search

Valgforsker om B.T.’s måling af Lars Løkke: Jeg ville ikke bruge den

Målingen siger intet om, hvor stor en tilslutning Lars Løkke Rasmussen ville få til et valg. Men det er heller ikke det, B.T. er ude efter, siger redaktør Henrik Qvortrup

20 procent vil overveje at stemme på Lars Løkke Rasmussen og/eller hans parti, og fire procent vil helt sikkert gøre det.

Det er konklusionen i en meningsmåling, som YouGov har lavet for B.T. Målingen er baseret på interview med 1.246 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, der er blevet spurgt om, i hvor høj grad de vil overveje at stemme på Lars Løkke Rasmussen og hans eventuelle fremtidige politiske parti.

Men målingen siger så godt som intet om, hvordan Lars Løkke Rasmussen vil klare sig til et valg. Det siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Hvis jeg var B.T., ville jeg slet ikke bruge den. Det siger ikke noget om, hvor stærkt det eventuelle parti vil stå,” siger han.

Valgforskeren forklarer, at han ikke ville bruge meningsmåling, da respondenterne kun er blevet bedt om at forholde sig til ét enkelt parti, der ikke engang er stiftet endnu.

Usikkert og stærkt overvurderet

Reelt set kan målingen faktisk ikke rigtig bruges til at konkludere eller vurdere noget som helst, siger Kasper Møller Hansen.

”Hvis målingen var lavet som en meningsmåling, hvor man spørger til, hvad folk ville stemme på, hvis der var valg i morgen, så er niveauet for Lars Løkke langt, langt over i den her måling.”

Før Løkkes parti bliver en realitet og optræder på listen af partinavne i en ganske almindelig meningsmåling, har vi ifølge Kasper Møller Hansen ikke nogen fornuftig vurdering af den styrke, hans parti kan have. Ved en normal meningsmåling skal respondenterne nemlig selv komme i tanke om de partier, der er at vælge imellem.

”Så snart Løkke siger, at han stifter et parti, kan man vælge at proppe det ind, og det vil jeg kunne bruge til noget. Indtil da er der ingen grund til at bruge meningsmålingerne på den her måde, for det er ikke det, de er gode til,” siger Kasper Møller Hansen.

Kritikken bider dog ikke på B.T.’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.

”Vi er selvfølgelig interesserede i at prøve at pejle os ind på, om Lars Løkke Rasmussens projekt har flyvehøjde som politisk parti,” siger han og tilføjer:

”Partiet er jo ikke en realitet endnu, så vi kan ikke lade det være en del af det normale spørgeskema om, hvad du ville stemme, hvis der var valg i morgen. Derfor er vi nødt til at spørge, om du, i fald der kommer et parti, ville overveje at stemme på det.”

Lignende målinger har skudt helt forbi

Den type målinger er blevet lavet før, når et nyt parti har været på trapperne. Da Klaus Riskær Pedersen annoncerede et nyt parti, svarede hver tiende, at de overvejede at stemme på ham. Da valget stod godt et halvt år senere, var det under en procent af vælgerne, der satte sit kryds ved ham.

Og da Danskernes Parti i 2016 ville stille op til folketingsvalget, lavede Gallup en tilsvarende undersøgelse. Der svarede 16 procent, at de overvejede eller ville stemme på partiet ved valget. Partiet fik dog ikke vælgererklæringer nok til overhovedet at komme på stemmesedlen.

Gallup havde dengang brugt samme metode, som YouGov har brugt i tilfældet med B.T. – nemlig kun spurgt til ét enkelt parti.

”Når man kun bliver spurgt ind til et enkelt parti, og om man vil stemme på det, er der typisk flere, der er positive over for at stemme ja, end hvis man fik valgmuligheden mellem en række partier,” sagde leder af den politiske afdeling hos Gallup Camilla Kann Fjeldsøe dengang til Berlingske.

”Kan være afgørende for, om partiet bliver dannet”

Men B.T. er slet ikke ude i at prøve at gisne om, hvor mange stemmer og hvor stor en tilslutning Lars Løkke Rasmussen og hans måske fremtidige parti ville få, hvis der var valg i morgen, lyder det fra Henrik Qvortrup.

”Om de 20 procent, der har erklæret en form for interesse, så materialiserer sig i en stemme på valgdagen, kan vi ikke sige noget om.”

”Der er jeg fuldstændigt enig i, at for at kunne sige noget kvalificeret om det, så skal Lars Løkkes parti – hvis det overhovedet bliver dannet – indgå i meningsmålinger på lige fod med andre partier. Så får vi et mere præcist fingerpeg om, hvordan det vil stå til valgdagen.”

Sådan en interesse har man også set i lignende målinger af Klaus Riskær og Danskernes Parti, som skød langt, langt over. Så hvad skal læserne overhovedet bruge det her til?

”De skal bruge det til, at hver femte dansker siger, at det her projekt ikke er dem fremmed. Det er det, vi varedeklarerer. Vi gør ikke den måling til mere, end den er. For der findes ikke noget politisk parti.”

Hvorfor så ikke bare vente på, at det parti kommer?

Sådan er det med meget journalistik. Man kan bare vente på, at tingene sker. Vi har at gøre med et politisk projekt, som måske eller måske ikke bliver til noget alt afhængig af, hvor meget interesse der er ude blandt danskerne. Det synes vi, der er. Derfor laver vi historien.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen