search

Finanslovsforhandlinger slog bundrekord i mediedækning

Forhandlingerne om næste års finanslov har fået rekordlille mediedækning, viser Infomedia-optælling for Journalisten. Det er især gået ud over støttepartiernes taletid, lyder det fra DR og Ritzau

Coronakrise, minkgate, et forløb med adskillige andre politiske aftaler. Og støttepartier, der gik ombord i finanslovsaftalen uden at skabe store dramaer undervejs.

Alt det bliver nævnt af politiske redaktører og analytikere som årsager til, at forhandlingerne om næste års finanslov har fået markant mindre omtale i medierne end foregående år. Faktisk er efterårets finanslovsforhandlinger de mindst omtalte finanslovsforhandlinger i fem år, viser en optælling, Infomedia har lavet for Journalisten.

Optællingen måler samtlige medieomtaler på tværs af konventionelle medier, fra den dag, regeringen har fremsat sit finanslovsforslag, og til dagen efter at regeringen sammen med aftalepartierne har præsenteret en finanslovsaftale.

Helt præcist har finanslovsforhandlingerne i år fået 17 procent færre medieomtaler end sidste år i danske medier tilsammen, viser optællingen.

”Det vil jeg kalde et ret markant fald,” siger Kristina Jørgensen, medieanalytiker ved Infomedia.

Ser man isoleret på Ritzaus omtale af finanslovsforhandlingerne, er faldet større. Hvor nyhedstjenesten ifølge Infomedia sidste år udgav 680 telegrammer om finanslovsforhandlingerne, er tallet i år 423 – et fald på 38 procent.

Ritzaus politiske redaktør, Christian Braad Petersen, er ikke overrasket over udviklingen.

”Jeg vil næsten sige, at jeg er overrasket over, at vi trods alt har fået skrevet 423 telegrammer om finanslovsforhandlingerne,” siger han.

Normalt dækker Ritzau en række doorsteps under finanslovsforhandlingerne, som andre medier bruger til at orientere sig i, hvordan finanslovsforhandlingerne skrider frem. De doorsteps har bare ikke fundet sted i samme omfang som normalt, vurderer han.

”Så allerede der er der sikkert røget mange telegrammer,” siger Christian Braad Petersen.

”Der er nok mange af de mellemregninger, vi normalt dækker undervejs, som vi ikke har haft med.”

Støttepartier har tabt taletid

Dertil kommer, at finansloven er blevet forhandlet parallelt med en række andre politiske aftaler om for eksempel minkavlernes erstatning, klima og bilafgifter.

I forhold til andre år, hvem er det så, som har haft mindre taletid ved de her forhandlinger?

”Jeg tror mest, det er støttepartierne. De doorsteps kan også blive brugt til at fortælle om nogle af de knaster, der bliver kigget på undervejs. Den taletid har de ikke fået i samme omfang denne her gang, for vi har valgt at bruge kræfterne på noget andet,” siger Christian Braad Petersen.

”De har også forsøgt at sende forslag til os undervejs, som vi har sagt mere nej til, end vi normalt ville gøre. Der har simpelthen ikke været tid til det,” siger Christian Braad Petersen.

DR’s politiske analytiker Jens Ringberg vurderer også, at støttepartierne har fået mindre opmærksomhed undervejs i finanslovsforhandlingerne, end de plejer.

”Det er vel blandt andet støttepartierne, som ikke har fået taletid. Men omvendt: Er der nogen almindeligt politisk interesserede mennesker, der er i tvivl om, at de radikale har lagt vægt på klimaet, at Enhedslisten har talt om de ældre, at SF har talt om minimumsnormeringer? Det tror jeg sådan set ikke,” siger han.

Travlt med andre forhandlinger

På TV 2 har politisk redaktør Troels Mylenberg også bemærket, at der har været færre ressourcer ’allokeret alene til finanslovsforløbet’.

”Jeg synes, der er meget naturlige årsager til det i år,” siger Troels Mylenberg.

Han vurderer, at der er interesseorganisationer, som har fået mindre mediedækning ved finanslovsforhandlingerne end normalt.

”Hvis vi ved, at der i løbet af et forhandlingsforløb kan være en diskussion om eksempelvis arbejdsmarkedet, så er det naturligt, at en masse organisationer som fagbevægelsen og arbejdsgiverne deltager i en debat om det pågældende emne. Det var ikke tilfældet i år,” siger Troels Mylenberg.

Han vurderer dog ikke, at det skyldes manglende gennemslagskraft for interesseorganisationerne.

”Jeg tror, de ligesom alle andre har haft rigtigt travlt med at gøre deres interesser gældende på alle mulige andre områder end i en finanslov, der var ukontroversiel,” siger han.

Ingen grund til dommedagsoverskrifter

Ingen af de tre ser nogen problemer ved, at der har været mindre opmærksomhed om finanslovsforhandlingerne i år.

”Normalt ville jeg jo sige ja til, at der burde være mere dækning. Men man bliver nødt til at se det i sammenhæng med det forløb, der har været, og det har været ekstremt vigtigt at bruge kræfter på mange af de andre dagsordener, der har været,” siger Christian Braad Petersen.

”Det starter og slutter jo med, at der er noget andet, som stjæler opmærksomheden, og finansloven har bare ikke haft det i sig at kunne stjæle opmærksomheden tilbage – fra en pandemi, der slår folk ihjel på daglig basis, fra en minkbranche, som måske skal have 15 milliarder i erstatning, og fra en regering, der sætter minkdrab i værk uden at have sikret sig lovgrundlag. Jeg synes, mekanismerne er naturlige og forståelige,” siger Jens Ringberg.

”Nogle gange har jeg det sådan, at når politikerne eksempelvis laver en finanslov, så passer de sådan set bare deres arbejde. Og vi kan jo ikke have dommedagsoverskrifter, bare fordi de passer deres arbejde,” siger Troels Mylenberg.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen