search

Ny rapport: Whistleblowere bør beskyttes lige så godt som journalister

Whistleblowere beskyttes for dårligt. Sådan lyder det i nyt forskningsprojekt, som også konstaterer, at danske medier bruger flere anonyme kilder

Whistleblowere i Danmark er for dårligt beskyttet, lyder en af konklusionerne i to nye rapporter, som udkommer i dag.

Rapporterne er lavet af forskningschef emeritus Oluf Jørgensen, DMJX, og redaktør Nils Mulvad, Kaas & Mulvad, i regi af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU.

De to har undersøgt journalisters brug af fortrolige kilder og whistlebloweres retssikkerhed i Danmark. Konklusionen er kort sagt: Vi bruger flere fortrolige kilder, men loven beskytter dem ikke godt nok.

I begyndelsen af 2021 vil Justitsministeriet sende en ny lov i høring, som skal forbedre beskyttelsen af whistleblowere. Loven følger et EU-direktiv, der blev vedtaget sidste år. Rapportens to forfattere håber, at deres resultater kan præge den kommende danske lov og forbedre beskyttelsen.

Danmark halter bagefter

Ifølge undersøgelsen halter Danmark i dag langt bag efter både Sverige og Norge, når det kommer til beskyttelse af whistleblowere i private og offentlige virksomheder. De minimumsstandarder, som EU-direktivet kræver af Danmark, er ikke gode nok, lyder det.

Oluf Jørgensen peger for eksempel på, at direktivet lægger op til, at whistleblowere først skal advare internt, før man går til pressen.

”Mange mindre alvorlige forhold håndteres bedst internt. Ved alvorlige forhold, hvor ledelser er involveret, vil intern whistleblowing ikke være tilstrækkelig til at få ændret ulovlige og kritisable forhold,” udtaler Oluf Jørgensen i en pressemeddelelse.

Han foreslår, at man lader sig inspirere af Norge og laver regler, hvor medarbejderne udpeger en repræsentant, som kan give fortrolig rådgivning og hjælp til whistleblowere på arbejdspladsen.

”En sådan ordning vil sikre uafhængighed af ledelsen i modsætning til en whistleblowerenhed, der udpeges af ledelsen,” vurderer Oluf Jørgensen.

Whistleblowere skal beskyttes ligesom journalister

Nils Mulvad mener, at whistleblowere bør have samme beskyttelse som journalister, når de står frem med vigtige oplysninger.

”Whistleblowere, der går ud i offentligheden med oplysninger, bør sikres samme beskyttelse som journalister, dvs. at den samfundsmæssige og demokratiske nytte af, at de har fortalt om deres viden, skal vægte langt højere end i dag. De skal ikke risikere domme på grund af overtrædelse af tavshedspligt eller repressalier i ansættelsesforhold,” siger han.

Derfor foreslås det også i rapporten, at en whistleblowers tavshedspligt skal begrænses, når det handler om forhold, som har samfundsmæssig betydning.

Rapporterne konkluderer også, at brugen af fortrolige kilder i dansk presse stiger. Det skyldes blandt andet, at offentlighedsloven i 2013 begrænsede adgangen til oplysninger via aktindsigt.

Den ene rapport er en juridisk analyse af beskyttelsen af whistlebloweres retssikkerhed baseret på en sammenligning af lovregler, forarbejder og retspraksis. Den anden rapport undersøger journalisters brug af anonyme kilder baseret på kvalitative interviews med 17 nuværende og tidligere undersøgende journalister.

Du kan se rapporterne her.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen