Det er svært at være journalist og storstilet medieforbruger og ikke begræde den forfaldshistorie, der har kendetegnet især trykte medier de seneste to årtier med omfattende besparelser og adskillige fyringsrunder til følge. Og jeg forstår godt, at Danske Medier med sine forslag forsøger at tildele især Google et økonomisk nyrestød, uanset hvor små beløb der bliver tale om i praksis, for hver en krone skæpper i kassen.

Alligevel skurrer det i ørerne, når Danske Medier ønsker betaling for overskrifter og korte uddrag, som bringes i søgeresultater – men altså ikke for links, sådan som det først blev forstået. Det er en spøjs differentiering, som i praksis kommer ud på et, da overskriften i en Google-søgning normalt også indeholder et link. Googles søgeresultater er langt overvejende opbygget sådan, at der til en søgning knytter sig en overskrift med et link og et uddrag af indholdet på ca. 155 tegn. Uddraget er så kort, at man som journalist ikke selv ville komme i nærheden af at forbryde sig mod god citatskik ved at lave det.

Med Danske Mediers udspil friskt i erindringen er det værd at minde om, at Google ikke kun tager. Google giver også, hvis vi kigger på den økonomiske vekselvirkning mellem søgemaskinen og medierne. Hvis ikke det var noget værd for et medie at være stærkt profileret i Google, hvorfor sidder der så folk i de danske mediehuse, der kun arbejder med SEO for at øge synligheden i søgemaskinerne? Det gør de, fordi hver gang en bruger bliver eksponeret for et stykke medieindhold i et søgeresultat, kommer det mediet til gavn, hvis brugeren vælger at klikke sig videre til den pågældende artikel.

For hver bruger, der klikker sig videre fra Google, får danske medier med andre ord sendt en potentiel abonnent og loyal læser direkte i armene. Det er derfor forkert at betragte Google som en virksomhed, der udelukkende kannibaliserer danske mediers indhold til egen økonomisk vinding, uden at medierne får noget ud af det. Men værdien af det, Google leverer, afhænger selvfølgelig af mediernes evne til at konvertere brugerne til betalende kunder.

Derudover vil jeg antage, uden at jeg har adgang til samtlige danske mediers besøgsdata, at langt hovedparten af den trafik, der er på danske mediers hjemmesider, stammer fra såkaldt direkte trafik, hvor brugerne ikke finder indhold via søgemaskinerne, men for eksempel tilgår mediernes forsider ved at skrive ”www.politiken.dk” direkte i adressefeltet, eller via nyhedsbreve og de sociale medier. Selv hævder Google, ”at søgninger med relation til nyheder tegner sig for under 2 procent af alle Google-søgninger i Danmark. Dertil kommer, at der som regel ikke kører annoncer på nyhedsindhold, men på kommercielle varer, som virksomheder gerne vil bruge penge på at få solgt”. Det er derfor et åbent spørgsmål, hvor meget der egentlig er at hente økonomisk for medierne i den sammenhæng. Det er muligvis også årsagen til, at de ikke fra Danske Mediers side er sat konkrete tal på det økonomiske potentiale i at ramme Google ved at bruge EU-lovgivningen om ophavsret.

Det er korrekt, at virksomheder som Facebook og Google tjener en masse penge på det danske annoncemarked. Men det er ikke svært at forstå, hvorfor det er gået sådan. Aviserne har traditionelt tilbudt en annonceplatform, hvor virksomhederne indrykkede en helsides og håbede på det bedste. Google kom i stedet med et unikt produkt og en teknisk platform på nettet, hvor alt kan måles. Som virksomhed kan du få et meget præcist indblik i, hvilket udbytte du får af hver annoncekrone, ligesom du kan målrette dine annoncer i det uendelige. Printmediernes annoncevirksomhed er ganske enkelt blevet udkonkurreret sideløbende med, at folk ikke længere står i kø til at tegne et avisabonnement. Og det virker omsonst at blive ved med at male et billede af Google som Fanden selv på den konto, bare fordi man er blevet udkonkurreret på det groveste.

Der er mange gode grunde til at være ekstremt kritisk over for Google. Monopolstatus, en latterligt lav skattebetaling i Danmark, manipulation af søgeresultater og andre ting, bare for at tage fat på nogle af de mest vedholdende kritikpunkter. Men det er svært at få øje på væsentligheden af lige netop det problem, Danske Medier forsøger at løse her. Det giver for medierne langt mere mening at bruge krudtet på at udvikle sine forretningsmodeller og på at lave den kvalitetsjournalistik, folk har lyst til at betale for, og som skal danne grundlag for en forretning, der er langt mindre sårbar over for de techgiganter, vi kender, og dem, vi kommer til at kende i fremtiden.