search

EU-antisvindelkontor afviser B.T.-historie om Ole Ryborg

Antisvindelkontoret OLAF afviser B.T.-historie om, at DR’s EU-korrespondent kom med oplysninger, der indgår i sagen om EU-svindel mod Morten Messerschmidt. B.T.’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, fastholder

DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg kritiseres for at have spillet en dobbeltrolle i sagen om Morten Messerschmidts mulige svindel med EU-midler. B.T. skrev i april en artikel om, at Ole Ryborg selv henvendte sig med oplysninger, som OLAF brugte i sagen mod Messerschmidt. Bagefter breakede Ole Ryborg selv historien.

Medlem af DR’s bestyrelse Katrine Winkel Holm har bedt DR’s ledelse om en redegørelse om sagen, og kommentator Eva Selsing skrev i går i Berlingske, at sagen viser, at Ole Ryborg var ”personligt engageret i efterforskningen” og kalder ham ”en politisk motiveret korrespondent”.

Nyhedschef i DR Nyheder Thomas Falbe, der udtaler sig i sagen, har afvist, at der var noget usædvanligt ved Ole Ryborgs møde med OLAF.

”Det er fuldstændig almindelig journalistisk praksis at forsøge at få en historie bekræftet,” har Thomas Falbe sagt til B.T.

Fik sagen til at udvikle sig

Det var B.T., som startede sagen 29. april 2021 med artiklen ”Ole Ryborg i dobbelt-rolle”.

I artiklen står, at Ole Ryborg på eget initiativ henvendte sig til EU’s anti-svindelenhed ”med de sprængfarlige oplysninger, der fik efterforskningen af Dansk Folkeparti til at udvikle sig”.

Men den udlægning passer ikke, skriver OLAFs presseafdeling til Journalisten.

OLAF oplyser, at Ole Ryborg henvendte sig som undersøgende journalist til presseafdelingen.
”Hr. Ryborg kontaktede OLAFs pressekontor i oktober 2016 for at få bekræftet, om OLAF havde åbnet en efterforskning af MELD/FELD,” skriver OLAF.

Ifølge OLAF kom Ole Ryborg ikke med oplysninger, som indgik i efterforskningen af Morten Messerschmidt.

”Oplysningerne, som Hr. Ryborg kom med, blev hverken nævnt eller tilføjet til den endelige rapport. Konklusioner rettet mod Hr. Messerschmidt var ikke baseret på informationer fra Hr. Ryborg,” skriver OLAF og tilføjer:

”Der blev ikke åbnet nogen ny OLAF-efterforskning på baggrund af hans information, og der var heller ikke nogen eksisterende efterforskning, som blev udvidet.”

Med andre ord: Ole Ryborg har ifølge OLAF overhovedet ikke bidraget til efterforskningen af Morten Messerschmidt.

DR: Ingen dobbeltrolle

Nyhedschef i DR Thomas Falbe siger, at forklaringen fra OLAF bekræfter, hvad han hele tiden har sagt:

”Nu siger OLAF selv, at der ikke er nogen sammenhæng mellem Oles forsøg på at få bekræftet vores forståelse af sagen og deres efterforskning. Det førte slet ikke til, at der blev igangsat en ny efterforskning, eller at den eksisterende efterforskning blev udvidet,” siger Thomas Falbe.

”I min bog er den almindelige og ordentlige praksis, at vi spørger en række kilder for at få bekræftet det, vi har fået at vide, blandt andet for at sikre os, at vi ikke publicerer noget, der er forkert,” siger Thomas Falbe.

Med det OLAF nu siger, hvor meget er der så tilbage i kritikken af Ole Ryborg?

”Jeg skal ikke give karakterer til B.T. Jeg står på mål for det, DR Nyheder kommer med, og der har jeg ikke set noget, som skulle være fejlagtigt eller misvisende,” svarer Thomas Falbe.

