30 Cavling-vindere advarer mod DJs accept af offentlighedsloven

Danmark bliver et mindre demokratisk sted, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt - sådan som det foreslås i den nye offentlighedslov. Sådan lyder advarslen fra 30 modtagere af Cavlingprisen. 22 prismodtagere vurderer tillige, at de nye regler ville have umuliggjort deres egne afsløringer af politikere og embedsmænd.
30.03.2010 · 12:41

Danmark bliver et mindre demokratisk sted, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt - sådan som det foreslås i den nye offentlighedslov. Sådan lyder advarslen fra 30 modtagere af Cavlingprisen. 22 prismodtagere vurderer tillige, at de nye regler ville have umuliggjort deres egne afsløringer af politikere og embedsmænd.

Det er P1 Dokumentar, der nu på torsdag klokken 14 bringer historien. Redaktionen har talt med 34 tidligere prismodtagere af Danmarks mest prestigefyldte journalistpris, Cavlingprisen.
Og langt hovedparten er stærkt bekymrede for konsekvenserne.

Blandt de i alt 34 adspurgte Cavling-prismodtagere (se listen nederst) går kun Mikkel Hertz - som selv sad i kommissionen - personligt ind for Offentlighedskommissionens forslag.

P1 Dokumentar har også spurgt Cavling-vinderne, om de er tilfredse med Dansk Journalistforbunds indsats omkring den nye offentlighedslov.
Her svarer blot en enkelt prismodtager JA, mens 19 svarer NEJ. De resterende 14 ved ikke.

En af de 19 prismodtagere, som er utilfredse med DJ's indsats, er Charlotte Aagaard fra dagbladet Information. Hun har selv lavet historier på baggrund af de eksisterende regler for aktindsigt, og er overbevist om, at hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt, så vil det skade det danske demokrati:

»Det er jo fordi, jeg kan se, at en af de vigtigste historier, jeg lavede i forbindelse med Irak-krigen - og som jeg fik Cavlingprisen for - ikke ville have været mulig i forhold til de nye regler, som foreslås i den nye offentlighedslov. Mange afgørende beslutninger koncentrerer sig jo i korrespondancen mellem embedsmænd, og derfor er det en klar svækkelse af demokratiet,« siger Charlotte Aaagaard til Journalisten.dk og uddyber:

»Det var historien om det juridiske grundlag for krigen. Vi havde fået aktindsigt i dokumenter fra Udenrigsministeriets folkeretskontor til Statsministeriet, som viste forarbejderne til selve beslutningsgrundlaget for at gå i krig. Og man kunne se, hvordan de her dokumenter ændrede sig over tid. Efterhånden blev der færre og færre betingelser for, at Danmark kunne gå i krig. I dag står Udenrigsministeriets folkeretskontor så alene med den holdning, og det kunne vi kun afsløre ved at få adgang til dokumenterne,« siger hun.

Som en stribe andre Cavling-prismodtagere, P1 Dokumentar har talt med - heriblandt Lars Rugaard, Olav Hergel og Jørgen Flindt Pedersen - tilkendegiver Charlotte Aagaard, at Dansk Journalistforbund ikke har gjort tilstrækkeligt:

»Jeg synes jo, at Journalistforbundet har sovet i timen. Men det er der også mange medier der har. Det er ikke kun DJ - mit eget medie, dagbladet Information, har også sovet i timen og ikke brugt høringsretten. Så det er lige så meget udgiverne, der har sovet i timen. Og det kan kun være i deres interesse, at ministerbetjeningen ikke bliver undtaget for aktindsigt.«

Ifølge P1 Dokumentars rundspørge til de 34 Cavlingprismodtagere, er der i alt 22, som vurderer, at de ikke ville kunne have lavet deres historier, hvis ændringsforslagene til den ny offentlighedslov allerede var gennemført. 7 svarer nej - mens 5 svarer ved ikke.

Blandt de 22 historier, som ikke ville være mulige, nævnes: Tamil-sagen, som Alex Frank Larsen fik Cavlingprisen for i 1986, og hvor alt foregik ved ministerbetjening. Endvidere Snyde-dok affæren - som indbragte Claus G. Theilgaard Cavlingprisen i 1991. Desuden affæren omkring Justitsministeriets uvilje mod at få forsket i Blekingegadebandens røveri, som Peter Øvrig Knudsen fik Cavlingprisen for i 2007. Og senest Jesper Tynell, der i en serie på 15 radioindslag afdækkede, hvordan Claus Hjort Frederiksen og hans embedsmænd i en række sager handlede lovstridigt eller forbrød sig mod vanlige principper i demokratiet.

De 34 Cavlingprismodtagere har i øvrigt stort set kun negative bemærkninger til den nye offentlighedslov. En af dem kommer fra Miki Mistrati:
»Vi beskyldte endda det tidligere Østtyskland for at hemmeligholde oplysninger, og nu laver vi et samfund, der er mindre åbent selv,« udtaler han ifølge P1 Dokumentars rundspørge.

 

De 34 adspurgte i P1 Dokumentars rundspørge er:

Mikkel Hertz, Lars Rugaard, Christian Nordkap, Kim Dahl Nielsen, Hanne Dam, Olav Hergel, Miki Mistrati, Jesper Woldenhof, Michael Klint, Jens J. Espersen, Martin Uhlenfeldt, Jørgen Flindt Pedersen, John Mynderup, Bo Elkjær, Charlotte Aagaard, Alex Frank Larsen, Jeppe Facius, Anders Peter Mathiasen, Claus G. Theilgaard, Jesper Tynell, Morten Frich, Ulrik Haagerup, Jørgen Steen Nielsen, Morten Crone, Christian Andersen, Morten Pihl, Erik Eisenberg, Søren Funch, Poul Høi, Peter Øvig Knudsen, Jeppe Juhl, Allan Graubæk, Erik Valeur og Kasper Borch. 

Kilde: P1 Dokumentar, der i de kommende dage bringer mere i radioen og på programmets hjemmeside. Selve udsendelsen om offentlighedsloven og de 34 Cavlingprismodtagere bringes i P1 Skærtorsdag klokken 14 og genudsendes på lørdag klokken 10. 

Følg også Journalisten.dk's tema om Offentlighedsloven

Kommentar

01/04/2010 - 16:52

Lars Rugaard

Udsendelsen om offentlighedsforslagets var på flere måder interessant og heldigvis kan den genhøres på lørdag (3. april) kl. 10.

 Et af de interessante indslag var, at ombudsmanden mente, at det var ham, der afslørede Tamilsagen, og dermed ikke bl.a. Alex Frank Larsen. 

Det er rigtigt, at ombudsmanden den 3. marts 1989 kom med en udtalelse, hvori  han gennemgik og betegnede behandlingen af Tamilsagerne som "overordentlig kritisabel", men uden specifikt at kalde den "ulovlig", hvilket gjorde det muligt for regeringen at feje sagen ind under gulvtæppet. Det gjorde statsminister Poul Schlüter den 25. april samme år.

Men det er også rigtigt, at det var Alex' afsløringer i DR-dokumentaren "Blodets bånd" den 23. april 1990 med materiale fra bl.a. aktindsigt, der var forudsætningen for, at statsministeren startede den dommerundersøgelse, der førte til rigsretssagen og domfældelsen af Erik Ninn-Hansen. Det skete den 8. maj 1990 - mere end et år efter fremkomsten af ombudsmandens udtalelse.

Så uden at forklejne ombudsmandens indsats - uden aktindsigt efter § 5 stk. 1 i Offentlighedsloven havde vi formentlig stadig diskuteret, om "overordentligt kritisabel" er det samme som "ulovligt", og en ulovlig administration havde kunnet fortsætte.

Trist at en ellers fortjenstfuld ombudsmand ikke kan huske det.

 

02/04/2010 - 13:22

Alex Frank Larsen

Hvor er det ærgerligt, at P1 Dokumentaren (1. og 3. april) om offentlighed i forvaltningen kludrer så meget i fakta, at Tamil-sagen ikke fremstår, som den vitterligt var: Et eklatant skræmmeeksempel på, hvad lukket og lusket ministerbetjening kan føre til.

 

Tamil-sagen udviklede sig til den største politiske skandale i nyere dansk historie. Læren heraf bør være rygmarvsviden hos enhver journalist.

 

Kort fortalt: Der var mennesker, der døde, mens danske embedsmænd i hele tre ministerier hjalp den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen med at dække over hans famøse og klart ulovlige udelukkelse af en stor gruppe tamilske flygtningefamilier. En manøvre, som Rigsretten senere takserede til fire måneders fængsel.

 

Jeg blev interviewet til P1-Dokumentaren for at fortælle, hvilken betydning min aktindsigt i sagen fik. Min pointe var, at uden aktindsigt i den kritisable ministerbetjening var min TV-dokumentar ’Blodets Bånd’ fra 1990 næppe blevet til noget. DR-programmet og den efterfølgende debat førte til den undersøgelse i Højesteret, som senere fældede Schlüter-regeringen og udløste dommen i rigsretten.

 

Efter mit udsagn kom ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen til orde. Han blev af intervieweren Thomas Buch-Andersen ført ind i en snak om, hvem der oprindeligt afslørede Tamil-sagen, altså tilbage i 1988-89. Det er en fatal afsporing af den aktuelle debat.  

 Jeg har aldrig hævdet, at jeg 'afslørede' Tamil-sagen. Jeg startede først, da sagen blev lukket med Poul Schlüters 'gulvtæppetale' i april 1989. På det tidspunkt havde måske et par hundrede journalister, talrige politikere og - mest effektivt - Hans Gammeltoft-Hansen skildret og kommenteret affæren. Det var i høj grad en offentligt kendt sag. Mit bidrag var at grave historien op, da stort set alle andre forlod den. Jeg rejste til Sri Lanka, dokumenterede historierne om de glemte ofre og satte sagen på spidsen ved i min dokumentar i april 1990 at udpege Ninn-Hansen som skyldig i den såkaldte nedprioritering med en kreds af embedsmænd som aktive medhjælpere. Så langt kunne jeg ikke være nået uden aktindsigt - med de deraf følgende konsekvenser. Dét er min pointe, som også holder i den aktuelle diskussion. Men desværre kunne Gammeltoft-Hansen uimodsagt slippe afsted med en helt anden historie om, hvordan afsløringen af sagen startede med oplysninger fra nogle tamiler og hans egen rapport i marts 1989. Nu fremstår det, som om han afviser, at min aktindsigt fra 1990 havde nogen betydning. P1-Dokumentar burde have refereret mig korrekt eller givet mig genmæle efter Gammeltofts bemærkning (hvilket også kunne være motiveret af den dårlige mikrofonlyd).   Der var væsentlige forskelle mellem Gammeltofts rapport og min dokumentar. I sin rapport undlod ombudsmanden at udpege bestemte gerningsmænd. Han pegede anonymt på forhold i justitsministeriet, som han fandt "overordentligt kritisable". Han ville heller ikke afgøre, om der var tale om magtfordrejning. Her satte jeg både navne, gerninger, tider og indhold på historien, så den fremstod anderledes alvorlig og klar, hvilket til fulde blev bekræftet ved den senere sag og dom i Rigsretten. En uge efter min udsendelse kom jeg i diskussion med Ninn-Hansen i et direkte TV-program den 1. maj 1990. Her sagde jeg, at Ninn ikke, som han ellers hævdede, havde en regeringsbeslutning bag sig. Jeg fremlagde det fortrolige regeringsmødereferat som bevis. Jeg tilføjede, at hele sagen kun ville blive opklaret til bunds, hvis visse embedsmænd blev pålagt vidnepligt. Jeg vidste, at de havde en ganske klar erindring om ministerens manipulationer, og at de havde forsøgt at spænde ben for aktindsigten. Det inspirerede bl.a. Centrum-Demokraterne til at gå til Schlüter og kræve en undersøgelse, der blev besluttet ugen efter TV-debatten.. P1-Dokumentaren brugte meget krudt på endnu en afstikker fra sagens kerne: Kan man forestille sig, at danske embedsmænd ville finde på at skjule eller nedtone deres bidrag til en ministerbetjening? Ombudsmanden kunne ikke komme i tanke om eksempler. Det blev en halvfilosofisk snak om at gå over for rødt lys. Jamen i Tamil-sagen stod eksemplerne faktisk i kø. Adskillige embedsmænd undlod bevidst at journalføre notater og beslutninger, fordi de ikke ville kigges i kortene. Mest direkte blev det indrømmet af chefen for Direktoratet for Udlændinge, da han vidnede ved undersøgelsesretten. Her forklarede han om sin manglende nedskrivning af beslutninger og notater: "Det kender jeg offentlighedsloven for godt til".  I stedet gemte han egne notater i sin private kælder, som en slags livsforsikring, hvis sagen kom til at rulle.  

Dette er bare to eksempler, hvor Tamil-sagen bør være en øjenåbner for aktindsigtens betydning.

Ærgerligt at det ikke kom frem.  Alex Frank Larsen

03/04/2010 - 18:03

Oluf Jørgensen

Det er godt med konkrete eksempler for at teste Offentlighedskommissionens forslag. Derfor er det ærgerligt, at P1 Dokumentaren ikke gav præcise oplysninger. Udsendelsens tilrettelæggere har præsenteret Cavlingprismodtagere for forslaget til en ny undtagelse for ministerbetjening, og de fleste prismodtagere har svaret, at dette forslag ville have lukket for aktindsigt i sager, de har afdækket. 

Hvis det er rigtigt, er det en katastrofe. Som medlem af kommissionen vil jeg opfordre til, at eksemplerne bliver præsenteret så præcist, at det bliver muligt for offentligheden og Folketinget at vurdere, om mulighederne for aktindsigt i grundlaget for magtudøvelsen bliver forringet, sikret eller forbedret.

Alex Frank Larsen, der afdækkede Tamil-sagen, savnede også mere præcision i udsendelsen. I kommentaren nævner AFL, at han - takket være aktindsigt i et fortroligt referat fra et regeringsmøde -  kunne afdække, at Erik Ninn Hansen ikke havde en regeringsbeslutning bag sig. 

I debatten om ministerbetjening er det vigtigt at huske, at den nuværende offentlighedslov § 10, nr. 1 undtager "referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder". Hvis AFL har fået aktindsigt i et ministermødereferat, har det været en smutter. Spørgsmål til Alex: Fik du referatet via en whisle blower eller via aktindsigt?

Det nye forslag om undtagelse for ministerbetjening handler om dokumenter i forberedelsesfasen. Undtagelsen i § 10, nr. 1, der omfatter dokumenter i beslutningsfasen, er ikke medtaget i Offentlighedskommissionens forslag, men et snævert flertal i kommissionen vil fastholde væsenlige dele af undtagelsen med en særlig undtagelse for ministerrådgivning. 

I øvrigt har kommissionen i enighed foreslået en række præciseringer af retten til indsigt i en sags faktiske grundlag, og denne ret til indsigt gælder også for dokumenter, der tjener til ministerbetjening inklusiv dokumenter, der udarbejdes til regeringsmøder og referater af sådanne møder.  

Oluf Jørgensen 

 

 

 

03/04/2010 - 19:09

Lars Rugaard

Tanken om en grundig dokumentation af de katastrofale virkninger af bortfaldet af § 5 i Offentlighedsloven er ikke ny og vil naturligvis blive gennemført i en hensigtsmæssig form.

Men det ville unægtelig have været mere hensigtsmæssigt, om Oluf Jørgensen og konsorter i kommissionen havde interesseret sig så meget for erfaringerne i branchen, at de havde skaffet sig denne viden for 7 år siden, da kommissionsarbejdet startede. Det havde givet en solid modgift til det, ombudsmanden i dokumentaren omtalte som en "overbevisende" fremstilling af behovet for ministerbetjeningsundtagelser - en fremstilling, der i følge ombudsmanden ikke støttede sig på den mindste lille erfaring.

Som det er nu, er katastrofen sket. Det vil der blive handlet efter, men med enstemmighed i kommisasionen omkring fjernelsen af §5 og den almindelige holdning til åbenhed i regering og administration kan man have sine tvivl om, hvor vidt det er muligt at forhindre katastrofen.

 

03/04/2010 - 19:28

Alex Frank Larsen

Til Oluf Jørgensen

Det afgørende referat fra ministermødet den 15. september 1987 fremkom ikke via en aktindsigt. Det har jeg heller ikke oplyst. Derimod blev en væsentlig del af mine oplysninger til TV-dokumentaren Blodets  Bånd tilvejebragt via aktindsigt. Jeg er enig med dig i, at det vil være noget nær en katastrofe at afskære journalister fra den slags oplysninger i fremtiden.

Kommissionen opstiller nogle spilleregler for ministerbetjening, som kan se søde ud på papiret, men i det praktiske arbejde holder de ikke. Overført på Tamil-sagen: Hvordan skulle man kunne sortere Ninn-Hansen & konsorters ulovlige rævestreger i en forberedelsesfase og en beslutnings-ditto?  Eller hvordan skulle man kunne skelne 'den falske melodis' faktiske/faktuelle grundlag fra de nok så fiktive begrundelser, der blev fabrikeret til formålet?

Alex Frank Larsen

 

 

03/04/2010 - 22:45

Oluf Jørgensen

Kære Lars og Alex

 Det er meget vigtig, at debatten om en ny offentlighedslov ikke bygger på løse påstande. Det må I være enige i. Derfor opfordrer jeg fortsat til, at I præsenterer konkrete eksempler på aktindsigt, der efter jeres vurdering bliver lukket for med de forslag som  offentlighedskommissionens flertal henholdsvis mindretal har fremlagt. Samme opfordring gælder alle andre Cavlingprismodtagere, der mener, at mulighederne for undersøgende journalistik bliver forringet. Min egen vurdering er, at forslagene fra kommissionen kombineret med mindretallets dissenser vil give en klar forbedring for undersøgende journalistik. 

På aabenhedstinget.dk og mediejura.dk findes en del materiale, der belyser kommissionens forslag og forklarer de væsentlige forskelle mellem flertallets og mindretallets forslag. På aabenhedstinget.dk findes bl.a. mine svar til konkrete eksempler, der blev offentliggjort i Information i december og svar på Jesper Tynells eksempler. En artikel om kommissionens forslag sammenholdt med gældende ret er netop offentliggjort i Juristen og tilgængelig via www.djoef.dk.

venlig hilsen

Oluf 

 

 

 

04/04/2010 - 12:01

Alex Frank Larsen

Skyggeboksningen omkring de kommende regler for offentlighed i forvaltningen er ved at antage groteske former. Pressejurist Oluf Jørgensen advarer mod ”løse påstande” og råder mig til at læse om hans og kommissionens overvejelser. Dem kender jeg. Det er netop problemet.

 

Det er et gammel jura-kneb at søge bevisbyrden flyttet over på modparten, men det holder ikke, Oluf!

 

Efter mere end syv års overvejelser spiller kommissionen ud med oplæg til et sæt spilleregler, formet som et kompromis af forskellige hensyn. Flertallet kalder det samlet set et fremskridt. Oluf Jørgensens egen ”vurdering” er, at det bliver ”en klar forbedring for undersøgende journalistik”. Dette er en PÅSTAND.

 

Mine indvendinger koncentrerer sig om forslagene til begrebet ministerbetjening. Jeg baserer det på PRAKTISK ERFARING som journalist.

 

Lad mig nævne to eksempler:

 

1. Gennem møjsommeligt journalistisk arbejde i en årrække, herunder en (renset og kontrolleret) aktindsigt i Indenrigsministeriet, kunne jeg BEVISE, at en stor gruppe danske psykiatriske patienter var blevet udsat for et ulovligt medicinsk eksperiment med LSD. Jeg kunne også BEVISE, at skiftende ministre havde ladet sig vildlede af Sundhedsstyrelsen, Retslægerådet og andre medicinske og administrative autoriteter. Det førte til, at Folketingets flertal vedtog en særlov, som gav de ramte patienter økonomisk erstatning, oprejsning og tilbud om efterbehandling.

Min ERFARING er: Dette kunne ikke være sket uden min aktindsigt. Journalistforbundet takserede mit arbejde til en Cavling-pris, 1986.

 

2. Min TV-dokumentar og efterfølgende TV-debat om Tamilsagen BEVISTE, at justitsministeren og en kreds af hans embedsmænd forbrød sig mod dansk lov, da de fratog en stor gruppe flygtninge deres ret til familiesammenføring. Ministre og embedsmænd i stats- og udenrigsministerierne dækkede over disse ulovligheder. En særlig undersøgelsesret bekræftede alt dette. Regeringen tog konsekvensen og gik af. To ministre blev dømt, den ene ved Rigsretten, og flere højtstående embedsmænd blev degraderet.

Min ERFARING er: Aktindsigten var helt afgørende for min TV-dokumentar og de konsekvenser, den fik. Journalistforbundet præmierede mit arbejde med Carsten Nielsens Legat, 1993.

 

Når jeg nu sammenholder kommissionens oplæg med mine egne erfaringer, er betænkningen på disse helt centrale punkter et klart tilbageskridt for den undersøgende journalistik og dermed for pressens opgave i det danske demokrati.

 

Det katastrofale er, at dette på ingen måde fremgår af kommissionens arbejde eller indstillingen fra journalistforbundets repræsentanter i sagen. Her har de løse påstande taget overhånd.

 

Alex Frank Larsen

04/04/2010 - 13:57

Lars Rugaard

Jeg kan se at Oluf Jørgensen fremturer med sine fokusflytninger.

Først fejlciterer han Alex Frank Larsen omkring ministermødereferater og aktindsigt. Og på det grundlag tager han Alex i Skole.

Derefter lader han som om vi har afvist at komme med dokumentation, uanset det fremgår to gange af mit indlæg fra 3/4 kl. 13:09, og på grundlag af den forvanskning tager han os begge i skole igen.

For at ikke alle skal lade sig forvirre af OJs manipulationer:

Der vil komme klar og udtømmende dokumentation for de katastrofer, OJ er medskyldig i. Og det bliver ikke OJ, der afgør tid og sted for det.

04/04/2010 - 21:26

Oluf Jørgensen

Kommentarer til 2 eksempler fra Alex Frank Larsen:

1. Jeg er helt enig i din betoning af aktindsigtens afgørende betydning i LSD-sagen. Offentlighedskommissionen præciserer  retten til indsigt i en sags faktiske grundlag bl.a. om ret til indsigt i oplysninger, som taler imod beslutninger og indsigt i metoder og forudsætninger (bemærkninger til § 28). Den enkelte patients ret til aktindsigt i egen sag (og journalisters ret efter fuldmagt) skal efter kommissionens forslag udvides med ret til indsigt i faglige vurderinger.

2. Jeg tror dig gerne, men desværre nævner du ikke eksempler på aktindsigt i Tamilsagen. Ministermødereferatet var ikke et eksempel på aktindsigt, men alligevel meget relevant for debatten om en ny offentlighedslov. Den nuværende lov undtager dokumenter til og referater fra ministermøder (§ 10 nr.1). Dermed beskytter den nuværende lov den afgørende del af ministerbetjeningen nemlig ministerbeslutninger og grundlaget for disse. Det vil kommissionens mindretal ændre på i forslaget til § 29 og dissensen hertil. I øvrigt har kommissionen i enighed anført, at endelige beslutninger vedrørende en sags afgørelse (f.eks. ministerbeslutninger) skal være omfattet af aktindsigt, selvom de kun er gengivet i interne dokumenter (bemærkninger til § 29). Det gælder også beslutninger, der gengives i et ministermødereferat.

Til Lars Rugård:

Du nævner, at vi skulle have interesseret os for praktiske erfaringer. Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg i en årrække har rådgivet journalister og i gennemsnit har to henvendelser om dagen. Derfor synes jeg det er nyttigt at få flyttet fokus fra skyggeboksning til konkrete eksempler. Det er mit håb, at konkrete eksempler - også meget gerne cavlingprismodtagernes - vil få stor plads ved Folketingets behandling.

Mit sigte med arbejdet i Offentlighedskommissionen har været at sikre offentlighed om den politiske og administrative magtudøvelse og det faglige og faktiske grundlag for magtudøvelsen. Jeg diskuterer gerne både med cavlingprismodtagere og med andre. 

Venlig hilsen

Oluf 

06/04/2010 - 14:41

Thomas Buch-Andersen

Som interviewer kan det også ærgre mig, at jeg ikke fik samlet op på ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens fejlagtige formuleringer om, at Alex Frank Larsen skulle have hævdet at have afsløret Tamil-sagen. Men jeg glæder mig over, at lytterne var godt klædt på til selv at danne sig en mening efter Nina Vinther Andersens helt igennem fejlfri gennemgang af forløbet. Den kan (gen-)høres på dr.dk/p1dokumentar.

17/04/2010 - 18:39

Lars Rugaard

Information dokumenterer i dag (lørdag 17/4) ministeriernes manglende evne og vilje til at leve op til de aftaler, der indgås omkring åbenhed omkring det offentlige i Danmark. Resultatet af et webtjek af ministrenes offentlige kalnedere giver i følge Information denne viden:

"Otte ud af 19 ministre bryder reglerne for åbenhed, og skal man tro deres kalendere, arbejder de fleste ministre kun få dage om måneden. Brud på aftale, siger DF og oppositionen".

Sammenholder man "ministerbetjeningens" åbenhed på dette område med de muligheder, udkastet til en ny offentlighedslov giver for at gemme viden om ministrenes gøren og laden, giver det grundlag for alvorlig bekymring. Så forsvinder det objektive kriterium for aktindsigt efter § 5 stk. 1 i den nuværende offentlighedslov, og så skal vi, som det er blevet dokumenteret på denne side, til at cykle rundt mellem en række andre paragraffer, som man så kan prøve at få tydeligvis modvillige "ministerbetjeninger" til at bruge til at lukke op for væsentlige informationer.

Derfor er det af afgørende betydning, at alle brugere af offentlighedsloven arbejder sammen for at forhindre fjernelsen af § 5 stk.1 og modsætter sig, at loven gør hele den danske stats- og lokaladministration til forkontorer for ministre og borgmestre. Og det gælder uanset om man er skatteborgere, organisationsfolk ellermediefolk.

 

03/02/2013 - 17:48

Jan Michaelsen

Jeg er ikke blevet spurgt, men jeg advarer også meget stærkt imod den nye offentlighedslov. Det virker som om de nuværende og tidligere regeringspartier har rottet sig sammen imod det åbne folkestyre.

03/02/2013 - 17:48

Jan Michaelsen

Jeg er ikke blevet spurgt, men jeg advarer også meget stærkt imod den nye offentlighedslov. Det virker som om de nuværende og tidligere regeringspartier har rottet sig sammen imod det åbne folkestyre.

14/02/2013 - 12:08

Kurt Loftkjær

Offentlighedsloven er folkets lov.


I vort repræsentative demokrati overdrager vi – folket – magten til de valgte repræsentative politikere, men ikke uden at sikre os mod for magtfuldkomne politikere.

Derfor er der indbygget en række sikkerhedsforanstaltninger i vores demokrati. Vi har en grundlov, som har sikret magtoverdragelsen fra folket til de demokratisk valgte politikere på visse betingelser.

Hertil kommer så Offentlighedsloven. Den skal sikre, at folket til enhver tid kan kontrollere magthaverne. Den er så vigtig, at den burde være indeholdt i grundloven, så den ikke uden videre kan ændres af politikerne.


Når tre Cavlingprismodatere afdvarer DJ mod at acceptere loven, hvem folket og foreninger så henvende sig til?

Åbenhedskomiteen
/v. Kurt Loftkjær

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02