Mens disse linjer skrives, er valgkampen til Folketinget 2019 i fuld gang. Der er valg Grundlovsdag, og derfor vil disse linjer muligvis først blive læst, når en ny regering er i gang med at forme sit grundlag efter valget.

I Dansk Journalistforbund følger vi naturligvis valget med stor interesse. Vi har forsøgt at præge og påvirke partier og politikere til at tage emner på dagsordenen, som vil fremme vores medlemmers interesser.

Det er i første række ønsket om at ændre grundlæggende på offentlighedsloven. Torsdag den 23. maj hængte vi et banner op på facaden af DJ’s forbundshus på Gl. Strand i København, hvor budskabet er: Stem nej til mørklægning.

Budskabet hænger, så det kan ses fra ministerkontorerne på Slotsholmen og fra statsministerens vinduer i Prins Jørgens Gård. Forhåbentlig bliver det læst, og det er en bunden opgave for os at medvirke til, at loven bliver skruet hårdt tilbage, så lyset igen kan trænge ind i lovgivningsprocesserne i det danske demokrati.

DJ har også et stort ønske om, at medieforliget bliver genåbnet efter et valg. Med stor sandsynlighed vil der ikke længere være et flertal i Folketinget bag aftalen, som blev indgået af Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti – men spørgsmålet er, om en kommende regering ønsker at genåbne forliget, der fjerner mere end en halv milliard kroner fra dansk indholdsproduktion?

Og så vil DJ gerne se en anden arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmiljøet skal styrkes, også med ressourcer til de formelle institutioner og til forskning i bedre arbejdsmiljø.

Og så skal trygheden på det danske arbejdsmarked genetableres.

Gennem denne regeringsperiode er dagpengenes dækningsgrad blevet alvorligt forringet. Satsen følger ikke med lønudviklingen, og gevinsten for et gennemsnitligt lønnet DJ-medlem er derfor blevet mindre under den borgerlige-liberale regering. Det udhuler på langt sigt a-kassernes og lønmodtagerorganisationernes rolle og placering på det danske arbejdsmarked, at det politiske flertal på denne måde svækker forsikringsdelen af den danske model.

Man skal jo nemlig huske på, at når vi i Danmark bryster os af et fleksibelt arbejdsmarked og henviser til ’den danske model’, så handler det om nogle grundlæggende egenskaber, der er særlige for os i forhold til stort set alle andre lande.

For det første er løn- og arbejdsvilkår aftalebaseret mellem arbejdsmarkedets parter. Heri indgår fleksibiliteten, som imødekommer arbejdsgivernes behov for at agere hurtigt, når konjunkturer forandrer sig – så de kan afskedige medarbejdere med kort varsel.

For det andet er sikkerheden indbygget gennem a-kassernes og dagpengenes rolle. Skulle et medlem af en a-kasse blive ramt af ledighed, er der indbygget et sikkerhedsnet i form af dagpenge af en vis størrelse.

Men det er præcis dette sikkerhedsnet, som regeringen bevidst har forringet. Hullerne i nettet er blevet større, og det hænger tættere på jorden – så når man falder ned i det, risikerer man meget hurtigt at falde igennem eller i hvert fald at ramme bunden med et brag.

Og dermed risikerer vi, at flere og flere fravælger a-kassen og i stedet køber private forsikringsordninger, som vil medvirke til at øge uligheden i samfundet.

Læg hertil, at vi i DJ har en større andel af projektansatte, freelancere og selvstændige end så mange andre fagforeninger. Denne gruppe i særdeleshed er udsat for tidernes skiften og ændrede konjunkturer, og derfor skal vi simpelthen have et stærkere fællesskab – også til gavn for de individuelt arbejdende.