”Ole Ryborg henvendte sig med informationer”

B.T.-artiklen var baseret på, at politisk redaktør Henrik Qvortrup havde fået OLAFs tre sider lange mødereferat læst op af en anonym kilde.

Referatet var skrevet af OLAFs egne medarbejdere efter mødet. Og her står der angiveligt, at ”Ole Ryborg kom til OLAF med informationer, han hævdede var relevant for en eksisterende efterforskning”.

Henrik Qvortrup siger, at det ikke ændrer noget som helst, at OLAF nu skriver, at Ole Ryborg henvendte sig som journalist for at få af- eller bekræftet, om der var en efterforskning af Morten Messerschmidt.

For de to OLAF-medarbejdere har jo selv skrevet i referatet, som B.T. har fået læst op, at Ole Ryborg mente, at oplysningerne var relevante for svindelkontorets efterforskning, og at det skulle foregå anonymt.

”Jeg er blevet præsenteret for et dokument, som OLAF selv har forfattet, og hvis OLAF er blevet uenig med deres eget dokument, så må de tage den diskussion med sig selv,” siger Henrik Qvortrup.

B.T. skriver, at ”de sprængfarlige oplysninger fik efterforskningen af Dansk Folkeparti til at udvikle sig”. Men det afviser OLAF kategorisk …

”I det omfang, der udleveres notater fra Ryborg, som bliver et springende punkt i efterforskningen, så synes jeg, at der er fuld dækning for den formulering,” siger Henrik Qvortrup.

Ikke mig, der har efterforsket

For eksempel er der ifølge mødereferatet tale om dokumenter om DF’s sommergruppemøde i Skagen, siger Henrik Qvortrup.

Men fremgår det af notatet, at oplysningerne fra Ole Ryborg indgik i efterforskningen?

”Jeg har ikke flere kommentarer end, at historien er baseret på et notat, som jeg har fået læst op. Jeg står fuldt ud ved den historie.”

Kan jeg bede dig om at læse passagen om, at det indgik i efterforskningen?

”Det kan jeg ikke. Jeg fik det selv læst op,” forklarer Henrik Qvortrup og tilføjer:

”Om de dokumenter så senere indgik i en efterforskning, har jeg ikke nogen viden om. Det er ikke mig, der har efterforsket den.”

Ryborg har ingen erindring om dokumenter

Nyhedschef Thomas Falbe har tidligere sagt, at Ole Ryborg ikke har nogen erindring om, at han har overbragt dokumenter til OLAF.

Over for Journalisten vil OLAF ikke fremlægge, hvilke oplysninger der er tale om. Det er nemlig underlagt krav om fortrolighed.

”OLAF kan ikke dele efterforskernes notater fra mødet eller indholdet af mødet, fordi der er tale om et internt OLAF-dokument underlagt fortrolighed ifølge EU-regulativ 883/2013,” skriver OLAF.

Står ikke på samme side

John Hansen, formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) forklarer i en mail, at det efter hans opfattelse er i orden, at en journalist går til en relevant myndighed for at høre, om der er en efterforskning i gang.

”Alene for i givet fald at få det aspekt med i historien,” forklarer han.

John Hansen, der arbejder på Politiken, tilføjer, at en historie, som afslører noget kriminelt, ikke er ensbetydende med, at en journalist står på samme side som myndighederne.

En henvendelse til en myndighed må ifølge John Hansen aldrig få karakter af en anmeldelse.

”Jeg ville aldrig dele noget som helst af min research med den pågældende myndighed. Myndighederne må i givet fald tage udgangspunkt i det, jeg og mit medie vælger at publicere, og ikke en snus mere end det,” forklarer John Hansen.

Til august finder retssagen mod Morten Messerschmidt sted ved Retten i Lyngby, hvor Morten Messerschmidt er anklaget for svindel og dokumentfalsk. Han nægter sig skyldig i at have misbrugt EU-støttekroner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen