Onsdag modtog Jyllands-Postens politiske redaktør, Nikolaj Rytgaard, et afslag på en aktindsigt i mink-dokumenter hos Rigspolitiet, som han søgte for 190 dage siden.

Ud over det forsinkede svar fik begrundelsen for afslaget også redaktøren til at undre sig. I sit svar begrunder Rigspolitiet nemlig afslaget med den granskningskommission af sagen om aflivninger af mink, som først formelt og endeligt blev nedsat 23. april i år, fem måneder efter ansøgningen om aktindsigt.

Det fik Nikolaj Rytgaard til tasterne på Twitter. Her delte han screendumps fra afslaget og skrev, at Rigspolitiet springer ud som politiske analytikere.

Rigspolitiet springer ud som politiske analytikere og nægter aktindsigt i alle mink-dokumenter.

Man fornemmede, at et flertal var på vej med en undersøgelse. Og det skal pressens ”undersøgelser” ikke forstyrre.

Vi søgte i øvrigt den 25. november 2020. Det er 189 dage siden. pic.twitter.com/erywtdaJVs

— Nikolaj Rytgaard (@nikolajrytgaard) June 2, 2021

Siden har Berlingskes chefredaktør Tom Jensen delt tweetet og kaldt det ”stærkt bekymrende”, ligesom Rasmus Jarlov fra Konservative har kommenteret, at det normalt ville være en skandale, men at ”standarderne har rykket sig”.

”Tosset og lidt Molbo-agtigt”

Til Journalisten forklarer Nikolaj Rytgaard, at han sendte sin anmodning om aktindsigt 25. november 2020. På det tidspunkt er der endnu ikke besluttet noget om en kommissionsundersøgelse af minksagen.

”Men så trækker sagsbehandlingstiden så meget i langdrag, at der når at komme en undersøgelseskommission. Og den bruger man så som begrundelse for afslag,” siger Nikolaj Rytgaard.

”Det virker tosset og lidt Molbo-agtigt, synes jeg. Hvis de havde overholdt lovens frist på syv dage, så havde de jo ikke kunnet bruge kommissionen som begrundelse for afslaget,” siger han og kalder det bekymrende, at myndigheden på den måde kan give sig selv en begrundelse ved at trække sit svar.

Først 10. december 2020 blev aftalepartierne enige om at nedsætte en granskningskommission, hvilket formelt og endeligt blev vedtaget 23. april i år.

En nærliggende fare

I Rigspolitiets svar fremgår det, at der ifølge deres vurdering var ”en nærliggende fare for, at en udlevering af oplysningerne vil være skadelig for gennemførelsen af kommissionsundersøgelsen”.

Det forklarer de med, at ”en udlevering af dokumenterne kan føre til ”undersøgelser” i pressen, der ikke vil give et fuldstændigt billede af forløbet, og hvor de i forbindelse med en kommissionsundersøgelse sikrede retssikkerhedsgarantier ikke er iagttaget”.

Men den begrundelse giver ikke mening for Nikolaj Rytgaard.

”Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit lille hoved, hvordan det kan ødelægge en undersøgelse ét sted, at der bringes noget frem et andet sted. For endemålet må jo være det samme: At få sagerne fuldt oplyst,” siger han.

Måske juridisk gangbart

Journalisten har været i kontakt med Rigspolitiet og givet myndigheden mulighed for i et interview at svare på kritikken og begrunde sit afslag. De har i stedet valgt at sende afgørelsen og gentage dens konklusion.

”Rigspolitiet har vurderet, at der er tale om dokumenter af central betydning for den kommende granskningskommission om sagen om aflivning af mink og/eller den forestående advokatundersøgelse om nedgravning af mink,” lyder det i mailen.

I afgørelsen kan man desuden læse, at de henviser til offentlighedens § 33, nr. 5 og en særlig lovbemærkning om, at den kan anvendes til at undtage dokumenter og oplysninger, ”som må forventes at komme til at indgå i en kommende undersøgelseskommissions arbejde”.

Nikolaj Rytgaard, med det in mente, kan det så faktisk ikke godt give mening at give afslag her?

”Isoleret set er det måske juridisk gangbart. Men det hedder også i lovbemærkningerne, at det skal indgå i vurderingen, hvor nært forestående nedsættelsen af undersøgelseskommission er,” siger han og tilføjer:

”Her blev undersøgelseskommissionen først nedsat formelt 23. april 2021. Og er 25. november og 23. april i umiddelbar nærhed af hinanden? Det må vi få ombudsmanden til at se på.”