På Kvægtorvet i Odense gik TV 2’s nyhedschef, Jacob Kwon, nærmest i ”granatchok”. I DR Byen i Ørestaden blev chefen for nyhederne, Thomas Falbe, ramt af ”momentan handlingslammelse”, og på Rådhuspladsen få kilometer derfra forstod Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, da også han havde sundet sig, at denne nyhed var helt uden for kategori:

Ekstra Bladet havde indtil da haft samme holdning til corona som Sundhedsstyrelsen – at virussen ikke havde nogen særlig betydning for befolkningen i Danmark.

”Det her var den største krise siden Anden Verdenskrig.”

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør, Ekstra Bladet

”Men pludselig befandt vi os i en helt ny virkelighed, som vi blev nødt til at agere ud fra. Det her var den største krise siden Anden Verdenskrig,” siger Poul Madsen.

Klokken var 20.30 den onsdag aften i 2020. Helt mod sædvane havde millioner af danske tv-seere smidt, hvad de havde i hænderne og samlet sig foran tv-skærmene.

Statsminister Mette Frederiksen havde en vigtig meddelelse. Med håret stramt trukket tilbage og mørke, bekymrede øjne meddelte hun, at det, hun nu ville sige, var dramatisk og ville få afgørende betydning for alle danskere: Danmark ville blive lukket ned af hensyn til danskernes sundhed og sikkerhed.

Om få dage er det et år siden, at den formentlig største nyhed i en generation landede som en bombe på landets nyhedsredaktioner og satte mediecheferne på en prøve, de ikke havde set komme.

Journalisten har talt med chefer fra syv af landets mediehuse om coronakrisen – for eksempel hvorfor medierne begyndte at dyrke nyheder uden kritiske vinkler. I hvert fald for en stund.

B.T. begyndte ligefrem at lave public service, mener chefredaktør på B.T., Michael Dyrby.

”Det var sgu en ret stor eye opener for mine folk, at B.T. godt kunne levere noget, der var ren og skær information.”

Michael Dyrby, chefredaktør, B.T.

”Det var sgu en ret stor eye opener for mine folk, at B.T. godt kunne levere noget, der var ren og skær information,” siger Michael Dyrby.

I den første tid fyldte de ukritiske historier nok for lidt meget, lyder erkendelsen fra Poul Madsen.

”Vores rygmarvsreaktion som medie var, at vi skulle huske at have de kritiske briller på. Men når man ser tilbage, kan man sige: Jamen, det huskede vi ikke altid,” fortæller Poul Madsen.

↑ Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nedlukning kom bag på medier

Selv om der siden december 2019 var kommet bekymrende informationer fra de kinesiske sundhedsmyndigheder og den internationale sundhedsorganisation WHO om, at en ny, hidtil ukendt og smitsom lunge-influenza var blevet fundet i den kinesiske Wuhan-provins, kom nedlukningen bag på de danske medier.

Og selv om Statens Serum Institut allerede 27. februar kunne meddele, at den første dansker – en TV 2-medarbejder, der havde været på skiferie i Italien – nu var konstateret smittet med Covid-19, havde ingen, selv de mest drevne mediefolk, i deres vildeste fantasi forestillet sig, hvad det kunne få af konsekvenser.

”Det var ligesom at stå midt i en tsunami og prøve at holde bølgen tilbage.”

Thomas Falbe, nyhedschef, DR Nyheder

”Det var ligesom at stå midt i en tsunami og prøve at holde bølgen tilbage,” siger nyhedschef i DR Nyheder Thomas Falbe om den nyhedsstrøm, der fulgte.

For historierne skyllede ind over redaktionerne efter det usædvanlige pressemøde.

Skoler og universiteter lukkede. Offentligt ansatte blev sendt hjem. Virksomheder blev bedt om at sende medarbejderne hjem. Butikker, frisører og biblioteker blev ramt. Idrætsaktiviteter og koncerter blev aflyst. Der blev sågar sat grænser for, hvor mange danskere, der måtte være samlet på én gang. Økonomiske redningspakker blev vedtaget i rekord-tempo, og myndigheder og ministre fik hidtil usete og udvidede magtbeføjelser.

Alt sammen skete i løbet af ganske få timer og dage. Konsekvenserne af nedlukningen var næsten uoverskuelige. Og i landets mediehuse skulle redaktører og journalister nærmest starte fra nul.

I Pilestræde på B.T., Danmarks største, digitale nyhedsmedie målt på trafik, sammenligner chefredaktør Michael Dyrby ligesom flere af sine kolleger begivenheden med Anden Verdenskrig:

”Hvordan sikrer man som medie, at folk kan få overblik over alle de nyheder og samtidig finde ud af, hvad det lige var, der skete? Det gik der lidt tid med. Hele den der myndighedsoverdragelse for eksempel, den tror jeg ikke helt, vi opdagede fra start af.”

Et ekstra benspænd

Mens nyhederne og vinklerne væltede ind over journalisterne på redaktionerne, var der lige et ekstra benspænd. Mediehusene skulle jo samtidig også selv overholde de nye retningslinjer om at holde afstand på arbejdspladsen, spritte af overalt og så vidt muligt lade dem, der kunne, arbejde hjemmefra. En enorm logistisk operation ved siden af en uhørt voldsom nyhedsudvikling.

Politiken havde en beredskabsplan i skuffen, hvis avisen blev udsat for en udefrakommende trussel, fortæller chefredaktør Anne Mette Svane.

”Men vi havde jo ikke prøvet denne her situation før. Det var krisestyring på den helt høje klinge. Meget af min ledelsestid i stort set hele marts og april gik jo selvfølgelig med journalistik, men lige så meget med også at lave vagtplaner, beredskabsplaner og tage stilling til, hvilke sektioner der skulle lukke ned, så vi havde folk nok, hvis nogen skulle blive syge,” fortæller Anne Mette Svane.

↑ Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den samme omorganisering fandt sted i landets øvrige mediehuse. Oveni var Ekstra Bladets redaktion på Rådhuspladsen under ombygning, og Jyllands-Posten i Aarhus stod over for at skulle rykke hele redaktionen fra Viby ind i sit nybyggede glas-domicil på Aarhus Havn.

Overalt blev arbejdsgange lagt om, redaktioner blev fusioneret, nyhedsberedskab blev fordoblet, og medarbejdere blev sendt hjem med den bærbare under armen.

”Hvis nogen havde sagt, at vi kunne lave vores avis med 90 procent af medarbejderne hjemsendt, som vi gjorde de første dage, så havde jeg sagt: I er sindssyge! Men det kunne vi.”

Jacob Nybroe, chefredaktør, Jyllands-Posten

”Hvis nogen havde sagt, at vi kunne lave vores avis med 90 procent af medarbejderne hjemsendt, som vi gjorde de første dage, så havde jeg sagt: I er sindssyge! Men det kunne vi,” siger Jacob Nybroe.

I DR Nyheder var redaktionen med nyhedschef Thomas Falbes ord ”i en lille smule chok og en momentan handlingslammelse.”

”Man skal jo huske, at alting ikke stod krystalklart den onsdag aften, da Mette Frederiksens pressemøde var overstået. Der var jo rigtig, rigtig mange ting, som først blev konkretiseret i de følgende dage,” siger Thomas Falbe.

Umætteligt nyhedsbehov

Efter statsministerens meddelelse og i dagene, ugerne, ja, månederne efter eksploderede trafikken på nyhedsmediernes hjemmesider.

Nok var pandemien og dens konsekvenser i sig selv uforudsigelige og bekymrende, men samtidig var det jo mediernes ’stjernestund’, som flere chefer udtrykker det.

Den gule breaking-bjælke på TV 2 News var nærmest konstant klistret til bunden af skærmen, og seertallene på regeringens tv-transmitterede pressemøder trak højere seertal end nationale fodboldlandskampe.

”Det her var virkelig mediernes ’finest hour’, hvor det nu handlede om at oplyse borgerne og leve op til den forpligtelse, vi har som medier, når nationen er i undtagelsestilstand.”

Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken

”Alle medier oplevede vanvittig trafik på deres nyhedssites. Det her var virkelig mediernes ’finest hour’, hvor det nu handlede om at oplyse borgerne og leve op til den forpligtelse, vi har som medier, når nationen er i undtagelsestilstand,” siger Anne Mette Svane.

På mobiltelefoner, laptops og tv-skærme søgte danskerne informationer og viden. Ligesom cheferne i mediehusene havde de fået taget den verden, de kendte, fra sig. Og de var nervøse, bange og ængstelige for, hvordan deres fremtid ville komme til at se ud.

En undersøgelse fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, der siden starten af epidemien har undersøgt danskernes adfærd og mentale tilstand, viste få uger efter Mette Frederiksens historiske pressemøde, at næsten 90 procent af danskerne var ængstelige for både de økonomiske og de helbredsmæssige konsekvenser, som den nye ukendte virus kunne afstedkomme.

Det kom til at præge journalistikken mange steder.

’Oplysningens sundhedspersonale’

På TV 2 talte man om at være en slags ’oplysningens sundhedspersonale’, siger Jacob Kwon.

”Vi var meget bevidste om, at vi som public service-medie havde et skærpet ansvar for at levere faktuelle og troværdige oplysninger i denne her krise. Og dermed skulle vi lave en lille smule mindre – dermed ikke sagt overhovedet ikke – kritisk journalistik,” siger Jacob Kwon.

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, forklarer, at der var et hav af spørgsmål, som læserne havde behov for at få svar på.

”Og hvor der er et hav af spørgsmål, som man stiller sig som samfundsborger, så skal vi som medie naturligvis sørge for at hjælpe med at få dem besvaret. Så vi brugte rigtig mange kræfter på lige præcis det: At være mere optaget af at kunne svare på folks utrygge spørgsmål end af at finde de kritiske vinkler,” forklarer han.

Sådan var det i begyndelsen, tilføjer han.

”Lidt længere henne i forløbet bliver vi mere magtkritiske.”

Selv på landets normalt meget kritiske og lidt mere aggressive medier, B.T. og Ekstra Bladet, trådte de kritiske vinkler og spørgsmål i de første dage i baggrunden.

”I løbet af kort tid var der et stort behov hos vores brugere for at få fuldstændigt klassisk public service-indhold, altså spørgsmål og svar. Folk kom til os og stillede sindssygt mange spørgsmål, og vores live-blog kom i de følgende måneder til at stå for mindst en tredjedel af al vores trafik,” siger Michael Dyrby.

’Vi var uforberedte’

På Christiansborg var de vante politiske slagudvekslinger også aflyst. Partiledere og ordførere var ligesom det meste af befolkningen i en slags choktilstand. Nye vidtgående hastelove blev vedtaget med fuld opbakning fra Folketingets partier og næsten helt uden debat eller kritisk dialog.

”Jamen, der var jo ikke nogen debat i dagene efter nedlukningen,” siger Jacob Kwon. ”Det var ikke, fordi vi bevidst lagde rollen som vagthund på is og slet ikke ville påtage os den rolle. Vi afspejler jo virkeligheden, som den er. Og hvis ikke der er en debat, så er der ikke en debat.”

”Det var ikke, fordi vi bevidst lagde rollen som vagthund på is og slet ikke ville påtage os den rolle. Vi afspejler jo virkeligheden, som den er. Og hvis ikke der er en debat, så er der ikke en debat.”

Jacob Kwon, nyhedschef, TV 2

Michael Dyrby mener, at både pressen og politikerne faktisk blev taget på sengen:

”Det blev tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi som presse kan gå ind og spille en rolle. Det burde jo have været vores stjernestund. For pludselig var alt jo sat ud af spillet. Alle demokratiske spilleregler, den demokratiske styreform, hele den kontrol, som politikere udøver mod hinanden og med regeringen var jo fuldstændigt væk.”

Fraværet af kritiske spørgsmål til regeringens omfattende og vidtgående beslutninger stod på i to uger. Eller længere.

Meget tyder på, at danskerne sådan set heller ikke savnede, at medierne var for kritiske over for magthaverne. Få uger efter nedlukningen af Danmark offentliggjorde Megafon for TrygFonden en undersøgelse, som tværtimod gav de klassiske medier topkarakter for den måde, hvorpå de håndterede nyhedsstrømmen i coronakrisens første uger.

Og på spørgsmålet om, hvorvidt medierne burde have været mere kritiske, svarede kun 17 procent ja, mens hele 56 procent svarede nej tak.

Poul Madsen mener, at Ekstra Bladet og Berlingske Tidende de to første måneder med Covid-19 var den eneste opposition til den politiske borgfred.

”Mange medier så en eller anden politisk konsensus om, at det her er så alvorligt, at vi lader være med at forholde os til det her, som vi normalt gør: Nemlig ser os selv som den kontrollerende statsmagt. Der var virkelig mange medier i det her land, som ikke gjorde det,” siger han.

Tom Jensen synes heller ikke, at hans avis var for langsom med at være kritisk.

”Det er klart, at der var nogle dage efter nedlukningen, hvor der var tusinde historier at fortælle. Om butikker og restauranter, der lukkede, folk, der skulle arbejde hjemmefra, og antallet af indlagte, der steg. Men der gik ikke mange dage, før vi var på det kritiske spor,” siger Tom Jensen.

Hjemmearbejde er kommet for at blive

I dag – et år efter Mette Frederiksens historiske pressemøde – ligner Danmark fortsat ikke sig selv.

Hvad tager mediecheferne med sig, til når den næste pandemi kommer – hvis den altså kommer?

På Politikens redaktion har de mange timers hjemmearbejde tæret på flere medarbejdere, mener Anne Mette Svane, men coronakrisen vil alligevel sætte sine spor i fremtidens arbejdsform.

”Jeg er overbevist om, at en større grad af fleksibilitet mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde er kommet for at blive, fordi det giver større frihed til at planlægge sit arbejdsliv med familie og fritidsinteresser. Digitale arbejdsgange og videomøder er også kommet for at blive, men hold nu kæft, hvor jeg savner energien i at stå skulder ved skulder med masser af gode kreative hoveder, der får idéer til at flyve højt uden at tage hensyn til, om mikrofonen er mutet eller ej,” siger Anne Mette Svane.

”Hold nu kæft, hvor jeg savner energien i at stå skulder ved skulder med masser af gode kreative hoveder, der får idéer til at flyve højt uden at tage hensyn til, om mikrofonen er mutet eller ej.”

Anne Mette Svane, chefredaktør, Politiken

For tabloid-medierne B.T. og Ekstra Bladet betød det, at man fandt – eller genfandt – sin rolle som public service-medie.

”Det er min erfaring, at i enhver krise opfinder medierne nye formater, som viser sig at være en kæmpesucces. Under corona var det live-bloggen, hvor brugerne kunne få svar på deres spørgsmål. For os var det en genfødsel af B.T. som en del af public service,” siger Michael Dyrby.

Poul Madsen istemmer:

”Vi har defineret os selv som moderne eller populær public service. Efter vi har været igennem det her, har vi set, at vi i kraft af vores store udbredelse og størrelse har fat i nogen, som de klassiske public service-medier ikke er så gode til at få fat i,” siger Poul Madsen.

↑ Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De fleste chefer mener, at Covid-19 viste, at folk søgte mod sikre informationskilder, og her vandt nyhedsmedierne over de sociale medier, bemærker Jacob Nybroe.

”Det her har været rigtig godt for de klassiske medier i den betydning, at sociale medier og især Facebook viste sig ikke at være gode kanaler at få sandfærdig besked fra. Troværdige informationer spiller virkelig en rolle for folk. Proportioner spiller en rolle. Relevans spiller en rolle for folk. Det at kunne få svar på sine spørgsmål i sit eget medie er værdifuldt for folk,” siger Jacob Nybroe.

”Troværdige informationer spiller virkelig en rolle for folk. Proportioner spiller en rolle. Relevans spiller en rolle for folk. Det at kunne få svar på sine spørgsmål i sit eget medie er værdifuldt for folk.”

Jacob Nybroe, chefredaktør, Jyllands-Posten

Thomas Falbe glæder sig over, at en supertanker som Danmarks Radio faktisk kan skifte kurs på rekordtid:

”På DR lærte vi, at vi faktisk er enormt handlekraftige og kan eksekvere ekstremt hurtigt, når det gælder. Det, som normalt ville tage os år og dage at nå frem til, besluttede og eksekverede vi i løbet af bare 48 timer i dagene efter pressemødet.”

Og DR’s medarbejdere blev kastet ud i opgaver og samarbejder, som de aldrig havde prøvet før.

”Faktisk kom der en virkelig god energi ud af det. Når folk bliver sat fri på den måde, skaber det jo både innovation og en enorm motivation,” siger Thomas Falbe.

Berlingske Tidendes Tom Jensen er ikke i tvivl om, at de klassiske nyhedsmedier set i bakspejlet bestod coronatesten.

”Vi kan som medier gøre en kæmpe forskel, når vi sætter os det for. Vi kan kaste kritisk lys på det, der ikke fungerer, selv i så voldsom en situation som den, vi har stået i nu et års tid, og det har betydet, at kvaliteten af de beslutninger, der til syvende og sidst er blevet truffet, ikke er blevet dårligere,” forklarer han.