search

Markant fald i antallet af meningsmålinger under valgkampen

Antallet af meningsmålinger foretaget under valgkampen faldt fra 129 til 74 fra 2015 til 2019. Det bliver rost af forsker. Gallup: ”I vores øjne er det en god idé med få målinger af god kvalitet”

Flere meningsmålinger foretaget ved valgkampe har de seneste år fået kraftig kritik.

I 2015 kunne analyseinstitutterne i Danmark ifølge blandt andet Politiken ikke forudsige, hvor fremragende et valg Dansk Folkeparti ville få.

Og ved den nyligt afsluttede valgkamp spåede en meningsmåling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten eksempelvis, at Venstre ville gå tilbage, men i stedet gik Venstre frem, og det har nu fået Jyllands-Posten til at holde en pause med brugen af meningsmålinger.

Nu er der dog ros til medierne for deres brug af meningsmålinger i Folketingsvalget 2019.

Valgforsker Erik Gahner Larsen fra universitetet i Kent har undersøgt, hvor mange meningsmålinger der egentlig blev foretaget i 2019. Og det viser et markant fald fra 129 meningsmålinger i valgkampen 2015 til 74 i 2019.

”Det er et betydeligt fald. I 2015 havde de store medier daglige meningsmålinger, så vi fik i gennemsnit fem om dagen. Siden har der været mange episoder som Brexit, valget af Trump og debatten om DF, og det er måske derfor, medierne har skruet ned,” siger han.

En mere sober dækning

Det er det faktum, der får ros fra Erik Gahner Larsen.

”Det betyder, at dækningen generelt har været mere sober. Der er altid eksempler på ting, der kunne være bedre, men overordnet har det været bedre,” siger han.

Han tror også, medierne er kommet frem til, at det kan være et problem at bruge daglige meningsmålinger.

”Det er svært journalistisk dagligt at lave relevante historier om det, fordi den statistiske usikkerhed gør, at man ikke kan konkludere noget ud fra de meget små udsving,” siger han.

”Meningsmålinger er ikke i sig selv ubrugelige. De har et formål. Men der er en naturlig grænse for, hvor meget information man faktisk kan få ud af dem,” siger han.

Gallup har oplevet klar tilbagegang

Et af de analyseinstitutter, der i 2019 har lavet færre valgprognoser, er Kantar Gallup. De lavede i 2019 fem prognoser for Berlingske i hele valgkampen. Det er langt færre end ved forrige valg.

”Det er korrekt, at vi ved tidligere valg har lavet et dagligt valgbarometer til Berlingske,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, underdirektør i Kantar Gallup.

Hun roser også medierne for at bruge færre valgprognoser.

”Min oplevelse er, at det betyder, at journalisterne bliver bedre til at fokusere på de reelle bevægelser og ikke er tvunget til at skulle finde på interessante vinkler, der er usikre, fordi de skal have noget nyt at skrive om,” siger hun og tilføjer:

”Journalisterne kan risikere at løbe efter marginale udsving. I vores øjne er det en god idé med få målinger af god kvalitet.”

Derudover fortæller hun, at ændringen i antal ikke har økonomisk betydning for Kantar Gallup.

Intet magisk tal

Ifølge Erik Gahner Larsen er det umuligt at sige, hvornår medierne har ramt det rette niveau for, hvor mange meningsmålinger de gør brug af under valgkampe.

”Der er intet magisk nummer om, at man skal have 20, og at alt andet er forkert. Men det er fornuftigt at fortsætte med at debattere det,” siger han og henviser til, at forskningen også tyder på, at meningsmålinger i sig selv kan påvirke valgresultater.

Eksempelvis kan der være en effekt, hvor flere stemmer på et parti, som har medvind i meningsmålingerne, siger han. Men omfanget af effekten er usikker, understreger han.

”Det er det, der er mest evidens for. Vi kalder det det-vindende-hold-effekten. Men det er svært at sige med præcision, hvor stor den effekt er,” siger han.

På trods af den usikkerhed vil han dog fraråde, at medier som eksempelvis Jyllands-Posten helt dropper meningsmålinger.

”Intet tyder på, at vi vil få en mere oplyst eller nuanceret dækning af valg ved at droppe det. Hvis ikke vi foretager dem, så vil folk stadig gætte på, hvordan det ser ud. Så risikerer vi, at det er mavefornemmelser fra politiske kommentatorer, der slet ikke er baseret på evidens, som siger, hvordan partierne står,” siger han.

”Det vil bare føre til flere spekulationer,” siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen