Facebook. Instagram. Twitter. Privatfoto. Billede fra Linse Kesslers Instagram-profil.

Det er nogle af de krediteringer på fotos, man i en række artikler har kunnet læse på netavisen Pios artikler. Men sådan bliver det ikke længere, lyder det fra mediets chefredaktør, Niels Jespersen, efter at Journalisten har forelagt ham en række eksempler på den praksis.

”Som vi forstår reglerne, så er det tilladt at embedde billeder fra Instagram/sociale medier. Det har vi imidlertid ikke gjort i alle tilfælde, og det skal vi sørge for at gøre fremover. Ellers skal vi indhente tilladelse fra fotografen, og det har ikke været fast praksis. Det bliver det nu,” skriver Niels Jespersen i en mail.

Meldingen fra Netavisen Pio kommer, efter at Peter Brodersen, der er programmør og i årevis har kæmpet for, at medier ikke stjæler billeder på nettet, på Twitter har samlet en række eksempler på fotos taget fra sociale medier, hvor der står for eksempel ”Facebook” eller ”Instagram” i fotobyline.

Hej @Netavisen_Pio, @GratlV og @NHJespersen, i denne artikel har I "Foto: Foto: Instagram" krediteret som fotograf på billedet. Hvorfor krediterer I Instagram, hvem er fotografen, og har I sikret ophavsret til at måtte bruge billedet?https://t.co/nVSonn2OG4

— Peter Brodersen (@peterbrodersen) August 11, 2021

Da Journalisten i første omgang sender eksemplerne med mangelfulde fotobylines til Niels Jespersen, lyder svaret:

”Så vidt jeg kan se, er alle billederne public domain. Det sagt, så skal vi helt sikkert blive bedre til at kreditere fotograferne, som billederne stammer fra. Det vil vi stramme op på i fremtiden.”

Men da Journalisten spurgte, om Pio havde fået samtykke fra fotograferne bag billeder af blandt andre Linse Kessler og Helle Thornings Instagram-profil, reagerede Niels Jespersen med, at Pio fremover altid vil embedde eller sørge for at få fotografens samtykke.

Brud på ophavsret

Og det er en god idé. Det går nemlig ikke bare at ”låne”, understreger Søren Sandfeld Jakobsen, lektor og ph.d. i mediejura ved CBS.

”Medmindre ophavsmanden til billedet, typisk fotografen eller dennes arbejdsgiver, har givet samtykke til, at andre frit må bruge billedet, hvad der er sjældent, er det en overtrædelse af ophavsretsloven, hvis man ”låner” billeder, som andre har lagt ud på nettet, herunder på sociale medier,” skriver han i en mail til Journalisten.

Samme vurdering kommer fra Anders Sevel, advokat i Dansk Journalistforbund, der dog ikke kan udtale sig om den konkrete sag, da han ikke ved, om der er indgået aftaler med ophavsretsmanden til de billeder, der er blevet brugt hos Netavisen Pio.

”Men udgangspunktet er, at man ikke må tage billeder fra sociale medier, hvis det ikke er en indlejring af billedet. Hvis det er gemt på en enhed og lagt op igen, kræver det som udgangspunkt samtykke fra fotografen,” siger han.

”Hvis man ikke har samtykke til at anvende billedet fra fotografen, er det et brud på ophavsretten,” tilføjer han.

Kan ende med kompensation

Selv med samtykke fra fotografen til at bruge billedet er det heller ikke nok at kreditere den platform, billedet er blevet hentet fra.

”Det er ikke tilstrækkeligt, at man krediterer mediet, men ikke fotografen. Det skal man altid gøre, også selv om man har fået samtykke til at bruge billedet,” skriver Søren Sandfeld Jakobsen.

Faktisk kan man godt undlade at kreditere for eksempel Facebook eller Instagram for billedet, som fotografen er ophavsretsmand til.

”Hvis du vil undlade at kreditere ophavsmanden, kræver det et særskilt samtykke til det,” siger Anders Sevel.

Det er heller ikke nødvendigvis gratis for et medie at ”låne” sig til billeder på de sociale medier uden samtykke.

”Man kan blive forlangt at fjerne billedet, og så kan man skulle betale en kompensation til ophavsmanden,” siger Anders Sevel.