search

Bødskov: Politikere skal kunne henvende sig, uden at det blæses ud

Justitsminister Morten Bødskov afviser, at ny lov indskrænker åbenheden. »Der er fundet den rette balance, hvor man på den ene side åbner mere, og på den anden side af hensyn til politikernes arbejdsbetingelser og forvaltningen skærmer af,« siger Bødskov til journalisten.dk

Justitsminister Morten Bødskov afviser, at ny lov indskrænker åbenheden. »Der er fundet den rette balance, hvor man på den ene side åbner mere, og på den anden side af hensyn til politikernes arbejdsbetingelser og forvaltningen skærmer af,« siger Bødskov til journalisten.dk

Danmark får formentlig snart en ny offentlighedslov. Efter 27 år med den samme lov for åbenhed i forvaltningen indgik Venstre og Konservative i går en aftale med regeringen.

Resultatet peger i samme retning som det lovforslag, VK-regeringen selv foreslog for to år siden. Det forslag blev dog taget af bordet efter heftig kritik fra blandt andet journalister samt politikere fra de partier, der i dag er i regering.

Men justitsminister Morten Bødskov afviser kritikken. Han slår fast over for journalisten.dk, at han mener, den nye lov vil føre til mere åbenhed.

Mediejurist Oluf Jørgensen var selv med til at skabe forarbejdet for den nye lov, da han i syv år sad med i Offentlighedskommissionen. Alligevel er han skarp i sin kritik af regeringens udspil.

Oluf Jørgensen vurderer, at jeres aftaltetekst peger i den forkerte retning for demokratiet. Han kalder det "en sort dag for den danske offentlighed". Hvorfor mener du, at den nye lov ikke peger den forkerte vej?

»Den aftale, vi har lavet i dag, udbygger den grundlæggende åbenhed, der skal være i den offentlige forvaltning, og sikrer en moderne offentlighedslov. Du skal huske på, og det ved Oluf Jørgensen også godt, fordi han selv var med, at en enig Offentlighedskommissionen stod bag paragraf 24. Siden har der været kritik af den paragraf, det har vi lyttet til, og vi har præciseret. Nu eksisterer begrebet "ministerbetjening" ikke længere,« siger Morten Bødskov til journalisten.dk.

Paragraf 24 indfører en undtagelse for aktindsigt i dokumenter, som eksempelvis udveksles mellem en styrelse og et ministerium for at rådgive ministeren.

Vi har brug for et fortroligt rum til ideer og inspiration

Den anden omstridte paragraf er den såkaldte "politikerregel" – paragraf 27.2. Reglen vil betyde, at korrespondance mellem Folketingets medlemmer og ministre bliver hemmelig, hvis den handler om lovgivningsarbejde.

Hvorfor har I valgt at bevare paragraf 27?

»Fordi det er vigtigt, at samspillet mellem folketing og minister kan fungere i et fortroligt rum, hvor der er behov for at udveksle ideer og inspiration til politiske forhandlingsprocesser. Det er jo ikke bare et rum af fortrolighed, der gælder, når jeg sender noget til Folketingets medlemmer. Det gælder også, når folketingsmedlemmer sender e-mails til mig med indstillinger fra folketingsgrupper til politiske forhandlinger eller egentligt lovgivningsarbejde,« siger Morten Bødskov.

»Man skal kunne henvende sig til en minister med synspunkter fra folketingsgrupperne i fortrolighed, uden at det kan blæses ud og skabe grundlag for uenigheder, der måske ikke er der. Det er også vigtigt for mig at sige, at der er begrænsninger i denne regel. Den gælder i forbindelse med lovgivning eller tilsvarende politisk proces. Det er snævert defineret, og vi har understreget, at det skal forstås snævert,« fortsætter Bødskov.

Det handler om balance

Flere kritikere har været ude – både sidste gang loven blev foreslået, og igen i går – og sige, at forslaget samlet set giver mindre åbenhed om den danske lovgivningsproces. Anerkender du den kritik, at jeres aftale giver mindre åbenhed om selve lovgivningsprocessen?

»Jeg anerkender, at en enig kommission har anbefalet en regel, der skaber et fortroligt rum om lovgivningsarbejdet. Det er nødvendigt, at vi som politikere kan have sikkerhed for, at vi kan have det fortrolige rum. Så er der også det faktum, at det er 27 år siden, loven sidst blev ændret. Der er altså sket rigtig meget siden i centraladministrationen. Nogle gange har det jo tilfældets karakter, om den ene eller anden myndighed er omfattet af, at det er et internt dokument, fordi det ikke er ude af ministeriet. Her udvider vi altså undtagelsen.«

Men jeg er nødt til at spørge igen: Anerkender du, at jeres aftale giver mindre åbenhed om selve lovgivningsprocessen, især på grund af paragrafferne 24 og 27?

