har jo sådan en god overenskomst med afspadsering og sabbat og alt muligt, så ovre i Odense kunne de ikke sådan uden videre regne ud, hvornår jeg har sidste arbejdsdag. Men i praksis tror jeg, at jeg stopper ved udgangen af august,« siger Thorkild Dahl.
Livet som pensionist ser han frem til.
»Mine børnebørn vokser hurtige end kartoflerne, så dem vil jeg gerne se noget mere. Jeg vil også til at cykle og sejle noget mere. Og så skal jeg ud og holde foredrag om EU blandt andet.«
[[nid:33700]]
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Thorkild Dahl
Indrømmet, vi går i små sko her på Ugebladet i Hørsholm. I små lokale sko. De er næsten ikke til at få øje på, når vi går ud i verden. Derfor er det fantastisk, at det lykkedes for dig at træde på dem.
Du gjorde det helt sikkert ikke bevidst, da du udtalte følgende til journalisten.dk:
”I dag bor jeg i Hørsholm, hvor der immervæk bor 23.000 mennesker, men vi har ingen avis. Kun en ugeavis, hvor reklamer og debatindlæg fylder det hele.”
Jeg ved heller ikke, om det er Ugebladet, du hentyder til.
Hvis det er, så vil jeg hermed gerne invitere dig på en kop kaffe. Jeg vil meget gerne trække på din store erfaring. I håb om at kunne lave en ugeavis, som ikke er fyldt med debat og reklamer for resten, som du har konstateret.
Hvis du kunne finde på at slippe de sysler, som du nu får tid til på grund af din nye tilværelse - stort tillykke med det! - og kigge forbi på vores nye adresse, Hørsholm Midtpunkt 14, 1. sal (oven på apoteket), så vil vi til inspiration fortælle om noget lokaljournalistik, vi har begået:
Vi har dækket sagen om udrejsecenter Sjælsmark intenst. Jeg tror, at Ugebladet er det medie, der ved, hvad der er op og ned i den sag. I hvert fald i forhold til, hvad aktindsigt, research, interviews, reportager og andre journalistiske metoder har givet adgang til. Faktisk så meget, at medier, der går i større sko, ringer til os for at få at vide, hvad der er op eller ned i sagen.
Vi har gennem vores forholdsvis tætte dækning af kommunalbestyrelsens arbejde afdækket den såkaldte Rødvinssag, vor kommunen ville forbyde indkøb af alkohol til kommunens ældre i hjemmeplejen. En sag, som medier, der går i større sko, også kastede sig over.
Vi brugte øvrigt en del lokaljournalistiske kræfter på at dykke helt ned i, hvordan sådan en beslutning egentlig bliver til – ”beslutningens anatomi”, kaldte vi det i et anfald af (publicistisk) begejstring over ideen om at give læserne et indblik i, hvordan en beslutning, der kan opfattes som tåbelig, bliver til.
Jeg skal lige huske at tilføje, at lokalpolitikerne ændrede beslutningen i Rødvinssagen. Så nu kan Hørsholms ældre igen få en snaps til frokosten eller et glas rødvin til maden.
Måske husker du også historien om færre linnedskift til kommunens ældre medborgere. Den fandt vi også plads til mellem debatindlæg og reklamer. Den beslutning blev i øvrigt også lavet om.
Jeg svinger mig naturligvis ikke op til at tro, at det kun var på grund af os. Men vi medvirkede til det.
Jo, og et parkeringsselskab, der midt i julehandelen havde fundet på at opkræve p-afgift om søndagen, hvor der ellers var fri parkering hen over ugen, fandt vi såmænd også plads til at skrive om.
”Søndagsfælden”, som vi døbte sagen, affødte en masse debat, som vi så valgte at bringe i avisen.
Og hvad skete der så? Selskabet fjernede afgiften. Så nu kan man også stille bilen det pågældende sted om søndagen uden at risikere et girokort på frontruden.
Med dine input kan vi gøre det endnu bedre. Så: Kig endelig forbi.
Mange hilsner
Fred Jacobsen
lokalredaktør