Klokken 17.40
Præsidentsuiten

Filip Lauritzen dribler rundt og tjekker koncentreret sin telefon. Det ville ikke overraske nogen, hvis Konservatives pressechef var begyndt at få grå hår på hovedet. Indtil videre er hans bølgede og tykke surfermanke dog stadig mørk og pænt strøget tilbage fra en pande, som har en solid valgkampskulør.

Før valgdagen er partiformand Søren Pape gået all in. Han har fortalt pressen, at han vil træde af, hvis partiet får et dårligere valg end sidste gang, hvor det fik 3,4 procent af stemmerne.

Vi befinder os på et for resten af pressen hemmeligt hotelværelse i det tårnhøje hotel Scandic Copenhagen på hjørnet af Gammel Kongevej for enden af søerne i København.

Det må ikke sive til nogen, hvor Konservatives partitop befinder sig i de timer, hvor stemmetallene bliver offentliggjort. Der skal være ro, og DR og TV 2 skal ikke sværme rundt udenfor med kameraer og spekulationer. Det er nu, der er kontant afregning for mange års kampagner, politik og imagepleje af Søren Pape.

En korporlig herre med markante grå toner i skæg og hår, partisekretær Søren Vandsø, har smidt skoene på tæppet og kører fødderne rundt som en spændt skoledreng. Politisk chef Simon Merrild Lyngsø, der er glatbarberet og ligner én, som just har meldt sig ind i Konservativ Ungdom, har kastet blazeren. De sidder i den samme sortgrå sofa. To af de mest magtfulde mænd i partiet. Det er dem, der sammen med Søren Pape, særlig rådgiver Peter Utzon og Filip Lauritzen tegner partiets politik og strategi. Når det er på plads, står Filip Lauritzen for selve pressestrategien.

”Det er to og et halvt års arbejde med en klar strategi, der kulminerer nu,” siger Søren Vandsø.

Man kan akkurat ane tårnet på Christiansborg fra værelset. Temperaturen har hele dagen banket lige under 30 grader, og vinduerne står åbne. Der er linet rigeligt danskvand, Faxe Kondi og Cola op. Søren Pape er på vej med fly fra Aalborg til København.

”Vi har fået den første exitpoll,” siger Søren Vandsø. Filip Lauritzen og Simon Merrild Lyngsø spidser ører.

Klokken 05.55
Det Kongelige Teater

Solen spreder sine rosa stråler ud over København tidligt om morgenen på valgdagen. Et kæmpe billede af Søren Pape smiler ud til folket fra Konservatives grønne, enorme partibus, der står parkeret uden for Det Kongelige Teater i hjertet af hovedstaden.

”Det er en kæmpestor reklamesøjle. Det er derfor, vi har den,” siger Filip Lauritzen, der har taget en blåstribet skjorte, mørkeblå blazer og et par brune chinos på. En lille smule underdressed til valgfesten senere.

Siden valgudskrivelsen den 7. maj har han sammen med resten af partiet været i højeste gear i den længste danske valgkamp i 45 år. Det er blevet til en enkelt fridag undervejs.

Han har indvilget i at åbne op for den kommunikationsstrategi, Konservative har bygget sin valgkamp på.

Buschaufføren Palle piller lidt ved bussens lygte, hvor den grønne lakering er ved at skalle af.

”Normalt er bussen hvid. Det er sat på til valgkampen. Det er nemt og billigt at tage af bagefter,” siger han og fortæller, at bussen er lejet. Bag på bussen står der #PapePower.

Det har været en af de store kerner i Konservatives valgkommunikation: At få sat alle sejl ind på at skabe en vælgerbølge bag justitsministeren, som i flere meningsmålinger er en af de mest populære ministre.

Den klatøjede partiformand dukker op, flankeret af en PET-vagt. Han har svaret på beskeder fra vælgere til klokken to om natten efter gårsdagens partilederdebat.

Første stop på dagen er Hovedbanegården og ’Go’ Morgen Danmark’. Derefter skal de til Borgen for at færdiggøre en grundlovstale og lave live-interview på Facebook. Til sidst skal Pape rundt i resten af landet for at holde taler og afgive sin stemme.

Det ligner et tætpakket program. Men faktisk er det en af valgkampens roligste for pressechefen.

”Vores arbejde er faktisk gjort nu. Det er vælgernes tur,” siger Filip Lauritzen.

Søren Pape hopper ombord og sætter sig bagerst i kommandocentralen, hvor flere aviser ligger klar og skriver nekrologen over den borgerlige regering. De spår også en lille fremgang for Konservative.

Der bliver pillet søvn ud af øjnene. Palle starter reklamesøjlen og triller af sted.

Klokken 08.11
Christiansborg

Benjamin Rud Elberth stikker fire fingre i vejret.

Så mange minutter er der, til Søren Pape og Filip Lauritzen er live på Facebook. Abstrakte, grønne malerier og en papfigur af Søren Pape som Superman fylder væggene i Konservatives partikontor og udgør et passende baggrundstapet.

Det er nu, pressechefen stråler. Filip Lauritzen blev presserådgiver for Konservative i 2017 og avancerede til chef i 2018. Han kom fra en stilling som livereporter på TV 2 News og har stadig spørgeteknik og nyhedspuls i blodet.

”Goddag og hjerteligt velkommen til denne Facebook-live,” siger Filip Lauritzen, da de går på og sender i lidt over en halv time.

Hans ansigt er fyldt af et gavtyvesmil, som er på det meste af dagen. Undervejs tikker over 100 spørgsmål ind. Flere af dem svarer Pape efterfølgende personligt på.

De sociale medier har fyldt massivt i valgkampen. For Konservative har det været vejen til hver dag at nå vælgerne, og partiet er ét af dem, der har brugt flest penge på Facebook. Konservative har gjort det således: De har for hver dag planlagt, præcist hvilket emne de vil tage op på de sociale medier. Det har blandt andet været skattelettelser, bandekriminalitet og socialt udsatte børn.

Benjamin Rud Elberth er Konservatives Facebook-guru, hyret ind særligt til lejligheden. Han har designet partiets Facebook-kampagne under valget. Han er stensikker på, at partiet får et godt valg.

”Det er fandeme fedt at have en skarp livereporter her,” siger Benjamin Rud Elberth, da interviewet er forbi.

Klokken 09.52
En landevej uden for Sorø

Søren Pape, Filip Lauritzen og særlig rådgiver Peter Utzon – den type mand, der aldrig siger for meget – sidder bagerst i partibussen på vej mod Sorø, hvor Pape skal tale ved en hyggelig grundlovsfest med girafhoppeborg, fadølstelte og borgmesterhåndtryk. Pape har en lille Dannebrogs-nål sat fast i jakken.

På kommandobordet står bøtter med Skyr, Smoothies og poser med paprundstykker. Der bliver med jævne mellemrum gabt.

Formanden har sin tale klar. I den vil han rose den gode tone i valgkampen.

Det har været et andet af partiets klare fokuspunkter: De ville undgå mudderkast og tilsværtninger.

”Hver gang, andre partier er gået ud og har været kritiske over for andre eller os, har vi sagt: Hvordan kan vi bruge det til at tale positivt om det, vi gerne vil for Danmark. Det tror vi virkelig meget på,” siger Filip Lauritzen.

Søren Pape ser det ikke som strategi:

”Jeg siger bare det, jeg mener. Sådan tror jeg, mange politikere er. De ting, jeg kommer med, er slet ikke så strategiske, som folk går og tror.”

Men at sætte netop det i scene er også en strategi.

”Søren siger sin ærlige mening. Vi er ikke på et niveau, hvor vi fortæller, hvad han skal sige. Vi taler det igennem, men vi låser os ikke fast på noget.
Det kvitterer vælgerne for.”

Filip Lauritzen, pressechef

Det er heller ikke, fordi Pape har undgået kritiske spørgsmål i sin tid som justitsminister. Forsøget på at lempe offentlighedsloven er faldet til jorden med et brag, og han har fået skarp kritik for, at danskeres mobildata blev logget ulovligt.

Det er den slags spørgsmål, Filip Lauritzen skal hjælpe Pape med at svare på i offentligheden. Her bruger han sin erfaring som reporter.

”Jeg bliver ikke stolt, når jeg hører politikere, der bare siger den samme indstuderede sætning igen og igen,” siger han.

”Søren siger sin ærlige mening. Vi er ikke på et niveau, hvor vi fortæller, hvad han skal sige. Vi taler det igennem, men vi låser os ikke fast på noget. Det kvitterer vælgerne for.”

Palle parkerer bussen ved festpladsen i Sorø, og dørene svinger op ud til den tykke varme.

Klokken 11.03
Kalundborg-motorvejen

Pressechefen suser af sted igennem det sommergrønne Danmark i en sort Volkswagen.

Mens Søren Pape og særlig rådgiver Peter Utzon drager mod Jylland i partibussen, er Filip Lauritzen på vej tilbage mod partikontoret på Borgen for at holde overblik. Og trække vejret.

Han er klar over, at hans karriereskift for nogle kan virke uldent, og at det for den almindelige vælger er svært at skelne det ene fra det andet i den mediesuppe, hvor spindoktorer og politiske journalister hopper frem og tilbage mellem rollerne.

”Det kan jeg godt forstå,” siger han.

”Men jeg mener ikke, det er et reelt problem. De fleste politiske journalister har også haft en baggrund i politik. Jeg er lodret uenig i, at man ikke kan komme tilbage til journalistik. Jeg mener kun, de bliver bedre journalister af at vide, hvad der foregår i partierne.”

Han kan sagtens se sig selv en dag vende tilbage i en rolle som reporter på TV 2 eller til DR.

”Jeg tror ikke, jeg bliver blacklistet. Jeg mener også godt, jeg kan lave mit arbejde her professionelt. Det skader ikke min troværdighed,” siger han.

”Det er klart, at ordet spindoktor ikke lyder positivt i offentligheden. Men det er jeg heller ikke. Min opgave er at hjælpe politikerne med at få deres holdninger ud så klart som muligt.

Vi nærmer os Christiansborg og kører forbi Svanemøllen. Herude har Filip Lauritzen en båd. Når valget er veloverstået, vil han ud at sejle med sin familie.

”I dag ville det også være fedt at være på vandet,” siger han.

Klokken 16.20
Uden for Christiansborg

Fra jakkelommen hiver Filip Lauritzen en pakke blå Kings frem. Han tænder op for en smøg.

”Der er virkelig gang i den,” siger han, mens han kigger på de mange tv-stationer og journalister, der er ved at gøre klar til valgdækningen.

Han kender flere af dem fra sin tid på TV 2. Undervejs på dagen hyggesnakker han også med mange af dem om, hvordan det går, og hvordan pokker de skal få afspadseret deres massive overarbejde.

”Man ville godt være derude i dag,” siger han. ”Men det er alligevel mest de store kanoner, der får lov.”

Filip Lauritzen mener, pressen har dækket valget godt.

”Medierne har været gode til at fokusere på reel politik,” siger han.

Men der er visse historier, som har været en torn i øjet på Filip Lauritzen og partiformanden. Under valget er der blevet skrevet nyheder om manglende opklaring af indbrud og korte åbningstider på politistationer, som hører under justitsministerens område. Søren Pape har svaret på kritikken i medierne. Filip Lauritzen forstår godt, at valget gør det aktuelt at skrive om. Men:

”Normalt kan vi bruge embedsværket til at finde ud af, hvad der faktuelt er op og ned. Det kan vi ikke under valget. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om medierne har husket det,” siger han.

”Det gør det sværere for os og Søren at svare ordentligt.”

Han slukker den sidste glød. Tilbage på Konservatives partikontor fiser yngre studentermedhjælpere og presserådgivere rundt med lopper i kroppen af spænding før valgfesten i Børsen-bygningen senere.

Alle ligner børn, der ikke kan vente med at åbne deres julegaver.

Klokken 18.10
Præsidentsuiten

Helt op til et godt stykke ind i 1990’erne var Konservative et af landets største partier. Partiet sad med formand Poul Schlüter på statsministerposten fra 1982 til 1993. I 1984 fik Konservative med ham i spidsen 23,4 procent af stemmerne og 42 mandater. Det var et hæderkronet magtparti.

I 1993 gik Poul Schlüters regering af efter Tamilsagen, og Konservative er aldrig kommet sig siden. På syv år skiftede de formand fem gange – á la et italiensk fodboldhold i krise.

”Da Søren blev formand i 2015 og førte valgkamp, kravlede folk nærmest op ad væggene for at komme uden om ham på gaden.”

Søren Vandsø, partisekretær

Efter nogle gode år med Bendt Bendtsen og stemmetal omkring de 10 procent nåede Konservative lavpunktet i 2015, hvor partiet med den totalt ukendte Søren Pape som ny formand gik ind til sit værste valg nogensinde. Søren Pape fremstod som lidt af en bondeknold uden storpolitisk tæft, der blev leget med spærregrænsen i meningsmålinger, og ingen troede, at han kunne genrejse det hæderkronede parti, som endte med at få 3,6 procent af stemmerne dengang.

”Da Søren blev formand i 2015 og førte valgkamp, kravlede folk nærmest op ad væggene for at komme uden om ham på gaden,” siger partisekretær Søren Vandsø om dét, han husker som et skrækscenarie og en spiral af historier om Konservative i forfald.

De sidste fire år med Søren Pape i spidsen for partiet står lysende klart for ham. De to har kendt hinanden siden ungdomsårene i KU og har tegnet partiets kurs sammen de seneste fire år.

Ved regeringsdannelsen i 2017 med Venstre og Liberal Alliance satte de sig et klart mål: Søren Pape skulle være justitsminister. De vurderede, at det ville give vælgerne et billede af ham som ”tough on crime”, der går godt i spænd med den konservative skare. Det kunne genrejse dem og skabe et nyt billede af formanden.

Den plan er lykkedes, vurderer Søren Vandsø på hotelværelset.

”Vi har slået hårdt ned på bandekriminalitet, og der bliver ikke længere skudt i gaderne. Det er en kæmpe succes for os.”

Den første exitpoll fra B.T. viser en fremgang fra 3,4 til 6,3 procent af stemmerne.

”Man må godt sige tillykke allerede nu,” får Søren Vandsø kækt sagt, før Simon Merrild Lyngsø, der er den snusfornuftige af makkerparret, politikerpræcist får nævnt, at der stadig er den statistiske usikkerhed.

”Men fremgangen er sikret,” siger Søren Vandsø, der ikke er voldsomt bekymret.

På tv’et tæller TV 2 ned til sin første exitpoll, som kommer klokken 20.00.

Klokken 19.39
16. etage, Scandic Copenhagen

Da Journalisten efter en kort spisepause vender tilbage til hotelværelset, beder Filip Lauritzen om en kort snak på gangen.

Søren Pape er ankommet og har sammen med de andre tilstedeværende brug for et pusterum. Derfor ønsker partitoppen i de kommende timer, at samtalerne i lokalet er uden for referat. Vi må dog gerne fotografere.

Journalisten accepterer ønsket, men understreger, at alt, der er foregået tidligere på dagen, er til citat.

Senere åbner Konservative dog for, at vi godt må beskrive timerne på hotellet, da det viser sig, at valgresultatet er bedre, end de havde turdet håbe på.

Klokken 21.40
Præsidentsuiten

”Nøøøøj,” udbryder Søren Vandsø.

Mens Søren Pape er på det tilstødende værelse for at tale med sin kæreste, sidder resten af inderkredsen klinet til skærmen.

I takt med, at stemmerne bliver talt op i landet, ser prognosen bedre og bedre ud for Konservative. Med cirka 40 procent af stemmerne optalt står partiet til 12 mandater og en fordobling. De havde håbet på 10 mandater.

”Det tør jeg ikke tro på,” siger Søren Pape, der er blevet tiltagende mere rød i hovedet af spænding og varme. Han forsøger at åbne nogle flere vinduer.

Der står allerede øl og rødvin på bordene. Nu bestiller de champagne. I første omgang vil de ikke have det fotograferet. De er bange for, at de kan virke for storskrydende.

Den bekymring bliver hurtigt droppet.

”Det er ikke at træde på andre. Vi må gerne være glade,” siger Søren Pape.

Da champagnen ankommer, skåler Simon Merrild Lyngsø i bobler sammen med Filip Lauritzen og Peter Utzon og lægger en selfie af det på Twitter. Filip Lauritzen lader nu sive til TV 2 og DR, hvor Søren Pape er. Begge medier får lov til at komme med i bussen ind mod valgfesten i Børsen.

Søren Pape og Søren Vandsø krammer. 6,6 procent af stemmerne var ikke blevet fejret i gamle dage. Men her ved alle godt, at gamle dage ikke kan bruges til noget. De står i en ny politisk virkelighed.

”Pape er en høvding. Det er en genrejsning af Konservative,” siger partisekretæren, mens mørket lægger sig over København.

Klokken 22.56
Børsen

”Pape, Pape, Pape!”

Det intense kampråb fra Konservativ Ungdom siver allerede ud af festsalen, da partitoppen ankommer.

DR’s mangeårige sportsjournalist Henrik Liniger tager som den første imod Søren Pape og interviewer ham om sejren. Bag kameraerne kæmper teknikere med at fjerne ledninger, så ingen falder i dem.

Døren bliver åbnet ind til salen, og jublen blæser ud sammen med en tyk sky af fugtig varme. Alle sveder.

Hvis valget havde været en katastrofe for Konservative, havde Filip Lauritzen planlagt at snige Pape ind ad bagindgangen. I dag er der kun brug for fordøren.

”Blev vi lige fordoblet der?” råber Søren Pape fra scenen.

”Wuuuuuh!” råber tilhørerne tilbage.

Klokken 00.23
Børsen

Selfies, sejrsinterview med Filip Lauritzen klinet ved sin side, håndtryk og kram er ved at være overstået for Søren Pape.

Filip Lauritzen er opmærksom på tiden. Der er allerede på valgnatten partilederdebat i Folketingssalen. Han vil gerne give Søren Pape 30 minutter til at tænke sig om, før han går på skærmen og diskuterer valgresultatet i plenum. Og i de kommende dage skal en ny regering forhandles på plads. Arbejdet er langtfra forbi.

Sammen med Peter Utzon forlader de Børsen. Udenfor i den køligere nat opholder en stor del af festen sig med fadøl. De klapper og jubler igen.

Det første tv-hold sværmer hen til Søren Pape som insekter i natten.

Yderligere tre kamerahold kommer til på den korte tur, og de store projektørlys på kameraerne ligner surrealistiske ildfluer fra en anden verden.

Da Søren Pape giver et interview ved foden af trappen til Christiansborg, synger tre unge mænd højt ”vi elsker Pape, og Pape elsker os!”

Kort efter suser Filip Lauritzen, det tykke surferhår stadig upåklageligt bølgende og tilbagestrøget, ind bag magtens tykke mure lige foran sejrherren.

Det endelige valgresultat for Konservative landede på 6,6 procent af stemmerne. Det gav en fordobling af mandater fra 6 til 12 – den største fremgang for partiet i 35 år. Søren Pape fik 9. flest personlige stemmer ved valget: 22.223. Det er ligeledes en fordobling af hans personlige stemmetal.