”Min oplevelse er, at der er rigtig meget nederdrægtig omklædningsrumssnak om kvinder i plenum på Ekstra Bladet, uden at nogen siger fra over for det.”

Sådan siger Filiz Yasar, der indtil august i år var journalistpraktikant på Ekstra Bladet. Og den kritik står hun ikke alene med.

Selv om chefredaktør Poul Madsen for få uger siden afviste ”den rådne kultur” i mediebranchen som noget, der hører fortiden til, er der ifølge flere kilder stadig en sexistisk kultur på netop Ekstra Bladet. Både i omgangstonen, men også i form af konkrete overgreb og verbale krænkelser foregået inden for de seneste år.

Filiz Yasar har i løbet af sin praktiktid overværet, at en redaktør på avisen fysisk har krænket en kollega på dansegulvet til en julefrokost. Og hun har selv oplevet at blive omtalt og tiltalt på grænseoverskridende måder af mandlige kolleger.

”Især når der var mange mænd på arbejde, skulle jeg på nyhedsvagter lægge øre til spørgsmål om, hvem de helst ville knalde. Og på en af mine allerførste vagter skulle jeg ud og lave en voxpop. Mens jeg interviewer på redaktionen, overhører jeg, at de snakker om, hvem det var, der skulle lave voxpop. ”Det er hende med de flotte bryster,” er der så en mandlig kollega, som siger,” husker Filiz Yasar.

Græd til praktikantvejlederen

Filiz Yasar fortæller, at kommentaren påvirkede hende meget. Hun blev usikker og ekstra bevidst om, hvad for noget tøj hun havde på, og hvordan der blev kigget, når hun gik igennem redaktionslokalet.

”Jeg begyndte at græde, da jeg fortalte det til praktikantvejlederen, fordi det gik mig så meget på. Han sagde, jeg skulle gå til praktikantchef Pernille Holbøll med det. Vi havde en god snak, men hun lagde meget bolden over på min banehalvdel og spurgte, hvad jeg ville have, der skulle gøres. Det gjorde mig lidt rundforvirret, for hvordan kan det nogensinde være mig, der skal tage stilling til det?” spørger Filiz Yasar.

Sagen endte med, at manden undskyldte kommentaren på en ifølge hende uflatterende måde, mens han var fuld til en fest. Men senere oplevede hun, at samme mand uopfordret fortalte hende, at mange mænd på avisen snakkede om, at hun var lækker.

”Da jeg fortalte praktikantchefen, at chikanen fortsatte, sagde hun på et tidspunkt: Men Filiz, du bliver også nødt til at finde ud af, hvad du gerne vil få ud af det,” husker Filiz Yasar.

Praktikantchef og chefredaktør Pernille Holbøll bekræfter over for Journalisten, at hun har haft en samtale om episoden i newsroom med Filiz Yasar.

”Men jeg har ikke reageret, som Filiz Yasar beskriver, og jeg kunne aldrig nogensinde drømme om ikke at reagere på en henvendelse af den karakter,” skriver hun i en mail.

Ifølge Pernille Holbøll var det uklart, hvem kommentaren kom fra. Derfor reagerede chefredaktøren ved at indskærpe over for avisens newsroom-chefer, at de skulle reagere på uacceptabelt sprogbrug eller opførsel med det samme.

”Det fortalte jeg også Filiz Yasar, for ligegyldig om hun vidste, hvor kommentaren kom fra eller ej, skal det ikke ske. Jeg er stadig ked af, at hun har været udsat for sexistiske bemærkninger i sin tid på Ekstra Bladet. Det er totalt uacceptabelt,” skriver hun.

”En ekstremt seksualiseret kultur”

Også journalist Julie Kragh, der stoppede på Ekstra Bladet tidligere i år efter tre år som først som souschef siden som journalist, fortæller, at sexistiske kommentarer ikke var usædvanlige at få eller overhøre på bladet.

”Jeg oplevede, at der var en ekstremt seksualiseret kultur. Det var overhovedet ikke usædvanligt for kvinder at blive udspurgt om deres sexliv eller at få grænseoverskridende kommentarer til deres udseende. Og det var helt almindeligt, at nogle mænd konsekvent omtalte kvinder som koste eller skanks,” siger hun.

Ifølge Julie Kragh fandtes den til tider sexistiske omgangstone og jargon ikke kun i det åbne kontorlandskab, men også på redaktionsmøder.

”Det var ret gennemsyrende, og det var meget sjældent, at nogen sagde fra over for det. Man gjorde meget ud af at hylde frisproget, og jeg oplevede ikke, at ledelsen tog tonen alvorligt,” siger hun og tilføjer:

”Jeg prøvede virkelig selv at sige fra over for det og påpegede det også over for ledelsen. Men det er anstrengende hele tiden at være i opposition til noget, der i det miljø virker ret almindeligt. Man bliver set som den snerpede feminist.”

Poul Madsen siger, at Julie Kragh også har sagt til ham, at hun ikke altid brød sig om tonen på Ekstra Bladets redaktionsmøder.

”Jeg kan afvise, at der foregår direkte sexistiske ting på redaktionsmøder. Det er simpelthen ikke rigtigt. Men der er en tone på møderne, som er sjov, og som ikke egner sig til at komme videre. Og vi er nok nødt til at forholde os til, at der faktisk er nogen, som ikke synes, det er sjovt,” siger han.

To overgreb i praktiktiden

Men eksemplerne handler ikke kun om upassende og grænseoverskridende kommentarer. Journalisten har også talt med en kvinde, der har været i praktik på Ekstra Bladet inden for de seneste seks år, og som ønsker at være anonym.

Hun fortæller, at hun til en firmafest efter sin allerførste dag som praktikant på avisen oplevede at blive taget på brystet af en kollega, mens andre kolleger grinende opmuntrede til det. Episoden blev senere til en joke på redaktionen, hvor hun foran ledende medarbejdere blev drillet med at være denne persons legetøj.

”Nogle dage senere skrev jeg til ham, der havde sagt det, at jeg faktisk ikke syntes, det var okay. Men alligevel fortsatte joken gennem hele mit forløb,” siger hun og fortæller, at hun senere også fortalte en praktikantvejleder om sagen.

”Jeg sagde, at det var ubehageligt, og at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Men han sagde basically til mig, at det jo bare var sjov og ballade, og at han ikke rigtig kunne gøre noget ved det, fordi de her mænd var samme niveau som ham.”

Til en anden fest kort efter oplevede kvinden, at en mandlig kollega fortalte hende, at han blev liderlig af at høre, at hun kun var 22 år. Da hun afviste ham og undskyldte sig med, at hun skulle på toilettet, fulgte han efter hende og ventede udenfor.

”Da jeg kom ud, sagde jeg til ham, at jeg synes, det var enormt upassende. Han grinede, hvorefter han greb mig om nakken og kyssede mig,” husker kvinden, der skubbede manden væk og forlod situationen.

Også denne episode fortalte hun om til en af de andre praktikantvejledere. Han var forfærdet på hendes vegne, men gik ikke videre med sagen, da han ifølge kvinden ikke vidste, hvor han skulle gå hen.

Hvad havde du forventet, at praktikantvejlederne ville gøre?

”Jeg tror, jeg havde en barnlig opfattelse af, at hvis man blev mobbet og gik til ’de voksne’, så ville de tage fat i mobberne. At de enten ville gå til de mænd eller tage fat i redaktøren,” siger hun og tilføjer, at hun aldrig følte, at hun blev taget helt alvorligt.

”Det har gjort mig bange og bekymret for at tale højt om mine oplevelser af frygt for min fremtid i branchen,” siger hun.

Poul Madsen: En skandale

Præsenteret for kvindens to oplevelser fra sin praktiktid på Ekstra Bladet siger Poul Madsen:

”Jeg er på alle måder rasende over, at det er foregået. Det er simpelthen en skandale, at det har kunnet få lov at foregå, uden at der er nogle ’voksne’, som griber ind,” siger han.

Men peger det ikke i sidste ende tilbage på dig, hvis praktikantvejledere ikke føler, de kan gå videre med den slags?

”Jo, 100 procent – i sidste ende er alt jo mit ansvar. Mit indtryk er ikke, at folk er bange for at tale med mig, men det gælder om at bygge et system op, hvor man kan gå ad mange forskellige kanaler,” siger Poul Madsen, der tilføjer, at han meget gerne vil have kvindens navn, så han kan komme til bunds i sagen.

Ligesom Filiz Yasar og Julie Kragh oplevede kvinden, der fortæller om to overgreb i sin praktiktid, også, at især kvindelige praktikanter blev udsat for meget ”seksuel snak” i det åbne kontorlandskab. Hun reagerede ofte selv med at grine med på mandehørmen, og hun så andre gøre det samme.

”Vi tror, det er normalt, og at det bare er for sjov, så vi griner med, selv om det gør os usikre og kede af det. Når man er 21 år, ved man jo ikke nødvendigvis, hvad man skal kunne tåle og tage. Jeg fik en følelse af, at sådan er kulturen, man skal bare være tykhudet,” siger hun.

For Poul Madsen er det netop problemets kerne:

”Det værste, der kan ske, er, at helt unge medarbejdere kommer ind og oplever, at sådan gør man her. Og det gør de så også selv efter nogle år. Det er nøjagtigt den onde cirkel, vi skal have brudt,” siger han.

EB har håndteret to sager

Ifølge Poul Madsen er han blevet klogere af de seneste ugers debat. Han erkender i dag, at Ekstra Bladet ikke er kommet i mål med at stoppe sexisme.

”Da jeg kom til Ekstra Bladet, var der to store problemer: Det ene var en drukkultur, det andet var en stærkt sexistisk og mandsdomineret kultur. Det med druk har vi fået gjort op med. Men sexismen er vi på ingen måde kommet i mål med endnu,” sagde han i sidste uge til Journalisten.

Udtalelsen faldt i forbindelse med, at tidligere kreativ chef på avisen Thomas Stokholm i en artikel på Journalisten fortalte, at han siden 2017 har kendt til en sexismesag om en ledende medarbejder på Ekstra Bladet. En sag, Thomas Stokholm ikke selv valgte at reagere på.

”Det sker i 2017, mens jeg stadig er der. Og jeg gør ikke noget. Jeg kigger den anden vej,” sagde han i sidste uge til Journalisten.

Den ledende medarbejder blev afskediget på Ekstra Bladet i 2019. Ifølge Journalistens oplysninger skete det efter en omfattende sag om blandt andet sexisme.

Sagen er angiveligt den ene af de to sager om sexisme, som der ifølge Poul Madsen har været på Ekstra Bladet de seneste år. Den anden sag knytter sig ifølge Journalistens oplysninger til den episode fra julefrokosten sidste år, som Filiz Yasar overværede.