P3-vært Maria Fantino fortalte i DR-podcasten ’Genstart’, hvordan en chef i DR krænkede hende og derefter truede med at hive hende i retten, da hun satte sit navn på en klage over ham. Chefen stoppede i DR i 2018 og blev i kølvandet på Maria Fantinos fortælling afskediget fra Gyldendal.

↑ Foto: Petra Kleis/ DR

Hvordan har det været at stå frem?

”Det har faktisk været rigtig hårdt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være at stå frem med en krænkelseshistorie, som er værre end min. Sidste søndag ringede jeg grædende til min mor, fordi det hele ”var blevet lidt for meget”. Jeg troede, at jeg ville være glad og opleve en form for forløsning, da jeg kom frem med min historie, men det hele har været lidt … bleh. Jeg har jo ikke ønsket, at noget af det her skulle ske.”

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Jeg ved ikke, om der bliver gjort det på ledelsesplan, men jeg kan tydeligt mærke en ”nok er nok”-attitude mellem mine kvindelige kolleger. Der er mange, der nu står frem, enten fordi de først nu har fundet modet, eller fordi de nægter, at anden bølge af metoo også skal dø ud, uden at der kom konkrete ændringer.”

Hvad savner du stadig at se ske i forhold til sexisme og krænkelser i mediebranchen?

”Jeg håber, at cheferne faktisk får lavet noget om, og at det ikke bare bliver djøf-snak og en walk’n’talk. Men jeg tror, det skal op på et højere plan, for hvis DR følger reglerne og alligevel svigter de ansatte, så er der noget galt med reglerne for håndtering af sådanne personalesager – og det skal laves om.” (Foto: Petra Kleis/DR).

————————————-

Maria Dønvang, tidligere DR-­praktikant, var en af de 12 kvinder og mænd, der for nylig stod frem i Berlingske og fortalte om krænkelser, trusler og upassende adfærd fra en nu fyret radiovært i DR.

↑ Foto: Privat

Hvordan har det været at stå frem?

”I det store og hele meget empowering. Men frem til offentliggørelsen var det et helvede. Frygten for ham, frygten for pressen og for det evigt victim blamende kor fyldte en del. Jeg har fået adressebeskyttelse, hemmeligt nummer og har fjernet al offentlig adgang til mine profiler på sociale medier og kontaktinformation fra min hjemmeside. Det gav mig og min familie tryghed.”

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Mit indtryk er, at man gerne vil rydde op, men man har så travlt med at vaske hænder, at man ikke rigtigt når til det. Jeg tror ikke, vi kommer nogen vegne, hvis man ikke ændrer de magtstrukturer, der giver sexismen grobund – for eksempel et opgør med de mange løstansættelser. Indtil videre er det ikke min opfattelse, at man er villig til at gå så langt.”

Hvad savner du stadig at se ske i forhold til sexisme og krænkelser i mediebranchen?

”Jeg savner, at man gør noget andet, end man altid har gjort. Man kunne hyre en hær af mennesker, der faktisk har følt sig svigtet og trådt på af systemet, til at genopfinde det – i stedet for endnu en håbløs konsulent. Og så må hemmelighedskræmmeriet stoppe. Jeg følte mig selv nødsaget til at sige navnet offentligt, så han ikke bare flyver videre. Hvis 10 mennesker kan klage over den samme person, uden at fremtidige arbejdsgivere får det oplyst, så er fyringen bare en håndvask, intet andet.” (Foto: Maya Zachariassen).

————————————-

Tidligere Ekstra Bladet-journalist Julie Kragh  beskrev i seneste nummer af Journalisten kulturen på avisen som ”ekstremt seksualiseret”. Siden har Ekstra Bladet givet påtaler til tre ansatte for sexistisk optræden.

↑ Foto: Maya Zachariassen

Hvordan har det været at stå frem med dine egne oplevelser?

”Jeg har ikke sagt noget, som mine tidligere chefer ikke har hørt mig sige før, så det har været fint at stå på mål for. Alligevel var Poul Madsens automatreaktion først at afvise problemet, dernæst at så tvivl om min og andre kvindelige kritikeres troværdighed. Det viser tydeligt, hvorfor der er behov for en kulturændring.”

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Jeg har desværre mine tvivl om, hvorvidt de personer, der har set igennem fingre med en usund kultur i årevis, er de rigtige til at løse branchens åbenlyse problemer.”

Hvad savner du stadig at se ske i forhold til sexisme og krænkelser i mediebranchen?

”I stedet for at vi diskuterer enkeltsager, og om de er ‘slemme’ nok, burde vi tale om strukturer, privilegier og egne blind spots. Og så savner jeg, at uacceptabel adfærd får reelle konsekvenser, og at krænkere ikke bare bliver lempet ud ad bagdøren, som man plejer.” (Foto: Privat).

————————————-

Kommunikationsrådgiver og tidligere pressechef for Liberal Alliance Anne Kirstine Cramon beskrev på sin Facebook, hvordan hun ikke fik sagt nej, da en højere rangerende medieperson pressede hende til sex.

↑ Foto: Kasper Løftsgaard

Hvordan har det været at stå frem?

”Det var meget grænseoverskridende og sårbart, lige da jeg gjorde det. Og det er enormt enerverende så at komme i skudlinjen for en masse Arne-Karsten-fra-Sønder-Røv-typer, der simpelthen bare ikke kan begribe, hvorfor man ikke straks ringede til politiet eller Søværnets Operative Kommando.”

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Jeg synes faktisk fortsat, at der mangler selvransagelse mange steder. Det er rigtig spændende at afdække sagerne hos hinanden rundt omkring i mediehusene, men der er ikke rigtig nogen, der tør feje for egen dør. Jeg er med på, at det også er risikabelt – bare se på nedsmeltningen hos de Radikale – men det må kunne gøres.” (Foto: Kasper Løftgaard).

————————————-

Maria Andersen var en af de seks TV 2-ansatte, der tog initiativ til det støttebrev til Sofie Linde, der fik sexismedebatten til at rulle.

↑ Foto: Privat

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Når vi gør det til et spørgsmål om at ”rydde op”, så reducerer vi problemet til at handle om enkeltpersoner. Og allerede der mener jeg, vi bevæger os ned ad den forkerte sti – det er den gammeldags måde at håndtere problemet på. Det her handler om at ændre en kultur, og det kræver selvransagelse hos os alle sammen. Om det kommer til at ske, vil kun tiden vise, men jeg tror, debatten kommer til at gøre en forskel.”

Hvad savner du stadig at se ske i forhold til sexisme og krænkelser i mediebranchen?

”Jeg er i tvivl om, om undersøgelserne rundt omkring på arbejdspladserne kommer til at give et retvisende billede af problemet. Mit indtryk er, at mange af dem lægger op til, at den enkelte medarbejder selv aktivt skal henvende sig med eventuelle oplevelser. På den måde bliver det op til den enkelte at vurdere, om det, han/hun har oplevet, er ”slemt nok”, og om man har lyst til at rippe op i det og gøre en sag ud af det.” (Foto: Camilla Stephan/TV2).

————————————-

Sammen med ni tidligere journalistpraktikanter i DR Nyheder skrev Shani Pedersen et brev til ledelsen om sexistiske og krænkende oplevelser – bl.a. om en chef, der masserede dem i newsroom.

↑ Foto: Camilla Stephan/ TV 2

Hvordan har det været at stå frem?

”Sårbart. Jeg har skiftevis følt ubehag, angst og styrke. Ubehaget og angsten kommer fra de mennesker, som afsporer debatten med victim blaming og en åbenbart gennemsyrende angst for ikke at kunne flirte og være frie seksuelle væsener. Styrken har jeg hentet fra gode folk i branchen, som har bakket os ubetinget op, og fra andre ofre og det ufattelige mod, de har udvist, ved at stå frem med deres historier.”

Oplever du, at der bliver ryddet ordentligt op rundt omkring i branchen nu?

”Nej. Men nu har vi gjort vores historier tilgængelige – oprydningen er ledelsernes ansvar.”

Hvad savner du stadig at se ske i forhold til sexisme og krænkelser i mediebranchen?

”Det er alt for uambitiøst og i øvrigt nytteløst at opdatere procedurer og retningslinjer. Sexchikane har altid været uacceptabelt, døren til chefen og tillidsrepræsentanternes kontor har altid stået åben. What’s the news? Nu skal ledelserne hoppe i arbejdstøjet og gøre deres medarbejdere trygge ved rent faktisk at bruge den dør.” (Foto: Privat).