»Det er klart, at der skabes et fortroligt rum om lovgivningsprocessen, og der er nogle steder, hvor vi udvider undtagelsesmulighederne for aktindsigt. Men du skal naturligvis huske, at balancen i Offentlighedskommissionens udspil var, at paragraf 28 og 29 åbner mere op,« siger Morten Bødskov.

»Jeg mener, der er fundet den rette balance, hvor man på den ene side åbner mere, og på den anden side af hensyn til politikernes arbejdsbetingelser og forvaltningen skærmer af. Man kan ikke svare entydigt på spørgsmålet. Der er tale om et kompromis, og jeg mener, det bevæger sig klart i den rette retning og udbygger åbenheden.«

Forslaget giver også mere åbenhed på flere områder. Blandt andet bliver flere offentlige myndigheder nu omfattet af aktindsigt, ligesom der indføres et forsøg med åbne postlister – som man har det i Norge.

Afsløringer ville ikke komme frem med ny lov

30 vindere af Cavling-prisen udtalte kritik af loven. Flere stod frem og slog fast, at de ikke ville kunne have afsløret deres historier eller afgørende elementer heri, hvis loven havde været gældende dengang.

Blandt andet ville Ulrik Dahlin og Anton Geist ikke kunne vinde Cavling-prisen i 2011 for at afsløre omfattende fejl i Integrationsministeriet.

Derfor lød der også en klar opfordring fra de to journalister til statsminister Helle Thorning-Schmidt og andre politikere, da de fik overrakt statuetten. Det kan du se på web-tv her.

Morten Bødskov var også selv ude i debatten og kritisere paragraf 24. I Information sagde han blandt andet:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse.«

Over for journalisten.dk slår han dog fast, at han mener, de nye formuleringer i paragraf 24 netop tager hensyn til kritikken.

30 Cavling-vindere har været ude med kritik af loven, og flere helt store afsløringer kunne ikke være gravet frem. Hvordan påvirker det dit syn på forslaget?

»Jeg var jo også selv en del af debatten om paragraf 24 og dens formulering dengang. Den kritik har vi lyttet til, og derfor har vi præciseret og fjernet begrebet "ministerbetjening". Vi har indskærpet grænserne for, hvornår man kan undtage noget for aktindsigt. Jeg mener, at det, vi har gjort med denne aftale, er med et meget bredt flertal at sikre, at der er taget højde for den kritik, der kom dengang, samtidig med at vi står på det fundament, der blev lagt af en enig Offentlighedskommission,« siger Morten Bødskov.

Du kan i øvrigt også læse vores interview med tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) om VK-regeringens udspil til offentlighedslov fra december 2010: Lars Barfoed: Mindre åbenhed for kreativitetens skyld

Kommentarer
1
Oluf Jørgensen
04.10.12 13:08
Re: Bødskov: Politikere skal kunne henvende sig, uden at det...

i dagens interview med Journalisten nævner Justitsministeren, at hele Offentlighedskommissionen stod bag forslaget om ministerbetjening (lovforslaget § 24). Ministeren glemmer at nævne, at mindretallet (9 ud af 21) udtrykkeligt angav, at øget beskyttelse af sagsforberedelse ikke måtte stå alene. "Afgørende demokratiske hensyn, der kommer til udtryk i offentlighedslovens formål, taler for at styrke offentlighedens ret til indsigt i grundlaget for beslutninger" (betænkningen side 639).

Offentlighedskommissionens snævre flertal undermininerede dette ved at undtage ministerrådgivning fra den nye regel om indsigt i interne faglige vurderinger (§ 29). Den politiske aftale, der nu er indgået, følger kommissionens flertal, og de faglige præmisser for de vigtigste politiske beslutninger i Danmark vil fortsat kunne hemmeligholdes.
Vel at mærke med en generelt formuleret undtagelse.

Det snævrest mulige flertal i kommissionen (11 ud af 21) stod bag den nye undtagelse for dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer (§ 27, nr. 2). Justitsministeren henviser i interviewet til behovet for fortrolig kommunikation mellem folketingsgrupper og ministre om synspunkter på lovgivning. Men det er ikke dette behov, der er forklaringen på den nye undtagelse. Ren partipolitisk kommunikation er hverken omfattet af den gældende eller den kommende lov.

Den nye undtagele sikrer derimod, at dokumenter, der er udarbejdet af embedsmænd, kan holdes hemmelige, selv om de videregives til folketingsmedlemmer. Dermed kan grundlaget for politiske forlig om kommende lovgivning fremover holdes hemmeligt.

Forslaget til ny offentlighedslov indeholder en række forbedringer, men det forringer klart offentlighedens mulighed for at kontrollere den øverste politiske magt.

Sat på spidsen: Embedsmænd og politikere, der skaber den nye offentlighedslov, sørger for at andres arbejde bliver mere gennemsigtigt, mens deres eget arbejde kan foregå mere lukket.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen