Mørklægning

Centrale dokumenter i sagen om overbetaling af private sygehuse var ikke kommet frem, hvis ændringerne i den nye offentlighedslov allerede var trådt i kraft. Det vurderer mediejurist Oluf Jørgensen og forfatterne til en hvidbog om konsekvenserne af den ny lov.
05.11.2010 · 07:00

Centrale dokumenter i sagen om overbetaling af private sygehuse var ikke kommet frem, hvis ændringerne i den nye offentlighedslov allerede var trådt i kraft. Det vurderer mediejurist Oluf Jørgensen og forfatterne til en hvidbog om konsekvenserne af den ny lov.

Hvis den nye offentlighedslov allerede var vedtaget, så var en række afgørende historier i sagen om overbetaling af privathospitalerne aldrig kommet frem. Indskrænkningerne er et alvorligt anslag mod pressens mulighed for at kontrollere magthaverne og opnå indsigt i, hvad der ligger til grund for politikernes beslutninger, mener flere journalister og redaktører.

Dagbladet Information er det medie, der har dækket ændringerne i offentlighedsloven mest. Den nyudnævnte chefredaktør, Christian Jensen, ser med stor bekymring på ændringerne.

»Det er en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene. Det er sådan set vores fineste opgave,« siger Christian Jensen.

Skepsissen skyldes især ændringerne i den såkaldte ministerbetjening.
I dag kan pressen stort set altid få adgang til de papirer i en sag, der bliver sendt mellem ministerierne. I fremtiden kan ministerierne holde papirer tilbage, hvis papirerne indeholder embedsværkets rådgivning af ministeren.

Dermed forringes mediernes grundlæggende arbejdsvilkår, mener kritikerne.
»Det handler om kvaliteten af vores demokrati. Vi taler så meget om ytringsfrihed i det her land, men hvis vi ikke har eksakt viden bag vores ytringsfrihed, så er vores ytringsfrihed ikke meget værd,« siger tidligere Cavling-vinder Lars Rugaard. Han har sammen med journalist Erik Valeur skrevet en hvidbog, hvor de gennemgår en række sager, som der fremover ikke længere vil være aktindsigt i.

DET ER IKKE KUN MINISTRE, der kan slippe for offentlighedens kritiske blik. Hvis det går, som flertallet i Offentlighedskommissionen har anbefalet det, så vil en myndighed fremover også kunne undtage mails mellem ministerier og folketingsmedlemmer fra aktindsigt.

Det mest aktuelle eksempel er sagen om overbetaling af privathospitalerne, som oppositionen har angrebet regeringen for at forsøge at skjule.
Et af de vigtigste dokumenter i sagen er en mail fra den tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsens pressechef, Frank Korsholm.

»Mailen fra Frank Korsholm viser jo, at spindoktoren lavede egentligt partiarbejde for det konservative folkeparti, selv om han var ansat af Sundhedsministeriet og betalt af skatteyderne. Det er da vigtigt at få frem,« siger mediejurist Oluf Jørgensen, Journalisthøjskolen.

Mailen fra Frank Korsholm, afsendt den 20. marts 2009, til vicestatsminister Lene Espersen og Den Konservative Folketingsgruppe viser en intern magtkamp i regeringen. Mailen afslører, at De Konservative gerne ville have betalingerne til privathospitalerne ned. Men den konservative sundhedsordfører kunne ikke nå igennem med budskabet til statsministeren fra Venstre.

I mailen skriver Frank Korsholm lige ud, at Lene Espersen går til medierne, fordi hendes partifælle "Jakob Axel ikke har kunnet trænge igennem i forhold til Lars Løkke", som det formuleres.

Mailen fra daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsens spindoktor, Frank Korsholm, ville der ikke have været aktindsigt i, hvis den nye offentlighedslov allerede var vedtaget.

»DET ER ET EKSEMPEL på en mail, hvor der fremover vil blive lukket for aktindsigt, hvis det snævre flertal i kommissionen får deres forslag igennem,« siger Oluf Jørgensen. Han sad selv med i Offentlighedskommissionen, men udtalte kritik af forslaget om at undtage brevveksling mellem ministerier og folketingsmedlemmer fra aktindsigt.
Der er yderligere centrale oplysninger i mailen fra Frank Korsholm. Den er vedhæftet et talepapir til Lene Espersen.

Talepapiret bygger på en rapport fra Sundhedsministeriet. Rapporten dokumenterer sort på hvidt, at regeringen vidste, at privathospitalerne var hele 25 procent dyrere end nødvendigt. Samtidig afslører eksistensen af rapporten, at Lene Espersen svarede udenom i Folketingssalen, da hun blev spurgt, hvad hun byggede sit sundhedsudspil på. Ministeren påstod, at hun byggede sine udtalelser på arbejde i den konservative folketingsgruppe, selv om der reelt var tale om en rapport fra Sundhedsministeriet.

UDSIGTEN TIL, AT sagen om overbetaling af sundhedsvæsenet aldrig var kommet frem under den kommende offentlighedslov, ryster journalister og redaktører.
Journalist Astrid Fischer har dækket sagen om overbetaling på privathospitalerne for Orientering i P1 og havde ligesom andre journalister i forvejen svært ved at få udleveret de vigtigste dokumenter.

»Det er en katastrofe, hvis vi ikke kan få indsigt i de ting, der ligger til grund for beslutninger, der bliver truffet. Især når man har en regering, der har et fast flertal bag sig, så den kan træffe beslutninger, som vi ikke kender grundlaget for,« siger Astrid Fischer.

Ud over at selve udkastet til offentlighedslov begrænser adgangen til aktindsigt, så bliver det fremover også langt sværere for journalister at få adgang til de papirer, der rummer blandt andet analyser og beregninger.

Nu bliver det lidt indviklet:
Ændringerne skyldes, at den nye offentlighedslov måske vil medføre ændringer i forvaltningsloven. Loven indskrænker definitionen af, hvad der er en sags faktiske oplysninger. Kort sagt: Den nye offentlighedslov vil sammen med forslag til ny forvaltningslov udgøre det, Oluf Jørgensen kalder »en giftig cocktail«, som han klart tager afstand fra.

»Definitionen af en sags faktiske oplysninger, som gælder i dag, er langt mere vidtgående end den, der lægges op til i forvaltningsloven. I dag omfatter definitionen af en sags faktiske oplysninger også vurderinger og analyser og beregninger. Det bliver fuldstændigt fjernet. Det er en bombe under offentlighedsprincippet,« siger Oluf Jørgensen.
I det nye udkast til ændringer i forvaltningsloven er "en sags faktiske forhold" blevet indsnævret til "umiddelbart objektive og konstaterbare forhold".

Det betyder kort sagt, at den rapport, der afslører, at privathospitalerne var for dyre, ikke vil være omfattet af aktindsigt i fremtiden. For rapporten består hovedsageligt af analyser og beregninger, som netop ikke kan defineres som "umiddelbart objektive og konstaterbare forhold". Der er derimod tale om beregninger og vurderinger.

»Hvis definitionerne af, hvad der er en sags faktiske oplysninger, kommer med i offentlighedsloven, vil beregningerne og analyserne i rapporten kunne forblive fortrolige og holdes fuldstændigt skjult for offentligheden,« siger Oluf Jørgensen.
Selve lovforslaget til en ny offentlighedslov er endnu ikke lagt frem. Det har trukket ud, men ventes af komme i løbet af efteråret. Indtil videre har vi kun fået præsenteret Offentlighedskommissionens forslag og forslag til ændringer i forvaltningsloven.


Centrale historier i historien om mailsagen var aldrig blevet til noget under den nye offentlighedslov.
Pdf´er gengivet med tilladelse fra Berlingske Tidende ( fra torsdag den 30. september) til venstre og Politiken (fra fredag den 1. oktober) til højre.

UDGIVERENS REPRÆSENTANT Danske Dagblades Forening (DDF) har ikke taget afstand fra paragrafferne om ministerbetjening. Administrerende direktør i DDF Ebbe Dal har tværtimod forsvaret, at det var nødvendigt at indgå kompromiser, fordi den offentlige administration i dag arbejder på tværs af ministerier og styrelser. Han har siddet med i Offentlighedskommissionen og står ved, at udgivernes forening gik med til, at dokumenter kan undtages, hvis de er udarbejdet i forbindelse med ministerbetjening.

»Det var ikke noget, vi var glade for, men vi må også se i øjnene, at hvis en minister skal betjenes af en styrelse under et andet ministerium, må der være nogle regler, så han kan blive betjent, ligesom hvis han var blevet betjent af sit eget departement,« siger Ebbe Dal.

Christian Jensen, chefredaktør på Information, mener, at Ebbe Dal og resten af Offentlighedskommissionen med den argumentation lader hensynet til statsmagten og embedsmændene veje tungere end offentlighedens ret til at kontrollere magten.

»Det er et problem, at det er mere værdigt at beskytte embedsmænd end landets borgere. Det er sådan noget, vi kender fra samfund, som vi normalt ikke sammenligner os med,« siger Christian Jensen.


»Allerede dengang var jeg klar over, at de kompromiser, jeg havde lavet, kunne være for vidtgående for forbundet.« Kate Bluhme, Dansk Journalistforbunds repræsentant i Offentlighedskommissionen - foto: Les Kaner

JOURNALISTFORBUNDETS REPRÆSENTANT i Offentlighedskommissionen er æresmedlem af Dansk Journalistforbund Kate Bluhme. Hun mener ligesom Ebbe Dal, at det lå i grundlaget for Offentlighedskommissionen, at den skulle se på reglerne om ministerbetjening, og at det var nødvendigt at give sig på nogle punkter for til gengæld at opnå noget på andre punkter. Men glad for paragrafferne om ministerbetjening er hun ikke.

»Allerede dengang var jeg klar over, at de kompromiser, jeg havde lavet, kunne være for vidtgående for forbundet. Det var en klar arbejdsdeling, at jeg sad i kommissionen og måtte lave de kompromiser, der var nødvendigt, for at kommissionsarbejdet gav mening,« siger Kate Bluhme. Hun erkender, at det kan ligne et lidt usselt kompromis.

»Det er noget, jeg hele tiden har ment, forbundet skulle slå hårdt ned på,« siger Kate Bluhme.
Fra flere sider er der kritik af, at Kate Bluhme, Ebbe Dal og de øvrige repræsentanter fra medierne overhovedet har indledt forhandlinger om så grundlæggende rettigheder.

»Det er ikke noget, man kan forhandle med. Det er helt afgørende for journalisters mulighed for at udføre en af vores vigtigste opgaver,« siger graverchef på Politiken John Hansen, der netop er skiftet fra en tilsvarende stilling på Jyllands-Posten. Chefredaktør på Information Christian Jensen er enig i det synspunkt.

»I sådan et arbejde kan det nok være nødvendigt med kompromiser, men her mener jeg, at man har lavet et kompromis på et af de mest ømtålelige områder,« siger han.

I Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har medlemmerne været stærkt uenige om, hvor kritisk forbundet skulle være over for ændringerne i offentlighedsloven. Et stort mindretal har ment, at journalisternes forbund skulle være langt mere kritisk over for forslaget om ministerbetjening end flertallet.

»Dansk Journalistforbund risikerer at komme til at blåstemple en indskrænkning af åbenheden, fordi forbundets høringssvar ikke slet og ret kræver paragrafferne om ministerbetjening fjernet. Det burde DJ gøre, i stedet for at anbefale justeringer,« siger medlem af DJ's hovedbestyrelse Karin Mette Petersen.

 "Ministerbetjening – En journalistisk hvidbog om offentlighedsloven" af Erik Valeur og Lars Rugaard udkom den 27. oktober 2010.

Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård forsvarer fortsat, at det fremover skal være muligt at holde dokumenter tilbage, hvis de er udarbejdet med henblik på at betjene en minister, sådan som Offentlighedskommissionen har forslået det. Han mener dog, at formuleringen af loven skal være mere præcis, og i et nyt høringssvar har formanden skærpet sin kritik.

»Justitsministeriets forsøg på en stramning er utroværdig i forhold til det kæmpemæssige arbejde, de 21 kommissionsmedlemmer har lagt i udkastet til en ny offentlighedslov. Det skuffer mig,« skriver Mogens Blicher Bjerregård.

Han uddyber i en mail til Journalisten sin kritik:
»Vi skal med de gode eksempler, flere af vores medlemmer er kommet med som dokumentation, vise, at det er nødvendigt at stramme op, så den nye paragraf ikke bliver en gummiparagraf. Samtidig skal vi sikre, at dokumenternes faktuelle oplysninger skal være tilgængelige. Lige præcis her svigter Justitsministeriet Offentlighedskommissionens arbejde ved at stramme fortolkningen af, hvad der er faktuelle oplysninger.«


∞ Flere historier, som ikke længere kan laves

  • Henriette Kjær afgav forkerte oplysninger

Afsløringen af, at den daværende socialminister Henriette Kjær gav forkerte oplysninger om, hvor mange flere handicappede der fik betalt en personlig hjælper. I 2004 fortalte Henriette Kjær i Folketinget, at der var sket en stig-ning på 30 procent. Jesper Tynell fra P1 Orientering fandt ud af, at talmaterialet var mangelfuldt, og at der snarere var tale om et fald på omkring 10 procent i antallet af handicappede, der fik betalt en personlig hjælper.

  • "Den hemmelige Krig"

Artiklerne om, hvordan omkring 15 embedsmænd fra Statsministeriet, For-svarsministeriet og Udenrigsministeriet blev sat til at underminere filmen "Den Hemmelige Krig" om danske styrkers håndtering af fanger i Afghanistan af Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen.

  • Aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag

Historien om, at Beskæftigelsesministeriet bestilte en rapport, der fik det til at se ud, som om kommunerne var dobbelt så gode til aktivering som Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsstyrelsen blev bedt om at finde tal, der kunne "vende debatten" til ministerens fordel. Ministeren fik sin rapport, og aktiveringsindsatsen blev flyttet til kommunerne på et faktuelt forkert grundlag.

  • Arbejdsmarkedsstyrelsen korrigerede rapport

Afsløringen af, at Arbejdsmarkedsstyrelsen havde mulighed for at korrigere en rapport, som Socialforskningsinstituttet var sat til at lave. Socialforsk-ningsinstituttets rapport skulle ellers være uafhængig og blev brugt af beskæftigelsesministeren som bevis for, at 300-timers reglen om kontant-hjælp virker og får folk i arbejde. Journalist Jesper Tynell fandt ud af, at Socialforskningsinstituttet havde undladt at undersøge, om der var andre forhold end 300-timers reglen, der virkede. Hele serien om beskæftigelses-ministeren udløste en Cavling.

  • Tuneserloven, der blev hastet igennem

Dagbladet Informations afdækning af, hvordan "tuneserloven" blev hastet igennem. Af de første udkast til loven fremgik det, at den skulle gælde tre terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kunne hjemsendes. Få timer efter blev forslaget ændret, så det nu kom til at omfatte 15 andre på tålt ophold, som ikke var mistænkt for terror.

Kilde: "Ministerbetjening - En journalistisk hvidbog om ministerbetjening"
Skrevet af journalisterne Erik Valeur og Lars Rugaard.

Magasin: 

Kommentar

06/11/2010 - 23:45

Jan Eskildsen

"Et stort mindretal har ment, at journalisternes forbund skulle være langt mere kritisk over for forslaget om ministerbetjening end flertallet."

Men et flertal har åbenbart ønsket at vanskeliggøre journalisternes arbejde?

06/11/2010 - 23:48

Jan Eskildsen

»Allerede dengang var jeg klar over, at de kompromiser, jeg havde lavet, kunne være for vidtgående for forbundet.« Kate Bluhme, Dansk Journalistforbunds repræsentant i Offentlighedskommissionen.

 Hvor blev de så lavet?  

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02