search

Sådan overtalte Lars Rugaard DJ til at gå imod offentlighedsloven

Lars Rugaard var i 2010 med til at ændre DJ’s holdning til den nye offentlighedslov. ”Hvis man sætter kræfterne ind og tager slagsmålet, så kan det lade sig gøre." Journalistens sætter fokus på medlemmer, der har både gode og dårlige erfaringer med at skabe en forandring

DJ’s formand havde taget fejl. Hovedbestyrelsen havde taget fejl. Nu besluttede DJ at vende på en tallerken.

En telefonopringning i slutningen af 2010 afsluttede et års intern kamp for DJ-medlem Lars Rugaard. I den anden ende af linjen var den daværende formand Mogens Blicher Bjerregård, som erkendte sin egen og DJ's fejltagelse.

”Han ringede til mig og fortalte, at han havde skiftet mening, og han håbede, vi fremover kunne arbejde sammen. Og det gjorde vi så,” fortæller Lars Rugaard.

Det handlede om offentlighedsloven, som dengang stod over for en revision.

Indflydelse, men høj pris

DJ var inviteret med i en kommission, der skulle lave udkast til den nye lov. En fin mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Prisen var de kompromiser, der var en naturlig konsekvens af et kommissionsarbejde med mange forskellige interesser.

Men i november 2009 stod det klart for Lars Rugaard, at den pris var for høj.

”Jeg havde egentlig ikke været opmærksom på sagen før,” fortæller Lars Rugaard.

Den 9. november 2009 ringede en kollega imidlertid og opfordrede ham til at læse en betænkning, som kommissionen havde udsendt samme dag.

”Den er gal. Forbundet har dummet sig,” lød det advarende fra kollegaen.

Rugaard udfordrede formanden

Dumheden var kort fortalt, at kommissionen – og dermed også DJ – foreslog, at dokumenter til brug for ”ministerbetjening” skulle undtages reglen om åbenhed.

Lars Rugaards første træk var, at DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård, der bakkede op om kommissionens arbejde, skulle møde P1-journalisten Jesper Tynell, der var kritisk over for offentlighedsloven. Som bestyrelsesmedlem i Kreds 2 inviterede Lars Rugaard Jesper Tynell til at tale på kredsens generalforsamling, hvor Mogens Blicher Bjerregård også ville være til stede.

”Der tog jeg mit første slagsmål med Mogens Blicher Bjerregård. Jeg mente ikke, vi kunne have et forbund, der accepterede det her. Men han var ikke til at rokke,” siger Lars Rugaard.

Brølet fra baglandet

Foråret er kredsgeneralforsamlingernes årstid, og en kredsgeneralforsamling kan ofte være en halvsløj affære. Men i foråret 2010 satte DJ’s holdning til offentlighedsloven ild i debatterne.

DJ-ledelsen stillede troligt op og forklarede, at man søgte indflydelsen frem for at sætte sig uden for døren. Meningerne var delte, men i flere og flere kredse tippede flertallet til fordel for en kritik af lovforslaget.

Kreds for kreds – sådan kom forandringen

En kortlægning af forandringsprocessen trin for trin kan se således ud:

DJ's geografiske kredse begyndte i foråret 2010 en efter en at sige nej til §23-25 i Offentligheds-betænkningen. Først de mindre kredse. Kreds 2, som er Lars Rugaards kreds, kom først. Derpå fulgte Kreds 4 og 6. Nuværende medlem af hovedbestyrelsen Villy Dall, var som formand for Kreds 6, en af bannerførerne.

Derpå vendte den største kreds, Kreds 1, sig også mod hovedbestyrelsens linje.

Fagbladet ringede til blandt andre Kreds Fyn og Kreds 5, der også gik op imod forbundet. ”Flere har svært ved at forstå, at et medieforbund kan acceptere, at muligheden for indsigt i offentlig forvaltning bliver indskrænket. Og man forstår heller ikke, at man ikke kunne være mere kritiske over for det i høringssvaret,” lød det dengang fra Morten Bergholt, formand for Kreds 5.

Det endte med et kredstræf, hvor kredsformændene samlet undsagde forbundets holdning til offentlighedsloven.

Ifølge de forsamlede kredsformænd ville den foreslåede lov blandt andet lukke for adgangen til indsigt i dokumenter afsendt mellem ministerier og styrelser, som der dengang automatisk var aktindsigt i.

”Dermed stod det klart, at der var et oprør i kredsene,” siger Lars Rugaard.

Hvidbog afdækkede myndigheders modstand

Næste skridt blev en hvidbog om offentlighedsloven skrevet af Lars Rugaard og hans gamle Cavling-makker Erik Valeur.

Hvidbogen fik titlen ’Ministerbetjening’ og fortalte om journalisters erfaringer med myndigheder, der forsøgte at undgå at give aktindsigt.

Men hvidbogen blev også et bevis på den voksende modstand mod DJ’s rolle i sagen.

På side 1 kunne man nemlig se en liste med 17 medarbejderforeninger, der havde været med til at sponsorere udgivelsen.

”Det var i sig selv et symbol på, at store grupper inden for forbundet synes, at den her lov skulle laves om, og at man ikke kunne acceptere forbundets holdning,” fortæller Lars Rugaard.

Indrømmelsen fra Oluf Jørgensen

I det små kunne Lars Rugaard mærke, at tingene begyndte at rykke sig politisk i DJ. Medlemmer af hovedbestyrelsen, der før stod klippefast, begyndte at vakle.

Det afgørende ryk skete, da Lars Rugaard og Jesper Tynell sendte en række spørgsmål til Folketingets retsudvalg for at lave et realitetstjek af afvejningerne i lovforslaget. Da Justitsministeriet svarede, stod det klart, at myndighederne ville kunne nægte aktindsigt i nogle tilfælde, hvor DJ og medlem af kommissionen Oluf Jørgensen havde vurderet, at der ville være åbenhed.

I en artikel i Information erkendte mediejurist Oluf Jørgensen selv, at han var blevet taget ved næsen.

Du kan læse DJ's medlem af kommisionen, Kate Bluhmes, vurdering af forløbet her. Du kan læse Journalistens afdækning af embedsværkets ageren i forløbet her.

Æd fornærmetheden

Herfra gik der ikke lang tid, før Lars Rugaard havde Mogens Blicher Bjerregård i telefonen.

I dag siger Mogens Blicher Bjerregård, at DJ fra folk i kommissionen vidste, at der var problemer med paragraffen om ministerbetjening. Men det blev opvejet af en anden paragraf i lovforslaget.

”Da svaret fra Justitsministeriet kom, var det tydeligt, at det havde vi opfattet galt,” fortæller Mogens Blicher Bjerregård.

Han ville gerne have set alarmblinkene noget tidligere.

”Jeg er da ærgerlig over, at vi ikke tidligere havde den viden. Så jeg vil bestemt give ’credit’ til Rugaard og de andre for at sørge for den afklaring,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Mogens Blicher Bjerregård opfordrede Lars Rugaard til, at de fremover skulle stå skulder ved skulder. Det betænkte Rugaard sig ikke to sekunder på.

”Jeg har været medlem af DJ siden 1964 og været tillidsmand i mange år. For mig er det vigtigste, at den faglige organisation, jeg har brugt så meget tid på, fungerer. Min egen fornærmethed over, at nogen har sagt mig imod, må jeg sgu bare æde i mig,” siger Lars Rugaard.

DJ skiftede position

Da Mogens Blicher Bjerregård i begyndelsen af 2011 fik foretræde for Retsudvalget, var det med Lars Rugaard ved hans side. Og da Lars Rugaard ved delegeretmødet i 2011 fremlagde en udtalelse, der afviste forslaget til den nye offentlighedslov, stemte Mogens Blicher Bjerregård for udtalelsen.

Offentlighedsloven blev som bekendt vedtaget. Men DJ’s holdning til offentlighedsloven er i dag, hvor Lars Rugaard mener, den bør være.

”For mig har det været en rigtig god historie. Den viser, at hvis man virkelig vil noget og sætter kræfterne ind, så kan det lade sig gøre. Mere forbenet er det ikke. Guderne skal vide, at det kræver et slagsmål. Men det er jo politik, så sådan skal det også være,” siger han.

Har sat varige spor i forbundet

Så sent som i 2015, hvor DJ's nuværende formand, Lars Werge, var i kampvalg om formandsposten med Uffe Gardel, daværende tillidsmand på Berlingske, stod det klart, at DJ havde haft stor læring af forløbet, hvor opmærksomme medlemmer allierede sig med kredsene, selv om det udfordrede hovedbestyrelsens beslutning.

”DJ har foretaget organisatoriske ændringer, som gør, at vi ikke kommer i den situation igen. Vi har fået gruppen Journalisterne, som beskæftiger sig med journalistfaglige spørgsmål,” opsummerede Uffe Gardel.

”Vi har siden i DJ lagt op til mediepolitiske strategier, som skal sikre, at den slags ikke sker igen. Vi har klare pejlemærker i forhold til, hvad vi ønsker lovgivningsmæssigt – i stedet for at forlade os på, at det er nok, at vi har en repræsentant i en kommission,” sagde Lars Werge.

Kommentarer
2
Ulrik Dahlin
23.04.19 15:24
Det er en myte, at deltagelse
Det er en myte, at deltagelse i offentlighedskommissionen nødvendigvis indebar, at man måtte “æde” paragraf 24 om ministerbetjening. Ærgerligt at artiklen holder liv i den myte.
Fremhævet af Journalisten
Villy Dall
23.04.19 16:47
Vi var en mindretal i HB, som
Vi var en mindretal i HB, som så, det var galt. Det var altså ikke hele HB, som stod bag MBB i den sag, men et flertal.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen