Hun kommer trillende på et skrummel af en Christianiacykel gennem den stille forlystelsespark. I glimmerstrømper og blomsterkjole, med en hilsen til hver enkelt af de ansatte, der tuller rundt og fikser de afspærrede rutsjebaner og tilskoddede madboder.

Sofie Linde er stamgæst her på Dyrehavsbakken nord for København. Hun bor lige om hjørnet og kommer her tit med sin datter. Normalt er her candyfloss og postyr, hvin og skrig og skrål. Men for et par dage siden lukkede Bakken for sæsonen, og de frydefulde hvin fra forlystelserne stilnede af. Her blev stille.

Stille har der også været i Sofie Lindes verden de seneste dage. Stilhed efter stormen.

↑ Foto: Sara Galbiati.

 

Stormen begyndte at rase, da hun for en måned siden blæste til kamp mod sexisme i mediebranchen. Fra scenen ved årets ’Zulu Comedy Galla’ fortalte tv-værten om en julefrokost i DR for 12 år siden, hvor en ”stor tv-kanon” truede med at ødelægge hendes karriere, hvis hun ikke ”suttede hans pik”.

Og så gik mediedanmark amok.

”At det ville være SÅ kontroversielt at tale om feminisme – dét havde jeg simpelthen ikke set komme.”

Sofie Linde

”Jeg vidste selvfølgelig godt, at min tale ville skabe en rystelse,” begynder Sofie Linde tøvende, da vi har sat os på en bænk foran Bakkens friluftsscene.

”Men at det ville være SÅ kontroversielt at tale om feminisme – dét havde jeg simpelthen ikke set komme,” siger hun.

Sig tv-kanonens navn

I den første tid efter gallashowet rettede al fokus sig mod Sofie Linde og hendes sag. Hvad var hendes motiv for at fortælle historien? Hvorfor først 12 år senere, og hvorfor valgte hun et underholdningsshow som sin scene? Men først og fremmest: Hvorfor afslørede hun ikke navnet på ”tv-kanonen”?

”Tak – men nu fanger bordet,” skrev Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, direkte henvendt til Sofie Linde, som hun mente var forpligtet til at ”fortælle sin historie færdig”.

Journalist Adam Holm stemte i med et indlæg hos Altinget – som han siden har fortrudt — hvor han skrev, at han frygtede, at Sofie Linde ved at lade tv-kanonen forblive ansigts- og navnløs havde gjort mere skade end gavn for Metoo-kampen. ”Det fremmer en nagende fornemmelse af, at der var tale om et mediestunt snarere end et dybtfølt ønske om at give #MeToo et rygstød,” skrev han.

Samme røster lød i ’Presselogen’ på TV 2 søndagen efter showet. Her gav chefredaktørerne i panelet udtryk for, at den sexistiske kultur i mediebranchen hører fortiden til.

”Jeg tror ikke, der er den rådne kultur i dag,” sagde Ekstra Bladets Poul Madsen.

Til sidst var Sofie Linde træt. Ked af det og frustreret – men mest af alt modløs på kvindekampens vegne.

”Det mest frustrerende var faktisk, at min egen branche, medierne, ikke hjalp mig med at forsøge at tale om sagens kerne og gøre en forskel. Så tag mig dog i hånden – udvid debatten, løft den op, hjælp mig!” siger Sofie Linde.

Hun fortæller, at hun fra starten fik masser af opbakning i sin indbakke og på gaden. Men den offentlige debat rykkede sig ikke.

”Efter et par uger var jeg egentlig der, hvor jeg tænkte: Fint nok, så må den bare ebbe ud her,” siger hun.

↑ Foto: Sara Galbiati.

 

1.615 støtteerklæringer

Men så – knap to uger efter showet – begyndte noget pludselig at ske.

På sociale medier piblede de første personlige beretninger om sexisme i mediebranchen lige så stille frem, og samtidig begyndte et åbent brev at cirkulere blandt kvindelige mediefolk.

Brevet var en opbakning til Sofie Lindes opgør med sexisme i mediebranchen, forfattet af seks kvindelige journalister fra TV 2. Med brevet fulgte en besked, som begyndte:

”Kære kollega i mediebranchen. Blev du også overrasket over den modvind, der mødte Sofie Linde, da hun talte højt om sin oplevelse med sexisme i mediebranchen? Det gjorde vi,” skrev initiativtagerne, som opfordrede deres kolleger til at skrive under for at slå fast, at der stadig foregår sexisme i mediebranchen.

Underskriftsindsamlingen eksploderede hurtigt. Da Politiken efter få dage bragte den foreløbige liste med navne på avisens forside, havde 701 skrevet under. Senere voksede tallet til 1.615 og er i dag 1.682.

Det tog røven på Sofie Linde, der intet havde hørt om brevet, før hun så navnene på Politikens forside.

”Nu kan debatten om, hvorvidt der findes sexisme eller ej, endelig slutte. Det finder sted, det eksisterer stadig.”

Sofie Linde

”Jeg blev så rørt over det. Det bliver jeg også nu, når vi taler om det. Det var en følelse af at have været alene, og så…” Sofie Lindes stemme knækker kortvarigt, inden hun fortsætter:

”Og så pludselig var der nogen, som tog mig i hånden. Jeg tudede helt vildt og følte mig så set og hørt. Og hvor er jeg bare pissestolt af mine kolleger, der tog mig i hånden og hjalp mig med at skubbe debatten. Nu kan debatten om, hvorvidt der findes sexisme eller ej, endelig slutte. Det finder sted, det eksisterer stadig.”

Flere aktuelle sager

Og meget tyder på, at Sofie Linde har ret. Journalisten kan dokumentere, at der alene inden for de seneste to år har været omfattende sager om sexisme på både TV 2 og Ekstra Bladet, to af landets største medier.

Også på Weekendavisen er en sag om upassende beskeder til flere kvindelige ansatte for nylig blevet undersøgt af en ekstern konsulent.

Derudover kom det for nylig frem, at 10 tidligere journalistpraktikanter i DR Nyheder i et fælles brev til DR’s HR-chef har beskrevet sexistiske og krænkende oplevelser på arbejdet, mens de var praktikanter fra 2015 til 2019. Også til Weekendavisen har kilder fortalt om sager med grænseoverskridende seksuel adfærd på DR.

Sagerne viser, at problemet handler om meget mere end enkelte mænd og enkelte brodne kar. Det handler om en kultur. Om upassende omgangsformer, systemer, der svigter, kolleger, der kigger den anden vej, og chefer, der ikke tager ansvaret på sig.

Men vi begynder hos Ekstra Bladet.

”Hende med de flotte bryster”

Umiddelbart efter at de mange kvinder havde skrevet under på støttebrevet til Sofie Linde, blødte chefredaktør Poul Madsen op på sine første udtalelser om, at der i dag ikke er ”den rådne” kultur, som nogen leder efter.

”Det betyder ikke, at det kun var noget, der foregik tidligere. Men forskellen er, tror jeg, at der faktisk bliver talt om det i dag,” sagde han senere til TV 2 News.

Men ifølge kilder, der indtil for nylig har haft deres daglige gang på Ekstra Bladet, har avisens ledelse ikke gjort nok for at tage livtag med sexismen i egne rækker. Flere mener, at der stadig er en sexistisk kultur på bladet – både i omgangstonen, men også i form af konkrete overgreb og verbale krænkelser foregået inden for de seneste år.

I nogle tilfælde har de eksempler, Journalisten kender til, fået konsekvenser – enten en advarsel eller en fyring. Så sent som sidste år stoppede en leder på Ekstra Bladet ifølge Journalistens oplysninger efter en omfattende sag om sexisme. Den vender vi tilbage til.

Men andre gange er sagerne strandet et sted i systemet, når kvinderne har fortalt om deres oplevelser. Og generelt er sexisme ikke noget, kilderne oplever, at ledelsen taler højt om eller aktivt prøver at få bugt med.

”Min oplevelse er, at der er rigtig meget nederdrægtig omklædningsrumssnak om kvinder i plenum på Ekstra Bladet, uden at nogen siger fra over for det,” siger Filiz Yasar.

Hun var indtil august i år journalistpraktikant på Ekstra Bladet. I løbet af sin praktiktid har hun overværet, at en redaktør på avisen fysisk har krænket en kollega på dansegulvet til en julefrokost. Journalisten har fået den pågældende episode bekræftet. Selv har Filiz Yasar også oplevet at blive omtalt og tiltalt på grænseoverskridende måder af mandlige kolleger.

”Min oplevelse er, at der er rigtig meget nederdrægtig omklædningsrumssnak om kvinder i plenum på Ekstra Bladet, uden at nogen siger fra over for det.”

Filiz Yasar

”Især når der var mange mænd på arbejde, skulle jeg på nyhedsvagter lægge øre til spørgsmål om, hvem de helst ville knalde. Og på en af mine allerførste vagter skulle jeg ud og lave en voxpop. Mens jeg interviewer på redaktionen, overhører jeg, at de snakker om, hvem det var, der skulle lave voxpop. ”Det er hende med de flotte bryster,” er der så en mandlig kollega, som siger,” husker Filiz Yasar.

Græd til praktikantvejlederen

Filiz Yasar fortæller, at kommentaren påvirkede hende meget. Hun blev usikker og ekstra bevidst om, hvad for noget tøj hun havde på, og hvordan der blev kigget, når hun gik igennem redaktionslokalet.

”Jeg begyndte at græde, da jeg fortalte det til praktikantvejlederen, fordi det gik mig så meget på. Han sagde, jeg skulle gå til praktikantchef Pernille Holbøll med det. Vi havde en god snak, men hun lagde meget bolden over på min banehalvdel og spurgte, hvad jeg ville have, der skulle gøres. Det gjorde mig lidt rundforvirret, for hvordan kan det nogensinde være mig, der skal tage stilling til det?” spørger Filiz Yasar.

Sagen endte med, at manden undskyldte kommentaren på en ifølge hende uflatterende måde, mens han var fuld til en fest. Men senere oplevede hun, at samme mand uopfordret fortalte hende, at mange mænd på avisen snakkede om, at hun var lækker.

”Da jeg fortalte praktikantchefen, at chikanen fortsatte, sagde hun på et tidspunkt: Men Filiz, du bliver også nødt til at finde ud af, hvad du gerne vil få ud af det,” husker Filiz Yasar.

Praktikantchef og chefredaktør Pernille Holbøll bekræfter over for Journalisten, at hun har haft en samtale om episoden i newsroom med Filiz Yasar.

”Men jeg har ikke reageret, som Filiz Yasar beskriver, og jeg kunne aldrig nogensinde drømme om ikke at reagere på en henvendelse af den karakter,” skriver hun.

Ifølge Pernille Holbøll var det uklart, hvem kommentaren kom fra. Derfor reagerede chefredaktøren ved at indskærpe over for avisens newsroom-chefer, at de skulle reagere på uacceptabelt sprogbrug eller opførsel med det samme.

”Det fortalte jeg også Filiz Yasar, for ligegyldig om hun vidste, hvor kommentaren kom fra eller ej, skal det ikke ske. Jeg er stadig ked af, at hun har været udsat for sexistiske bemærkninger i sin tid på Ekstra Bladet. Det er totalt uacceptabelt,” skriver hun.

”En ekstremt seksualiseret kultur”

Også journalist Julie Krag, der stoppede på Ekstra Bladet tidligere i år efter tre år som først journalist og siden souschef, fortæller, at sexistiske kommentarer ikke var usædvanlige at få eller overhøre på bladet.

”Jeg oplevede, at der var en ekstremt seksualiseret kultur. Det var overhovedet ikke usædvanligt for kvinder at blive udspurgt om deres sexliv eller at få grænseoverskridende kommentarer til deres udseende. Og det var helt almindeligt, at nogle mænd konsekvent omtalte kvinder som koste eller skanks,” siger hun.

Ifølge Julie Krag fandtes den til tider sexistiske omgangstone og jargon ikke kun i det åbne kontorlandskab, men også på redaktionsmøder.

”Det er anstrengende hele tiden at være i opposition til noget, der i det miljø virker ret almindeligt. Man bliver set som den snerpede feminist.”

Julie Krag

”Det var ret gennemsyrende, og det var meget sjældent, at nogen sagde fra over for det. Man gjorde meget ud af at hylde frisproget, og jeg oplevede ikke, at ledelsen tog tonen alvorligt,” siger hun og tilføjer:

”Jeg prøvede virkelig selv at sige fra over for det og påpegede det også over for ledelsen. Men det er anstrengende hele tiden at være i opposition til noget, der i det miljø virker ret almindeligt. Man bliver set som den snerpede feminist.”

Poul Madsen siger, at Julie Krag også har sagt til ham, at hun ikke altid brød sig om tonen på Ekstra Bladets redaktionsmøder.

”Jeg kan afvise, at der foregår direkte sexistiske ting på redaktionsmøder. Det er simpelthen ikke rigtigt. Men der er en tone på møderne, som er sjov, og som ikke egner sig til at komme videre. Og vi er nok nødt til at forholde os til, at der faktisk er nogen, som ikke synes, det er sjovt,” siger han.

To overgreb i praktiktiden

Men eksemplerne handler ikke kun om upassende og grænseoverskridende kommentarer. Journalisten har også talt med en kvinde, der har været i praktik på Ekstra Bladet inden for de seneste seks år, og som ønsker at være anonym.

Hun fortæller, at hun til en firmafest efter sin allerførste dag som praktikant på avisen oplevede at blive taget på brystet af en kollega, mens andre kolleger grinende opmuntrede til det. Episoden blev senere til en joke på redaktionen, hvor hun foran ledende medarbejdere blev drillet med at være denne persons legetøj.

”Nogle dage senere skrev jeg til ham, der havde sagt det, at jeg faktisk ikke syntes, det var okay. Men alligevel fortsatte joken gennem hele mit forløb,” siger hun og fortæller, at hun senere også fortalte en praktikantvejleder om sagen.

”Jeg sagde, at det var ubehageligt, og at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Men han sagde basically til mig, at det jo bare var sjov og ballade, og at han ikke rigtigt kunne gøre noget ved det, fordi de her mænd var samme niveau som ham.”

Til en anden fest kort efter oplevede kvinden, at en mandlig kollega fortalte hende, at han blev liderlig af at høre, at hun kun var 22 år. Da hun afviste ham og undskyldte sig med, at hun skulle på toilettet, fulgte han efter hende og ventede udenfor.

”Da jeg kom ud, sagde jeg til ham, at jeg synes, det var enormt upassende. Han grinede, hvorefter han greb mig om nakken og kyssede mig,” husker kvinden, der skubbede manden væk og forlod situationen.

Også denne episode fortalte hun om til en af de andre praktikantvejledere. Han var forfærdet på hendes vegne, men gik ikke videre med sagen, da han ifølge kvinden ikke vidste, hvor han skulle gå hen.

Hvad havde du forventet, at praktikantvejlederne ville gøre?

”Jeg tror, jeg havde en barnlig opfattelse af, at hvis man blev mobbet og gik til ’de voksne’, så ville de tage fat i mobberne. At de enten ville gå til de mænd eller tage fat i redaktøren,” siger hun og tilføjer, at hun aldrig følte, at hun blev taget helt alvorligt.

”Det har gjort mig bange og bekymret for at tale højt om mine oplevelser af frygt for min fremtid i branchen,” siger hun.

Poul Madsen: En skandale

Præsenteret for kvindens to oplevelser fra sin praktiktid på Ekstra Bladet siger Poul Madsen:

”Jeg er på alle måder rasende over, at det er foregået. Det er simpelthen en skandale, at det har kunnet få lov at foregå, uden at der er nogen ’voksne’, som griber ind,” siger han.

Men peger det ikke i sidste ende tilbage på dig, hvis praktikantvejledere ikke føler, de kan gå videre med den slags?

”Jo, 100 procent – i sidste ende er alt jo mit ansvar. Mit indtryk er ikke, at folk er bange for at tale med mig, men det gælder om at bygge et system op, hvor man kan gå ad mange forskellige kanaler,” siger Poul Madsen, der tilføjer, at han meget gerne vil have kvindens navn, så han kan komme til bunds i sagen.

”Det er simpelthen en skandale, at det har kunnet få lov at foregå, uden at der er nogen ’voksne’, som griber ind.”

Poul Madsen

Ifølge Poul Madsen er han blevet klogere af de seneste ugers debat. Han erkender i dag, at Ekstra Bladet ikke er kommet i mål med at stoppe sexisme, hvilket blev bekræftet, da 46 nuværende og tidligere praktikanter, freelancere og medarbejdere på Ekstra Bladet skrev et åbent brev til ledelsen, hvor de kræver at få gjort op med den ”mandsdominerede, patriarkalske og sexistiske kultur, hvor især kvindelige løstansatte og praktikanter er udsatte”.

”Da jeg kom til Ekstra Bladet, var der to store problemer: Det ene var en drukkultur, det andet var en stærkt sexistisk og mandsdomineret kultur. Det med druk har vi fået gjort op med. Men sexismen er vi på ingen måde kommet i mål med endnu,” siger Poul Madsen.

”Og det værste, der kan ske, er, at helt unge medarbejdere kommer ind og oplever, at sådan gør man her. Og det gør de så også selv efter nogle år. Det er nøjagtigt den onde cirkel, vi skal have brudt.”

Var med til at dække over sexisme-sager

Men spørger man Thomas Stokholm, kreativ chef på Ekstra Bladet frem til 2018, er der de seneste år også sket svigt i sager om sexisme langt højere oppe i systemet. Selv hørte han i sin tid på bladet flere historier om sexisme begået af en person i en ledende stilling.

”Inden jeg stopper, får jeg at vide, at der er flere sager på samme person. Jeg får også at vide, at sagen har været forelagt for ledelsen på Ekstra Bladet, og også for direktionen for hele JP/Politikens Hus. Men der var ikke sket noget. Der var ingen sanktioner,” siger Thomas Stokholm.

Hvad hørte du dengang i 2017 om sagen?

”Jeg hørte præcist, hvad der var foregået. Og det kan jeg ikke fortælle. Men jeg ved, at kvinden, det gik ud over, har fortalt det til Poul Madsen. Og så ved jeg, at vedkommende selv har kontaktet direktionen, angiveligt ad flere omgange, og fortalt, hvad der var foregået. Og at der ikke er sket noget,” siger han.

”Det sker i 2017, mens jeg stadig er der. Og jeg gør ikke noget. Jeg kigger den anden vej.”

Thomas Stokholm

”Det sker i 2017, mens jeg stadig er der. Og jeg gør ikke noget. Jeg kigger den anden vej,” siger Thomas Stokholm, som undskylder, at han dermed var med til at dække over sagen.

Den ledende medarbejder, der er tale om, blev afskediget på Ekstra Bladet i 2019. Ifølge Journalistens oplysninger skete det efter en omfattende sag om blandt andet sexisme. Men hvorfor Thomas Stokholm ikke forsøgte at reagere på sin viden allerede i 2017, kan han i dag ikke svare på.

”Det har jeg selvfølgelig spurgt mig selv om 30.000 gange. Men jeg har ikke forklaringen. Og jeg har ikke nogen undskyldning, for der er ikke nogen undskyldning,” siger han.

Men ligesom de andre kilder peger han også på kulturen på Ekstra Bladet som et bud på en forklaring.

”Det er på en måde lidt kult-agtigt. Man er med i et fællesskab, hvor der tales meget eksplicit om sex og fester, hvor man bliver venner og kærester, og hvor man får en masse sejre, en masse nederlag og en masse uvenner. Det gør, at man holder sammen. Og sådan tror jeg, det er på mange journalistiske arbejdspladser,” siger han.

Poul Madsen, kalder det ”fint nok”, at Thomas Stokholm nu går bodsgang og undskylder. Men han afviser hans viden om de nævnte sager som noget, han har ”hørt ude i byen”. Ifølge chefredaktøren har Thomas Stokholm aldrig deltaget i møder om seksuel krænkelse, og han har aldrig talt med ham om den type sager.

”Men hvis Thomas i sin tid som chef på Ekstra Bladet har haft kendskab til noget af den her karakter, så er jeg ærgerlig og skuffet over, at han ikke er gået videre med det,” siger han.

Men han taler jo netop om en sag, der allerede havde været på dit bord?

”Jeg kan ikke gå ind i enkeltsager. Men jeg kan sige, at de to gange inden for de seneste år, hvor sager af den her karakter er havnet på mit bord, der har jeg håndteret dem med det samme,” siger Poul Madsen.

TV 2-chef fyret for ”lumre” beskeder

Også på TV 2 bliver sager om sexisme ifølge ledelsen håndteret resolut. Her har en omfattende sag af netop den karakter for nylig kostet en chef på tv-stationen jobbet. Det skete ifølge Journalistens oplysninger, efter at en gruppe kvinder gik til tillidsfolkene og fortalte om deres oplevelser med manden.

Journalisten har talt med tre kvinder, som inden for de seneste fem år gentagne gange har fået, hvad de betegner som ”lumre”, ”klamme” og ”upassende” beskeder fra manden. Ingen af dem har lyst til at stå frem med navn, da de er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for deres ansættelse. Men de vurderer, at et sted mellem 10 og 20 kvinder over årene har haft lignende oplevelser med samme mand på TV 2.

Derfor provokerede det dem, at TV 2’s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, i den aktuelle debat om sexisme i mediebranchen tidligt slog fast, at TV 2 ikke har en sexistisk kultur, og at ledelsen på TV 2 jo ikke kan agere på det, der ”foregår under radaren”.

”Det provokerer mig helt vildt, at Mikkel Hertz siger, som han gør, når de lige har fyret en mand for netop det. Det bør altså give anledning til lidt mere selvrefleksion,” siger en af kvinderne, som fik de upassende beskeder fra manden i sin tid som journalistpraktikant på TV 2.

Hun fortæller, at det startede med, at han efter en julefrokost skrev klokken halv fem om morgenen og spurgte, om hun var kommet godt hjem. Der stod ikke noget eksplicit seksuelt i beskeden.

”Men det var stadig en vildt mærkelig besked at få fra en mellemleder, når man er praktikant. Og derfra fortsatte det on-off resten af min praktiktid med lumre beskeder. Nogle gange skrev han ting á la: ”Du vil ikke vide, hvad jeg tænker lige nu.” En anden gang har han spurgt, om jeg syntes, han var for gammel til mig,” fortæller hun.

En sårbar situation at stå i

De tre kvinder, Journalisten har talt med, er ikke blandt dem, der har bragt sagen for ledelsen. Men deres fortællinger følger samme mønster:

Manden har kontaktet dem, mens de har været lavt i hierarkiet på TV 2. Først har det seksuelle ligget mellem linjerne i hans beskeder, senere er det blevet mere eksplicit.

Kvinden, der fik beskeder fra manden i sin praktiktid, og som i dag ikke er på TV 2 længere, forklarer, at hun altid forsøgte at glide af på mandens beskeder.

”Som praktikant syntes jeg, det var ekstremt svært at afvise ham meget klart, når det også var ham, der potentielt ville skulle ansætte mig senere hen. Jeg har overhovedet ikke givet ham noget tilbage, men jeg følte, jeg blev nødt til at svare høfligt tilbage hver gang. Det var en sårbar situation at stå i,” siger hun.

Ingen af de kvinder, Journalisten har talt med, har oplevet, at manden har gjort fysiske tilnærmelser. Alligevel beskriver den tidligere praktikant, at den grænseoverskridende opmærksomhed fra manden satte sig spor i hende.

”Det skabte en grundtvivl på mig selv i forhold til den faglighed, jeg ellers tænkte, jeg havde,” fortæller hun.

Journalisten har talt med den nu tidligere TV 2-chef. Han er ikke klar til at dele sin version af historien.

Skam over ikke at gå videre med sagen

En anden kvinde, som Journalisten har talt med, begyndte at få upassende beskeder fra manden, umiddelbart efter at hun som nyuddannet blev ansat på TV 2. Heller ikke hun gik til ledelsen, da manden for eksempel skrev, at han lå i sin seng og tænkte på hende.

”Det var meget grænseoverskridende, og jeg kunne jo godt se, at det var mærkeligt. Men jeg følte bare, at jeg skulle sørge for at holde mig gode venner med ham. Han blev anset som en, den øverste ledelse gerne ville satse på, og det var mit første rigtige voksenjob, så jeg ville gerne gøre et godt indtryk,” husker hun.

I dag skammer hun siger over, at hun aldrig gik videre med sagen. Særligt fordi det hurtigt blev klart for hende, at hun ikke var den eneste, der fik den slags beskeder fra manden.

”Mange kvinder kunne have været det her foruden, hvis nogen – mig selv inklusive – havde sagt noget om det. Men jeg har ikke vidst, hvor man går hen med det, når man oplever grænseoverskridende adfærd,” siger hun.

Kilderne er enige om, at det skyldes kulturen på TV 2, at ingen af dem gik til ledelsen med mandens upassende beskeder til dem selv eller deres kolleger. De fik indtryk af, at den slags ikke var noget, man tog alvorligt på TV 2.

”I frokostpausen på min allerførste dag underholdt kvinderne med, at den her mand var kendt for at skrive lumre beskeder. Når man som praktikant oplever sådan en kultur, så har du heller ikke lyst til at dele din historie med andre,” siger den nu tidligere praktikant.

Det ærgrer både hende og de andre kvinder, at TV 2’s ledelse ikke har brugt sagen som en anledning til at kommunikere ud, at der er nul-tolerance over for den slags adfærd, og hvad proceduren er, hvis man oplever det.

Ifølge en mail, der blev sendt ud til de ansatte i nyhedsafdelingen, og som Journalisten har set, stoppede den nu tidligere chef ”som følge af uoverensstemmelser om hans ledelse”.

”Der manglede en principiel udmelding fra ledelsen,” mener kvinden.

”I stedet står vi tilbage med følelsen af, at der bare bliver lagt låg på. Og det er simpelthen ikke god nok ledelse,” siger hun.

TV 2: Frygteligt ked af det

Hos TV 2 erkender direktør Anne Engdal Stig Christensen, at der har været ”fejl og små bump på vejen” i TV 2’s håndtering af sagen.

”Men resultatet er rimeligt resolut: Fra det kom til mit kendskab, at der var en sag, og til vedkommende med den uacceptable opførsel ikke var her mere, der gik nøjagtigt to uger,” siger hun.

Anne Engdal Stig Christensen fortæller, at hensynet til den fortrolighed, som de implicerede i sagen ønskede, vejede tungt, da det skulle kommunikeres ud internt, hvorfor den pågældende chef stoppede.

”Men det er jo klart en diskussion, hvorvidt man skal bringe det mere eksplicit ud i organisationen. Det kan godt være, vi vil gøre det i fremtiden. Vi sidder lige nu midt i epicentret af debatten, så vi får jo læring om det her emne hver dag,” siger hun.

Ingen af de kvinder, Journalisten har talt med, kan med sikkerhed sige, at ledelsen har vidst, at den nu fyrede chef gennem flere år sendte upassende beskeder til en række kvindelige ansatte.

”Men hvis ledelsen ikke har kendt til det, er det også lidt grotesk, for det har været en offentlig hemmelighed,” siger en af dem.

”Vi sidder lige nu midt i epicentret af debatten, så vi får jo læring om det her emne hver dag.”

Anne Engdal Stig Christensen

TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen slår fast, at hun ikke før for nylig er blevet gjort bekendt med, at der var en chef i huset med den type upassende adfærd.

”Det er jeg frygteligt ked af, for så havde der måske været en sag mindre i dag. Man må formode, at vi havde undgået en sag eller to – og i sidste ende havde kunnet stoppe det tidligere – hvis vi havde kendt til sagerne noget før,” siger hun.

Vores kilder vurderer, at 10-20 kvinder gennem årene har fået upassende beskeder fra samme mand …

”Det er jo ny viden for mig. Det er ikke nået frem til mit bord,” siger Anne Engdal Stig Christensen, som dog tilføjer, at hun godt ved, at der er flere end den gruppe kvinder, der gik til ledelsen, som har fået beskeder fra samme mand.

Burde I ikke have iværksat en undersøgelse af, om andre kvinder havde haft lignende oplevelser med samme mand?

”Vi gjorde faktisk en del ud af at spørge via dem, der stod frem, om de kendte til andre, som ville snakke med os. Det var der ikke på det tidspunkt. Men det er da en overvejelse værd, om man fremover skal skride til en større undersøgelse,” siger direktøren.

Ekstern undersøgelse på Weekendavisen

Netop sådan en undersøgelse er de seneste uger foregået på Weekendavisen. Her har en ekstern konsulent været hyret ind for at undersøge en sag, hvor en fast freelancer har sendt beskeder af seksuel karakter til flere unge kvinder på avisen.

”Jeg kan ikke beskrive detaljer i forløbet, fordi det er en personalesag. Men jeg kan bekræfte, at det er rigtigt,” siger Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, som fortæller, at han via avisens tillidsmand fik besked om nogle af kvindernes oplevelser med manden allerede sidste år.

”Da jeg hørte om sagen, tog jeg den virkelig dybt alvorlig. Avisen lavede en undersøgelse af, hvad der var sket, og jeg talte med dem, jeg havde kendskab til var blevet forulempet af den pågældende. Det fik sidste år en række konsekvenser for den pågældende.”

En af konsekvenserne var ifølge Journalistens oplysninger en skriftlig advarsel, og dermed mente Martin Krasnik og den øvrige ledelse, at sagen var lukket. Det samme mente de kvinder, Journalisten har været i kontakt med, og som har modtaget enkelte upassende beskeder fra manden.

”Jeg synes faktisk, det blev håndteret meget professionelt og fint,” siger en af kvinderne, der ligesom de andre kilder ikke mener, at der er et systematisk problem med sexisme på Weekendavisen.

”Der må ikke herske nogen tvivl om, hvor Weekendavisen står i sådan en sag.”

Martin Krasnik

Men i kølvandet på Sofie Lindes sexisme-opgør dukkede et facebookopslag med beretninger om sagen op. Opslaget gav indtryk af, at sagen ikke blev håndteret korrekt, og derfor besluttede ledelsen at lade en ekstern konsulent undersøge den til bunds.

”For at være sikker på, at vi ikke har misset noget, og at vi håndterede sagen rigtigt sidste år. Der må ikke herske nogen tvivl om, hvor Weekendavisen står i sådan en sag,” siger Martin Krasnik.

Han har efterfølgende oplyst, at den eksterne undersøgelse har bekræftet, at der ikke har været flere episoder siden sidste år, og at sagen efter hans bedste overbevisning blev håndteret korrekt dengang.

Sofie Linde: Jeg er lige bag jer

↑ Foto: Sara Galbiati.

 

Tilbage i septembersolen på Bakken er Sofie Linde glad for, at hun valgte at ødelægge den gode stemning ved at tale om sexisme fra scenen ved Zulu Comedy.

”Det er sindssygt spændende, det der sker lige nu,” siger hun om den drejning, debatten på det seneste har taget.

”Lige nu sker der noget, fordi vi insisterer, og fordi ingen af os bakker. Det er fedt, for vi skylder os selv at gøre op med den her kultur. Det er en kulturændring, der kommer til at tage år. Men jo flere vi er, jo stærkere står vi.”

Derfor opfordrer Sofie Linde til, at kvinder – ikke bare i mediebranchen, men i alle brancher – fortsat deler deres oplevelser.

”Vi har et øjeblik her, hvor vi kvinder kan tage mikrofonen. Hvor det er lidt mere trygt at stå frem, fordi man ikke er alene. Det skal vi gøre! Det er kun sådan, vi kan ændre noget.”

Sofie Linde

”Vi har et øjeblik her, hvor vi kvinder kan tage mikrofonen. Hvor det er lidt mere trygt at stå frem, fordi man ikke er alene. Det skal vi gøre! Det er kun sådan, vi kan ændre noget. Og jo flere, vi kan få på banen, jo bedre kan vi få kortlagt kulturen, og jo bedre kan vi lave systemer, så vi kan komme den til livs. Det her må ikke strande et åndssvagt sted, hvor vi snakkede en masse, men ikke gjorde noget ved det,” siger hun.

Inden vi bryder op, minder tv-værten om, at det ikke kun er kvinderne, som har en rolle at spille herfra for at få ændret den sexistiske kultur. Lige nu peger pilen på cheferne, men også på kolleger, tillidsfolk og debattører.

”Mit håb er, at hver gang nye råber op om et nyt område, så er vi lydhøre og giver dem taletid og behandler dem med omhu og respekt,” siger Sofie Linde og tilføjer med et smil:

”Og ellers er jeg lige bag ved dem og bakker op, hvis der er det mindste. De kan altid ringe til mig, hvis det bliver for hårdt.”