Mette Mayli Albæk skiftede sidste år job fra DR til Jyllands-Posten. Følgende dialog udspillede sig efter lønforhandlingen mellem hende og avisens chefredaktør, Jacob Nybroe:

Jacob Nybroe: Så skal du jo også have en iPhone.

Mette Mayli Albæk: Nej tak, jeg gider ikke at have en iPhone.

Jacob Nybroe: Jamen du kan da også godt få en Android …

Mette Mayli Albæk: Nej-nej, jeg mener, at jeg slet ikke gider at have en smartphone.

Jacob Nybroe (efter et øjebliks målløs tavshed): Hvad snakker du om?

Men den var god nok. Året forinden havde Mette Mayli Albæk besluttet sig for at lægge sin iPhone på hylden og i stedet anskaffe sig en gammeldags Nokia3310. Sådan en, der hverken har adgang til internet, apps eller emojis, men kun kan ringe og sms’e. Engang den mest almindelige mobiltelefon, i dag et særsyn – særligt i mediebranchen, hvor det at være opdateret og tilgængelig nærmest er en del af jobbeskrivelsen.

Mette Mayli Albæk med sin Nokia3310. Foto: Iben Gad

”Til at starte med var det lidt et stædighedsprojekt, fordi alle sagde, at jeg ikke kunne,” fortæller Mette Mayli Albæk.

Hun var på det tidspunkt på vej på barsel med sit andet barn og var chokeret over at læse, at spædbørn i dag har sværere ved at holde øjenkontakt, fordi deres mødre ammer med næsen i mobilen. Egentlig havde hun tænkt, at hun skulle have en iPhone igen, når hun kom tilbage fra barsel.

”Men så fandt jeg bare ud af, at jeg faktisk godt kan undvære den. Og at det er meget bedre for min mentale sundhed ikke at have en smartphone,” siger Mette Mayli Albæk.

Tidligere storforbruger

Det hører med til historien, at Mette Mayli Albæk tidligere har været smartphone-storforbruger.

Da Journalisten til en artikel i 2014 bad hende logge al sin digitale aktivitet i et døgn, var arbejdsmailen det første, hun tjekkede, når hun vågnede, og det sidste, hun tjekkede, før hun gik i seng. Hun sms’ede med kilder i trafikken til og fra arbejde og svarede på kritik af sine artikler på Twitter fra sofaen om aftenen.

”Før tjekkede jeg min arbejdsmail i hvert fald hver time uden for arbejdstid. Men det værste var egentlig, at fordi jeg bruger de sociale medier meget til arbejde, så var jeg tit også totalt i arbejdsmode, hver gang jeg tjekkede Facebook eller Twitter i fritiden. Og det var bare ikke godt for mig,” siger Mette Mayli Albæk.

I dag er det halvandet år siden, hun gik over til en såkaldt dumbphone. Med tiden har hun fundet ud af, at man faktisk godt kan passe sit job i mediebranchen uden konstant at være på og tilgængelig.

”Jeg kan stadig føle, at jeg skal undskylde, at jeg ikke svarer hurtigt. Men det er noget pjat, den forventning er der simpelthen ikke – det er indbildt, folk bliver ikke sure på mig,” siger hun.

I nogle situationer kan hun savne at have Google Maps eller MobilePay i lommen, og hun har stadig ikke fundet en god løsning til at høre podcasts eller radio på farten. Men det, hun vinder, er vigtigere.

”Det giver mig meget større frihed, ikke mindst i hovedet. Det frigiver en masse at være mindre bevidst om, hvad alle mulige andre laver hele tiden, og der er en kæmpestor frihed i ikke at kunne tjekke mail uden for kontortid. I dag kan jeg også læse en hel artikel i Weekendavisen uden at miste koncentrationen. Det ville jeg ikke have kunnet før – så ville jeg kigge på alt muligt på telefonen undervejs.”

Den slags målløshed, som Jyllands-Postens chefredaktør gav udtryk for til Mette Mayli Albæks lønsamtale, møder hun tit, når hun trækker sin lyseblå Nokia3310 frem. Og typisk bliver den fulgt af en anden reaktion:

”Jeg oplever, at der er rigtig mange, der siger, at det gad de også godt, men det kan de ikke på grund af deres arbejde. Og det tror jeg altså ikke helt på. Jeg tror faktisk, at de fleste kunne indrette sig på en måde, så det kan lade sig gøre,” siger hun.

Nyhedsredaktør med Nokia

Politiken-journalist Morten Skjoldager er en anden, der ofte møder længselsfulde suk om et smartphone-frit liv, når han fisker sin mobil frem. Ligesom Mette Mayli Albæk har han også kun en gammeldags Nokia.

”Folk siger ofte: ’Ej, det ville jeg virkelig også gerne, jeg bliver så stresset af min telefon, men jeg kan bare ikke undvære den i mit arbejde’. Men det kan jeg altså godt. Jeg har været nyhedsredaktør på Politiken i fire år uden en smartphone, og det var altså aldrig et problem,” siger Morten Skjoldager.

”Jeg har været nyheds­redaktør på Politiken i fire år uden en smartphone, og det var altså aldrig et problem,” siger Morten Skjoldager. Foto: Iben Gad

I dag laver han primært undersøgende journalistik, ofte om efterretningstjenester og terror, og tit tror folk, at hans fravalg af smartphone har med overvågning og kildebeskyttelse at gøre.

”Det ville jeg da ønske, at jeg kunne sige, for det lyder jo flot og vigtigt. Men jeg synes faktisk bare, det er en unødvendig tidsrøver,” siger Morten Skjoldager.

Han konstaterede allerede for 10 år siden, at det ikke var noget for ham med en smartphone. Dengang var han Christiansborg-journalist og havde fået en iPhone af Politiken.

”Jeg kan bare huske den der følelse af, at jeg ikke kunne stå i elevatoren på Christiansborg, uden at hånden søgte ned i lommen for lige at tjekke Facebook eller Twitter. Og det syntes jeg bare var stress,” siger han.

Derfor er vi fucked!

Når psykologer og læger har talt om det moderne menneskes forhold til telefonen og de sociale medier, er ord som ’crack’, ’junkie’ og ’dopamin-rush’ ofte gået igen. Evidensen bag er omdiskuteret, men sikkert er det, at fristelsen til at tjekke kan være svær at modstå.

Det gælder særligt for journalister og andre, der arbejder med medier og kommunikation, mener Anders Colding-Jørgensen, der er adfærdspsykolog og har skrevet en bog om den digitale tjekkeadfærd.

”Hvor andre mennesker kan se de sociale medier som en kilde til underholdning, så er de for jer vævet ind i det professionelle. Alle KPI’erne for, om I er succesfulde, ligger derude – I er nødt til at følge med i, hvad folk taler om på Facebook og Twitter, og hvor meget jeres historier bliver delt og liket, og derfor er I altså rimeligt fucked,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Imran Rashid, læge og forfatter til bøgerne ’Sluk’ og ’Offline’, giver ham ret:

”Ligesom læger har en øget risiko for at blive afhængige af medicin, så har journalister en øget risiko for at blive nyhedsjunkier,” siger han.

For ham er det oplagt, at et liv uden smartphone kan give en følelse af mere frihed og fordybelse.

”Man ved, at vi i gennemsnit rammes af knap 11 millioner bits i sekundet, men at kun 50 af dem faktisk er relevante. Det betyder, at der konstant foregår en sortering, og at vi hele tiden befinder os i en halvdistraheret tilstand,” forklarer han.

En gryende bevidsthed

Ingen af de to eksperter tror, at den totale smartphone-fornægtelse, som Mette Mayli Albæk og Morten Skjoldager praktiserer, er på vej til at blive en trend. Men så måske alligevel lidt, i det små.

Imran Rashid møder flere og flere unge, som dropper smartphonen til fordel for en gammeldags telefon uden adgang til internet. I 2019 viste en undersøgelse fra Deloitte, at de 18-24-årige er den gruppe, hvor færrest har en smartphone. Fra 2018 til 2019 faldt andelen af unge smartphone-brugere fra 92 til 87 procent.

