”Det er bizart, at jeg skal udtale mig offentligt om et selvmordsforsøg,” siger tidligere ungdomspolitiker Rikke From.

Kommentaren kommer i kølvandet af Avisen Danmarks artikel om 24-årige Alexander Küster, der har forsøgt at tage sit eget liv.

Han var blandt de mandlige ungdomspolitikere, der til et møde i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) for fem år siden skrev sexistiske kommentarer som ”kan de ligge, kan de slikke” og ”kan de kravle, kan de avle” i den såkaldte ”klamtråden”.

Rikke From var en af de piger, der blev omtalt i tråden, og beskederne blev udvekslet, mens hun stod på talerstolen. Hun har fortalt om oplevelsen – og mere generelt om krænkelser og overgreb i de politiske ungdomspartier – i TV 2-dokumentaren ’Partiernes skjulte overgreb’, der blev sendt i efteråret.

I artiklen i Avisen Danmark gentager Alexander Küster, at han fortryder sine handlinger. Han fortæller også om de konsekvenser, sagen har haft for ham. Han nævner eksempler som fratagelse af politiske poster og venners afstandtagen, og i september sidste år kulminerede mørket. Alexander Küster sendte en afskedshilsen til sin bedste kammerat og ”stod foran vasken med en håndfuld piller i hånden”.

”Skylden bliver lagt over på mig”

Avisen Danmark har været i kontakt med tre af de piger, der har været omtalt i den sexistiske tråd ved mødet i DSU. To har ikke ønsket at udtale sig, skriver avisen, og den tredje, Rikke From, giver kommentaren:

”Det er en ulykkelig situation, og jeg er ked af det på Alexanders vegne.”

Men hvorfor skal de tre piger overhovedet kontaktes? Det sætter både Rikke From og et hav af kritikere på Twitter spørgsmålstegn ved.

Tænker du, at de unge kvinder,der stillede op i TV2’s fremragende dokumentar om overgreb på piger i ungdomspolitik, er ansvarlige for reaktionerne? Glemmer du ikke, hvem der er ofre i sagen?

— Ditte Giese (@dittegiese) January 10, 2021

Hvad var intentionen med at kontakte kvinderne? Altså udover at give dem dårlig samvittighed? Ville I også gøre det samme, hvis det fx. handlede om et voldeligt overfald, hvor voldsmanden havde forsøgt selvmord?

— NannaBalslev (@NannaBalslev) January 11, 2021

”Jeg bliver af journalisten spurgt, hvad jeg tænker om, at de sexistiske jokes for fem år siden har gjort, at denne her mand ikke har lyst til at leve mere,” siger Rikke From.

”Det er vildt grænseoverskridende, og jeg synes, skylden bliver lagt over på mig.”

Fuldstændig almindelig og anstændig journalistik

Ifølge Peter Rasmussen, chefredaktør på Avisen Danmark, er artiklen håndteret ”rigtig godt journalistisk”.

”Det er en historie, vi er stolte af, og vi er glade for at komme ind i et hjørne af metoo-debatten, der ikke er berørt meget. Nemlig om der er et rimeligt forhold mellem forbrydelse og straf. Vi undersøger i artiklen, hvor længe en dumhed i ungdommelig kådhed skal blive ved med at følge et menneske.”

Ifølge Peter Rasmusen er det fuldstændigt misforstået, at avisen skulle lægge nogen form for skyld over på Rikke From.

”Det bliver på intet tidspunkt fremstillet, som om der er skyld eller ansvar forbundet med, at vi kontakter hende eller de andre kvinder. Det er en forkert præmis og har intet på sig,” siger han.

”Det er fuldstændig almindelig og anstændig journalistik, at vi giver Rikke From og de andre kvinder mulighed for at udtale sig om sagen. Det er naturligt at spørge de forurettede, om straffen er rimelig. Det gør hende ikke ansvarlig for, hvad der er sket,” siger han.

Rikke From havde først givet et interview til avisen, men endte med at trække sine citater tilbage og blot give den ene kommentar. Hun mener, at hun i briefingen blev stillet et andet slags interview i udsigt end det, der endte med at udspille sig. Hun havde altså ikke forventet, at hun skulle tage stilling til et selvmordsforsøg. Et selvmordsforsøg, hun i øvrigt først blev bekendt med, da journalisten nævnte det.

I artiklen skrives det, at landsformanden for DSU i marts 2019 fik tilsendt ”klamtråden” og på baggrund af den ringede til Alexander Küster med besked om, at han skulle trække sig fra forretningsudvalget, han var blevet valgt ind i året forinden.

Rikke From, kan du forstå – ud fra et presseetisk synspunkt – at journalisten kontakter dig for at få bekræftet påstanden om, at nogen havde sendt ”klamtråden” til landsformanden?

”Ja. Hvis interviewet udelukkende havde været et baggrundstjek, hvor journalisten ville tjekke, hvad der var op og ned. Så ville jeg gerne have deltaget. Men det var ikke det, der skete,” siger Rikke From.

Kan ikke se, at det skulle placere et ansvar

Rikke From understreger, at selvmordsforsøget intet har med hende at gøre. En ledelses beslutninger om sanktioner – og efterfølgende konsekvenser af de sanktioner – er ude af hendes hænder, forklarer hun. Alligevel er det netop de konsekvenser, hun føler, hun bliver taget til indtægt for.

”Hvis jeg anmelder biltyveri, forventer jeg heller ikke at blive kontaktet fire år efter og blive spurgt om min holdning til, at tyven havde mistet sit arbejde efter en betinget dom,” siger hun.

Kan du se, der kan være en pointe i at give dig muligheden for at fortælle din side af sagen, når nu Alexander Küster får taletid i artiklen?

”Nej. Man skal holde tingene adskilt. Han fortæller, hvad han har oplevet, og det har jeg også gjort i dokumentaren. Det er to meget forskellige historier, der ikke skal blandes sammen. Jeg har aldrig talt om drengene eller nævnt deres navne, hverken offentligt eller i privaten. Det var ikke pointen, og jeg kan derfor ikke se, hvorfor jeg skal blandes ind i denne sag,” siger hun.

Pointen med hendes deltagelse i dokumentaren var derimod at sende et budskab til personer i lignende situationer som hende selv. Om ikke at føle skyld og skam, hvis man bliver udsat for en krænkelse.

Peter Rasmussen siger, at han ”virkelig prøver at se det fra Rikke Froms side”.

”Hvis hun har følt sig krænket over muligheden for at udtale sig, har det jo ikke været meningen. Men jeg kan simpelthen ikke se, at vi implicit skulle give hende en form for ansvar for hændelsen ved at spørge hende ind til det.”

Rikke From er nervøs for, om Avisen Danmarks artikel kan få konsekvenser for lysten til at gøre opmærksom på seksuelle krænkelser.

”Det må være betydeligt sværere at anmelde noget til sin leder efter at have læst sådan et interview. Hvis man ser, at kvinderne i medierne bliver stillet til ansvar på den måde,” siger hun.