”Nogle vil måske kalde de her to journalister uden smartphone for gammeldags. Men jeg tror, der er en gryende bevidsthed på vej om, hvad den massive digitale forurening gør ved os. Og jeg tror, at dygtige vidensarbejdere i fremtiden ved, hvornår de skal arbejde, men også kan finde ud af at holde fri,” siger han.

Anders Colding-Jørgensen er enig:

”Jeg oplever helt klart også, at der er en modbevægelse på vej. Vi vil gerne have teknologien, men vi vil også gerne begrænse den,” siger han.

Om måden at gøre det på er ved helt at droppe smartphonen, er han ikke så sikker på. Men han tror, at alle kunne have godt af at prøve det af.

”Prøv det i en uge og se, hvad der sker. Vane- og adfærdsmæssigt er det ofte meget nemmere at lade helt være end at lade næsten være,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Stadig for meget online

Netop den logik var også Mette Mayli Albæks.

”Jeg har prøvet med SÅ mange regler for mig selv gennem årene – ingen telefon i soveværelset og så videre. Men jeg har bare ikke kunnet overholde det, og det gider jeg simpelthen ikke mere. Det er jo ligesom at stå op hver morgen og beslutte sig for ikke at ryge mere, og så alligevel ryge 20 cigaretter om dagen,” siger hun.

Selv om både Mette Mayli Albæk og Morten Skjoldager i dag bruger langt mindre tid foran skærme, så synes de begge to stadig, at de bruger for meget fritid online derhjemme.

”Det er stadig nyt, men min næste plan er at prøve at lade min iPad ligge inde på arbejdet. For jeg er stadig mere på nettet fra den om aftenen, end jeg egentlig har lyst til,” siger Mette Mayli Albæk.

”Jeg har prøvet med SÅ mange regler for mig selv gennem årene – ingen telefon i soveværelset og så videre. Men jeg har bare ikke kunnet overholde det, og det gider jeg simpelthen ikke mere,” siger Mette Mayli Albæk. Foto: Iben Gad

Otte gode råd: Undgå at få stress af mobilen
– fra Anders Colding-Jørgensen, adfærds­psykolog og forfatter til bogen ’Hov, et egern!’ om den digitale tjekkeadfærd:

1. Bevidsthed om vaner
Vil du opdage dine digitale vaneimpulser, kan det være en god idé at afskære dig fra din smartphone. Måske en dag, måske en uge. Spørg dig selv, hvad du gør, hvor tit du gør det, og om du kunne klare dig uden at gøre det?

2. Tjekkekarrusellen
De fleste mennesker har en tjekkekarrusel. Den går ud på, at du lige tjekker samtlige tjenester, websites og apps, du plejer at tjekke. Øv dig i kun at tjekke det, du tog mobilen frem for at tjekke.

3. Slet apps
Jo flere funktioner, du har på mobilen, jo oftere vil du tjekke, og jo længere tid vil du bruge i tjekkekarrusellen. Spørg dig selv, hvad der virkelig er nødvendigt for dig at have med i lommen altid. Kan du f.eks. slette arbejdsmailen fra din telefon?

4. Post mindre
Hver gang du sender noget ud på f.eks. et socialt medie, så åbner du et feedback-loop, der gør din trang til at tjekke større. Derfor: Vil du tjekke mindre, skal du poste mindre.

5. Post klogere
Lad være med at poste et opslag eller sende en mail, lige inden du skal slappe af eller koncentrere dig om f.eks. at skrive eller læse noget, for så åbner du et feedback-­loop.

6. Push-beskeder
En simpel vej til færre forstyrrelser er at slå push-beskeder fra, så du ikke får notifikationer fra apps, der ikke er åbne. Men går du og venter på svar og har et åbent feedback-loop, bør du have notifikationerne slået til på de kanaler, hvor du venter svar.

7. Bland dig udenom
Debat kan være både vigtigt og gavnligt, men gør dig klart, at det har en pris at deltage i en debat. Prisen er kommentarsumpen, som suger tid og opmærksomhed ud af dit liv. Er det dét værd?

8. Ring i stedet for
I mange situationer kan du åbne og lukke en hel samtale i ét enkelt opkald i stedet for at sende beskeder frem og tilbage med øget tjekkeadfærd til følge.